Mobilportalens Møffe
  • Forside
  • Nyheder
    • Mobiltelefoner
      • LG
        • A250
        • G3
        • GS290 Cookie Fresh
        • GT400 Viewty Smile
        • KE800
        • KE850 Prada
        • KE970 Shine
        • KE970 Shine
        • KF 750 Secret
        • KF300
        • KF700
        • KG800
        • KU580
        • KU990 Viewty
        • Optimus L3
        • Optimus L5
        • U880
    • Tilbehør
      • Tablets
        • Medieafspillere
            Google
            • Hjem
            • Mobiltest.dk
            • Forside

            Mobilsider

             

            LG GT400 Viewty Smile minitest


            Skrevet af Christian B. Wiggers d. 19-09-2010
            Læs mere fra samme skribent...

            LG har vi ikke gjort meget ud af at teste de sidste par år, og det skal vi være de første til at beklage. Selv om LG ikke laver de mest populære telefoner, dem som der bliver skrevet om i vores forum, laver de faktisk nogle prisstærke telefoner, som ofte bliver solgt med gode tilskud fra teleselskaberne. Denne LG GT400 Viewty Smile, som vi herefter blot kalder for GT400, er den første test, vi laver i en ny serie af mini tests, hvor du som læser stadigvæk får et godt overblik over telefonen og hvad den kan, men ikke skal bruge lang tid på alle de mindre vigtige detaljer. Lad os komme i gang!

            GT400 ved siden af tændstikæsken Nokia 6500 Classic ved siden af GT400
            GT400 ved siden af tændstikæsken Nokia 6500 Classic ved siden af GT400

            LG GT400, der kommer i 3 forskellige farver (sort, hvid og pink), er en billig touch telefon for dem, der ikke vil bruge en formue på deres telefon. At GT400 ikke er en dyr telefon, får vi også hurtigt konstateret, når vi pakker telefonen ud. Der medfølger kun en lader og et billigt og langt fra imponerende headsæt. Nul hukommelse kort, nul data kabel, osv.

            Kvaliteten af selve telefonen har vi som sådan ikke det store at udsætte på, taget prisen i betragtning. Den virker velbygget og relativ solid, selv om den er lavet helt i plast. Eneste irritations moment er, at de knapper, der sidder på højre side, rasler lidt, hvis man tapper lidt på siden med en finger.

            Knap 16 mm er ikke tyndt i 2010 Knapperne på højre side
            Knap 16 mm er ikke tyndt i 2010 Knapperne på højre side

            Designet er som touch telefoner er flest, kedeligt og noget intetsigende, i hvert tilfælde i den sorte udgave. Eneste lidt specielle ting for en touch telefon er de mange knapper, der er placeret på højre side.

            GT400 er bestemt en lille touch telefon. Den måler kun 109 x 54 x 15.9 mm og vejer kun 95 gram. Dermed er den ikke større end almindelige telefoner uden touch.

            Bagsiden af GT400
            Bagsiden af GT400

            Skærmen på GT400 er en TFT skærm på 3,0” (65 x 39 mm) og med 262.000 mulige farver. Opløsningen er 400 x 240 (WQVGA), og touch teknologien er den gamle kendte resistive touch, der kræver et fysisk tryk, før skærmen reagere. Skærmen er altså her i 2010 ingen åbenbaring, så langt fra endda, men set i lyset af telefonens pris kan vi faktisk godt leve med det.

            Skrive systemet er fornuftigt nok, set i lyset af skærmens størrelse, begrænset til et telefon-tastatur i lodret position og et fuldt QWERTY tastatur i vandret. De enkelte knapper er dog ikke særligt store i QWERTY tastaturet, så for os var det det almindelige lodrette tastatur, der var det bedste valg. Der er mulighed for smileys i GT400.

            Skrivesystemet i lodret Fuldt QWERTY-tastatur
            Skrivesystemet i lodret Fuldt QWERTY-tastatur

            På netværks mulighederne skinner det også igennem, at der er tale om en relativ billig telefon. Her er 3G net til mobilbredbånd, men Wi-Fi er ikke med, så man er lidt afhængig af at kunne hente data ned via mobilnettet.

            Et af de steder, hvor GT400 udmærker sig er på Kamera delen. LG har sat et udmærket 5 Mpixel kamera med autofokus og fysisk to-trins kamera udløser på siden af GT400. Sammen med en fornuftig menu med en del gode muligheder er GT400 nok en af de bedste kamera telefoner i prisklassen. Bortset fra hjælpe-lys som ikke findes og ej heller GPS til geo-tagging er kamera delen på højde med, hvad vi finder i dyre touch mobiler, der koster 3-4 gange mere end GT400.

