Samsung er ikke verdens største mobil producent, det ved de fleste vel er Nokia, men Samsung er den producent, der sender absolut flest forskellige mobiler på markedet. I Danmark er det kun en lille del af Samsungs sortiment, der er valgt ud, og alligevel er der i skrivende stund 34 forskellige aktuelle modeller, der sælges i Danmark. At der er mange modeller, og det måske kniber for dem at finde på lige gode navne hver gang, vidner denne B7610 OmniaPRO om, som vi skal kigge på i denne test. B7610 har nemlig en navnebror, der hedder B7330 OmniaPRO, og begge sælges herhjemme. På Samsungs danske side har de valgt at kalde denne B7610 for OmniaPRO og den anden blot for B7320, hvilket vi naturligvis også vil gøre. Dermed velkommen til denne test af OmniaPRO, der nok skal blive et spændende bekendtskab.
![]() |
![]() |
OmniaPRO og tændstikæsken | Nokia 6500 Classic ved siden af OmniaPRO |
![]() |
HTC HD2 ved siden af OmniaPRO |
![]() |
![]() |
Tykkelsen er på 16,2 mm | OmniaPRO er ikke en lille telefon |
At der er brugt en del metal, og at telefonen er så tung, vil mange nok forbinde med et højt kvalitets indtryk. Her må vi desværre skuffe. På grund af den måde bagsiden er lavet på, virker OmniaPRO noget plastikagtig. Vi havde således heller ikke problemer med at frembringe knirke lyde, når vi vred og trykkede lidt på den, og det er altså lidt synd, når der her er tale om en high-end telefon, der også koster en del.
Designet skal vi også lige have kigget på. OmniaPRO er en nydelig telefon, der næppe får folk til at vende tommelfingeren nedad. Omvendt er der ikke meget spræl over den, og den ligner mange andre touch telefoner. Eneste raffinement findes på bagsiden, der har en dybde med en mørk rødlig glød.
![]() |
![]() |
Bagsiden med et rødligt skær | Sådan glider over- og underdel let fra hinanden |
Men lad os snuppe en omgang omkring telefonen og se hvor de forskellige ting er placeret på OmniaPRO. På forsiden over den store skærm har vi telefonens samtale højtaler. Lyden er fin høj og klar så ingen klager her. Til venstre for højtaleren sidder to små sensorer placeret. En nærheds sensor og en lys sensor. Til højre for et lille kamera der fx kan bruges til selvportrætter eller video telefoni.
Under skærmen har vi 3 fysiske knapper, hvoraf den i midten er temmelig stor. Slides overdelen til højre kommer det fysiske tastatur frem og skærmen drejer i vandret. Tastaturet er holdt i sort med hvid og rød tekst. Nu vi er ved slide delen, så vil vi påpege, at mange andre producenter har formået at lave et lignende system, hvor der kommer et fuldt tastatur frem, uden at telefonen glider fra hinanden i tide og utide. OmniaPRO’s slide tastatur kører så let frem og tilbage, at når man fx løfter telefonen op mellem pegefinger og tommelfinger, glider delene fra hinanden, og man risikerer at den glider ud af hænderne. HTC har haft lignende problemer, og det er altså bare ikke særligt smart. Man skal vende sig til, at når man løfter den op, skal man have fat i både over- og underdel.
Vi lukker igen og vender blikket mod venstre side. Her finder vi øverst en ikke stor volumen knap, der dog er ganske fin at trykke på, fordi den er hævet en smule. Der under har vi en knap, der bruges til at skifte tilstand – fx fra arbejde til fritid, og det virker ganske fint. Længere nede finder vi et øje til en strop.
![]() |
![]() |
Indbygget stylus | Toppen med klapper over stikkene |
På højre side har vi øverst en stylus og et lille hul til en reset knap (det er jo en Windows telefon). Derunder er en skærm lås knap og nederst en kamera udløser knap.
I bunden finder vi et lille hul til mikrofonen og et lille hak til at løfte bagklappen af.
