Sony Ericsson var nogen af de første pionerer indenfor telefoner med touch interface, og helt tilbage til P800 fra 2003 var de langt fremme og således også langt foran dem, der i dag dominerer touch markedet (Samsung, HTC og Apple). Men forspringet blev forspildt, og først i efteråret 2009 kom Sony Ericsson tilbage på banen med deres Satio, og nu skal der for alvor til at ske noget. X10, som vi herefte
r nøjes med at kalde den, er Sony Ericssons første touch telefon med styresystemet Android, og det ligger allerede nu helt klart, at der er flere telefoner på vej fra Sony Ericsson, og at dette er en platform, Sony Ericsson vil satse meget mere på i fremtiden. Det er vi her på mobiltest ikke et øjeblik i tvivl om, er en rigtig beslutning, og set i lyset af de seneste års noget dystre regnskaber, er en virkelig kasse succes, lige hvad Sony Ericsson har brug for. Men kan X10, som vi har ventet spændt på så længe, løfte den opgave, det er det, vi skal forsøge at finde svar på i denne test – god læse lyst.
![]() |
![]() |
X10 er ingenlunde en lille telefon | Nokia 6500 Classic ved siden af X10 |
![]() |
MW600 bluetooth radio headset |
![]() |
![]() |
Højre side af X10 | Selv den velvoksne HD2 er kun lidt større |
At der ikke er brugt metal eller glas på skærmen betyder, at X10 er noget lettere end fx HD2, der har cirka samme fysiske størrelse. X10 måler 119 x 63 x 13 mm, og den vejer 135 gram, hvilket er 22 gram mindre end netop HD2. De gram er til gengæld vigtige gram, for når vi er oppe i så tunge telefoner, kan 22 gram let være udslagsgivende for, om man vælger den eller vælger den fra.
![]() |
![]() |
Toppen af X10 | Tykkelsen på 13 mm er godkendt |
Men lad os tage en tur omkring X10 og se, hvor Sony Ericsson har placeret de forskellige ting henne. Vi starter på forsiden, hvor den store skærm naturligvis dominerer det meste. Over den har vi i midten telefonens samtale højtaler. Til venstre for denne har vi en lille lysmåler til at styre lysstyrken i skærmen, mens vi til højre for højtaleren finder en nærheds sensor samt et lille diode lys. Den lille diode lyser ved fx indkomne beskeder, og Sony Ericsson skal have ros for, at den fortsætter med at blinke grønt, indtil man har læst beskeden og ikke kun ca. 20 minutter som på HD2.
Under skærmen, hvis overflade dækker det meste af fronten, er der 3 fysiske knapper i krom. (menu, home og retur). I de to mellemrum mellem de 3 knapper er der lysdioder til at markere, hvor knapperne er placeret, hvis man bruger den i mørke. Vi er dog lidt kede af, at man ikke kan justere eller slå disse diode lys fra, for i mørke omgivelser lyser de temmelig meget op. Menu knappen og home knappen har begge en funktion mere. Holder man menu knappen nede, dukker søgefunktionen op, og holder man home knappen nede, dukker en genvejs menu frem med de sidste 6 programmer, man har brugt, - ganske smart.
![]() |
Genvejsmenuen |
På venstre side ser vi det her flotte svungne krom bånd, der går hele vejen rundt om telefonen. På venstre side finder vi telefonens eneste udvendige højtaler, der sidder gemt under et lille hul i bagsidecoveret. At der kun er en høj taler og ikke 2, er vi som udgangspunkt ikke rigtig glade for, men at den tilmed hverken lyder særligt godt eller spiller særligt højt, er vi slet og ret skuffede over. Det er noget af det mest basale, vi mener, man burde kunne forvente af en telefon i denne prisklasse.
![]() |
Rigtig flot volumenknap |
På højre side har vi volumen knappen placeret i krombåndet. Selve knappen er fin stor og nem at trykke på, idet den er hævet en smule op over resten af telefonen. Ekstra glædeligt er det, at der ikke bare er sat en firkantet knap på, men Sony Ericsson har brugt tid på at designe denne volumen knap, så den passer til resten af telefonen – det kan vi godt lide. Længere nede finder vi telefonens kamera udløser knap, der som volumen knappen både er god i brug og flot designet.
