Sony Ericsson har om nogen virkelig ”spændt hjælmen” og har præsenteret rigtig mange nye Touch telefoner i år. At det måske også var ved at være sidste udkald, er en anden snak, men p
å mobiltest.dk glæder vi os over, at Sony Ericsson formår at komme med nye spændende produkter på trods af Finanskrise, nedskæringer osv.. X10 mini er lige et sådan produkt, et super spændende koncept, hvor det er svært at se nogle rigtige konkurrenter til den. Den lille telefon har fået rigtig meget opmærksomhed, hvilket måske godt kan forstås, når man sidder med den i hånden, men hvad med alt det andet i en telefon, for størrelsen gør det vel ikke helt alene? Det agter vi at finde ud af i denne test af mini telefonen med et stort potentiale.
Æsken, X10 mini kommer i, er typisk Sony Ericsson. En pæn relativ lille pap æske, hvor X10 mini fint ligger præsenteret, når man tager låget af. Løfter man det foldede stykke pap op, kommer man ned til det medfølgende tilbehør. Ud over telefon og batteri er der en mini lader med usb stik. Data kablet, der følger med, fungerer således både som kabel mellem en computer og X10 mini men også til at lade med. Der er naturligvis også et headsæt med i æsken af in-ear typen. Kvaliteten af dette headsæt finder vi noget jævn. Så er der en skærm beskytter, som er klistret på skærmen for at undgå ridser og skrammer – bestemt en god ting. Der medfølger også et ekstra bagside cover (i vores model grå) og en lille usb adapter, som man kan sætte et microSD kort i og derved let føre filer frem og tilbage mellem kortet og en computer. Alt i alt må vi sige, at det bestemt er en ganske udmærket mængde tilbehør, der følger med X10 Mini.
![]() |
![]() |
Så lille er X10 mini faktisk | Nokia 6500 er kæmpe ved siden af X10 min |
![]() |
HTC Desires skærm er 2 gange større en x10 mini |
![]() |
![]() |
Fine fysiske knapper | X10 mini er en lidt buttet telefon |
Det er nu tiden til at vi tager et nærmere kig på X10 mini og får placeret de forskellige ting, man kan se på ydersiden. Over skærmen har vi naturligvis telefonens samtale højtaler. Lyden er godkendt under samtaler. Den sidder desuden forskudt en smule til venstre side. Længere mod venstre sidder der en lille status lysdiode. Til højre for højtaleren har vi en lys måler til at skrue ned for lyset i skærmen samt en nærheds sensor, der slår touch funktionen fra når den holdes op til et øre.
Under skærmen finder vi de samme fysiske knapper i krom som på den ”store” X10. Disse er fine store og hævet op fra telefonen, så de er ganske gode at trykke på.
På venstre side finder vi kun et lille hak til at få bagside coveret løst med. Det er her på siden tydeligt, hvordan X10 mini buer hen over længde aksen, således at den er tykkest midt på telefonen.
![]() |
![]() |
Bunden med blandt andet jackstik | Toppen med låseknap |
På modsatte side finder vi en stor og ganske glimrende volumen knap i krom. Den er som knapperne på forsiden hævet fint op og er derfor ganske udmærket at benytte. Under den har vi en kamera udløser knap, også i krom.
I bunden af X10 mini er der ret fyldt. Der er naturligvis telefonens mikrofon. Så har vi et lille microUSB stik, der er gemt bag en lille klap, så det ser ganske nydeligt ud. I midten har vi så et 3,5 mm jackstik med ekstra fjernbetjenings stik bygget sammen med. For at få gavn af dette, skal man købe et mere avanceret headsæt end det, der følger med. Placeringen af dette jackstik er vi ikke super begejstrede for, et jackstik bør sidde i toppen på en telefon. Det er dog bedre i bunden end på siden, som Sony Ericsson også før har prøvet. Sluttelig er der huller til at sætte en lille strop fast i.
