Det sker ret sjældent, at en topchef for en mobilproducent går ud i pressen og fortæller, at man har sovet i timen, og at et af de produkter, man har lavet, ikke har været godt nok. Ikke desto mindre var det lige, hvad der skete i foråret, hvor Anssi Vanjoki i et video interview indrømmede, at Nokia havde fejlet med N97. Denne indrømmelse var så at sige hovedet på sømmet oven på de mange mere eller mindre negative anmeldelser, der blev skrevet om Nokias touch mobiler.
Nu er bøtten vendt, og man er så at sige startet på en frisk, eller næsten frisk, og Nokia N8 er sendt ud som den første af en række nye touch telefoner, der skal bringe Nokia tilbage i toppen af gamet af high-end telefoner. Vi vil slet ikke lægge skjul på, at vi er rigtig spændte på at komme i gang med at teste N8, og et eller andet sted kan vi godt unde Nokia bedre kort på hånden, end tilfældet har været de sidste par år. Men ikke mere udenomssnak - lad os komme i gang og - som sædvanlig - god læse lyst.
![]() |
![]() |
N8 ved siden af tændstikæsken | Samsung Galaxy S ved siden af N8 |
![]() |
![]() |
N8 ved siden af tændstikæsken |
Højre side af N8 |
Nokia N8 kommer i ikke mindre end 5 farver, hvor af vi har fået den sorte til test. (nok også den vi selv ville vælge eller evt. den sølvfarvede) Udover mange flere farve muligheder er det naturligvis også de materialer, Nokia har bygget N8 af, der tager gode point hjem. Der er tale om anodiseret aluminium, unibody, der giver både stor styrke men også nul knirken og knagen som fx ved et batteri cover. Det har N8 ikke, og det eneste plast, vi finder på N8, er toppen og bunden, som der dog også er nydeligt lavet, så det ikke virker særligt plastikagtigt. Skærmen er lavet af samme glas/plast type, som findes på fx Galaxy S og er meget svær at ridse. (Det hedder Gorilla glass)
Nokia N8 har et meget karakteristisk udtryk i forhold til alle mulige andre touch telefoner, og virkemidlet er ret simpelt. Bunden og toppen spidser en smule ind, og det er nok til at give et udtryksfuldt og nydeligt udseende. – Super.
N8 er som sådan ikke en stor touch mobil men ej heller blandt de mindste. Den vejer 113.5 x 59.1 x 12.9 mm og vejer 135 gram, hvilket i øvrigt er meget tæt på de mål, iPhone 4 har, om end Nokia N8 er en smule tykkere, specielt ved kameraet hvor tykkelsen faktisk er oppe på 16 mm.
![]() |
![]() |
Toppen med HDMI-stik |
Menuen knappen placeret helt til venstre |
Men lad os kigge lidt på, hvor de forskellige ting er placeret på N8. Forsiden er naturligvis som på alle touch telefoner domineret af en stor skærm. Lige over denne har vi en næsten usynlig samtale højtaler, der faktisk ikke er meget andet end blot en smal sprække. Under skærmen finder vi telefonens mikrofon, der kun er et lille hul, og begge er altså lavet så lidt synlig som muligt. Det er også under skærmen vi finder den eneste knap på forsiden, der har en diode lys ring omkring sig. Knappen er placeret til venstre, hvilket er ganske fint for brug med højre hånd, men nok lidt akavet for brug med venstre hånd. (Vi vil anbefale venstre-håndede personer lige at teste, om de kan leve med dette, før de køber en N8)
På venstre side finder vi øverst to klapper, hvor bag man kan sætte et simkort og et hukommelse kort, hvis den indbyggede flash hukommelse ikke er nok. Derunder er der en lille lys diode, der lyser når der lades, samt telefonens microUSB stik.
På højre side har vi øverst telefonens volumen knap, der også fungerer som zoom knap, når man er inde i foto delen. Knappen er fint stor og med en forhøjning i begge ender, så man let kan mærke sig frem til den. Næste knap er en skyde-knap, og det er her man låser telefonen op. Længere nede finder vi en stor 2 trins kamera udløser knap, der bestemt er ganske let at finde og bruge.
![]() |
![]() |
Kameradelen er noget tykkere |
Bagsiden af N8 |
I bunden finder vi det runde lade stik, som passer til den oplader, der er med. Vi er som tidligere nævnt lidt uforstående overfor denne løsning, men sådan er det nu engang. I toppen har vi først et 3,5 mm jack stik, så har vi, skjult bag en lille klap, et mini HDMI stik, der altså kan levere HD signal til fx et fladskærms tv. Slutteligt sidder der en lille tænd/sluk knap helt ude til højre.