            God kameramenu Kameraindstillingsmenuen
            God kameramenu Kameraindstillingsmenuen

            Video delen er desværre ikke på samme høje niveau.

            Musikdelen er, som kamera delen, et sted hvor GT400 er ganske overbevisende. Der er også, som vi kender det fra alle de store og dyre telefoner, fin cover visning, når musikken afspilles, muligheder for at sortere musik på alle mulige måder, og tilmed er der også mulighed for at tilpasse lyden efter eget ønske med den indbyggede equalizer. GT400 har kun en højtaler over skærmen, men denne er faktisk af en udmærket kvalitet. Det samme kan man ikke sige om det medleverede headsæt, der oven i købet ikke er med 3,5 mm jackstik, og uden et hukommelse kort er det ret begrænset hvor meget musik, der kan ligge på GT400. Heldigvis er muligheden der også for at nyde radio og det med RDS, hvilket vi bestemt ikke havde forventet at finde i GT400.

            God musikafspiller Musiktilpasning
            God musikafspiller Musiktilpasning

            Video kan også afspilles, men her er det kun de gængse videoformater, så nul Divx på GT400.

            Har man prøvet andre LG touch telefoner, som fx den meget populære KU990 Viewty, som vi testede for flere år siden, vil man straks finde sig hjemme i GT400. Der er ikke sket alverden siden. Men systemet er hurtigt, og det fungerer, hvilket er det vigtigste.

            På GT400 er der lidt spil, en Webbrowser der kan gå i en snæver vending, kalender, verdens ur osv. Alt sammen noget vi forventer at finde på en mobiltelefon idag.

            Bemærk menuvalg i højre side Underholdningsmenuen
            Bemærk menuvalg i højre side Underholdningsmenuen

            Batteriet i GT400 er på 1000 mAh, der giver op til 3 dages brug, hvis man ikke bruger den alverden. Begynder man at surfe, høre meget musik, eller simpelthen taler meget i den, må man nok påregne, at den skal lades en gang i døgnet.

            Et hurtigt opslag på Pricrunner viser, at LG GT400 Viewty Smile pt. koster 999 kr.

            GT400 er en fiks lille touchmobil
            GT400 er en fiks lille touchmobil


            I alt 78%

            Ting vi godt kan lide:
            Fin lille størrelse og flere mulige farver.
            Kamera delen er som på meget dyre telefoner.
            Musik delen imponerer, med undtagelse af headsettet.
            3G med HSDPA 3,6 Mbit.
            Prisen er rigtig fornuftig.
            Fin lyd ud af telefonens højtaler.

            Ting vi er knapt så glade for:
            Resistive touch er og bliver bare ikke det bedste.
            Vi savner Wi-Fi mulighed.
            Raslende knapper på siden.

            Konklusion:
            I den klasse, LG’s GT400 skal bevæge sig (Touch telefoner til omkring 1000,-), er GT400 bestemt et rigtigt godt bud. I forhold til fx Nokia 5230 er GT400 både mere fiks i størrelsen men har også et meget bedre kamera, og musik delen er mindst lige så god. Nokia vinder så lidt på en større skærm med højere opløsning.

            Men er det netop musik og fotos foruden de almindelig telefon funktioner, er GT400 et rigtig godt sted at starte.

            (I den pink udgave kunne vi godt forstille os, at den vil være et hit til piger i alle aldre).

            Telefonen er venligst udlånt af dlgteleshop.dk




            Hvor enig er du i skribentens anmeldelse?
            • Currently 3.90/5
            • 1
            • 2
            • 3
            • 4
            • 5
            21 stemmer
            [se fordeling]


            Har du lyst til at skrive din egen test?
            Sådan vurderer vi


            Følg os på twitter @mobiltestdk

            Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.

             


             

            Anmeldelser vi mener også kunne have din interesse


            HTC Wildfire test billede
            HTC Wildfire test
            Nokia X6 (16 GB) test billede
            Nokia X6 (16 GB) test
            Nokia 5230 test billede
            Nokia 5230 test

             


             

            Skriv en kommentar
            Husk at bruge samme brugernavn og emailadresse som på mobil-forum. Ellers kan du ikke kommentere!

            Brugernavn

            E-mail (vil ikke blive vist)


            Det kan tage op til 24 timer efter din oprettelse på mobil-forum før du kan skrive kommentar her!

             

            Copyright © 2006-2023, Mobiltest.dk