Nokia har gennem de sidste år fået hård kritik for først ikke at være med på touch mobil-trenden og derefter, da de endelig kom med deres bud på touch mobiler, at styresystemet var langsomt og havde meget tilbage at ønske i betjenings lethed. Alt sammen meget rigtigt, men det, vi skal kigge på i dag, er en telefontype, som Nokia har haft ganske god succes med, og er der noget, Nokia kan finde ud af, er det at bygge telefoner med knapper, der både er rimelige i pris og ganske holdbare – det er faktisk det, Nokia i sin tid blev et verdensfirma på.
E5, som vi i dag tester, er en telefon lige efter bogen, den er relativ prisbillig, den er fornuftigt bygget og benytter et af de bedste styresystemer, der kan fås til ikke touch telefoner. Hvad kan så gå galt her - tilsyneladende ikke meget, men det finder vi ud af i denne test af E5.
![]() |
![]() |
E5 ved siden af tændstikæsken | Nokia 6500 Classic ved siden af E5 |
![]() |
![]() |
Fronten øverst |
Toppen med diverse stik |
Nokia er altså i den grad på hjemmebane med E5. Kvaliteten er ganske i orden. E5 er lavet i plast og metal, der supplerer hinanden ret godt i denne model. Der er ingen mislyde nogen steder at spore, når vi vrider og trykker på den.
Designet i E5 er nydeligt men ganske konservativ, men set i lyset af at telefonen nok vil henvende sig til forretningsmænd og kvinder, er det næppe helt dumt. Den fås i 5 forskellige farver herunder sort, som den model vi har til test.
Størrelsen, som tidligere har været et af de problemer, mange havde med den type telefon, er blevet noget mere lommevenlig. E5 måler 115 x 58.9 x 12.8 mm og vejer 126 gram. Det er betragteligt mindre end den første E61, der målte 117 x 69.7 x 14 mm og vejede 144 gram !!! Det er mere end 40% større end E5.
![]() |
Tykkelsen på 12,8 mm er godkendt |
![]() |
Bagsiden med et stort metalcover |
I Bunden er der ingenting, mens vi i toppen finder ladestik, 3,5 mm jackstik og et microUSB stik, som man altså også kan lade igennem. Dette er skjult af en lille plastik klap.
På bagsiden dominerer det store metal cover, men også telefonens kamera med lys diode er der gjort noget ud af at fremhæve. Der ud over finder vi telefonens udvendige højtaler. Placeringen af microSD kortet er vi ikke imponeret over. Det sidder placeret bag telefonens batteri, således at man skal slukke telefonen og tage batteriet ud for at kunne skiftet det – den slags troede vi efterhånden var basal viden for telefon producenter, at det ikke er ret smart.
![]() |
![]() |
Skærmbillede |
Skærmbillede |
Vi vender tilbage til forsiden, hvor vi skal kigge lidt på skærmen på E5. Her er brugt den nøjagtig samme skærm, som vi så på E71. Det vil sige, skærmen er drejet om på den brede led og måler 2,36” (48 x 36 mm) og har en opløsning på 320 x 240 pixel. Der er 262.000 farver, og skærmen er ganske lys stærk. Men i vore dage er det altså ikke en hverken stor eller særlig skarp skærm. Naturligvis kan den bruges, men den var, i forhold til hvad der ellers var på markedet, en bedre skærm for 2 år siden, da den sad i E71. I dagslys er den dog bedre end gennemsnittet.
Tastaturet er uden sammenligning det, E5 bliver solgt på. Her viser Nokia, at de har ekspertisen gennem mange år, for det QWERTY tastatur er rigtig godt at skrive på. Der er i alt 37 knapper, inklusive de 3 danske ÆØÅ, der har hver sin knap. Hver enkelt knap måler 7x6 mm, hvilket i sig selv ikke er alverden. Men den enkelte knap buer op på midten, således at man meget tydeligt kan mærke forskel på de enkelte knapper, og så er overfladen på knapperne lavet på en sådan måde, at man føler man, har et godt greb i dem.
![]() |
![]() |
Supergode taster |
Her kan ses, at knapperne buer opad |
Dette tastatur er så afgjort et af de bedste QWERTY tastaturer, der pt. findes, og specielt set i forhold til størrelsen imponerer det.
Ganske fornuftig er joypaden også i det vanlige Nokia design, og de 6 funktionsknapper, der ligger omkring det, er også ganske gode og med en fin størrelse.
