Vi ved det godt – vi har ikke testet en iPhone længe her på Mobiltest.dk. Grunden til dette er, at hvis vi skal se lidt realistisk på det, så var 3Gs stort set den samme som den foregående 3G, og de minim
ale ændringer, der var, kunne på ingen måde retfærdiggøre, at vi lavede en ny stor og grundig test af telefonen. Nu er iPhone 4 kommet, og her er der for alvor tale om en ny telefon med nyt design og ny hardware, så den skal vi naturligvis have testet ordentligt igennem. Inden vi går rigtig i gang, vil vi dog lige slå fast, at alt iPhone hysteriet, for høje priser, for få antal enheder til salg og, ja, hele det cirkus omkring lanceringen af iPhone 4, lader vi blive ovre på mobilforum.dk. Her på Mobiltest.dk nøjes vi med at teste telefoner og ikke andet. Antenne debatten kommer vi nok ikke uden om, men sådan er det nu engang. Rigtig god læse-lyst.
![]() |
![]() |
Iphone 4 ved siden af tændstikæsken | Nokia 6500 Classic ved siden af Iphone 4 |
![]() |
HTC Desire er en oplagt konkurrent til Iphone 4 |
![]() |
![]() |
HTC HD2 er meget større end Iphone 4 | 9,3 mm tyk er imponerende |
Designet er som nævnt ganske flot. Det imponerer ikke helt så meget som byggekvaliteten, da iPhone 4 stadigvæk, når man ser den forfra, ligner de tidligere iPhones ret meget. Med til designet hører også den del med at lave siderne om til antenner, og det har, som de fleste vel har hørt lidt om, givet en del debat og skriverier i medierne. Det vender vi tilbage til under netværks beskrivelsen.
Men lad os tage en omgang omkring iPhone 4 og se, hvor det forskellige befinder sig henne. Fronten ligner som nævnt ganske meget de tidligere iPhone telefoner. I toppen hen over skærmen har vi som vanligt telefonens samtale højtaler. Over den og ret usynligt sidder telefonens nærhedssensor, der slår skærmen fra når den holdes op til øret. Til venstre for højtaleren er der et lille VGA kamera som bruges til Video telefoni (FaceTime i Apple sprog).
![]() |
Samtalehøjtaler og frontkamera |
Der under har vi så den store touchskærm og under denne en enkelt knap. Hele fronten er lavet af et stykke glas, og dette er af en speciel type glas, der skulle være super stærk og tilmed også ridse frit. Appel skriver: ”Skærmen er fremstillet af de samme materialer, som bruges i helikoptere og højhastighedstog, og glasset er forstærket kemisk, så det bliver hårdere, mere modstandsdygtigt over for ridser og har en længere holdbarhed end før.” (Ridse frit skal man dog tage med et gran salt)
Siderne er lavet i børstet rustfrit stål og fungerer også som telefonens antenner. På venstre side finder vi øverste en lille skyde-knap til at gøre telefonen lydløs, og her under 2 runde knapper der bruges til at skrue op og ned for volumen. Disse er gode at trykke på, og man er bestemt ikke i tvivl om, hvor de sidder, hvis man skal finde dem under en samtale.
På højre side er der er en lille ”skuffe”, der indeholder det micro sim kort, som iPhone 4 bruger. Den åbnes efter samme system som på de tidligere iPhones, hvor man skal bruge en lille papirklips eller den medleverede ”Apple autoriserede” åbner.
![]() |
Toppen - bemærk den ekstra mikrofon |
I toppen finder vi et 3,5 mm jack stik, en ekstra mikrofon der bruges til den indbyggede baggrunds støj dæmper og så naturligvis skærm låse knappen i højre side.
Der er som sådan ikke noget nyt i elektronisk støj reduktion, det har vi set i flere bluetooth headsæt, og enkelte telefoner har også haft det, når man fortog et konference-opkald. På iPhone 4 er det rigtig super. Den lille mikrofon i toppen måler baggrunds lyden, og man kan høre i starten af en samtale, hvordan der blive bliver skruet op og ned i ”maskineriet”, hvorefter langt hovedparten af baggrunds-lyden bliver sorteret fra. Sidder der nogen og taler ved siden af dig, mens du fører en telefon samtale, kan dem du taler med i den anden ende ikke høre, hvad de personer omkring dig taler om. Det er altså en funktion, vi godt kunne ønske i flere telefoner.
