Så kom Samsungs Galaxy S ind på vores bord, og det er en mobil, der har været ventet med længsel, kan vi godt afsløre med det samme. Samsung har som ingen andre mobilproducenter valgt at satse på mange heste, når det gælder styresystem. Dels har de deres eget ikke smartphone system, så har de Windows, Symbian, deres eget helt nye Wave system, som vi ikke har haft lejlighed til at teste og så naturligvis det fremstormende Android system, som denne Galaxy S har. Netop med Android er Samsung ingenlunde en nybegynder, og de var faktisk ude samtidig med HTC med den første Galaxy, om end den først senere kom til Danmark. Med det in mente og med den succes bølge andre Android telefoner har redet på, skal det blive endda rigtig spændende at få testet denne ny topmodel fra Samsung.
![]() |
![]() |
Galaxy S ved siden af tændstikæsken | Nokia 6500 Classic ved siden af Galaxy S |
![]() |
HTC Desire er en tæt konkurrent |
![]() |
Galaxy S ved siden af iPhone |
Det har vi et eller andet sted lidt svært ved at leve med og endnu mere med at finde en plausibel forklaring på, hvorfor Samsung vælger at lave en topmodel, der ligner en konkurrents produkt så meget, som det er tilfældet med Galaxy S.
Retfærdigvis skal det dog siges, at bagsiden ikke ligner en Iphone spor, her ligner Galaxy S bare de mange andre Samsung Touch mobiler, men bagsiden er som bekendt ikke den, man kigger mest på.
Vægten og størrelsen er bestemt også vigtig, når man taler om Galaxy S. De officielle mål siger : 122.4 x 64.2 x 9.9 mm og vores vægt siger 117 gram inklusiv simkort og microSD kort. Det er bestemt meget let for en Touch telefon med så stor skærm. (Sony Ericsson XPERIA X10 vejer 18 gram mere, og HD2 vejer 40 gram mere, men skærmen er så også 4,3”) Tykkelsen er også ganske fin med en tykkelse på under 10 mm i det mest af telefonens længde. I bunden er den 2 mm tykkere. Men ligegyldigt hvordan vi vender og drejer det, er Galaxy S den absolut mindste telefon med en 4” skærm.
![]() |
Tykkelsen på 9,9 mm er ganske fin |
Samsung Galaxy S er ingenlunde dårligt bygget. Man har valgt at holde materialerne i plast, hvilket betyder en lavere vægt, end hvis man valgte metal. Om man kan lide det, er jo lidt af en smags sag, men den plast, der er brugt, er bestemt en rigtig god kvalitet. Vi får ingen knirke- eller knage lyde ud af Galaxy S, når vi trykker eller vrider forskellige steder på den.
Men lad os få gennemgået det ydre lidt mere og se, hvor Samsung har placeret de forskellige ting. Vi starter på fronten. Hele fronten er omkranset af et buet krom panel. Vi mener ikke det er af metal, men ligner bestemt ganske meget.
Over den store skærm har vi naturligvis telefonens samtale højtaler. Den er lavet med en sprække i fronten, der er fyldt op med et lille gitter. Til venstre for har vi nærheds sensor og lys sensor. Til højre for et VGA kamera til fx video opkald. Under højtaleren er der et Samsung logo i krom.
![]() |
![]() |
Toppen med kamera og fin h oslash;jtaler | To touch-knapper og en fysisk knap |
Under skærmen har vi 3 knapper. I midten en fysisk knap der fungerer som ”home” knap i et firkantet design. På hver side af den har vi en touch knap. Vi har ikke noget dårligt at sige om hverken touch knapper eller fysiske knapper, men når de blandes på den måde, kommer man let til kun at røre let ved ”Home” knappen, som med de andre, men det får man altså intet ud af. Der skal trykkes rigtigt på den.
På venstre side har vi øverst et lille hul, hvor man bag bagsidecoveret kan placere en strop og så føre den ud igennem dette hul. Under det har vi en rimelig volumen knap, der er hævet en smule op fra siden, så den er lettere at finde.