![]() |
![]() |
Forbindelsesmenu |
Opkaldsoversigt |
I og med at E5 også skal ses som en business telefon, er der fyldt op med alt, hvad man kan tænke sig af mulige måder at kommunikere på. Der er således 4 GSM bånd med understøttelse af EDGE. Dertil er der naturligvis 3G netværk med understøttelse af HSDPA (10,2 mbit og HSUPA 2,0). Har man adgang til trådløst netværk, er det blot at tænde det indbyggede Wi-Fi, eller W-lan om man vil, og så har man adgang til data i høj hastighed (og sikkert også en billigere datapris). Naturligvis kan disse funktioner alle slås fra, såfremt man er ombord på et fly, og man stadigvæk gerne vil bruge telefonen til at arbejde eller høre musik på.
Der er naturligvis også mulighed for Bluetooth foruden USB 2,0, og det er med A2DP understøttelse.
Kamera delen har fået et boost op fra de tidligere modeller, der kun havde 3,2 Mpixel. Nu er der et 5 Mpixel kamera med ombord og med lysdiode. Men autofokusen er desværre ikke fulgt med, og den må vi sige, vi savner en del.
![]() |
Kameramenuen som vi let genkender |
Kvaliteten af fotos, E5 kan levere, er, hvad vi vil kalde omkring gennemsnittet for 5 Mpixel kamera, men det er unægteligt en noget anderledes følelse at tage fotos med telefonen i lodret frem for vandret, som vi efterhånden gør på alle mobiler.
Menu strukturen i kamera delen er den velkendte, som vi også ser i stort set alle andre Nokia smartphones, og den er ret let at gå til. Hastigheden er over middel for at tage et foto, dels fordi der ikke er en autofokus, man skal vente på, og dels er der en pæn kvik CPU i E5 (kvik for en Nokia telefon).
![]() |
![]() |
Aktiv standby |
Hovedmenu |
Nu vi er ved det med kræfterne i E5, så er der som nævnt blevet skruet en del op for dem i E5. Telefonen har fået en CPU på 600 MHz imod de 369 MHz, der var i E71, og det samme som i topmodellen E72. Rammen overskygger dem alle med 256 Mb, hvor Nokia ellers tidligere kun har haft 128 MB (både i E71 og E72). Dermed er E5 absolut en ganske kvik telefon at bruge gennem de forskellige menuer, og man mærker stort set ikke, at der er flere programmer, der ligger og kører i baggrunden.
![]() |
![]() |
Multimediamenuen |
Forskellige sorteringsmuligheder |
Underholdning er der også tænkt på med E5. Der er tale om den samme standart afspiller, som alle Symbian telefoner er udstyret med. Men dette er nu heller ikke så ringe endda. Den håndterer de fleste kendte formater, og man har fine muligheder for at tilpasse sin musik efter personlig smag. Der er desuden muligheder for at sortere musikken op efter albums, genrer, komponister og kunstnere, og man kan naturligvis oprette egne spillelister.
![]() |
![]() |
Mp3-afspilleren er fin |
Musiktilpasning |
Med podcasts så man er ganske godt dækket ind. Skal man have fuld glæde af E5, så må det anbefales at købe et bedre headset, for de medleverede er altså ikke så fantastiske igen.
![]() |
![]() |
Equalizer - super |
Fin FM-radio med RDS |
Er man ikke til mp3 musik, er begge telefoner udstyret med FM radio, og det med RDS som giver info om kanalen, man hører.
GPS er der naturligvis også med ombord på E5, selv om vi måske lidt hårdt vil påstå, at det ikke er så meget bevendt. Største problem er naturligvis i denne sammenhæng skærmens størrelse på 2,36”, hvilket jo er noget småt i forhold til almindelige GPS løsninger. Dernæst er skærmen heller ikke trykfølsom, således at man kan trykke på store knapper på skærmen, som vi også kender det fra almindelige GPS enheder.
![]() |
![]() |
GPS-hovedmenuen (OVI) |
OVI-kort |
Nokia har gjort deres OVI kort gratis, og det kan vi naturligvis kun bifalde. Med OVI maps får man rigtig navigation med stemme styring, pile osv. Det bedste er, at OVI, modsat Googels navigation der kører på Android telefoner, kan hente kortene ned og lagre dem på telefonen, så man ikke er afhængig af at hente kort ned via mobil nettet undervejs.
Men rigtig fornuftig GPS løsning bliver E5 nu ikke i vores øjne, ej heller med den gode kortløsning.