I bunden finder vi dels det store Apple stik som bruges både til at lade med men også til at forbinde med en computer. I forhold til et microUSB stik, som mange andre producenter benytter sig af, er dette stik system ganske enkelt enormt stort. På højre side for dette stik har vi telefonens udvendige højtaler, der er en mono højtaler, og på venstre side mikrofonen. Dette er som på de tidligere iPhones.
![]() |
![]() |
Bunden med højtaler og stik | Nokia 6500 Classic ved siden af Iphone 4 |
På bagsiden er der sket ganske meget. Dels er den buede plast bagside, som 3G og 3Gs havde, afløst af en flad glas overflade identisk med den på forsiden. Nyt er også, at der er kommet et bedre kamera og ikke mindst en lille lys diode. For os at se er det klart en forbedring med en flad bagside frem for som tidligere en buet, der gjorde det svært at trykke på skærmen, hvis telefonen lå på et bord. (den vippede simpelthen fra side til side) Men omvendt - med en stor glas bagside så er der endnu mere mulighed for at få sat sine fedtfingre over det hele, og tro os - det hele ses på den overflade og det er umuligt at undgå, selv om Apple lover ” Fingeraftryks- og fedtafvisende belægning på forside og bagside”!!!
![]() |
Bagsiden i sort glas |
Vi vender tilbage til forsiden, hvor vi skal kigge på skærmen og på det virtuelle tastatur. En af de ting som Jobs brugte meget tid på, da han skulle præsentere iPhone 4, var den nye skærm, som var kommet på. Det var intet mindre end verdens bedste skærm. Det er vi måske ikke 100% enig i, men flot må den siges at være.
En ny skærm var så at sige også påkrævet, idet den skærm, der sidder i 3Gs, er den samme skærm, der har været brugt gennem 3 år i forskellige tidligere iPhones, og den var noget forældet.
![]() |
![]() |
Baggrundsbillede | Iphone 4 har en flot skærm |
Apple kalder skærmen for en ”Retina” skærm, og selve ordet ”Retina” kommer fra den del af øjet, der danner det billede, vi ser. Navnet er bevidst valgt, fordi opløsningen på denne skærm er så høj, at man ikke uden forstørrelse kan se de enkelte pixel. Inden vi går i gang med denne pixel fest, skal vi lige have de andre facts på plads. Skærmen er en 3,5” skærm (75 x 50 mm). Opløsningen er på 960 x 640 pixel. Man opgør pixel pr tomme, og her er tallet 326 dpi. Men det kan være lidt svært at forholde sig til i forhold til vores almindelige cm. Hvis vi regner det om, så er der på 1 kvadrat cm 16.384 pixel eller 128 pixel x 128 pixel. Dette er meget mindre størrelse pixel, end vi kender fra stort set alle andre enheder. En HTC Desire har fx ”kun” 100 x 100 pixel på 1 kvadrat cm, hvilket giver 10.000 pixel cm2. Stadigvæk er det ganske meget i forhold til fx en 13” macbook med en opløsning på 1280 x 800 pixel, hvor vi er oppe på 42 x 42 pixel = 1764 pixel per cm2. Dette er i øvrigt en ret normal opløsning for en bærbar computer. At iPhone 4 har en afsindig høj opløsning ses også, hvis man sammenligner opløsningen med den nye iPad (der endnu ikke er kommet til landet), der har en skærm størrelse på 9,7” og kun en marginal højere opløsning på 1024 x 768 pixel.
![]() |
Øverst iPhone 4 nederst HTC Desire |
Ingen tvivl om at Apple´s ønske om at gøre skærmen bedre har resulteret i, at man har valgt den ”lette” løsning og blot fordoblet de antal pixel på hver led, som der var på de gamle iPhones, således at alle apps uden større problemer kan bruges også på iPhone 4. Så viser 4 pixel bare det, 1 pixel viste førhen – ret simpelt. Men en så høj opløsning giver også et par ulemper. Dels kræver det mere processor kraft at få godt 600.000 pixel til at danne et billede frem for kun 150.000 pixel, som man brugte før, men det bruger altså også noget mere strøm. Endelig kan man også pege på, at det, man opnår ved at have så mange pixel, ikke betyder alverden i praksis, hvis de alligevel er så små, at de er usynlige for det blotte øje.
