Mobilportalens Møffe
  • Forside
  • Nyheder
    • Mobiltelefoner
      • Samsung
        • B2100
        • B2700
        • B5310 CorbyPRO
        • B7300 Omnia Lite
        • B7610 OmniaPRO
        • B7722
        • E2370 Xcover
        • F480
        • Galaxy 5 - I5500 Corby
        • Galaxy Ace
        • Galaxy Alpha
        • Galaxy Beam
        • Galaxy Express
        • Galaxy Mini
        • Galaxy Nexus
        • Galaxy Note
        • Galaxy Note 2
        • Galaxy Note 3
        • Galaxy Note 4
        • Galaxy Note Edge
        • Galaxy S
        • Galaxy S 2
        • Galaxy S3 I9300
        • Galaxy S3 mini
        • Galaxy S4
        • Galaxy S4 Active
        • Galaxy S4 Mini
        • Galaxy S5
        • Galaxy S5 Active
        • Galaxy S5 Mini
        • Galaxy S6 Edge
        • Galaxy S6 Edge+
        • Galaxy S8
        • Galaxy Spica
        • Galaxy Xcover
        • Galaxy Xcover 2
        • Galaxy Xcover 3
        • GT C5212
        • I7500 Galaxy
        • I780
        • I8000 Omnia II
        • i8510 INNOV8
        • I8910 Omnia HD
        • M7600 Beat DJ
        • M8800 Pixon
        • M8910 Pixon12
        • Nexus S
        • Omnia 7 - I 8700
        • P520
        • S5350 Shark
        • S7220 Ultra B
        • S7350 Ultra S
        • S7550 Blue Earth
        • S8300 UltraTOUCH
        • S8500 Wave
        • S8600 Wave 3
        • SGH-D500
        • SGH-D600
        • SGH-D840
        • SGH-D900
        • SGH-E250
        • SGH-E330
        • SGH-F300
        • SGH-G600
        • SGH-G800
        • SGH-I200
        • SGH-I550
        • SGH-I600
        • SGH-I900 Omnia
        • SGH-J700
        • SGH-M110
        • SGH-U600
        • SGH-U900
        • SGH-X450
        • SGH-X480
        • SGH-X650
        • SGH-X660
        • SGH-X820
        • SGH-X830
        • SGH-Z150
        • Xcover 271
    • Tilbehør
      • Tablets
        • Medieafspillere
            Google
            • Hjem
            • Mobiltest.dk
            • Forside

            Mobilsider

             

            Samsung S5350 Shark test


            Skrevet af Christian B. Wiggers d. 30-05-2010
            Læs mere fra samme skribent...

            I en tid, hvor Touch telefoner er, lad os bare sige meget dominerende, er det rart, at  producenterne ikke helt glemmer de mennesker, for hvem touch telefoner bare ikke lige er sagen. En sådan er Samsung Shark, og faktisk er det dejligt forfriskende at lave en test over en ganske almindelig telefon, som Shark nu er, når vi nu har haft så mange touch telefoner til test her det sidste halve år, og mindre spændende bliver det ikke af, at Shark faktisk er en ganske flot telefon. Nok snak - lad os komme i gang.

            Samsung har valgt, at når man skal tage sin nye Shark i brug, er det ikke nogen speciel spændende oplevelse. Telefonen kommer i en almindelig papkasse, hvor alt indhold ligger i en papbakke. Det kan så være, hvad det være vil, men lidt ”fattigt” er det altså, at indholdet i salgs æsken begrænser sig til et billigt og ikke ret godt headset og en lader – det er det !! Intet microSD kort, intet data kabel osv. Det kunne gå, hvis det var en telefon til 399,-  i et supermarked, men selv om Shark ikke er en af de rigtig dyre telefoner, så burde de her ting altså være med fra start.

            Shark ved siden af tændstikæsken Shark ved siden af Nokia 6700
            Shark ved siden af tændstikæsken Shark ved siden af Nokia 6700

            Når man får Samsung Shark i hånden, er man ikke i tvivl om, at Samsung har ønsket at lave en mobil, der appellerer til øjet. Shark er en absolut flot designet telefon med en sort front i mat plast og hele bagsiden i højpoleret metal.