![]() |
![]() |
Bagsiden uden cover | Lækker overflade på bagsiden |
Var der meget i bunden, så er der mere ryddeligt i toppen. Her finder vi kun telefonens skærm låse knap, der også fungerer som tænd/sluk knap.
Omme på bagsiden har vi først og fremmest en rigtig lækker overflade (på den sorte udgave). Der er tale om en gummiagtig overflade, der mest af alt minder om at røre ved et viskelæder. Dette er dels super nemt at holde fast i og få et godt greb, men det er også rigtig praktisk, så fedtfingre og små ridser ikke ses så tydeligt. Der ud over er det heromme vi finder telefonens kamera med tilhørende hjælpelys diode samt en mono højtaler. Højtaleren spiller faktisk rimeligt fornuftigt for en mobiltelefons mono højtaler.
![]() |
![]() |
Gallerivisning af fotos | Fine store knapper |
Lad os vende tilbage til forsiden, hvor vi skal kigge lidt nærmere på skærmen og på den måde, man skriver på X10 mini. Når en telefon ikke er større, end det er tilfældet med X10 mini, giver det naturligvis nogle begrænsninger for, hvor stor skærmen kan være. På X10 mini er skærmen derfor kun 2,55” (52 x 39 mm). Dette er bestemt ikke alverden, og faktisk er X10 mini ikke alene den Android telefon med mindst skæm, men også den mindste touch skærm, man overhovedet kan købe i Danmark. Skærmen er en TFT skærm med 16 millioner mulige farver, og opløsningen er QVGA (320x240 pixel). Det betyder i praksis, at opløsning på trods af den lille størrelse stadigvæk er større end på de fleste andre Android telefoner. Ud over at billedet altså ikke står kniv skarpt, så er skærm teknologien, der er brugt, heller ikke så god i farve/kontrast gengivelse som de mobiltelefoner, der har OLED skærme.
Positivt er det dog, at der er tale om en capacitive touch skærm med en ganske god respons, der også virker rimelig præcis.
Et problem, man dog ikke kommer uden om, er, at med en sådan lille skærm med et samlet skærm-areal på blot 20,3 cm2 (mod fx Legends 30,6 cm2 eller den store X10 på hele 45 cm2 skærm), ja, så må man indgå en del kompromiser, i og med man ikke kan lave de enkelte knapper meget mindre, hvis de stadigvæk skal kunne betjenes.
![]() |
Nummerisk tastatur er eneste mulighed |
Netop derfor har Sony Ericsson også måttet prioritere, når det handler om at skrive på X10 mini. Der findes på X10 mini kun 1 måde at skrive på, og det er, som vi kender det fra telefoner uden touch, et telefon tastatur med 12 knapper og en T9 ordbog. Men det passer faktisk meget godt til den lille telefon. Knapperne er rimelig store, og vi havde faktisk ingen problemer med at skrive i samme hastighed som med en almindelig telefon med fysiske knapper. Hver knap måler 9 x 7 mm, og der er ca. 1 mm mellemrum mellem de enkelte knapper. Yder mere, og det ved, vi mange vil værdsætte, er der en menu, som man trækker ind fra venstre, hvor der befinder sig smileyes. Faktisk kan man ved at køre fingeren fra venstre mod højre eller omvendt få alle de specielle tegn frem, som man måtte ønske. En rigtig genial måde at gøre det på.
![]() |
Mulighed for smileys |
Men skrivefeltet er altså ikke ret stort. Der er plads til 4 linjer tekst, hvilket er i omegnen af 20 – 25 ord. En hel sms (160 tegn) kan altså ikke stå der, og derfor er det om at rette evt. fejl, inden de forsvinder ud af toppen af skærmen. Det er rimelig let at gå ind og redigere et ord blot ved at holde fingeren på det et øjeblik.
QWERTY, ½ QWERTY, håndskrift eller Swype kan man altså glemme alt om på X10 mini, men hvad gør det egentligt, når det system, der er, faktisk er ganske velfungerende.