![]() |
![]() |
Retina-skærm med høj opløsning | Det ses tydeligt her |
Men iPhone 4 har en endda rigtig flot skærm, derom skal der ingen tvivl herske. Den har en god betragtnings vinkel og farverne er ganske flotte, selv om de ikke når op på siden af fx de skærme, Samsung laver, der hedder ”Super AMOLED”. IPhone bruger den teknologi der kaldes LED backlight. Vi anser, dels på grund af størrelsen men også farverne, den skærm, der sidder i Galaxy S, som en smule bedre end den, der sidder på iPhone, men vi er nede i småtings afdelingen, og det må i sidste ende være en smags sag hvilken type skærm, man finder flottest.
![]() |
![]() |
Iphone 4 øverst Samsung Galaxy S nederst | Referencebillede |
Med en touch skærm kan det næppe komme bag på mange, at der naturligvis bruges et touch tastatur på iPhone. Apple var faktisk de første, der lavede et godt skrive- program på en touch telefon. På den første iPhone så vi for første gange et rigtig velfungerende ord gætte system med ordbog og en super følsom capacitive touch skæm i forhold til de tidligere noget mindre følsomme resistive touch skærme. Men det er 4 år siden, og siden da er konkurrenten vågnet op og har formået at lave skrive systemer med capacitive touch, der mindst er lige så gode, som det iPhone kan tilbyde. Apples er som altid både super hurtigt og præcist med deres capacitive touch skærme.
![]() |
![]() |
QWERTY-tastatur | Tal- og tegnmenuen |
På iPhone 4 er der et QWERTY tastatur i lodret position og et i vandret - andre skrive-måder er det ikke. Der er således ingen mulighed for at få et telefon tastatur med 12 knapper og T9. Knappernes størrelse i lodret har vi haft nogle problemer med at vænne os til. Fysisk er de noget mindre end dem, vi har set fx på Desire, og samtidig savner vi også sekundær valgmulighed, som man finder på Desire (og de andre HTC telefoner). Ved at holde fingeren på en knap kan man på dem nemlig få adgang til de fleste specielle tegn uden at skulle ind i en ny menu. Omvendt glædes vi over at der er dedikerede knapper til ÆØÅ, som netop Desire og flere andre mangler.
![]() |
QWERTY-tastaturet vandret |
Så selv om vi finder skrive systemet på iPhone udmærket men dog kræver lidt til- vænning, så er det altså ikke helt så godt som netop det på Desire. (her hjælper den lidt større skærm naturligvis også). Med dette afslutter vi den ydre gennemgang og går videre til alt det, iPhone indeholder under de blanke glasoverflader.
![]() |
Telefontasturet til opkald |
Når vi kigger på måden, iPhone 4 kan forbindes til omverdenen, er der ikke meget nyt. Der er forsat 4 forskellige GSM bånd med understøttelse af EDGE som data bærer. (EDGE = hastighed op til 0,236 mbit) Derudover er der også 4 styk 3G netværk at trække, på hvilket hænger naturligt sammen med, at telefonen er lavet i USA, hvor de bruger nogle andre 3G net end i EU. 3G nettet er understøttet af HSDPA med hastighed på op til 7,2 Mbit og HSUPA på op til 5,76 Mbit. Wi-Fi er der naturligvis også, og her har Apple faktisk tilføjet ”n” standarden til de b/g, vi så i 3Gs modellen. Wi-Fi er og bliver en ganske vigtig del af en moderne smartphone.
Når man skal forbinde iPhone 4, fastholder Apple, at det skal være mere besværligt end på de fleste andre telefoner. Man kan kun synkronisere en iPhone via programmet iTunes. Alt skal igennem dette program for at komme over på en iPhone via kabel. iTunes i sig selv sætter desværre en del begrænsninger, selv om det bestemt er meget let at gå til.