![]() |
![]() |
Webbrowseren |
OVI-store |
Skærmens størrelse er også et problem, der gentager sig med webbrowseren. Denne er i sagens natur noget hæmmet af skærmens fysiske størrelse (2,36”), antal pixel samt det, at den ikke er trykfølsom. Telefoner, der har store trykfølsomme skærme, vil alt andet lige være bedre at surfe på nettet med - punktum. Men skal vi forholde os til det, som E5 så tilbyder, så gør den det ok, sammenlignet med andre telefoner med tilsvarende skærm. Ellers er browseren meget, som vi kender det fra tidligere Nokia telefoner med Symbian styresystem.
![]() |
Programmenuen |
Styresystemet på de to telefoner er Symbian S60 ver. 3.2 UI. Dette er Nokias smartphone styresystem og er et af de bedste af slagsen. I den udgave der findes i de sidste E serie telefoner, er der dog tilføjet en del ændringer. En af de virkelig smarte ting, er en der hedder ”Skift tilstand”. Det, systemet går ud på, er, at man kan have 2 set op: et til sit arbejds liv og et til sit private liv. Det er givet vis ikke de samme funktioner, man har brug for begge steder, og her kommer ”Skift tilstand” ind i billedet. Man kan opsætte to forskellige aktiv standby skærme med genveje og informationer, ja selv baggrunde kan ændres. På den måde kan man let skifte over til de funktioner, man bruger, når man er på arbejde, og fjerne dem igen, når man har fri, super smart.
![]() |
![]() |
Kontormenuen - med Quick Office |
Kalenderdelen |
I styresystemet finder vi naturligvis den fulde Quick office pakke, så man både kan læse og skrive/redigere i div. dokument typer. Email systemet er også blandt de rigtig fine, og det samme gælder ved kalenderdelen, men det var også forventet med det antal telefoner, som Nokia har på samvittigheden af denne type – den slags skal bare være i orden.
Der er også lidt mere underholdende ting som Facebook, og ellers er der masser af spil og programmer, man kan hente ned fra OVI store, som er Nokias App butik.
Batteriet i E5 er desværre lidt mindre, end vi ellers har set i den type telefoner, og det er vi for at sige det lige ud lidt uforstående overfor. Hvis der er noget, en business bruger ikke vil udsætte sig selv for, så er det, at der ikke er strøm nok til en lang dags arbejde med mange samtaler og ofte brug af telefonen til mails osv. E5 har et batteri på 1200 mAh, og det er 300 mAh mindre (20%) end både E71 og E72. Det er bare ikke godt nok, for vi kan på ingen måde se, at E5 skulle bruge mindre strøm end de to andre modeller. Bruger du telefonen almindeligt jævnt, er der ingen problemer med at få E5 til at holde 2-3 dage, men en power-user kan få problemer med at få den til at holde en hel dag.
Et hurtigt opslag på pricerunner viser, at Nokia E5 pt. koster 1.870 kr.
![]() |
E5 ligger fint i hånden |
I alt 75%
Ting vi godt kan lide:
Rimelig fysisk størrelse for en telefon med QWERTY tastatur.
Velbygget og virker ganske solid.
Rigtig godt tastatur.
Har det man skal bruge i forbindelser.
Symbian styresystem er stadigvæk super i ikke touch mobiler.
Fin hurtig i menuerne.
Mindre gode ting:
Skærmen trænger til en opdatering.
Hukommelsekortet er sat bag batteriet.
Ingen autofokus på kamera delen.
Batteriet for lille.
Konklusion:
Er E5 så et sikkert hit? Tja, både og. Vi synes, at det på mange måder er en fin telefon. Den er lavet lidt som en billig og lidt simplere udgave af E71 og E72, og her må vi sige, vi ser det største problem i E5. Prisen på E72 er faldet kraftigt det sidste halve år, og det betyder, at man kan købe E72 til ca. 2000 kr. E5, der skulle være et billigere alternativ, sælges for 1800-1900 kr. Forskellen er for lille i forholdt til den noget mere eksklusive E72. Problematikken er ikke ny med, at high-end telefoner falder i pris, så de faktisk konkurrerer med dem, som var tiltænkt at skulle være billigere. Men det ændrer ikke ved, at vi i skrivende stund ser E72 som et bedre køb end E5. Men når forskellen bliver større, og E5 ikke lige er kommet på gaden, kan det være, at E5 bliver et mere fornuftigt køb.
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.
![]() Samsung B5310 CorbyPRO test |
![]() Nokia E66 og E71 test |
![]() Motorola Q9h test |