Vi går videre med alt det der findes inden i den kompakte lille telefon. Vi starter med forbindelse mulighederne. Der er på X10 mini 4 GSM netværk, og de er understøttet med EDGE. Dertil er der 3 styk 3G net med understøttelse af HSDPA og det med en hastighed på op til 7,2 Mbit. Wi-Fi har også fundet vej ind i den lille telefon, og det værdsætter vi meget, da det giver mulighed for hurtig og ofte gratis adgang til internettet, android marked osv.
Udover det er der naturligvis mulighed for at forbinde X10 mini til en computer via det medleverede datakabel eller via Bluetooth, der er udgave 2.1 og med understøttelse af A2DP (trådløs stereo profil). Alt sammen som det vi finder på de større high-end telefoner.
![]() |
![]() |
Kameramenu | Flashindstillinger |
Sony Ericsson X10 mini har naturligvis også et kamera, og set i forhold til størrelse på telefonen finder vi det faktisk ganske udmærket. På det ydre er det naturligvis hjælpe-lys funktionen, vi værdsætter, men også den fysiske kamera udløser knap på siden finder vi ganske behagelig i brug.
Sony Ericsson har valgt at holde kamera menuen på et absolut minimum. Det kan nogle måske være kede af, mens andre vil være glade for, at der ikke er så mange muligheder, som man kan pille ved og derved måske få et dårligt resultat. På X10 mini er der i kamera delen mulighed for at vælge 4 forskellige optagelse tilstande, og slå flash til eller fra – det er det !!! Menu systemet er sat sådan op, at man har en knap i hvert hjørne. Øverst en flash knap og en skifte til video kamera knap. Nederst galleri knap og optage tilstand, der åbner op for de 4 valg muligheder.
![]() |
![]() |
Kameraindstillinger | Videoindstillinger |
Kvaliteten af fotos er under gode forhold ganske brugbar. Det 5 Mpixel kamera med autofokus tager ingenlunde dårlige fotos. Men de begrænsede muligheder vil nok betyde, at folk, der går op i deres mobil kamera, vælger en så begrænset menu fra. (Bedre bliver det heller ikke af, at man ikke kan sende billeder via bluetooth til andre telefoner elle computer, før softwaren engang bliver opdateret.)
Video optager delen er samme historie. Den er meget basis, men formår dog at optage i VGA kvalitet med 30 billeder i sekundet. Man kan i video menu kun vælge, om man vil have foto lys eller ej samt om optagelserne skal være i VGA eller MMS format.
I og med der følger et 2 GB microSD kort med fra start, er der rimeligt med plads til fotos og video. Man kan dog (på trods af hvad Sony Ericsson oplyser) sætte helt op til 32 GB kort i og det virker fint – vi har prøvet.
![]() |
![]() |
Musiksortering efter kunstner | Sorteringsmuligheder |
Musik delen har Sony Ericsson, som med kamera delen, været nødsaget til at prioritere og sortere fra. Udgangspunktet er dog, at musik afspilleren spiller ganske godt, og faktisk er lyden bestemt brugbar, hvilket et eller andet sted er det vigtigste.
Mulighederne er begrænset til at man kan sortere sin musik op på 3 måder. Efter kunstner, efter spiller liste eller alle, der ligger på telefonen. Når afspilleren så er i gang, har man genvejs knapper i hvert hjørne foroven, et stort cover billede, og 3 store musik styrings knapper under cover billedet. Helt for neden er der en status linje over, hvor langt sangen er nået.
![]() |
![]() |
Fin musikafspiller, der dog er lidt simpel | FM-radio med RDS |
Men der er ikke alle de her mere avancerede indstillings funktioner som equalizer, podcast, lyd bøger osv..
FM radio med RDS er også med om bord, og den er ganske udmærket, og let at betjene.