![]() |
Bunden med et øje til en strop |
I bunden finder vi det nok til dato flottest designede øje til at sætte en strop fast i. Det er bestemt klædeligt, er der ikke bare er et hul ind, som stroppen kan gå igennem før den fæstnes til en lille krog. Det er også her vi finder et lille hak, hvor vi kan åbne bagside coveret.
I toppen har vi en fin stor tænd/låse knap i krom, et 3,5 mm jackstik og slutteligt et MicroUSB stik gemt under en låge. Alt sammen lavet så det både er praktisk og ser pænt ud.
![]() |
![]() |
Ganske flot og simpel bagside | Hukommelseskort bag batteriklappen er ikke godt |
På bagsiden har vi et stort cover, der dækker hele telefonen. Der er midt på telefonen hul til kamera linse og en lille lysdiode, og elles er der intet andet. Vi glædes over at bagsiden (på den sorte model) ikke er blank, men har en gummiagtig overflade, så ridser og fedtfingre ikke ses så meget. Under coveret finder vi telefonens microSD kort. Dette er desværre placeret på en sådan måde, at batteriet skal tages ud før det kan skiftes, hvilket naturligvis er lidt en ulempe.
![]() |
![]() |
Man må sige, at X10 har en ganske flot skærmNokia 6500 Classic ved siden af X10 |
Vi vender X10 om igen, hvor vi nu skal kigge på skærm og virtuelle tastaturer. Der er for os ingen tvivl om, at store skærme er det, folk gerne vil have, og at vi kommer til at se mange flere mobiltelefoner med skærme på 4” eller derover i fremtiden. Netop 4” er, hvad Sony Ericsson har valgt at give X10, og det klæder den, kan vi roligt sige. Men det er ikke en kompromisløs skærm, vi finder, det kan vi lige så godt også afsløre. De 4” (90 x 50 mm) er af TFT typen. Dvs. de flotte farver, vi kender fra AMOLED skærmen, som HTC bruger, ikke findes på X10. Godt nok understøtter X10 hele 16 millioner farver, men det gør Android OS 1.6 ikke, så det er begrænset til 65.000 farver, indtil telefonen bliver opdateret til OS 2.1. Dernæst er der capacitive touch, som naturligvis er at fortrække på en så stor skærm. Desværre føler vi ikke, at det er så præcist, som vi har set på andre telefoner, men der går rygter om, at det også skulle blive opdateret i en kommende software opdatering. Har man ligende problemer kan en løsning være at prøve at fjerne den beskyttelse skærm der sidder på skærmen fra start så man trykker på mineralglas skærmen. Hvad der derimod ikke bliver opdateret, er den manglende multitouch. Det betyder, at zoom ind og ud med 2 fingre ikke bliver muligt på noget tidspunkt. Opløsningen er der til gengæld ikke noget i vejen med, den er på 480 x 854 pixel, hvilket giver et særdeles skarpt billede, og det kan vi naturligvis god lide.
![]() |
![]() |
Telefontastaturet | Tastaturvalg |
Den store skærm kommer bestemt også til sin ret, når vi taler indtastning på det virtuelle tastatur. X10 kommer med 3 mulige tastaturer, der både fungerer i vandret og lodret position. Der er det almindelige Android tastatur uden ÆØÅ, der er Sony Ericsson tastatur også uden ÆØÅ men med smilys funktion, og så er der et japansk tastatur, som vi ikke lige kan se noget formål med. For at få disse danske bogstaver frem holder man A eller O knappen nede, og så kommer der en lille boks op, hvor man så vælger det bogstav, man skal bruge. Det er lidt omstændeligt, selv om man får skrivehjælp fra ordbogen. Vil man gerne have ÆØÅ, er problemet heldigvis ikke større, end at man kan besøge Android marked og hente et dansk tastatur ned ( søg på ”scandinavian keybord”).
![]() |
![]() |
Sony Ericssons eget tastatur med smileys | Det danske tastatur med ÆØÅ |
Selv om de enkelte knapper også i lodret position er nogenlunde store at ramme, foretrækker vi bestemt at skrive i vandret position, hvor skrivehastigheden faktisk kan blive ganske god. Det havde dog været smart, hvis man, som med HTC´s Android modeller, kunne vælge et numerisk tastatur med T9, som vi kender det fra ikke touch telefoner, men den mulighed er der altså ikke på X10.
Samlet set efterlader X10 et positivt indtryk på skærm og tastatur delen, men omvendt er der bestemt plads til forbedringer i fremtidige modeller.