            Shark er desuden afrundet på de fleste sider, så den føles som en mindre telefon end den faktisk er, og på siden ser vi samme svungne linjeføring, som også Sony Ericsson X10 har, hvilket også får telefonen til at virke mindre, end den reelt er. Vi kan ikke andet end bifalde dette design, og vi tror de fleste andre vil være enige med os i, at Shark er en smuk telefon.

            Telefonen er som sådan ikke en super lille telefon, den måler 115.2 x 46.7 x 11.9 mm og vejer 99 gram. Den er således kun en smule mindre end fx Nokia E52 og lidt større end Nokia 6700 Classic, som begge kunne være oplagte telefoner at sammenligne med. Det vender vi tilbage til.

            Tykkelsen er godkendt Bemærk det flotte, svungne bånd
            Tykkelsen er godkendt Bemærk det flotte, svungne bånd

            Bygge kvaliteten på Sharken har vi intet at udsætte på. Den virker ganske solidt bygget, og der er ingen knirke eller knage lyde at finde, når man vrider og trykker på den. Plastik kvaliteten synes også at være af en ganske fin kvalitet, men det er jo i de flestes øjne ikke helt så lækkert og eksklusivt som metal.

            Vi skal kigge lidt på, hvor Samsung har valgt at placere de forskellige ting på Shark. På forsiden over skærmen har vi naturligvis telefonens samtale højtaler. Ud over at denne giver en fin høj lyd fra sig, er den også designet ganske nydeligt. Til venstre for har vi et lille kamera placeret.

            Under skærmen har vi et stort joypad, der er noget utraditionelt designet. Mest af alt ligner det et Supermand logo blot uden den gule farve og det store ”S” i midten. Ved siden af er der 4 funktions knapper. Som resten af telefonen er det holdt i sort og krom.

            På venstre side af telefonen har vi øverst en udmærket volumen knap, der er ganske fornuftig at bruge også under samtaler. Volumen knappen er i krom farve, så den matcher metal bagsiden, der smyger sig ned over siderne og laver en smuk bue ned mod bunden. Nederst på venstre side har vi en lille klap, der skjuler telefonens micro USB stik.

            Toppen med kamera og samtalehøjtaler
            Toppen med kamera og samtalehøjtaler

            På højre side finder vi kun en kameraknap placeret helt tæt ved bunden og designet på en måde, så den fint matcher telefonens bløde kurver.

            I bunden er der kun et lille hul til mikrofonen, mens vi i toppen finder et lille hul til at sætte en strop i telefonen, hvis man ønsker dette.

            På bagsiden af Shark er der for alvor skruet op for blære effekten. Bagsiden består af et stort stykke blankpoleret stål med et mønster af streger og prikker, for at den ikke skal være alt for glat at holde på. De fleste forbinder metal med et eksklusivt produkt, og det er bestemt også den opfattelse man får, når man ser på dette bagsidecover. I toppen har vi et hul til kameraet, der har samme ”Supermand logo” form som joypadden på forsiden og to små sprækker til højtaleren. Lyden fra højtaleren er godkendt, men vi har dog hørt telefoner, der både spiller højere og bedre.  Men vi har to anker ved denne særdeles flotte bagside, som Shark har. Dels kan den være noget besværlig at få på igen, og dels sidder hukommelseskortet sådan placeret, at bagsiden skal fjernes for at få adgang til det – det er ikke særlig hensigtsmæssigt.

            Bagsiden i blankpoleret metal Bagsiden uden cover
            Bagsiden i blankpoleret metal Bagsiden uden cover

            Vi vender telefonen rundt, hvor vi nu skal kigge lidt nærmere på skærmen og joypad med tilhørende numerisk tastatur. Samsung har i Shark sat en skærm, de har haft på hylderne og brugt i tidligere modeller. Der er tale om en TFT skærm på 2,2” (45 x 34 mm). Skærmen har en opløsning på 320x240 pixel, og det er som sådan ganske fint. Vi er dog ikke vanvittig begejstrede for den smalle betragtnings vinkel, man skal se på skærmen for at den står skarpt, ligesom evnen til at vise et billede i direkte sollys heller ikke er over middel. Naturligvis skal man tage hensyn til, hvad telefonen koster, men vi synes faktisk, vi har set bedre skærme på telefoner fra Nokia og Sony Ericsson i samme prisklasse.