Inden vi fortsætter gennemgangen, skal vi lige have et kig i ”motorrummet” på den lille telefon. Her er vi faktisk lidt benovet over at finde en forholdsvis kraftig 600 MHz CPU kaldet Qualcomm MSM7227. Det er faktisk lige så meget som top modellen Saito, der kom for ¾ år siden, og i skrivende stund er det kun X10 + Vivaz der har hurtigere CPU end den lille X10 mini. Men RAM mængden er der skåret en del på. Hvor flere af de andre android telefoner er oppe på 300-500 MB RAM, må X10 mini nøjes med 128 MB. Nu er mulighederne for avancerede og mange widgets noget begrænset på X10 (det vender vi tilbage til), men indtil android 2.2 måtte komme til X10 mini, så er det altså også i RAMMEN, at alle spil og programmer bliver installeret og lagret. I praksis betyder det, at man i forhold til fx Legend eller X10 (den store udgave) kun kan have væsentlig færre apps installeret og færre af dem kan køre i baggrunden med det, man kalder multitasking. Vi er derfor ikke videre imponeret over Sony Ericssons vilje til at stoppe RAM i X10 mini.
Men her stopper begrænsningerne desværre ikke. Android er som udgangs punkt lavet til at give en god weboplevelse på en mobiltelefon. Nok har X10 mini den samme browser som de andre android telefoner, men skærmens størrelse og opløsning gør oplevelsen meget lig den, at man forsøger at læse en avis set igennem en kikkert !! Det er sammenlignet med en android med 3,7” eller 4.0” en noget ”amputeret” oplevelse, men det kan dog med lidt vilje lade sig gøre.
![]() |
![]() |
Almindelig webudgave | EBs mobiludgave |
Det samme gælder for video afspilning. Her er det igen den lille skærm og den ringe opløsning, der i den grad trækker ned. Det begrænsede antal video codex, som X10 understøtter, gør ikke sagen meget bedre.
Nu vi er ved begrænsninger på X10 min, kan vi lige så godt få det hele med. Markeds plads, altså stedet hvor man kan hente programmer og spil ned til android telefoner, er også i en reduceret udgave. Alle de Apps (som de kaldes) der kræver 320x480 eller 480x800 pixel vises ikke, når man besøger Android marked på X10 mini. Udvalget er bestemt stadigvæk ganske stort, men det er bestemt noget mindre end den fulde oplevelse, man får med telefoner med højere skærm oplevelse.
![]() |
![]() |
Android market | 1st homescreen med 1 widget |
I og med skærmen er så lille, som den nu engang er, og touch knapper skal have samme størrelse som på andre telefoner, har Sony Ericsson måttet skære ind til benet i menu systemet. Der er på X10 kun 4 homescreens, og det er kun muligt at lægge én widget på hver, og ingen genvejs knapper som man ellers har mulighed for. Der er fire genvejs knapper – en i hvert hjørne der dog kan skiftes ud efter behov, men der kommer ikke flere end de fire. Sony Ericssons eget Timescape, som vi første gang stiftede bekendtskab med på den store X10, er også kommet med her, således at man nemt kan få et overblik over facebook, twitter, emails sms beskeder osv.
Vores oplevelse er, at nok fungerer systemet, men det er meget langt fra den oplevelse, man får med android på de større telefoner. Om man kan leve med Android i mini udgave? Tja, vi vil påstå, at det kan man godt vende sig til, men går man op i at sætte sin telefon op med alle mulige widgets og genveje, så er det ikke X10 mini, man skal vælge.
![]() |
Google Maps |
GPS er der også med i X10 mini, og det kan bruges til flere ting. Geo-tagging af fotos er nok den, vi har mest fidus til. Men som navigation kan den også bruges, i hvert tilfælde i begrænset omfang. Der er til at navigere med hele 2 løsninger. Der er Googel Maps, der i den nye store udgave også indeholder et fint navigerings program. Dette kan hentes gratis ned på alle Android telefoner med 1.6 eller nyere software.
Den anden løsning er WisePilot, som Sony Ericsson normalt bruger. Begge systemer er faktisk ganske udmærkede, og eneste rigtige ulempe vi kan finde, (og som de begge deler) er, at kort materialet og andre data skal undervejs komme ned på telefonen via mobil datanet. Det kan give udfald og det er ret dyrt at bruge uden for landets grænser.