I toppen finder vi to små låger, bag hvilke der gemmer sig dels et 2,5 mm jack stik og dels et microUSB stik, der bruges til at lade og sætte data kablet til. Vi finder også en ekstra lille mikrofon, der buges til støj reduktion under samtaler.
![]() |
![]() |
Bagsiden af OmniaPRO | Bagsiden af OmniaPRO uden cover |
På bagsiden, der er dækker hele fladen, er der et kamera på 5 mpixel, en dobbelt lysdiode til hjælpe lys og i bunden 2 revner til telefonens udvendige højtaler. Denne højtaler er ganske udmærket med høj og klar lyd, men vi savner en mere af slagsen, så der var tale om en rigtig stereo lyd.
Vi vender tilbage til fronten, hvor vi skal kigge lidt mere på skærmen og virtuelle såvel som fysiske tastaturer.
![]() |
![]() |
AMOLED giver et rigtig flot skærmbillede | Indtastning af telefonnummer |
OmniaPRO har en 3,5 ” (77 x 46 mm) AMOLED skærm med resistive touch interface. AMOLED er den nyeste og efter vores mening den bedste skærm teknologi, man kan lægge i en mobiltelefon. Farverne eller kontrasten, om man vil, er markant flottere end på en TFT skærm, der ved sammenligning virker noget mere bleg. AMOLED er et stort plus på en telefon, så synd er det bare, at Windows platformen kun understøtter 65.000 forskellige farve nuancer mod de 16 millioner, vi ser på andre platforme. AT telefonen er med resistive touch, kan både være et plus og et minus, alt efter hvordan man bruger sin telefon. Normalt lægger vi ikke skjul på, at vi foretrækker den anden type, der hedder Capacitive touch, men lige til denne OmniaPRO, der er en udpræget business telefon, synes vi faktisk, at stylus muligheden er at foretrække. Slutteligt er der opløsningen, der bestemt heller ikke fejler noget med 800x480 pixel, der giver et endda rigtig skarpt billede.
Alt i alt er denne skærm, der sidder på OmniaPRO, bestemt godkendt og vil med sikkerhed glæde de fleste.
![]() |
![]() |
Almindeligt, nummerisk tastatur | QWERTY-tastatur |
Når man skal skrive tekst, fx sms beskeder eller mails, er der på OmniaPRO hele 5 muligheder, der dog ikke alle er lige fornuftige. I lodret position er det de forskellige virtuelle tastaturer, man kan benytte sig af. Her er et almindeligt numerisk tastatur, et ½ QWERTY tastatur og to fulde QWERTY tastaturer, Samsungs eget og Windows, der er så småt, at det kun kan benyttes med stylusen. I praksis vil de fleste nok vælge det numeriske tastatur til små beskeder og dreje telefonen om i vandret og slå det store fysiske QWERTY tastatur ud.
Dette QWERTY tastatur er nemlig rigtig fint at skrive på. Der er i alt 39 kapper, der hver måler 7x9 mm. Der er intet mellemrum mellem de enkelte knapper, men i og med at hver knap buer lidt op på midten, er det intet problem at mærke, hvor man skal trykke. Glædeligt er det også, at der er ÆØÅ som dedikerede knapper, men de er dog vist som ÄÖÅ på tastaturet, og de ligger ikke, hvor de normalt ligger på et stort tastatur. Det er naturligvis en detalje, men det er nu nemmest, hvis bogstaverne ligger, hvor man forventer, de skal ligge. Alle knapper er ganske behagelige at trykke på, og vi opnåede på kort tid en ganske tilfredsstillende skrive hastighed med dette tastatur.
![]() |
![]() |
Det store, gode QWERTY-tastatur | QWERTY-tastaturet set fra siden |
Dermed er OmniaPRO godkendt som skrivemaskine både på skærmen men i særdeleshed også på det fysiske QWERTY tastatur.