![]() |
Alt for lille og forkert placeret låseknap |
På højre side finder vi kun en enkelt knap. Dette er den meget vigtige skærm låse op knap. Den bruges naturligvis også til hvis man vil låse skærmen eller tænde og slukke for telefonen. Denne knap er vi godt nok trætte af. Dels kunne vi have ønsket placeringen anderledes, fx i toppen af telefonen, men endnu værre er det, at den er super lille (kun 7 mm lang), og i og med siderne buer bagud, er den ret dårlig at trykke på. Samler man det sammen og forholder sig til, at det er en af de knapper, brugerne kommer til at trykke mest på, er det helt galt. Den er tåbeligt placeret, lille og mindre god at trykke på, hvilket betyder, vi ender vi op på, at det er en håbløs løsning, Samsung her er kommet med. Havde det været en genvejs knap til media afspilleren eller noget andet, man ikke bruger ret meget, kunne vi bedre have levet med det, men det her trækker ned. (Man kan dog sætte "home" knappen til at låse op hvilket gør det lidt letter i det daglige)
![]() |
Jackstik og microUSB-stik |
Vi fortsætter ned i bunden, hvor der kun er et lille hul at finde til mikrofonen og et hak til at få en negl under bag-coveret, så det kan løftes op. I toppen finder vi telefonens MicroUSB stik som bruges til at lade og sætte datakabel til. Dette er skjult bag en lille ”skyde dør”, der kan lukkes, så der kommer mindre skidt ind og så stikket ikke kan ses. En ganske udmærket løsning. Det er også i toppen, vi finder et 3,5 mm jackstik, og det er som man må forvente på en high-end telefon.
Bagsiden er heller ikke vores kop the. Galaxy S har et for os ikke ubetydeligt problem, som netop kommer frem på bagsiden. Den er super glat at holde på. Det er meget muligt, at blanke flader er super flotte, når de er nye og uden fedtfingre og ridser, men det er med til at gøre telefonen sart, og endnu værre, glat så den nemt glider ud af hånden. Sammenligner man med fx HTC Desire, er det en helt anden overflade behandling, som vi uden at blinke vil fortrække.
![]() |
Bagsiden er alt for glat |
På bagsiden er der dog også andre kompromiser, Samsung har indgået. Dels er der intet foto hjælpe-lys til det 5 Mpixel kamera, der er placeret heromme. Det kan for nogle være et problem. For os er det dog endnu værre, at en top telefon som Galaxy S ikke har stereo højtaler og dermed ikke kan spille lyd i en kvalitet, der matcher skærmen. Mere om dette senere.
Under bagside-coveret finder vi plads til et microSD kort, der er placeret således, at det kan skiftes, uden at batteriet skal fjernes (hotswap).
Med dette vender vi tilbage til forsiden, hvor vi skal kigge lidt på skærm og tastatur. Der er ingen tvivl om, at Samsung S har mange godter i posen, men er der én, der overstråler alle andre, er det den store skærm og ikke mindst typen af skærm, der er brugt i Galaxy S. Samsung har udviklet en ny type display, som de kalder super AMOLED. Det med super kan man roligt tage endda rigtig seriøst. Tidligere har vi her på mobiltest.dk skamrost OLED og AMOLED skærme for deres flotte farver og kontrast. Det har ikke været forkert, for ved siden af en almindelig TFT skærm ser en AMOLED skærm bestemt meget bedre ud. At beskrive Super AMOLED er svært, man skal næsten se det selv for at tro det. Den bedste måde vi kan beskrive det på er, at det er som at kigge på et postkort, der er limet på forsiden, så flot er det!!!
![]() |
![]() |
Ganske flotte farver | Skærmen er superdetaljeret |
Vi mener, at den forskel som man tidligere har set mellem AMOLED/OLED skærme og de ældre TFT skærme, er mindst lige så stor mellem Super AMOLED og de almindelige AMOLED/OLED skærme. Det er svært at tage billeder (eller video), der viser dette som i virkeligheden, idet den skærm, du læser denne test på, sikkert ikke er med samme farve-righed og glød, som vi ser på Galaxy S skærm. Men vi har taget et par stykker alligevel.