![]() |
Indstillinger |
Bluetooth er der også i iPhone 4 og det er udgave 2.1 med support for stereo headsæt. Men også her er der restriktioner, for Apple vil ikke gøre det muligt at overføre filer til og fra en iPhone via bluetooth. Altså at overføre et billede eller et video klip, man har optaget, fra den ene telefon til en anden telefon, er ikke en mulighed.
Nu vi er ved forbindelser, kommer vi ikke uden om antenne problemet, som der stort set har været til debat hver eneste dag, siden iPhone 4 kom på gaden i USA. Debatten har gået på, om der er et problem, og i så fald hvor meget eller hvor lidt vil det påvirke den daglige brug af iPhone 4.
Lad os for at slå det fast, så det ikke kan misforstås – der er et problem med måden, antennen er designet på, på iPhone 4 – punktum. Den udvendige antenne, som udgør siderne på telefonen, er følsom overfor berøring, sådan er det. Men det vil være meget forskelligt hvordan og specielt hvorledes, man bliver berørt af dette problem. Vil man helt undgå den diskussion, er det bare at sætte et ekstra cover på, fx den ”bumper” som Apple har besluttet at give gratis med til alle iPhone 4 købt inden den 30. september. Med en sådan monteret forvandler man med et snuptag den udvendige antenne til en indvendig antenne, og problemet er løst. Men samtidig forsvinder det flotte design og den tynde form faktor, som iPhone 4 har, og derved har vi svært ved at se idéen med en sådan ”bumper”.
![]() |
Jubii - intern antenne! |
Vi foreslår, hvis man er så heldig at få købt en iPhone 4 her i starten, at man slet og ret prøver sig frem og gør sig sine egne erfaringer med hvor godt eller dårligt antennen virker, der hvor man opholder sig. Vil man ikke have en ”bumper” på, er der flere løsninger, der virker, fx. et tyndt stykke gennemsigtig plast der klistres på har samme effekt, med at man ikke får en finger eller håndflade i direkte kontakt med antennen. Det er også hen i den retning, vi tror Apple vil løse problemet mere permanent, med simpelthen at lave en isolerende coate, der kan lægges uden på antenne delen, uden det rigtig kan ses, for det behøver virkelig ikke at være mere end 1/10 millimeter tykt for at isolere antennen tilstrækkeligt fra hånden eller fingeren.
I vores test af telefonen oplevede vi, at der hvor testen forgik, kunne vi ikke få forbindelsen til at forsvinde helt ved at holde en finger over samlingen i venstre side. Dette forgik inden døre og på 3’s netværk. Vi havde mellem 3-4 pinde i antenne statusen, og de faldt kun til 1-2 pinde. Vi lavede flere speedtest for mobildata, og her virkede det, som om antennen var mere følsom end under samtaler. Vi havde en fin forbindelse med ca 3-3,5 Mbit (målt med speedtest app), og når vi rørte ved dette punkt i venstre side, blev hastigheden ikke langsommere, den forsvandt blot. For at få et udslag var det ikke nok blot at røre let med en finger der hvor antennerne mødes i venstre hjørne, nej vi måtte trykke rimeligt og helst med en let fugtet finger.
![]() |
Speedtest app |
Disse forsøg er lavet med software 4.0.1 og er naturligvis helt uvidenskabelige. Fordi vi oplevede mindre forstyrrelser, der hvor vi målte, er det ikke ensbetydende med, at man ikke både kan få bedre og dårligere resultater, hvis man forsøger andre steder.
Kameradelen er en del, der har fået et nyk opad i den nye iPhone 4 i forhold til tidligere. Opløsningen er steget til 5 Mpixel, og der er kommet en lille lys diode også. (der dog ingenlunde imponerer)
Kamera delen er med samme innovative menusystem, som det vi tidligere har set med en autofokus, der fokuserer løbende alt efter, hvad man peger på, og den har ydermere en punkt autofokus, hvis man sætter en finder på skærmen.
![]() |
Kameradelen er simpel men god |
Systemet arbejder rigtig hurtigt, og det er faktisk en af de hurtigste telefoner, vi har testet, til at tage billeder hurtigt efter hinanden.