På bagsiden er Nokia N8 også helt sin egen. Kameradelen, i den kvalitet som Nokia bruger på N8, fylder en del, og derfor er der et område, der er hævet en smule op fra resten af telefonen. Dette har vi også set på flere HTC telefoner, men Nokia har i vores øjne valgt den kloge løsning og lavet et helt område lidt højere, frem for kun en lille ring omkring kameraets linse. Ud over selve kameraet er der også en flash, og det er også her vi finder N8’s udvendige højtaler. Normalt er Nokia gode til at lave modeller med stereo højtaler, men dette er ikke tilfældet med N8. Til gengæld er volumen på højtaleren ganske høj, men man skal sørge for, at den ikke ligger på en plan flade, for så kommer lyden simpelthen ikke ud.
Vi går lige tilbage til forsiden, hvor vi skal kigge på den skærm, som N8 kommer med.
![]() |
![]() |
Flot farvegengivelse |
Som udgangspunkt er N8´s skærm både flot, farverig og har et fint touch, men der er et par små ting, der trækker lidt ned. Skærmen er en 3,5” (71 x 43 mm) af AMOLED typen. Størrelsen er altså meget lig det, vi finder på iPhone, men noget mindre end fx Desire og Galaxy S og meget mindre end de store skærme, som vi finder på fx HTC HD2 og Desire HD. Farverne er rigtig flotte, og der kan vises op til 16 millioner forskellige nuancer, men vi mener dog stadigvæk, at Samsungs Super AMOLED skærme, som b.la sidder i Galaxy S, er en smule flottere.
Opløsningen er tilpasset Nokias Symbian styresystem, der dikterer 360x640 pixel. Vel er det en udmærket skærm at kigge på, men man kan altså godt ane, at opløsningen er en smule lavere end den opløsning, vi ser på Android telefoner, der ligger på omkring 480x800 pixel. I forhold til iPhone 4 er forskellen noget større, hvor der er ca. 3 gange så mange pixel per cm2, som Nokia N8 kan præstere. I dagligt brug betyder dette måske mindre, men forskellen er dog så stor, at man kan se den med det blotte øje, specielt hvis der er tale om tekst.
Det capacitive touch skal dog have ros. Det er super responsivt og let at bruge, og væk er alle de små mærkelige løsninger som dobbelt tryk, mærkelig scroll og ingen multitouch. Alt det har Nokia N8 fået, og det er noget, man bliver rigtig glad for i hverdagen.
![]() |
![]() |
Fin størrelse tastatur |
Samsung Galaxy S ved siden af N8 |
Det virtuelle tastatur er der ikke pillet ret meget ved i forhold til det, vi har set på de tidligere Nokia telefoner med touch skærm. Man har 2 muligheder. I lodret position er der et almindeligt telefon tastatur, hvor man skriver ved hjælp af T9 ordbogen. Drejer man telefonen over i vandret ændres tastaturet til et fuldt QWERTY. Man kan ikke vælge QWERTY i lodret position og heller ikke telefon tastatur i vandret.
Ord gætte systemer som vi kender fra fx iPhone og Android findes også i N8, men det er ligesom det halter lidt, og vi føler os ikke så sikre ved at bruge det, og det går ikke helt så hurtigt med at gætte et ord. En god ting, rigtig god vil nogen måske mene, er, at der endelig er kommet en række smileys i touch telefonen fra Nokia. Og her har Nokia ikke været fedtet. Der er ikke mindre end 34 forskellige at vælge imellem. Ulempen er lidt, at mange ikke kan vises korrekt på andre telefoner, da man blot får nogle tegn op i stedet for som fx C=, der jo ikke siger modtageren ret meget.
![]() |
Smileymenu |
![]() |
Diverse forbindelser |
Man kan naturligvis også via det medfølgende data kabel sætte N8 til sin computer, det kan alle telefoner jo mere eller mindre i dag, men mere interessant er det, at N8 har fået bluetooth 3.0, som er noget hurtigere end tidligere udgaver (ca. 10 mb pr minut). Der er naturligvis også understøttelse af A2DP stereo profil.
At N8 er ganske veludrustet på disse dele, kommer næppe bag på de fleste, men der i mod kunne vi godt forestille os, at kamera delen vil imponere – det har den i hvert tilfælde gjort os.
Nokia har, lad os bare sige det pænt, ikke været med helt fremme i bussen med hensyn til super kamera i flere år. Hvor andre producenter gik fra 5 Mpixel til 8 Mpixel, blev Nokia stående ved 5 Mpixel. Da Nokia så endelig fik en 8 Mpixel telefon, så kom de andre med 12 Mpixel. Nu er pixel opgivelser i forhold til kamera ikke meget bevendt, men Nokia har ikke leveret virkelig gode kamera telefoner i en rum tid. Det ændrer N8 fuldstændigt på med et pennestrøg, og ikke nok med at Nokia nu er kommet med, så sætter de i den grad alle andre kamera telefoner skakmat med det, N8 kan præstere.
![]() |
Carl Zeiss 12 mpixel kamera |
I N8 har Nokia sat alle sejlene til, for at det skal blive en god kamera telefon, og det er lykkedes. Man har gjort alle de rigtige ting, der giver super flotte resultater, på hardware delen.