Udover at den er så fantastisk flot, som den nu er, er den også stor. 4” eller 86 x 52 mm. Det giver et skærm-areal på 44,7 mm. Til sammenligning har alle iPhones telefoner kun 37,5 cm2, mens Desire er oppe på 38,9 cm2. Galaxy S større skærm bliver faktisk kun matchet af HTC HD2 og Sony Ericsson X10, der dog begge har en meget ringere farve og kontrast gengivelse.
Opløsningen fejler heller intet. Der er 800x480 pixel på skærmen (WVGA), og selv med alt den snak der er om iPhone 4´s nye skærm med endnu højere opløsning, vil man i praksis ingenlunde få opfattelsen af, at billedet er uskarpt eller pixeleret på Galaxy S. På afstande over 30 cm vil man næppe kunne skelne den højere opløsning på iPhone 4, men det har vi naturligvis til gode at teste.
![]() |
1st homescreen |
Et par andre ting, som vi også vil tage med, mens vi er ved skærmen, er, at skærmen på Galaxy S er en af de bedste skærme, vi har testet i direkte sollys. Vel bliver det aldrig rigtig godt med masser af lys, men det er bestemt brugbart, og vi kan faktisk se, hvad vi trykker på, hvilket man ikke kan sige om mange andre telefon skærme.
Ros skal Samsung også have for det capacitive touch, der er super præcist og reagerer rigtig fint.
Med hører også at skærmen er af plast, hvilket betyder, at den ikke flækker, som mange telefoner med glasskærm er tilbøjelige til at gøre, hvis man skulle være så uheldig at tabe den. Ulempen er dog, at en plast skærm bliver lettere ridset end en i glas. Derfor er det næppe nogen dårlig idé at købe en skærm beskytter.
I og med Galaxy S er en touch telefon, er der naturligvis et virtuelt tastatur. Det, vi finder på Galaxy S, er faktisk ganske fornuftigt, om end vi har set bedre (på Desire).
![]() |
![]() |
Fuldt QWERTY-tastatur | Tasturtyper |
Man har flere mulige måder at taste tekst ind på. Der er, hvis man holder telefonen i lodret, et fuldt QWERTY tastatur og det endda med ÆØÅ. Så er der et telefon tastatur, som Samsung godt nok kalder et 3x4 tastatur. Sluttelig er der hele to håndskrift muligheder. Vi har dog endnu til gode at høre om nogen, der bruger håndskrift muligheden som deres primære tekst input. Drejer man telefonen om i vandret, kommer der et fint stort QWERTY tastatur frem, også med ÆØÅ og med smileyes i under menuen.
Samsung og flere andre udenlandske anmeldere har gjort et stort nummer ud af, at Galaxy S også indeholder den skrive måde, der hedder ”Swype”. Vi er ikke i tvivl om, at man kan skrive hurtigere ved at glide med fingeren hen over de bogstaver, man skal bruge. At vi alligevel ikke falder på halen over dette (i denne omgang) hænger sammen med, at der i vores test eksemplar ikke er understøttelse af dansk sprog, hvorfor idéen falder helt til jorden.
![]() |
Nummerisk tastatur |
Bruger man det almindelige QWERTY tastatur, er der en masse hjælp at hente med ordgæt (TX9) ordbog og meget mere. Er man helt tosset med det her ”Swype”, kan der hentes en udgave med dansk ned fra android marked, som også kan bruges på alle andre Android modeller.