Billederne er rigtig gode for en 5 Mpixel telefon, det skal der slet ikke herske tvivl om. Apple har altid lavet nogle kameraer, der tager gode billeder i forhold til hvor mange mpixel, der har været tale om. Dog kunne man godt savne nogle af de mange muligheder og indstillinger, som andre telefoner har i kamera delen. På iPhone 4 er der faktisk ingen muligheder.
Med andre ord, Kamera delen i iPhone 4 er godkendt herfra.
![]() |
Videokameramenuen |
Video delen er også forbedret. I den forrige udgave fik man adgang til VGA video. I denne iPhone 4 er dette hævet til 720P (HD video) og det med 30 billeder pr sekund. Videoerne er ganske flotte og står rigtig skarpt på iPhone 4´s flotte skærm. Men selv om video optage kvaliteten er flot, så er der på iPhone 4 samme problem med rystelser som på alle mulige andre mobiler, der kan optage HD video. Der mangler simpelthen en god anti-ryste funktion. Iphone 4 har tv udgang igennem stikket i bunden, men kablet dertil er ekstra tilbehør.
At kamera delen er så hurtig, og at HD video er mulig, skyldes bl.a. den noget kraftigere CPU og det mere RAM, som iPhone 4 har. I telefonen har Apple lagt samme nyudviklede CPU, som man finder i deres nye tablet computer kaldet iPad. CPUen hedder A4 og er designet af Apple selv, men produceret af Samsung, og mange mener, den minder meget om den CPU, Samsung selv bruger i fx Galaxy S. I hvert tilfælde er hastigheden den samme på 1 GHz, hvilket er det, der ser ud til at være det, toptelefoner i øjeblikket har. I forhold til forgængeren 3Gs er det også en forbedring, der kan mærkes, da den gamle kun havde 600 MHz CPU. Også på RAM siden er der sket forbedringer, og iPhone 4 kan melde sig ind i klubben af telefoner, der har 512 MB RAM eller mere. Kun på den interne hukommelse er der ingen ændringer at finde. Det er stadigvæk 2 udgaver med henholdsvis 16 og 32 GB hukommelse, man kan vælge imellem. Hukommelsen kan ikke udvides med hukommelse kort.
![]() |
![]() |
Spillelister | Ipodafspiller |
Musikdelen er bestemt en af de vigtige ting i en iPhone. Her er der ikke rigtig noget nyt, men det gør heller ikke alverden, når det er så godt som det, der nu engang er. Apple opfandt den nye type musik afspiller til touch telefoner med det flotte coverflow, som alle andre efterfølgende har lavet noget, der minder om.
Musik delen kalder Apple for iPod delen, og startes den op får man adgang til musik, podcast, video, lydbøger osv. I bunden, når man kommer ind, er der 5 valg- muligheder. Spillelister, kunstner, sange, Videoer, og mere, hvor vi finder resten.
Når musik startes op (i lodret position) har vi et stort cover billede, hvor der er 3 musik styre knapper under dette album cover, og over det, info om hvilken sang der afspilles. Super simpelt. Drejes telefonen over i vandret kommer det super flotte coverflow til syne, hvor man kan bladre let og ubesværet igennem sin musik samling som vises som album cover.
![]() |
![]() |
Indstillingsmenu for musikafspilleren | Equalizeren |
Skal man lave indstillinger for musikken, trykker man på forside knappen under skærmen og går ind i indstillinger, hvor man finder iPod knappen. Her kan man stille rigtig meget forskelligt. Fx er der hele 22 forskellige lydvalg under equalizer.
Vigtigst af alt er dog, at iPhonen har en ganske fortrinlig lyd gengivelse. Dette oplever man desværre ikke med de relativt billige høretelefoner, der er med fra start, så det er ikke uden grund, at Apples webshop bugner med alternative løsninger på høretelefoner. Når man er på besøg derinde, ( https://store.apple.com/dk ) vil man også opdage, hvis man ikke ved det, at der er enorme mængder tilbehør at købe sig fattig i til en iPhone. Alene højtalere er der 32 forskellige muligheder lige fra 299,- til 12.990,- kr.!!!