![]() |
![]() |
Menuen i WisePilot | WisePilot-kort |
Men inden man kommer så vidt, skal man nok gøre op med sig selv, om man vil navigere med en enhed, der kun har en skærm på knap 2,6” og i en lav opløsning. I forruden på en bil ser den bestemt ikke særlig stor ud, og spørgsmålet er, om det overhovedet er forsvarligt at bruge en så lille enhed til at køre efter, hvis det er svært at se ordentligt på de kort.
Ud over GPS finder vi også en youtube klient, så man kan se youtube den vej rundt. Der er nemlig ikke flash understøttelse i den mobil-browser. Så har Sony Ericsson også lagt trackID på, så man kan optage et stykke musik og efterfølgende finde det på nettet. Sluttelig er der et par små spil med, men her har man jo Android marked i ryggen, hvor der er masser af gratis spil at hente.
![]() |
![]() |
Youtube-klienten | Kalenderdelen |
Vi skal også lige have omtalt batteriet i X10 mini. For at spare plads har X10 mini indbygget batteri, der således ikke kan skiftes af brugeren selv. Det kan være hvad det være vil, mere problematisk er det, at batteriet kun er på 950 mAh. X10 mini er på stort set alle områder med i forhold til de store Android telefoner. Kun er skærmen mindre og bruger naturligvis også lidt mindre strøm. Men de andre telefoner har fra 1300-1500 mAh batteri, og det betyder, at X10 mini i daglig brug hurtigere løber tør end de andre. Et eksempel på dette kunne være tale tid. X10 mini er opgivet af Sony Ericsson selv til at have op til 4 timers tale tid. På storebror X10, der har et 1500 mAh batteri, opgiver Sony Ericsson 10 timers tale (begge på GSM nettet). Det er alligevel en forskel, der er til at føle på.
Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Sony Ericsson XPERIA X10 mini pt. koster 1.885 kr.
![]() |
X10 mini er virkelig en miniput |
I alt: 78%
Ting vi godt kan lide:
Utrolig lille og dermed charmerende telefon.
Byggekvaliteten er bestemt i orden.
Designet tiltaler os ganske meget som med storebror X10.
Alt i forbindelser HSDPA og Wi-Fi.
Godkendt kamera.
GPS modtager og digitalt kompas.
Velspillende musik afspiller.
Fin mængde tilbehør med fra start.
Ting vi er mindre glade for:
Skærmens størrelse betyder alt for mange kompromiser undervejs.
Android OS 1.6 – få det nu opdateret, Sony Ericsson!!!
Begrænsede muligheder for widgets og genveje.
En noget amputeret weboplevelse.
Lille batteri der ikke kan skiftes.
Konklusion:
X10 mini er en af de absolut mest charmerende telefoner, vi har testet i lang tid, det vil vi slet ikke lægge skjul på. Når folk ser den og prøver den, er det altid med et smil på læben, fordi den er så lille. Dette er en sjældent set kvalitet på en mobiltelefon, og det trækker X10 mini ganske mange point hjem på.
Bagsiden af medaljen er, at der er en masse kompromiser, Sony Ericsson har måttet træffe for at kunne pakke det hele ned i så lille en telefon. De fleste steder er det lavet, så funktionen kan bruges og fungere, men så heller ikke mere. Det er næsten altid skærmen, dens størrelse og den ringe opløsning, der her er skyld i det. Om man kan leve med det, må være et individuelt valg, og den gamle historie om, at man må lide for skønheden, ser ud til at passe meget godt her på X10 mini.
Vi kan ikke give telefonen en top karakter, dertil er kompromiserne for mange og for store, men det er bestemt en af de mest spændende telefoner, vi har set i år, og med en pris på lige omkring 2000 kr. uden abo. er den også til at betale.
Telefonen er venligst udlånt af Klingtech tele-online.dk
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.
![]() Sony Ericsson XPERIA X10 test |
![]() Sony Ericsson Vivaz test |
![]() HTC Tattoo test |