Der er dog et par småting der gør, at vi ikke er helt oppe i skyerne over tastatur løsningen på Galaxy S. Dels er de enkelte bogstaver i QWERTY tastaturet (i lodret) lidt mindre end dem på Desire, og det på trods af at skærmen er større, men vi savner også specielle tegn på hver knap, som kommer frem, når man holder fingeren et øjeblik på et bogstav. Et eksempel: På Desire hvis man vil skrive et 5 tal, trykker og holder man bare ”t” knappen nede et øjeblik. På Galaxy S skal man trykker på ”?123” knappen og så 5 tal knappen. Endnu værre bliver det med parentes eller semikolon, hvor man på Galaxy S skal trykke på 3 eller 4 knapper, før der sættes et sådan tegn, mens man kan få dem frem på en knap, som man holder nede på Desire (og andre HTC android telefoner)
![]() |
![]() |
Skrivemåde | Swype - men kun på engelsk |
Dermed når vi frem til, at vi sagtens kan bruge og få en god skrive hastighed på Galaxy S, også uden Swype, men den mangler lige det sidste for at være topklasse.
Med det fortsætter vi med hardware og software, som vi finder inde i telefonen, og her er bestemt også ganske mange ting at glæde sig over. Vi starter med net delen, hvor der som ventet er ganske godt fyldt op.
Samsung Galaxy S har de vanlige 4 GSM net at trække på, der er understøttet af EDGE. Dertil er der 3 styk 3G net, der er understøttet af HSDPA og HSUPA på henholdsvis 7,2 og 5,7 Mbit. Trådløst net eller Wi-Fi, om man vil, er der også, og her er der lidt ud over den vanlige understøttelse af både B/G og N netværk. Man har også adgang til DLNA, så man hvis man har andre enheder, der understøtter dette, fx et tv, kan man streame indhold fra Galaxy S til tv´et. Ganske smart. Der er med andre ord alt, hvad man kan forvente af en top model, i Galaxy S og eneste ting vi tidligere har set, som Galaxy S ikke har, er en Wi-Fi router funktion, som den HD2 havde.
![]() |
![]() |
Forbindelser | Wifi med mere |
Ud over at streame via DLNA kan man naturligvis også bruge det vedlagte kabel til at overføre data eller bluetoothe, der i Glaxys S er den nye 3.0 udgave, der understøtter hastigheder der er ca. 10 gange højere end på den ældre 2.0 og 2.1 udgave. (den hurtige hastighed kræver naturligvis, at computeren også understøtter dette)
Kameraet på Galaxy S er måske nok på papiret et rimeligt kamera, og specielt for en Android model, hvor det indtil videre kun er X10, der har et 8 Mpixel kamera. Ikke desto mindre er vi ikke oven ud tilfredse. Dels er der den manglende lys diode, som, hvis det er en kraftig en af slagsen, kan hjælpe lidt i mørke omgivelser, både når man fotograferer og video filmer. Ingen tvivl om at en Xenon flash er savnet, men med en halv- eller helfesen diode der ikke lyser mere en max 1 meter, som vi har set andre steder, kan savnet nok være til at bære. Mere savner vi dog, hvis vi skal være ærlige, en dedikeret kamera-knap på højre side, som både den første Galaxy men også Galaxy Spica havde. Specielt set i lyset af at Galaxy S ikke som fx Desire har en autofokus, der konstant stiller skarpt, men man skal trykke på skærmen for at få stillet skarpt, er det et savn.
![]() |
![]() |
Kameramenuen | Optagelsestilstand |
Mere positive er vi dog, når man kigger på menu systemet, som Galaxys kamera har. Her er der tale om Samsungs eget system, og det er både let og logisk men også med ganske mange muligheder. Man kan således vælge at bruge Geo-tagging, ansigt og smil genkending, billede stabilisering samt hele 13 forskellige scene valg (fx nat, landskab, portræt osv.)
![]() |
Kameraindstillinger |
Men når alt kommer til alt, så er det billede kvaliteten, det handler om, og her er 5 Mpixel ikke alverden for en moderne high-end telefon, og bedre bliver det ikke af, at vi bestemt har set væsentligt bedre billeder fra andre 5 Mpixel kamera telefoner.
Faktisk mener vi, at for en gang skyld må Samsung se sig slået af HTC, der med deres Desire samlet set leverer et bedre kamera indtryk, end Galaxy S formår!! Ja, hvis man kigger isoleret på foto delen, så er selv den første Galaxy (i7500), der kom for et år siden, et bedre valg end Galaxy S, der altså skuffer noget.