![]() |
Coverflow |
At udvalget af højtalere er så stort, er der et eller andet sted ikke så meget at sige til, når iPhone 4 kun har en mono højtaler, der ikke er bedre end det, vi finder på mange andre og billigere telefoner.
En ting, Apple til vores store ærgrelse ikke kan finde ud af, er, at smide en FM radio i deres iPhones. Man kan naturligvis streame web radio, men det er et eller andet sted ikke det samme, og da slet ikke hvis man bor eller bruger radioen, hvor 3G dækning er mindre god. Rejser man med bus eller tog, er web radio næppe heller en god mulighed, da dataene ofte ikke kan følge med over det mobile net.
![]() |
Videoafspilning |
Video afspiller delen kan heller ikke rigtig imponere. Det er lidt ærgerligt, i og med der nu er sådan en flot skærm, som der nu engang er på iPhone 4. Dels kan man i Danmark ikke købe film via iTunes (ikke med mindre man fusker med en udenlandsk konto) og iPhone 4 understøtter heller ikke Divx formater. Hvis man skal have fx en DVD film eller en Divx film over på iPhone 4, skal det køres gennem et konverterings program, så det kan laves i det format, som iPhone og iTunes understøtter. (dvs MEPG-4 format)
![]() |
![]() |
Youtube-menuen | Google Maps |
Iphone 4 har naturligvis som alle andre high-end telefoner GPS indbygget. Der er tale om en GPS modtager der understøttes af A-GPS (maste informationer) og med indbygget kompas. Ganske fint udgangspunkt. Der ligger på iPhone 4 det gammel- dags Google maps. Når vi skriver ”gammeldags”, mener vi det system, der ikke understøtter rigtig navigering med pile visning og stemme styring. Man kan kun få det, man ”altid” har kunnet få i Google maps på den udgave, der ligger på iPhone 4.
![]() |
Indstillingsmenu i Google Maps |
Skal man have rigtig navigation, er det noget, der skal tilkøbes. Både TomTom og Navigon har deres navigerings software til salg inde i iTunes App store. Det koster 529,- for et kort, og skal man have den rigtige holder med, der kan holde iPhonen i forruden, koster en løsning fra TomTom 759,- (er endnu ikke kommet til iPhone 4).
Med andre ord, det kan hurtigt blive dyrt at få rigtig GPS i sin iPhone, men så er det bestemt også en løsning, der dur, og det er med kortene installeret på telefonen, så man ikke skal hente dem ned undervejs.
![]() |
![]() |
Kompas | Vejrudsigt |
En af de andre nye ting, Apples overhøvding Steve Jobs lovpriste som noget, der nærmest var en revolution, da han præsenterede iPhone 4, var det, Apple kalder ”FaceTime”. FaceTime er det, vi andre i mange år har kaldt video telefoni. Nu vel, man kan vel kalde det, hvad man vil, men princippet er, at man også via telefonens indbyggede kamera, der vender fremad, kan se den man taler med. Det er i hvert tilfælde 6 måske 7 år siden, at vi her i Danmark fik mulighed for at lave video samtaler med mobiltelefoner ved teleselskabet 3. Siden da har de andre udbydere også tilbudt det, og gennem de sidste 3-4 år har et flertal af telefoner solgt i Danmark haft den mulighed. Men hvornår har du selv brugt video opkald, endsige set eller hørt om andre der bruger det?
Dette sammenholdt med Apples iPhone 4’s muligheder for at fortage et video opkald er indtil videre ganske begrænset. For det første skal du ud over selv at have en iPhone 4, kende en anden der også har en iPhone 4, idet Facetime ikke virker på andre mobiltelefoner end netop iPhone 4. Dernæst skal både du selv og vedkommende, du vil video samtale med, have adgang til en Wi-Fi-forbindelse !!! Indtil videre kan man ikke føre FaceTime samtaler over et mobilbredbånd, hvilket jo begrænser mulighederne en del. Her på mobiltest.dk vender vi derfor eftertrykkeligt tommelfingeren nedad for dette system. Det bliver meget, meget få personer, som kommer til at bruge dette i praksis, når den første nyhedsinteresse har lagt sig.
