Der er ved at være længe imellem, at vi har en telefon til test, der ikke har touch, men en sådan er denne C5212, der udover at være med fysiske taster oven i købet er en rigtig dual sim telefon, hvilket vi naturligvis kommer meget mere ind på senere.
Men lad os komme i gang med C5212 og se, hvad denne lille telefon har at byde på.
C5212 er ikke en dyr high-end model, det kan vi godt afsløre nu, men ellers afslører æsken og indholdet af denne det ret hurtigt. En papæske med en papbakke, det er, hvad der er, og det betyder nul udpaknings glæde, men naturligvis bliver telefonen beskyttet fornuftigt, til den når frem til brugeren. I Æsken finder vi ud over telefon, batteri og lader, kun et stereo headset, og det er ikke af imponerende kvalitet. Der er således hverken datakabel, micro SD kort eller andre ting, hvilket naturligvis er fjernet for at holde prisen nede.
![]() |
![]() |
C5212 ved siden af tændstikæsken | Headset med gammeldags stik |
![]() |
![]() |
Her en Nokia 6500 Classic ved siden af C5212 | Tykkelsen på 14,3 mm imponerer ikke |
Størrelsen på 112.7 x 48.6 x 14.3 mm og 99 gram kan næppe heller skræmme nogen væk, og med et relativt afrundet design passer C5212 fint ned i en bukselomme.
Men lad os da tage et hurtigt overblik over, hvor det forskellige er placeret henne. På forsiden over skærmen har vi telefonens eneste højtaler. Det betyder at ud over at fungere som samtale højtaler, er det også herfra, at ringetoner og andre lyde bliver afspillet.
Under skærmen har vi et joypad i krom med 4 funktions knapper omkring. Under dette de numeriske knapper, der også er holdt i sort.
![]() |
![]() |
Toppen med højtaleren | De to knapper på højre side |
På venstre side har vi en stor og rigtig god volumen knap, der er hævet op i forhold til resten af telefonen. Længere nede finder vi en klap med Samsungs gamle multistik, hvor man lader og trækker lyd ud af samme stik. På Samsungs nyere telefoner er det MicroUSB stik, der er kommet i brug, men på C5212 er det stadigvæk det gamle store flade stik man bruger.
På højre side finder vi øverst en knap til at skifte hurtigt mellem de to simkort, når man skal foretage et opkald. Længere nede finder vi en kamera udløser knap. Begge knapper har en fin størrelse og er hævet op fra telefonens side, så de er lette at trykke på.
![]() |
Bagsiden af C5212 |
![]() |
![]() |
Forsiden med grønt tema | Forsiden med det blå tema |
Tilbage på forsiden skal vi kigge lidt mere på skærm, joypad og tastatur. Vi starter med skærmen. Der er på C5212 brugt en 2,2” (43 x 34 mm) TFT skærm, der kan vise 262.000 farver. Skærmens opløsning er på 176 x 220 pixel og er dermed ved at være en sjældenhed i forhold til de 240x320 pixel skærme, vi ellers er blevet vant til at se. Det betyder kort, at om end skærmen ikke er lille for denne type telefon, så er opløsningen ikke imponerende, og det er evnen til at kunne bruges i direkte sol lys heller ikke.
Under skærmen er der dette store og gode joypad. Det er firkantet og ganske stort og let at betjene. Det samme gælder for den store bekræft knap i midten, der bestemt også er ganske udmærket at bruge.
På begge sider af joypaden finder vi 2 sæt funktionsknapper. På hver side er der øverst en skærm afhængig funktions knap og under den et telefonrør til at besvare opkald eller afslutte dem.
![]() |
![]() |
Fint tastatur | Tastaturet fra siden |
Det numeriske tastatur høster også point for en god størrelse (13 x 7 mm) og som resten af knapperne har de et fint feedback, når man trykker. Det var for os intet problem hverken at navigere eller skrive beskeder med en ganske fin hastighed.
Med dette afslutter vi det ydre og begynder at kigge på, hvad C5212 indeholder, og her er det ikke det store udbud, må vi nok erkende. C5212 har to sæt netværk, der kører samtidigt, hvilket i praksis betyder, at der er to telefoner i en og samme telefon, deraf navnet ”dualsim”. Men disse to uafhængige netværk har kun 2 bånd at køre på (900 og 1800) og med EDGE som databærer. Der er således hverken 3G eller Wi-Fi i denne telefon, og skulle man finde på at åbne den indbyggede webbrowser op, er det altså med max hastigheder på 0,2-0,3 Mbit. Dermed er der ingen tvivl om, at C5212 er tiltænkt dem, der blot bruger deres telefon til at ringe og sms på og altså ikke har ønske om at bruge data i større stil.
De sædvanlige muligheder for USB 2.0 og Bluetooth er der dog heldigvis ikke sparet på, dog skal man selv anskaffe et datakabel, der passer dertil.
![]() |
Valg af primært netværk |
Dualsim, som er C5212s store fordel, skal vi kigge lidt nærmere på. Begrebet ”dualsim” er et begreb, hvortil der knytter sig en del forvirring. Specielt fordi der i Kina produceres (og eksporteres) en del telefoner, hvor der er plads til 2 simkort, men kun en netdel. Det betyder i praksis, at man skal vælge hvilket simkort, der skal være aktivt og hvilket, der skal være passivt. Skal man skifte, skal telefonen slukkes, for det er kun, når den starter op, man kan vælge, hvilke af de 2 simkort man vil benytte. Det er selv sagt ikke videre smart, og det er næppe det, man forventer af en dualsim telefon.