![]() |
![]() |
Videooptager | Videooptagertilstand |
Video optager delen er vi noget mere positive overfor. Galaxy S formår at optage i 1280x720 og det endda med 30 billeder pr sek. Det betyder, at Galaxy S bestemt er med i den foreløbige ret eksklusive klub af mobiler, der kan optage i HD. Men som med de andre mobiler der formår dette, savner vi en ”anti-ryste” funktion således, at selv de mindste rystelser ikke kommer med på optagelsen. Hvad hjælper det, at billedet står knivskarpt, hvis det er så rystet, at man bliver søsyg af at se på det?
![]() |
Videoindstillinger |
En fordel må det også være, at Galaxy S har TV udtag (kabel købes separat), samt der er en ok foto og video redigerings funktion.
Musik afspiller delen er der bestemt heller ikke noget at sætte en finger på, faktisk er den rigtig god. Samsung har valgt at lægge deres egen musik afspiller på Galaxy S, og det forstår man så udmærket med den afspiller, de her har fået skruet sammen.
![]() |
![]() |
Musiksorteringsmenuen | Peakmeter-visning |
Når man åbner afspilleren op, er der 5 sorterings muligheder (alle, afspilnings lister, album, kunster og genrer). Når man så vælger en melodi, kommer der et endda rigtig stort cover billede op af den pågældende melodi. Over det er der info om, hvilken kunstner og album det er fra, og under det er der 3 store betjenings knapper. Trykker man på cover billede, kommer der en status bar op, der viser, hvor langt nummeret er nået.
![]() |
Kæmpe coverbillede |
Musik afspilleren kan naturligvis også minimeres, og så ligger den i den ”træk ned” menu, der findes på hoved menuen i android delen.
Det der adskiller denne musik afspiller fra andre, ud over at den faktisk gengiver musikken ganske godt, er de mange muligheder. Går man ind i indstillinger, kan man dels stille på effekter, hvor der i alt er 8 muligheder, men Galaxy S indeholder også en fin Equlizer med 8 forud indstillede muligheder plus en, man helt selv kan indstille.
![]() |
![]() |
Lækker cd-flow | Scroll-hjul til valg af musik |
Det visuelle, når man bruger denne musik afspiller, fejler heller ikke noget. Dels kan man vælge at få et peakmeter til at blive vist henover coveret, men rigtigt lækkert bliver det først, hvis man drejer Galaxy S over i vandret, hvor alle ens musik numre vises som en CD karussel, og hvor man kan bruge et visuelt scroll hjul til at søge igennem musikken.
![]() |
![]() |
8-bånds equalizer | Minimeret musikafspiller |
Naturligvis har Galaxy S også en ganske udmærket FM radio med RDS. Denne radio er som musik afspilleren ganske visuel flot og med de muligheder, man forventer, så som automatisk kanal søgning og faste kanal valg.
![]() |
Fin FM-radio med RDS |
Er musik afspilleren rigtig god, dækker dette ikke over video afspilleren. Her er tale om intet ringere end KONGE afspilleren. Dette er der flere grunde til. For det første har Galaxy S den før omtalte 4” store super AMOLED skærm, der er noget af det flotteste man kan forstille sig.
Dernæst har Samsung længe (som nogle af de eneste) lagt deres egen video afspiller på deres telefoner. Udover at den er nem at betjene, kan den en masse ting, hvilket omfatter et bredt udvalg af Divx og XviD codex. I praksis betyder det, at den æder stort set alle former for video formater, du kan finde på at smide efter den (også de film man kan hente ned fra nettet). Vi har fået fat i et par Divx film til lejligheden, og det kører perfekt med nul hak eller lyd ude af sync.
|
Som video-afspiller er der ingen andre telefoner, der bare kommer i nærheden af, hvad Galaxy S kan præstere, og med et ekstra microSD kort kan du få lige så meget plads til film som du ønsker. Men brug et sæt hovedtelefoner, for mono lyden fra bagsiden trækker lidt ned.