            Ret standard skærm på 2,2 Tre mulige temaer følger med fra start
            Ret standard skærm på 2,2" Tre mulige temaer følger med fra start

            Joypadden er vi mere imponeret over. Ud over at den er lækker at bruge med et godt feedback, når man trykker på den og har en fin størrelse, er designet også ganske godt fundet på. Det er virkelig med til at gøre Shark genkendelig. De 4 funktionsknapper er lige efter bogen, 2 skærm afhængige knapper øverst og 2 knapper til at besvare og afslutte opkald. Vi havde dog gerne set, at lige på de to knapper var der skruet lidt ned for designet, så man tydeligere havde kunnet se, hvilken knap der er til hvad.

            Det numeriske tastatur er også en fornøjelse at bruge. Store gode knapper med tydelig markering mellem de forskellige rækker samt et godt feedback er lige guf for dem, der skriver meget og vil bruge en almindelig ikke touch telefon. Tastaturet er bestemt godkendt.

            Stor joypad og store gode knapper Netværksindstillinger
            Stor joypad og store gode knapper Netværksindstillinger

            Det var så den udvendige gennemgang. Lad os fortsætte med de funktioner og software, som Shark kan tilbyde. Samsung Shark er udstyret med 4 GSM bånd med EDGE som databærer. Dertil er der 2 styk 3G netværk med understø ttelse af HSDPA, således at man kan nå op til de her 3,6 mbit pr sekund – i hvert tilfælde i teorien. At der er adgang til hurtige mobildata er ret vigtigt på Shark, da der desværre ikke er nogen Wi-Fi funktion ombord på telefonen. Det savner vi en del, når det ikke findes på en mobil, da vi ofte opholder os steder, hvor der er adgang til trådløst net, og så er Wi-Fi altså ofte både hurtigere og billigere.

            Planlægningsmenuen Kalenderen
            Planlægningsmenuen Kalenderen

            Til at forbinde Shark med computer eller andre enheder er der to muligheder. Dels er der almindelig USB data forbindelse, som fungerer via data kabel. Dette er absolut at foretrække, hvis man skal føre større data mængder, fx musik eller video over på Shark. Skal man blot overføre et par kontakter eller fotos og måske endda til en anden mobiltelefon, er der Bluetooth (2.1), der også understøtter stereo profil til headset (A2DP)

            Kamera på 3,2 Mpixel Kameramenuen
            Kamera på 3,2 Mpixel Kameramenuen

            Kameradelen på Shark er, hvad vi vil kalde godkendt for en telefon i denne prisklasse men heller ikke mere. Der er tale om et 3,2 Mpixel kamera, der hverken har autofokus eller hjælpe lys. Der er dog en række andre indstillinger, man kan betjene sig af for at få bedre billeder, men imponere - det formår dette kamera altså ikke at gøre.

            Nokia 6700 classic, som er ret oplagt at sammenligne med Shark, har et væsentligt bedre kamera med både hjælpe lys og autofokus.

            Samsung-S5350-Shark-1.jpg Valg af opløsning
            Kameramenuen Valg af opløsning

            Musik afspilleren er også en gammel kending, som Samsung har brugt i nogen tid efterhånden. Det betyder dog ikke det store, når der som her er tale om et velfungerende system, der kan de mest almindelige ting og vil dermed være fint for de fleste brugere. Dermed ikke sagt at Shark er på højde med rigtige musik telefoner som fx Sony Ericsson Walkman serie eller Nokia’s Express music modeller, for det er den altså ikke, men med et hukommelse kort vil vi mene, at man er rimeligt dækket ind til husbehov. Vi savner dog et 3,5 mm jackstik, så vi kan sætte lidt bedre hovedtelefoner til.

            Musikafspilleren Musikafspilleren i minimeret udgave
            Musikafspilleren Musikafspilleren i minimeret udgave

            Der er også en fin FM radio med RDS med ombord, der kan være med til at give lidt underholdning eller adspredelse under vejs.

            Musikafspillerdelen
            Musikafspillerdelen

            Video afspilleren er vi derimod ikke særlig imponeret over. Her er tale om, at Samsung har valgt en basis afspiller, der således ikke understøtter de ofte eftertragtede DivX/XviD codex. Set i lyset af skærmens størrelse er det i bund og grund nok meget fornuftigt, for ikke mange gider se en spillefilm på en 2,2” skærm.