Med dette afslutter vi den ydre gennemgang og går i gang med alle de muligheder og funktioner, denne OmniaPRO tilbyder.
OmniaPRO er en af Samsungs top telefoner, og derfor kan det ikke undre, at vi på netværks delen har alt, hvad man kan ønske sig. Her finder vi 4 GSM bånd med EDGE som hurtigste databærer og 3 styk 3G net, hvor HSDPA kan levere op til 3,6 mbit. Telefonen har også Wi-Fi indbygget, og her er der understøttelse af DLNA teknologi.
![]() |
![]() |
Netværksindstillinger | Forbindelse til WIFI |
Til at overføre filer mellem computer og telefon er der naturligvis mulighed for USB forbindelse via det medleverede datakabel. Bluetoothe er også en mulighed, hvor det er 2.0 udgaven med A2DP understøttelse.
Alt i alt er det, som vi forventer af en sådan telefon.
Kameradelen på OmniaPRO er meget lig det (faktisk den samme), som blev brugt i Omnia II. Softwaren kan det samme, og layoutet er også i store træk det samme, hvilket betyder, at OmniaPRO langt hen ad vejen er en fornuftig kamera telefon.
OmniaPRO har også, som Omnia II, kun 5 mpixel at gøre godt med, hvilket kun afsløres hvis man forstørrer et foto meget op. Til almindeligt fotobrug vil 5 Mpixel fint række, og billederne vil uden problem kunne printes ud på papir i størrelse 10 x 15 cm. For en Business model som denne OmniaPRO er det faktisk et ganske fint kamera.
![]() |
![]() |
Kameramenu | Fototilstand |
I praktisk brug mener vi, på trods af de lidt færre pixel, at OmniaPRO er næsten lige så god som Omnia HD, idet der dels er 2 lys dioder, mod Omnia HD’s ene, samt at OmniaPRO også er hurtig til at blive klar igen til næste foto – hvilket vi tilskriver den lidt hurtigere CPU, OmniaPRO er udstyret med.
Ellers er der I OmniaPRO alt, hvad vi ser af funktioner i selv de mest avancerede kamera mobiler som fx Pixon12, hvor man har mulighed for at indstille ISO, anti ryste funktion, GEO-tagging, ansigt- og smil genkendelse foruden en masse foto programmer, der giver forbedret billede, hvis man vælger dem – Samsung kalder dem scenetilstand, og der er hele 13 af dem, man kan benytte.

Vigtigst af alt er dog den samlede fotokvalitet, hvor vi faktisk vil gå så langt som til at skrive, at Omnia II er toppen af poppen i 5 Mpixel klassen.
![]() |
![]() |
Videomenu | Indstillingsmenu for kameraet |
Video delen er også ganske god for en mobiltelefon. Højeste opløsning, man kan optage med, er 720x480 med 30 billeder i sek. Dette er ikke så højt som Omnia HD’s 1280x720, så langt fra endda, men i og med hverken Omnia HD eller OmniaPRO har en effektiv anti-ryste funktion på video delen, bliver video optaget med disse telefoner (og alle andre mobiler) altid mere eller mindre rystet, hvilket generer mere end en evt. lidt højere opløsning. Sætter man de to ved siden af hinanden på et bord, medens de optager video, er der dog ingen tvivl om, at Omnia HD leverer det bedste resultat, men i praksis betyder det altså mindre. Men video er og bliver ikke det vigtigste i denne type telefon.
![]() |
![]() |
Overblik over musiknumre | Smart lydvisning |
Samsung har valgt at lave en ny type musik afspiller interface til de nye Omnia telefoner, og den har OmniaPRO også fået. Dette system kan vi faktisk meget godt lide. Det er mere enkelt, men samtidig flottere grafisk end fx hvad Omnia HD kunne tilbyde. Åbner vi media playeren op, har vi i toppen 5 knapper, man kan sortere indhold op efter (og her taler vi altså alt indhold, også video). Første knap sorterer musik op, næste albums, så kunstner, så video og til sidst afspilnings lister. Musik eller videoer ligger så med et lille enten cover billede eller et billede af videoen vises, så man kan scrolle let op og ned og finde det, man søger. Drejer man OmniaPRO om på siden, får man Samsungs udgave af coverflow, der ligner en bog, man bladrer i med de forskellige covers. Om man synes om dette system eller ej, må hver enkelt selv vurdere, men vi finder det ikke så overskueligt og flydende, som det vi har set på iPhonen og HD2.