En af grundene til at Galaxy S har et stort overskud til bl.a. at vise Divx video, optage video i HD og mange andre ting, som den gør hurtigt, skal naturligvis tilskrives deres egen udviklede CPU, som Samsung har lagt i Galaxy S. Der er tale om en 1 GHz CPU kaldet A8 Hummingbird. Den skulle efter sigende være en lille smule hurtigere end den ellers super CPU kaldet ”snapdragon”, som vi finder i HD2, Desire og X10. Ud over en hurtigt CPU, der også er ganske god til grafik, er der naturligvis 512 MB RAM, som vi kender det fra andre high-end telefoner.
Disse ting er alle med til at gøre Galaxy S en særdeles hurtig telefon (hvis ikke den hurtigste) i daglig brug. Vi oplevede ikke på noget tidspunkt, at vi skulle vente på CPUen.
![]() |
![]() |
Genvejsmenu | Youtube-klient |
Styresystemet, som vi har været inde på, er Googels Android. Denne udgave, der ligger på Galaxy S, hedder Éclair eller 2.1, om man vil. Oven på det har Samsung som HTC lagt deres eget menu system kaldet TouchWiz 3.0.
TouchWiz fungerer ganske upåklageligt som de tidligere udgaver, vi har set på fx Omnia serien, men i denne udgave er vi altså noget mindre begejstrede, fordi her ligner det igen, at Samsungs designer har gået på rov hos Apple. Menu strukturen, ikoner og måden, det virker på, ligner så meget det, vi har set på iPhone, at de fleste vil tage fejl, hvis de ikke vidste bedre.
![]() |
![]() |
TouchWiz a la iPhone | Bemærk den flotte sorte farver, der vises |
Heldigvis er dette TouchWiz kun en ekstra mulighed, og man har faktisk ingen behov (eller meget lidt behov) for at bruge det, hvis man ikke ønsker det. Umiddelbart virker TouchWiz ikke nær så omfattende og gennemført som det Sense system, HTC har lavet til deres Android telefoner.
Android er og bliver et fantastisk styresystem. I skrivende stund er Android og OSX, som vi finder på iPhonen, helt og aldeles urørlige i spidsen, hvad angår bruger venlighed og bestemt også antal programmer eller Apps som de også kaldes, som kan hentes ned.
![]() |
![]() |
Kontakt-widget | Vejrur og Youtube-widget |
På Android telefoner er der som udgangspunkt ikke ret mange ekstra programmer installeret fra start, da man netop har muligheden for at hente programmer, til man segner, fra Android marked. (Vi savner stadigvæk betalings Apps herhjemme.) Men Samsung har på Galaxy S faktisk en ganske fin program pakke med. Et par eksempler på dette er Aldiko Ebook, hvor der ligger 2 bøger fra start, Asphal5 (et flot bil spil) og ThinkFree der er et fuldt kompatibelt Office program, hvor man kan skrive og redigere, som det passer en. Desuden har Samsung lavet sin egen lille Apps store, der dog er ret begrænset indtil videre, men her finder man de programmer, man kan hente ned til sin Galaxy S.
![]() |
![]() |
Rigtig flot bilspil | Google Earth |
Der ud over er der de mere almindelige muligheder som Youtube klient, Facebook og den ganske fine webbrowser fra Android, der dog stadigvæk mangler fuld flash understøttelse. (Er på vej i 2.2 der kommer denne sommer.)
![]() |
![]() |
Rigtig fin webbrowser | Ebook a la - ja gæt selv |
Galaxy S har også en ganske god GPS modtager med elektronisk kompas. Dette er som sådan ikke nyt i Android telefoner, det nye er, at Googel endelig er kommet med deres Maps i den ”store” udgave, hvor man kan bruge den til rigtig navigation med pile og stemmestyring.
Dette system, der er helt gratis og med en masse muligheder via Googels store databaser, som kan vise forskellige butikker og seværdigheder samt streetview , er bestemt en fornøjelse at bruge. I og med det er helt gratis, kan man med sindsro konkludere, at der ikke findes et bedre navigerings system til prisen.