            Genvejsmenu på tværs af skærmen Ikonernes hovedmenu
            Genvejsmenu på tværs af skærmen Ikonernes hovedmenu

            Skal du på nettet med Shark, lader det sig også gøre. Der er en ok web browser, der fungerer og kan bruges. Hvis du bare lige skal tjekke et par nyheder eller se en køreplan, ja så gør Shark det ok. På grund af skærmens størrelse er web browsing et eller andet sted heller ikke det mest optimale. Det samme gælder for den facebook applikation, der er med. Vi har ret svært ved at se den helt store fidus ved denne i en telefon som Shark.

            Programmenuen
            Programmenuen

            Spil findes der ikke nogen af fra start, i hvert tilfælde ikke i denne udgave vi har fået til test, men omvendt er der ofte kun tale om demo udgaver af div. spil, som man så kan købe efterfølgende, hvilket et eller andet sted så ikke er den store mangel at de ikke findes.

            Styresystemet i Samsung S5350 er Samsung’s eget og et der benyttes i mange af deres ikke smartphones. Det er ganske hurtigt og enkelt i menuerne, og det kræver ikke lang tid at finde sig tilrette. Der er kommet en fiks lille genvejs menu, man kan bladre igennem på forsiden, hvilket giver ganske god mening.

            Toppen med kamera og samtalehøjtaler

            Batteriet skal også lige have et par ord med på vejen. Her er der tale om et 900 mAh stort batteri. I og med Shark jo ikke har en stor skærm, kommer man faktisk noget længere på en opladning med Shark end mange af de nye touch telefoner. To døgn mellem opladninger burde ikke være et problem selv med relativt meget brug, og er det kun få og korte samtaler samt lidt sms, ja, så burde man godt kunne nå op på 3-4 dage mellem opladningerne.

            Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Samsung S5350 Shark pt. koster 1.203 kr.

            I alt 70%

            Ting vi god kan lide:
            Flot design i krom og sort og specielt bagsidecoveret er flot.
            Super godt joypad og rigtig gode knapper.
            FM radio med RDS og optage funktion.
            Rimelig batteri-tid.

            Ting vi er mindre glade for:
            Skærmen er hverken stor eller god at se på i sollys.
            Intet Wi-Fi eller GPS.
            Salgspakkens indhold er lidt for ”basis”.
            Kameraet mangler auto-fokus og hjælpe lys.

            Konklusion:
            Er Samsung Shark så som en fisk i vandet, når den lander i et endog rigtig konkurrencepræget marked? Tja, Shark har bestemt sine fornuftige sider, og prisen på ca. 1300 kr. er basalt set i orden for en ny model. Men det store problem er, at Shark er oppe mod telefoner som Nokia 6700 Classic eller endda Samsungs egen S7220, der begge er modeller med væsentlig bedre specifikationer. De har været på markedet så lang tid, at prisen er faldet ned på næsten samme niveau som Samsung Shark. Der er ca. 200 kr. at spare ved at vælge Shark frem for de to andre, men begge kommer med mere tilbehør og har bedre kamera, bedre skærme, og S7220 har endda GPS. Så de par hundrede kroner vil nok for de fleste være givet ganske godt ud.

            Men som altid anbefaler vi at se telefonerne i virkeligheden, og her har Shark faktisk den største fordel, den er ret lækker, når man står med den i hånden.




            Hvor enig er du i skribentens anmeldelse?
            • Currently 4.67/5
            • 1
            • 2
            • 3
            • 4
            • 5
            3 stemmer
            [se fordeling]


            Har du lyst til at skrive din egen test?
            Sådan vurderer vi


            Følg os på twitter @mobiltestdk

            Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.

             


             

            Anmeldelser vi mener også kunne have din interesse


            Samsung S7220 Ultra B test billede
            Samsung S7220 Ultra B test
            Nokia 6700 Classic test billede
            Nokia 6700 Classic test
            Nokia E52 test billede
            Nokia E52 test

             


             

            Skriv en kommentar
            Husk at bruge samme brugernavn og emailadresse som på mobil-forum. Ellers kan du ikke kommentere!

            Brugernavn

            E-mail (vil ikke blive vist)


            Det kan tage op til 24 timer efter din oprettelse på mobil-forum før du kan skrive kommentar her!

             

            Copyright © 2006-2022, Mobiltest.dk