Åbner man en melodi, man vil høre, kommer man ind i selve musik afspiller menuen. Her er øverst et område, hvor man kan læse, hvad der afspilles (praktisk hvis der intet cover findes) under det et stort cover billede, og så 4 knapper til at indstille DNSE (Digital Natural Sound Engine) på musikken der afspilles. Under det er en status bar, der fra venstre mod højre viser, hvor langt nummeret er nået, og så har vi fire 5 knapper. I indstillings-menuen er der yderligere indstillingsmuligheder.
![]() |
![]() |
God visuel musikafspiller | Lydjusteringsmuligheder |
Vi synes at dette nye software fungerer ganske godt, lyden er fin og detaljeret og betjeningen til at forstå og let i daglig brug.
FM radio er der naturligvis også med, og den er vi faktisk rigtig begejstrede for. Naturligvis er der RDS indbygget, og man kan gemme kanaler. Rigtig flot og lækker er den virtuelle frekvens søger, man kan bruge, hvis man drejer OmniaPRO om i vandret.
![]() |
OmniaPRO har en fin radiodel |
Video afspilleren er også ganske fortræffelig. Dels betyder det en del for den samlede oplevelse, at skærmen er så stor og flot, men det gør det bestemt også, at OmniaPRO kan vise de fleste populære video codex, herunder det vigtige Divx format. Betjeningen er lige til og selv film, der er tilpasset skærmens høje opløsning afspilles uden hakken. Eneste lille anke punkt er, at OmniaPRO savner en nummer 2 højtaler, som Omnia HD og mange andre har.
![]() |
GPS med Samsungs egne kort |
Samsung OmniaPRO har naturligvis også indbygget GPS med understøttelse af A-GPS. I Danmark, modsat mange andre lande, har Samsung lagt deres Route 66 med i salgspakken, der egentlig er et ganske fornuftigt stykke GPS software. Det gode ved dette software er, at man kan bruge det uden at have adgang til mobildata, hvilket i praksis betyder, at kort materiale ligger på telefonen. Det er dog kun de nordiske lande, der ligger kort over, men never mind, det er i vores optik væsentligt bedre end at skulle hente kort ned over mobilnettet løbende. Der ud over er der alle de almindelige funktioner, vi kender fra almindelige stand alone GPS enheder med 3D visning og stemmestyring. Oplevelsen af Omnia II som GPS er altså ganske fornuftig, og vi vil hellere bruge Omnia II til at navigere med end så mange andre telefoner i klassen. Der medfølger en 2 årig licens til at forny disse skandinaviske kort.
![]() |
![]() |
Hovedmenuen | Menuen i bredformat |
OmniaPRO er en ganske kompetent telefon, derom kan der vist ikke herske nogen tvivl. Den er udstyret med en Samsung S3C6410 800MHz processor og en dedikeret grafik accelerator. Den har 256 mb RAM, og i Danmark sælges Omnia kun med 2 GB intern hukommelse. Dermed er OmniaPRO med blandt de hurtigste Windows telefoner, kun slået af HTC´s flagskib HD2, der har lidt hurtigere CPU samt væsentlig mere RAM.
Som med Omnia II kan det dog godt undre lidt, at det hele ikke med så kraftig hardware kører mere flydende. Det er ingen lunde så flydende, som det vi så på HD2, der dog også har en lidt hurtigere CPU og næsten dobbelt så meget RAM, men det ændrer nu ikke ved, at vores forventninger til hastighed ikke bliver efterkommet af OmniaPRO.