![]() |
Ganske stort tastatur på den brede led |
Vi går videre med indholdet, der gemmer sig under det flotte ydre, og her er det først netværks delen, vi skal kigge på. Det kan naturligvis ikke forbavse, at på en topmodel som X10 er der alt hvad man kan forstille sig af måder at modtage og sende data og informationer. Der er først de 4 vanlige GSM net, som understøttes af EDGE som hurtigste databærer. Derudover er der 3 styks 3G net, der har HSDPA og HSUPA som databærer med henholdsvis 7,2 mbit og 2,0 mbit som øvre grænse. Wi-Fi er der naturligvis også, og det understøtter DLNA teknologien.
Skal man overføre filer til og fra sin telefon (og det skal man med en sådan type telefon), har X10 som tidligere omtalt et microUSB stik, der understøtter USB (2.0) samt Bluetooth. Bluetooth delen er den standard, der hedder 2.1 og understøtter også stereoprofil til headset, således at man uden problemer kan benytte de nye Bluetooth stereo headset. Tidligere har der været problemer med, at Android telefoner ikke kunne sende filer via Bluetooth. Det er heldigvis ikke et problem med X10, og her kan man sende filer både til andre mobiltelefoner og computer.
![]() |
![]() |
Kameramenuen | Autofokusindstilling |
Kamera delen på X10 er et af de virkelig stærke kort, som X10 har på hånden. Nuvel, de kameraer, vi har set på fx Galaxy eller Hero, har ikke været ringe, men der er klasser af forskel op til det, som X10 byder på. Sony Ericsson har længe haft kamera og musik som nogle af deres virkelige spidskompetencer. Med X10 har de ført alle de erfaringer, de har på dette område, over til Android platformen, og det giver X10 et stort forspring i forhold til de andre Android telefoner.
Der er flere ting, der gør X10 overlegen som kamera telefon i forhold til andre touch telefoner. Dels er der det fysiske, hvor Sony Ericsson har holdt fast ved en fysisk to- trins udløserknap og zoom funktion via volumen knappen. Derudover er der den høje opløsning på 8,1 mpixel, der er det højeste, vi har set i en Android telefon, og det endda med en hjælpe lysdiode, der bestemt ikke er standart på alle de andre telefoner. (Om end den langt fra er den kraftigste af slagsen, vi har set.)
![]() |
![]() |
Optagelsestilstand | X10 har mange gode scenevalg |
På kamera software delen har Sony Ericsson startet helt fra nul og bygget deres eget system op, som vi således kun vil finde i Sony Ericsson telefoner. Har man før brugt en Sony Ericsson kamera telefon, vil man straks føle sig hjemme i denne kamera- menu.
Man har forskellige genvejs valgmuligheder i venstre side af skærmen og også et par stykker i højre side. Det er ting som optagelse tilstand, opløsning og scene valg, der er rart at have liggende som genveje, men også fokuserings tilstand til autofokusen er vi ret glade for, for det giver bedre muligheder for at bestemme, hvordan autofokusen skal virke. Skal man ind i den mere avancerede kamera indstillingsmenu, er det på den fysiske menu knap, man skal trykke.
Det er et godt og super let system at benytte, og specielt er vi glade for den funktion med de sidste 5 fotos, der er taget, vises i bunden, og trykker man på dem, kan man hurtigt komme hen til billedet og sende det eller slette det, hvis man ikke vil gemme det alligevel.
Vigtigst er det dog, at X10 skyder rigtigt udmærkede fotos og er relativt hurtig at arbejde med. Går man op i fotos og vil have en Android telefon, er det X10 telefonen, man vælger, derom hersker der ingen tvivl.
![]() |
![]() |
Videostørrelser | Videoscener |
Video optager delen er vi faktisk også ganske fint tilfredse med. Den er let at gå til, optager i en fin høj kvalitet (800 x 480 pixels) og det med 30 billeder per sekund. Endelig er der også en række forskellige hjælpefunktioner, man kan slå til for at forbedre video optagelserne.
Musik delen er lidt samme historie. Her er Sony Ericsson også på hjemmebane. Sony Ericsson har lavet et nyt system, som de kalder for ”mediascape”. Systemet går ud på at samle musik, video og foto på et og samme sted, så man let kan navigere rundt mellem dette. Det er lidt anderledes, end hvad vi har set før, men det virker som sådan ganske udmærket, når man lige har lært det at kende. I bunden er der 3 knapper, en for musik, en for video og en for fotos. I musik afspilleren får man først et visuelt overblik over senest afspillet, senest tilføjet og favoritter. Går man videre ind, er der en masse forskellige sorterings redskaber, både med og uden album cover. Her skuffer det dog lidt, at det kun virker i lodret position, og man kan således ikke få en funktion, hvor man bladrer mellem ens albums som fx på iPhonen eller HTC´s Android modeller.