Samsungs C5212 er lidt smartere, for her er der 2 netværks dele indbygget, hvilket betyder, at man kan modtage opkald og sms beskeder på begge numre. Når der kommer et opkald, viser telefonen også på hvilket nummer, opkaldet kommer, hvilket er ganske praktisk. (Vi har i denne test kaldt det ene nummer for arbejde og det andet nummer for privat)
![]() |
![]() |
Her ses de to simkort | Diverse indstillinger med net |
Øverst i skærmen er der 2 netværks symboler med et 1 tal og et 2 tal foran. (for simkort 1 og simkort 2) Vores private nummer ligger på simkort 1, medens vores arbejds nummer ligger på simkort 2. Skal man ringe op, taster man nummeret ind eller vælger et nummer i ens kontakt bog. Det simkort, man ringer fra, er markeret med en gul farve hen over status baren. Vil man skifte, trykker man blot på simkort vælgeren på siden af telefonen, og så skifter den gule farve plads. Dermed er det i vores tilfælde arbejds nummeret der ringes fra.
Samsung C5212 en altså en rigtig dual sim telefon, fordi man med de to netværk vitterligt kan sige, at den indeholder 2 telefoner. Taler man på det ene nummer, og der kommer et opkald, vil telefonen naturligvis være optaget, men man kan godt sætte en samtale på ”hold” og tage det andet opkald og skifte tilbage, ligesom med en almindelig mobil telefon.
![]() |
Kameramenuen |
Kamera delen gør vi i denne test ikke alverden ud af, da mulighederne er ret begrænsede. Der er en relativ simpel kamera-menu, der kan det mest almindelige. Problemet, der generer mest, er dog den lave opløsning (1,3 Mpixel) og ingen autofokus. Det er sådan set samme kvalitet, som vi så tilbage i 2003-2004, og det kan altså hverken ophidse eller imponere. Folk, der vælger C5212, vælger den med sikkerhed heller ikke på grund af kameraet men dualsim funktionen, så et eller andet sted er det ikke et problem, vi vil dvale ved mere.
![]() |
![]() |
Ret basic musikafspiller | FM-radio |
Som med kamera delen er det heller ikke på musikdelen, Samsung har satset stort på. Der er ikke et særligt godt headset med i salgs pakken, og der er ikke 3,5 mm jackstik til egne høretelefoner på telefonen. Der er heller ikke noget hukommelse kort, og de 60 MB intern hukommelse er hurtigt brugt. Slutteligt er der heller ikke noget data kabel til at overføre musikken med. Selve afspiller softwaren er også endda meget basis, den kan spille og man kan lave afspilnings lister, og det er sådan set det. Lydkvaliteten har vi ikke haft mulighed for at afprøve andet end gennem det medleverede headset, og det er bestemt ikke værd at skrive hjem om, det ligger helt fast.
![]() |
![]() |
C5212 har en del spil med | Programmenuen |
Lidt trøst er der dog at finde ved at C5212 er udstyret med en FM radio med RDS, og som i øvrigt kan optage fra radioen (hvis man lige køber et hukommelse kort!!!)
Ellers er det, vi finder i C5212 rimeligt basis. Der er en række simple mobilspil. En Webbrowser, som vi ikke forventer mange vil bruge, stop ur, diktafon, kalender osv. Et billede redigerings program finder man også, men hvad Samsung mener, folk vil redigere i så relativt ringe fotos, som C5210 kan præstere, må stå hen i det uvisse.
![]() |
![]() |
Hovedmenuen med rødt tema | Hovedmenuen med blåt tema |
Slutteligt skal vi have kigget på batteriet. Havde C5212 været en almindelig telefon med en netværks del, ville vi med den skærm størrelse have godkendt et batteri på 1000 mAh. Men C5212 har 2 netværk, og det betyder, at telefonen bruger dobbelt så meget strøm i standby som andre telefoner. Samsung oplyser selv at den kan stå standby i 250 timer eller godt 10 døgn, men det skal man bestemt ikke påregne holder stik. De 3 timers tale, som Samsung oplyser, virker til gengæld ret realistisk, men er dog ingenlunde særligt meget. Et 1200-1500 mAh batteri ville have været meget mere passende.
Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Samsung GT C5212 pt. koster 870 kr.
![]() |
Simpel men OK kalender |
I alt 70%
Ting vi godt kan lide:
Ægte dualsim funktion. (to aktive netvæk)
Ganske billig pris.
Rimelig størrelse skærm.
Klassisk design.
Godt joypad og taster.
Rimelig byggekvalitet for en mobil i den prisklasse.
Ting vi er mindre glade for:
Skærm opløsning og evnen til at vise indhold i direkte sol.
Lidt magert indhold i pakken (datakabel og et 2GB kort burde være med).
Kamera og musik afspiller er begge ret simple.
Ingen mulighed for hurtig adgang til nettet.
Konklusion:
Samsung C5212 er en telefon, der henvender sig til en snæver kundegruppe. Den er uden sammenligning det bedste, man kan få, hvis man har brug for en ægte dualsim telefon, der kun skal bruges til at ringe og sms fra, og det til en endda rimelig billig pris. Vi er ikke i tvivl om at C5212 nok skal finde sit publikum, for selv om det folk taler om, er store touch skærme og mobilbredbånd, er der ikke så få endda, for hvem en mobil bruges til at ringe og sende sms beskeder.
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.