![]() |
![]() |
Indstillingsmenuen | Kalender |
En del af forklaringen skal naturligvis findes i at OmniaPRO har et avanceret styresystem bygget oven på det Windows 6.5, som telefonen grundlæggende kører på. Vi er ikke i tvivl om, at det er en rigtig god idé for Samsung at lægge deres TouchWIZ oven på Windows 6.5, men man burde have arbejdet mere med at få det til at køre flydende, specielt set i lyset af, at 256 mb RAM ikke er for meget med et system som Windows 6.5 kørende i baggrunden. (Et lille trick er, at man kan styre CPU ydelse på OmniaPRO, og ændrer man den fra automatisk til høj, kører det hele lidt hurtigere, men så bruger telefonen også mere strøm)
![]() |
Skift til "Liv" |
Dette TouchWIZ er en smule anderledes, end det vi så i fx Omnia II. Den største forskel ligger i, at man har 2 mulige interfaces, man kan skifte i mellem. Samsung kalder dem ”arbejde” og ”liv”. Den sidste titel ved vi ikke, hvor velvalgt den er, vi ville nok have foretrukket ”fritid”, men idéen er god nok. Vi har set en lignende løsning på Nokias E modeller, så det er som sådan ikke den dybe tallerken vi her har fat i, men det at man kan organisere sin telefon alt efter den måde den bruges på, ved blot at trykke på en knap, er altså smart.
”Liv” delen er magen til det vi har set før på Samsung telefoner, med en forside delt i 3 sider, man kan bladre igennem, og hvor man selv lægger genveje og widget ud på skærmen, som man har brug for. Hoved menuen er på fire sider, hvor man har Samsungs menu ikoner, og trykker man på knappen ”andre”, kommer Windows 6.5 ikoner frem. Menu delen er uændret, uanset om man befinder sig i ”Liv” eller ”Arbejde” menuen.
![]() |
![]() |
Redigering af tilstanden "Arbejde" | Ganske godt system i arbejdstilstanden |
Vælger man ”Arbejde” layoutet, sker der noget ganske spændende. Her deles skærmen op i områder som man selv kan styre, hvor mange der skal være af. Der er i alt 10 forskellige område typer, man kan sætte ind, og bruger man flere end der kan vises på skærmen samtidigt, scroller man bare op og ned på skærmen. Det smarte er så, at der i hvert område kan ligge flere funktioner. Fx. i ”genveje” ligger der 3 x 4 genvejs ikoner (som man naturligvis kan redigere efter behov). Man bladrer fra de første 4 genveje til de næste ved at køre en finger eller stylus på tværs over skærmen i genvejs-området.
![]() |
![]() |
Multimediamenuen | Internetmenuen |
Dette system er vi endda rigtig begejstrede for. Man kan have adgang til alle de informationer, man finder vigtige og alle de programmer, man normalt måtte bruge fra forsiden. Det er altså rigtig smart.
En sidste ting, som vi skal have med, og som for os er prikken over i’et, er den fine måde, Samsung har fået lavet opgaveskift på. Alle Windows telefoner kan det, man kalder multitaske, altså man starter et program op, og lader det køre i baggrunden. Det er supersmart, hvis man fx er ved at læse et word dokument, og der lige kommer en mail eller sms, som man gerne lige vil læse, før man går videre med dokumentet.
![]() |
![]() |
Widgetmenuen | Oversigt over kørende programmer |
Opgave skift foregår på den måde, at man trykker på knappen ”opgave–skift”, der ligger i bunden af de forskellige menu sider. Herefter vises alle de programmer, man har åbne enten som en karrusel visning eller blot med en forside fra hvert program. Man vælger så blot det, man gerne vil åbne, og så er man der – enkelt og super effektivt i daglig brug.
Windows delen af OmniaPRO er i sagens natur den samme som på andre telefoner med samme styresystem, og her henviser vi til vores test af HTC Touch2 (klik på billedet i bunden af denne test, så kommer du derhen).