![]() |
![]() |
"Mit musik"-menuen | Albumoversigt |
Når man så starter musik afspilleren op, er der naturligvis et stort album cover og forskellige knapper til at styre musikken med. Her savner vi lidt en funktion til at tilpasse musikken efter ens egen smag, men det må man altså undvære.
Lyd kvaliteten er der dog intet at udsætte på, og vi er faktisk ganske godt tilfredse med det medleverede ”bass reflex” head sæt, der er med i salgs æsken. Andre hovedtelefoner kan naturligvis sættes direkte i det 3,5 mm jackstik, som X10 også har.
En ting er dog sikkert, lyden ud af den eksterne højtaler er bestemt ikke godkendt, så headset af den ene eller anden slags er faktisk en nødvendighed.
![]() |
Musikafspilleren |
FM radio har X10 ikke, og det synes vi er synd og skam. Sony Ericsson har nok erkendt problemet i 11. time og smidt den bluetooth radio del i, som er med i nogle salgs æsker. Optimalt finder vi det ikke, og specielt ikke hvis man køber en af de telefoner, hvori MW 600 ikke er med.
![]() |
![]() |
Videoafspilning - her en reklame for Sony Ericsson | Videooversigten i MediaScape |
Video (og også foto delen) er opbygget på samme måde som musik delen. Grundlæggende var der alle muligheder for at gøre X10 til en kanon video afspiller med den 4” store skærm. Det har Sony Ericsson desværre forsømt en del. Dels er der ikke understøttelse af Divx formater, hvilket vi altid værdsætter, når de er der, men ej heller Sony Ericssons eget unikke PlayNow film service, som man kan benytte på modellerne Aino, Saito og W995, kan bruges på X10. Det undrer virkelig, for det er en glimrende service og noget, andre ikke tilbyder. Nu er man hensat til selv at måtte komprimere sin dvd fil til rette format eller nøjes med, hvad der er at finde på Youtube, der kan vises via den indbyggede youtube klient.
![]() |
![]() |
Youtube-klienten | Youtube-video er ganske fine ud på X10 |
Til at få X10 til at køre flydende i menuerne har Sony Ericsson valgt at gå ”all in” og sætte den absolut kraftigste CPU, der findes i øjeblikket, i X10. Der er tale om en Qualcomm QSD8250 Snapdragon 1 GHz processor, som vi også har set i både HD2 og i Googel telefonen Nexus One, og det er altså bare en lille kraftig sag. Hvad der så måske kan undre lidt, er, at Sony Ericsson, på trods af sine egne udviklede interfaces, bestemt tapper system resurser (mediascape og timescape), har valgt, at X10 kan nøjes med kun 384 mb RAM, må stå lidt hen i det uvisse. RAM er det, der gør telefoner i stand til at køre flere og større programmer samtidig. Kort sagt kan man aldrig få for meget RAM, kun for lidt, og de andre telefoner, der bruger samme CPU, har alle 500+ MB RAM. Om det netop er den mindre mængde RAM, der gør, at X10 til tider ikke virker så hurtig, kan vi ikke helt fastslå, men fx ved skærm rotation eller ved foto browsing er X10 altså lige en tand langsommere, end det vi fx så på Nexus One.
![]() |
![]() |
Forsiden af X10 | Fotooversigt |
På software siden er der også ting, vi ikke finder helt optimale. X10 kører som nævnt på Android styresystem, og det er vi som udgangspunkt rigtig glade for. Men vi finder det ikke godt nok, at en sprit ny high-end (og high price) telefon må nøjes med en gammel udgave af Android OS. I X10 er der brugt OS 1.6 og det på trods af, at de første telefoner med OS 2.0 dukkede op i slutningen af 2009. Sony Ericsson har bebudet, at der kommer en opdatering på et tidspunkt, og software opdateringer er altid velkommen, men det kan vi som sådan ikke bruge til noget her og nu, hvor vi står men en ny telefon og et bedaget styresystem.