![]() |
Opløsningen gør MF læselig i fuld størrelse (klik på billedet for fuld størrelse) |
Webbrowseren er ret uændret i sin form. Safari, som den hedder, er stadigvæk rimelig hurtig og med to fingers zoom samt almindelig zoom som opnås ved at tappe på skærmen. Falsh support bliver det ikke til i iPhone 4, i hvert tilfælde ikke foreløbig. I stedet for har Apple valgt at satse på htlm5 standarden, der dog ikke er videre udbredt til video afspilning på nettet. Der er dog stadigvæk den mulighed, hvis man vil se video, at bruge den indbyggede youtube klient, der fungerer ganske udmærket men naturligvis kun til youtube klip. Til webbrowser delen skal også nævnes, at med den højere skærm opløsning er det blevet noget lettere at læse selv ret små bogstaver, så zoom behovet burde være mindre end på de ældre iPhones.
![]() |
Webbrowseren zoomet ud |
Så er vi mere begejstrede for Apples nye multitaske funktion, også selv om det ikke er helt det, man normalt forstår ved rigtig multitasking. Multitaske kender du fra din computer og betyder ganske simpelt evnen til at udføre flere opgaver på samme tid. Du kan fx have gang i et word dokument, mens du lige slår op på en webside, samtidig med at du henter en opdatering til et 3 program ned. Det kan andre smartphones som fx Windows, Android, Symbian osv. alle, og det har været lidt af en mangel på de tidligere iPhones, at man skulle lukke og gå ud af et program for at starte et nyt. Det behøver man ikke mere, for det, Apple nu har fået lavet (og som de selv kalder multitask), er et system, så man kan pause et spil eller et program, mens man fx lige skriver en mail eller slår noget op på internettet.
![]() |
![]() |
Multitasking | Multitasking - luk program |
Men der er og bliver nu en forskel på at kunne pause og lade køre videre i baggrunden. Ydermere er det også begrænset af, hvilke programmer der kan dette, da de skal være specielt bygget til det. Det er altså ikke op til brugeren at bestemme, hvilke programmer der skal kunne pauses. Men, og det er faktisk det, der er pointen i dette, det er nu er blevet meget nemmere, at have gang i flere ting samtidig. Vi er overbeviste om, at eksisterende iPhone ejere værdsætter den funktion, som også er blevet mulig på de ældre iPhones.
![]() |
![]() |
Forsiden/menuen er den samme | Mappemuligheden er genial |
Det samme gælder for det at kunne lave mappe og putte flere programmer eller spil i en mappe. Lad os bare være ærlige. 16 ikoner på hver side og så masser af sider, hvis man har mange programmer, er noget uoverskueligt. Med et snuptag kan man nu få op til 9 programmer eller spil proppet ned i en mappe, der ikke fylder mere end en ikon på homescreenen. Det er altså ganske smart.
En anden ny ting er, at for første gang har iPhone brugere nu med iOS 4 softwaren fået mulighed for at kunne lægge et baggrunds billede ind bag de ikoner, man har på skærmen. For brugere af alle andre telefoner, kan det lyde hverken som noget nyt eller noget, man ville leve uden, men sådan har det altså tidligere været på iPhone. Muligheden for at høre en mp3 melodi, som man har købt og betalt for, som en ringe tone, glimrer dog ved sin fortsatte fraværelse.
![]() |
Superflot og -hurtig grafik i spil |
Den tidligere 2 akset sensor, der b.la. styrer, at billedet drejer om på siden, når man drejer telefonen, er nu blevet erstattet af en 3 akset gyroskop. I praksis betyder det, at iPhone 4 kan registrere alle retninger, man måtte dreje den i, hvilket kan give ganske interessante oplevelser i fx spil. Man kan dog også bruge dette gyroskop til mere jordnære ting som at ryste telefonen, når den afspiller musik, så den vælger et nyt nummer.
![]() |
![]() |
Kalenderoversigt | Dagsvisning i kalenderen |
Kalender delen er vi også ret begejstret for og den bør kunne tilfredsstille selv den mest krævende bruger. Indstilling af tidspunkter er super visuelt flot.