![]() |
Windowsmenuen |
Samsung plejer at være flinke til at lægge gode program pakker med i deres dyre telefoner, og det er også tilfældet her. OmniaPRO har en ganske god pakke med, der indeholder vigtige ting som Office pakken i mobil udgave (Word, Excel, Powerpoint, OneNote) foruden Adobe reader og en universal reader til formater, Adobe ikke håndterer. Så er der en udmærket lille video editor, et program til at styre streamet indhold, messenger osv.
![]() |
MobilOffice-pakken med mere |
Som de fleste andre Windows telefoner vi har testet, har OmniaPRO 2 forskellige webbrowser indbygget. Der er Windows Explorer, og så er der Opera. Begge har styrker og svagheder, så hvilke man finder bedst må afhænge af måden, man bruger nettet på (fx kan Opera ikke afspille flash indhold). Pointen er dog, at det er fint, at man fra start selv kan vælge, hvilken browser man helst vil benytte.
![]() |
![]() |
Webside i lodret format | ...og i bredformat |
Batteriet på OmniaPRO er som på de fleste andre store Touch telefoner, og det vil sige ca. 1500 mAh. Det er der som sådan ikke noget revolutionerende i. Men OmniaPRO klarer sig dog ganske godt med hensyn til strømforbrug, da den store AMOLED skærm er mere beskeden i sit forbrug af strøm i forhold til en tilsvarende TFT skærm. Samsung har desuden lavet det her system, hvor man kan styre, hvor hurtigt CPUen skal arbejde, og skal man ikke lave krævende opgaver, kan man med fordel sætte ydelsen ned og derved spare på strømmen. Derfor rækker OmniaPROs batteri bare længere i praksis end andre telefoner af samme type. Samsung oplyser selv op til 480 timers standby og op til godt12 timers tale tid afhængig af net. Som vanligt skal man tage specielt Standby tiden med et stort gran salt, men regn med 4 dage, ja måske 5 dage ved let brug, men hvis du bruger din telefon meget, vil du næppe kunne undgå at lade mindst hver anden dag.
Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Samsung B7610 OmniaPRO pt. koster 3.630 kr.
I alt 80%
Vi kan rigtig god lide:
Rigtig gode skrive egenskaber på det store QWERTY tastatur.
Den 3,5” AMOLED skærm med 800x480 pixel.
Udmærket 5 Mpixel kamera med autofokus.
Fin GPS del med kort på mobilen og stemmestyring.
God musik afspiller og video afspiller med Divx.
Komplet Pocket Office software.
TouchWIZ med 2 mulige interfaces. (”arbejde” og ”liv”)
FM radio med RDS.
Vi er ikke så glade for:
Størrelsen – 165 gram er for meget.
Bygge kvaliteten i plast – det virker meget plastikagtigt.
Slide funktionen er for løs og let glidende.
Kun 256 mb RAM.
Konklusion:
Vi er ikke videre imponeret over det ydre på OmniaPRO, mens det indre virkelig tager kegler – så kort kan det siges. Det er synd og skam at Samsung har ”sløset” lidt med det ydre. Hver gang vi har brugt OmniaPRO er vi endda meget glade for alle de muligheder og funktioner, som Samsung har stoppet i denne telefon. Men hver gang vi lægger den fra os, og overdelen glider fra underdelen, fordi slidemekanismen er for løs, ærgrer vi os. OmniaPRO kunne have været en fantastisk telefon, hvis den havde været en smule mindre og bedre skruet sammen. Derfor vurderer vi Samsung OmniaPRO som en god telefon, der dog bestemt kunne forbedres.
Er du i tvivl om, hvor løst overdelen glider, eller hvor tung telefonen er, anbefaler vi som altid, at du besøger en velassorteret mobil butik og ser/rører ved telefonen.
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.
![]() Motorola Milestone test |
![]() HTC Touch Pro 2 test |
![]() Nokia N900 test |