Sony Ericsson har godt nok lavet deres egne løsninger med netop Mediascape og Timescape, og dem er vi faktisk ganske godt tilfredse med, men det ændrer ikke, at kun 3 homescreens er alt for lidt til at kunne placere de genveje og Widgets, som en almindelig bruger kunne tænke sig. Det er faktisk for ringe, at man på X10 må nøjes med kun 3 homescreens.
![]() |
![]() |
TimeScape |
MediaScape har vi været inden på, men Timescape skal vi nu også have kigget lidt på. Systemet går i al sin enkelthed ud på, at man har samlet alle ens vigtige ting i et let tilgængeligt interface. Man har i alt 8 forskellige ”grupper”, man kan bladre i mellem ved at køre fingeren på tværs af skærmen. Det er følgende grupper: Ubesvaret opkald, mail, facebook, twitter, musik, foto, sms beskeder og en der viser dem alle sorteret efter tid. Når man så vælger en gruppe, man vil se, vises de som en lang række faner under hinanden, som man kan scrolle op og ned i. Vil man åbne og læse lidt mere, trykker man bare 1 gang på den fane, man vil se og den forstørres så op. Vil man læse det hele, trykker man 2 gange og selve programmet åbnes op. Systemet virker fint og er grafisk flot lavet, men det virker lidt forvirrende i starten med alle de fane blade, der roterer og skifter visnings måde, når man bladrer igennem de forskellige grupper.
![]() |
![]() |
En del af programmenuen | Lille sjovt spil er med |
Sony Ericsson plejer at være rimelig fair med hensyn til software, der følger med, og det synes vi også, de har været med denne X10. Der er Officesuite, der gør det muligt at læse men dog ikke redigere i Word, Excel og PowerPoint dokumenter. Redigering kan dog tilkøbes. Så er der en synkroniserings-service, som hedder Sony Ericsson Sync., der gør det let at gemme kontakt info og flytte eller hente dem ned igen. Der er også Track ID, som vi kender det fra andre Sony Ericsson modeller, og adgang til online tjenesten PlayNow, som er til at købe musik i. Naturligvis er behovet for spil på en telefon med adgang til Android marked ikke så stort, men Sony Ericsson har alligevel lagt et lille sjovt spil kaldet ”Quadrapop” på, som minder lidt om Tetris.
![]() |
![]() |
Google Maps i satelitvisning | Google Maps-indstillinger |
GPS programmet Wisepilot, der er et stykke navigerings software, er også med. X10 har nemlig, som de fleste andre nye High-end telefoner, GPS modtager indbygget. Ud over de almindelige Googel maps, der ikke som sådan kan bruges til at navigere med (endnu), som alle andre Android telefoner også har, er der altså det her Wisepilot med, som er Sony Ericssons løsning på et navigerings program. Systemet virker udmærket med de funktioner, man forventer at finde i et moderne navigerings program, men alligevel er vi ikke rigtig begejstrede. For det første fungerer det kun via mobildata. Det betyder, at X10 skal hente data ned til kort løbende, mens man bruger den til at navigere med. Dette medfører to grundlæggende problemer. Dels kan der være huller i mobilbredbånds dækningen, så kortet ikke bliver opdateret lige så hurtigt, som man nu bevæger sig, fx i en bil. Det andet problem er, at mobildata er ikke gratis, og selv om man evt. har købt en data pakke, der gør, at man ikke skal spekulere på prisen, så gør det systemet ubrugeligt eller i hvert tilfælde meget kostbart at bruge uden for Danmarks grænser.
![]() |
![]() |
Forsiden af WisePilot | Kort over København |
Den anden ting vi heller ikke klapper i vores hænder over er, at der med Wisepilot følger en 30 dages prøve licens. Når den er brugt, er det mod betaling at bruge systemet, og selv om 70 € for 12 måneder ikke er alverden, så er det også en slags penge i forhold til Nokias Ovi maps, der netop er blevet gratis, og Googel maps er på vej også med rigtig navigering, og det bliver også gratis. Så betalings software, der oven i købet henter kort ned løbende, er ikke det, vi ville gå efter, hvis vi skulle bruge en telefon til at navigere med.