![]() |
![]() |
Google Maps med navigation | Google Maps-indstillinger |
Skal vi sætte en finger nogen steder, vil det gå på, at Googel maps er afhængig af en data forbindelse via mobilnettet for at kunne fungere. Dette gør det mere følsomt overfor, hvor godt det virker på steder med ringe 3G dækning, samt det er økonomisk uanvendeligt i udlandet. At Samsung ikke har vedlagt deres eget kort program, kan vi godt se gennem fingre med, nu da der i Danmark er åbnet op for adgang til Googel Maps med rigtig navigation.
Batteri delen skal vi naturligvis også lige vende. Taget i betragtning af at Galaxy S kun er knap 10 mm tyk og vejer 119 gram, er vi faktisk ganske benovede over at finde et stort 1500 mAh batteri. Faktisk er Galaxy S uden batteri helt nede på at veje sølle 85 gram – det er ret imponerende. Det store batteri har givet os brugs tider på ca. 2 døgn i den periode, vi har brugt den, hvilket vi anser for godkendt. Bruger du ikke alle de meget strøm krævende ting som video afspilning, streaming af video, spil, GPS osv., vil du nok kunne få 3 døgn eller mere ud af Galaxy S.
Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Samsung Galaxy S (i9000) pt. koster 4.095 kroner.
![]() |
Galaxy S er en rigtig Android-toptelefon |
I alt 90%
Ting vi godt kan lide:
Super flot skærm, alt andet ser kedeligt og blegt ud ved siden af.
Tyndt design med meget lav vægt.
Rigtig fin musik afspiller med mange muligheder og ganske flot visuel.
Alt i forbindelser inklusiv bluetooth 3,0 og DLNA.
Video optage-funktioner er blandt de bedste.
Kraftig CPU med masser af RAM.
Indbygget 8 eller 16 GB hukommelse + MicroSD kort.
Uden sammenligning den bedste video afspiller på en mobil.
Stort 1500 mAh batteri.
Fin program pakke medfølger.
Ting vi er mindre glade for:
Alt for lille og forkert placeret låse knap.
Blankt plastik design der let bliver grimt og er glat at holde på.
Kamera delen (foto) skuffer.
Alt for meget ”iPhone kopi”.
Ingen stereo højtaler.
TouchWiz er ikke på højde med Sense fra HTC.
Konklusion:
Samsung Galaxy S hører bestemt til blandt de ypperste telefoner, man kan købe i dag, derom kan der ingen tvivl herske. Skærmen er intet mindre end fantastisk at se på, og hastigheden, tykkelsen og den lave vægt er ligeledes eminent. Men der er altså et par ting som irriterer os, og værst af alt er, at det er ting, man ret let kunne have undgået eller lavet anderledes. Tag nu fx den låse knap. Ingen, der betjener Galaxy S i bare 2 minutter, kan være i tvivl om, at den både er malplaceret og alt for lille!!! De fleste vil også kunne se, at der bare er for meget ”iPhone copycat” i denne telefon. Hvorfor Samsung vælger at gøre sådan, er for os en gåde, for de kan jo sagtens designe flotte og lækre telefoner uden at kopiere andre.
Kameraet er også lidt af en skuffelse, i hvert tilfælde den del der tager fotos, og lidt bemærkelsesværdigt er det som nævnt, at den første Galaxy (i7500), der kom for et år siden, har et bedre kamera end topmodellen Galaxy S. Skrive delen er ikke dårlig men kommer alligevel til kort over for fx Desire, og det samme gælder TouchWiz. Derfor må Galaxy S altså nøjes men en smule dårligere karakter end Desire/Legend, da de begge vinder på bedre allround preformens, og det til en lavere pris vel at mærke.
Men tag nu og se den live, for den skærm må du bare se. Den er imponerende, og er du til at se egne divx film, er Galaxy S helt alene på toppen – og der er langt ned til de nærmeste konkurrenter.
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.
![]() HTC Desire test |
![]() Sony Ericsson XPERIA X10 test |
![]() HTC HD2 test |