![]() |
Virtuelt kalenderhjul |
Batteriet skal vi også lige have nævnt. Dette er vokset en smule i forhold til tidligere. (Der tales om ca. 10% mere kapacitet) Det er nu oppe på 1420 mAh og er således ret tæt på de 1500 mAh, der er standart i de fleste andre store touch telefoner. Tidligere har flere klaget over, at de ikke kunne holde strøm en hel dag, når de brugte deres iPhones meget. Flere tests tyder dog på, at større batteri og bedre strøm styring i iPhone 4 skulle betyde, at selv dem, der bruger deres telefon meget, skulle kunne komme helt igennem dagen. I vores test, hvor vi prøvede mange forskellige ting, herunder at se video, surfe på nettet og afspille video indhold, havde vi ikke de store problemer med strøm, og vi vurderer, at iPhone 4 på dette område er, som high-end touch telefoner er flest.
Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Apple iPhone 4 pt. koster 6.875 med 32GB ram.
![]() |
Iphone 4 bliver en storsælger |
I alt 85 %
Ting vi godt kan lide:
Byggekvaliteten i glas og stål er den bedste, vi til dato har set for en touch mobil.
Designet er klassisk iPhone, og den vil de fleste kunne lide.
Tykkelse på kun 9,3 millimeter imponerer.
Super højopløsningsdisplay, med god touch funktion og fin betragtnings vinkel.
Hurtig CPU med 512 mb RAM.
Smart og ganske effektivt system til at reducere baggrunds lyd.
Rigtig god musik del.
Kameraet er et af de bedste i klassen.
Video optager i HD.
Styresystemet er hurtigt og rigtig let at gå til.
Kæmpe App butik med ca. 200.000 programmer, her findes virkeligt alt.
Ting vi er mindre glade for:
Antenne design, burde være bedre testet og afprøvet fra start.
Ingen FM radio.
Bluetooth i en noget amputeret udgave hvor fil overførelser ikke er muligt.
Beskeden antal video formater fx ingen Divx understøttelse.
Ingen flash understøttese i safari.
Semi video samtaler (FaceTime)
Stadigvæk ingen stereo højtaler, og den mono højtaler, der er, skuffer.
Konklusion:
Der er absolut ingen tvivl om, at iPhone 4 er den bedste iPhone til dato. iPhone 4 er opgraderet på en række punkter, der gør den bedre end forgængeren. Specielt vil den nye lækre byggekvalitet, den meget bedre skærm og den hurtigere CPU med mere RAM nok blive værdsat af 3Gs ejer, der opgraderer til nyeste udgave. Men iPhone 4 er og bliver en dyr telefon. Den koster 5.500 i den 32 GB udgave vi har testet, og det er altså mange penge. Så nok er den lækker og kan en del, men langt hovedparten er identisk med det, 3Gs kan, efter den er blevet opdateret med nyeste software.
Set i forhold til andre telefoner er iPhone kommet med igen blandt de bedste på den rent hardwaremæssige del. Den er stadigvæk dyr i forhold til en HTC Desire, selv hvis man køber et 32 GB microSD kort med til denne, og iPhone 4 har ikke rigtig mere at byde på end Desire.
Til gengæld kan iPhone 4 noget, ikke mange andre telefoner kan. Dels er den sig selv, og alle kender den og har en mening om den. Men den er utvivlsomt også en af de bedste telefoner til at sende et signal om, at ejeren værdsætter stil, kvalitet og den bruger nemhed, der kendetegner alle Apples produkter.
Vi synes, iPhone 4 gør det godt, faktisk bedre end ventet, og vi er slet ikke i tvivl om, at det nok, selv på trods af lidt antenne problemer, skal blive en telefon, der kommer til at sælge i enorme antal. Det er nemlig svært ikke at holde af iPhone 4, når man først står med den i hånden. (Så er du advaret!)
Om du skal ud og købe den nye iPhone 4 er et godt spørgsmål. Der er en række ting, iPhone 4 ikke kan eller gør særligt godt, men kan du se bort fra det, er der nok ingen tvivl om, at selv om den er dyr, er den pengene værd for de fleste.
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.
![]() Samsung Galaxy S (i9000) test |
![]() HTC Desire test |
![]() HTC HD2 test |