![]() |
![]() |
Indstillingsmenuen | Vejrudsigten i WisePilot |
Noget mere positive er vi over for den webbrowser der findes i X10. Her har Sony Ericsson valgt at benytte den standart browser, der ligger i Android systemet. Og alt i alt er det en udmærket browser. Den er frem for alt hurtigt, den arrangerer selv siderne, så de passer til skærmen alt efter hvor meget eller hvor lidt, der er zoomet ind og virker naturligvis både i vandret og lodret position. Men er der nogle småting, som vi savner i større eller mindre grad. Man kan kun zoome ind via plus/minus knapperne. Dobbelt tryk virker ikke og zoom med to fingre ej heller, og multitouch, som det hedder, kommer heller ikke med en software opdatering. Endelig er der heller ikke flash support, så video på websider kan man ikke se. Der er dog den omtalte youtube klient, men det er så kun på youtube, den dur.
![]() |
![]() |
Godkendt webbrowser | Android Market |
Slutteligt skal vi lige have batteriet omtalt. Det er glædeligt, at X10 (såvel som X1 og X2) er udstyret med store 1500 mAh batterier. En telefon med 4” skærm og masser af funktioner bruger bare en hel del strøm. På vores test model holdt vi strøm i ca. 2 døgn, men X10 kan sagtens bruges på en måde, så der skal lades hver dag. Omvendt, hvis man ikke har den til at opdatere alle mulige ting konstant og ikke taler eller surfer meget, vil 3-4 døgn ikke være urealistisk.
Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Sony Ericsson XPERIA X10 pt. koster 4.097 kr.
![]() |
X10 ligger rigtig fint i hånden |
I alt 83%
Vi kan rigtig godt lide:
Super flot design, uden tvivl den smukkeste touch telefon vi har testet.
Glimrende kvalitets indtryk.
Stor 4” skærm med capacitive touch.
Den absolut bedste kamera del til dato i en Android telefon.
Super hurtig Snapdragon CPU.
Sony Ericsson eget Media og Timescape.
Godt headset med i pakken og et ekstra bluetooth med radio.
1500 mah batteri.
Fin musik afspiller.
Vi er ikke så glade for:
TFT skærm i stedet for AMLOD
Gammel Android OS (1.6 i stedet for 2.1 som andre kommer med i øjeblikket).
Mindre RAM end andre telefoner med Snapdragon CPU.
Hukommelse kort kan kun skiftes hvis batteriet fjernes.
Ingen indbygget FM radio.
Ingen Divx understøttelse.
Elendig lyd ud af den udvendige højtaler.
Kun 3 homescreens.
Konklusion:
Det var så den længe ventede X10 Xperia, vi fik testet. Det er længe siden, vi har haft en telefon til test, hvor der har været så mange ting, vi har været glade for, men samtidigt også så mange ting, der ikke var godt nok. Det er for os synd og skam, at Sony Ericsson har valgt nogle ”lette” løsninger frem for at lave en virkelig super telefon. En del af vores kritikpunkter hænger sammen med den gamle udgave af styresystemet, og her kan man sige, at det bliver med sikkerhed bedre, når der kommer en software opdatering. Det kan vi bare ikke rigtig bruge til noget, før den opdatering kommer!!! Men også på det hardwaremæssige område, som ikke bliver ændret, har Sony Ericsson truffet nogle valg, der trækker ned. Et par eksempler er fx den mindre mængde RAM, en FM radio der ikke kommer med i alle udgaver og er ekstern, så den skal oplades for at virke og et hukommelse kort, der kun kan skiftes, hvis man tager batteriet ud. Disse eksempler vidner om, at Sony Ericsson efter vores mening har valgt forkert.
På den anden side er der længe imellem, vi ser en så smukt designet telefon, hvor der virkelig er kælet for designet og gennemtænkte løsninger ned til mindste detalje. En telefon, der sætter nye standarter for kamera kvalitet og funktion på Android platformen samt giver et helt nyt og frisk pust på, hvordan man let får overblik over de mange ting, en moderne telefon kan (Timescape).
Om du skal vælge en X10 som din nye super telefon må afhænge af, hvad du vægter. X10 har stærke punkter, hvor den slår alle andre, men den har også punkter, hvor man må nøjes eller helt undvære. Kan du ikke vente på software opdatering, som ingen ved præcist, hvornår kommer, og som nok vil få karakteren til at stige, foreslår vi, at du kikker på andre muligheder. Er du tålmodig eller elsker smukt design og godt kamera - så snup en X10.
Telefonen er venligst udlånt af KlingTech tele-online.dk
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.
![]() HTC Legend test |
![]() HTC Google Nexus One test |
![]() Sony Ericsson Satio test |