Det første man skal kigge på, hvis man gerne vil have gode fotos, er størrelsen på den billede chip, der skal fange og lave et billede om til data. Her er det meget simpelt. Jo færre pixel pr mm2 desto bedre fotos. Det er bl.a. derfor, at spejlrefleks kamera, der har en meget større billede chip, laver meget bedre billeder end et pocket kamera, der igen laver meget bedre billeder end en mobiltelefon. Nokia har sat en meget større billede chip i N8, end vi normalt ser i kamera telefoner, og faktisk er den på størrelse med den, vi finder i flere pocket kameraer, og det kan bestemt mærkes.
Det næste man skal kigge på, hvis man gerne vil have gode billeder, er det glas, som lyset, der danner billedet, skal igennem. Er man interesseret i kamera, vil man vide, at man kan købe sig fattig i dyre og gode objektiver. Der er en klar sammenhæng mellem bedre glas og kvaliteten på billeder. På mobiltelefoner kan man ikke skifte objektiv som på et spejlrefleks kamera, men der kan stadigvæk godt være stor forskel på dels kvaliteten men også hvor stor en vinkel, man kan tage billeder i.
![]() |
![]() |
Kameramenuen |
Kameraindstillingsmenuen |
I N8 er tale om et Carl Zeiss Tessar 2.8/28 ”objektiv”. Det betyder, at ud over at være et vidvinkel objektiv, så har det også et meget lille blænde tal, der lukker ganske meget lys ind. Man mærker tydeligt dette samt den store billede chip, hvis man skyder billeder i halvmørke omgivelser uden flash – her er der absolut ingen andre mobiltelefoner, der bare kommer i nærheden af, hvad N8 kan præstere.
Hvis det er endnu mørkere, kan man glæde sig over en Xenon flash, der også er kraftigere end alt andet, vi har set på mobiltelefoner tidligere. Den lyser let 3-4 meter ordentligt op.
Naturligvis har N8 en autofokus, og den er pænt hurtig og præcis. Men hvad der er endnu vigtigere, er, at N8 tager billederne lynende hurtigt takket være den større billede chip og det lys stærke objektiv. Vi har kunnet tage billeder af motiver i bevægelse, uden at disse blev sløret. N8 har også fået en hurtigere CPU (vender vi tilbage til), hvilket også gør, at den er rigtig hurtig til at være klar til næste skud, faktisk uden ventetid.
Vi er meget tæt på, at oplevelsen med at tage fotos med N8 og navnlig at resultatet er som på et pocket kamera i den billige ende til mellemklassen. Naturligvis savner vi en optisk zoom, det kommer vi ikke uden om, men set i lyset af størrelsen og at man som regel har sin telefon med sig, når et godt motiv byder sig, vil vi faktisk foretrække mobil kameraet i N8 frem for en mobil + et pocket kamera. Det er første gang vi har fortrukket den løsning!!!!
![]() |
![]() |
Videooptagermenuen |
Videoindstillingsmenuen |
Men der er bestemt noget, der kunne gøres bedre. Kamera softwaren er der ikke flyttet meget ved, og selv om den gør, hvad den skal kunne gøre, har vi set det lavet meget bedre på andre mobiltelefoner. Det er faktisk mere eller mindre den samme kamera software, som vi har set i Symbian mobiltelefoner i en årrække, og det er altså lidt ærgerligt, at det ikke er blevet grafisk og brugermæssigt forbedret, når kamera hardwaren er så eminent, som den nu engang er.
Der er dog kommet de nyere ting som Geo-tagging, ansigt genkending og forskellig scene valg, så N8 kan tilpasses efter hvad man nu tager fotos af. Men optimal er denne software altså ikke.
![]() |
Fotoalbum |
HD video kamera er også en mulighed i N8, ligesom vi har set det i en række andre high-end telefoner. Der er ingen tvivl om, at opløsning i HD er ganske flot, når man ser det på et fladskærms tv. Men der er et par store problemer for alle mobiltelefoner med video kamera, og det gælder ikke kun N8. For det første er der ingen form for stabilisering af det, man optager, hvilket betyder, at man får umanerligt rystede video optagelser, hvis man holder kameraet i hånden. Dernæst er der ingen zoom, eller retter sagt, der er ingen optisk zoom, for i N8 er der faktisk en digital zoom. Begge dele betyder, at der er langt op til det, man kan opnå med selv et billigt video kamera til 1000 kr. fra det, man kan få ud af N8.
Skal man optage med en mobiltelefon som N8, er det bedst at gøre det i solskins vejr, da N8 ikke indeholder nogen form for video lys, og så skal man helst sætte N8 på et bord eller et stativ eller som minimum koncentrere sig om at holde det roligt, når man filmer.
Et par eksempler på video kan ses her:
![]() |
![]() |
OVI Navigation-menu |
OVI Maps |
Det software, som man skal bruge til at navigere efter, findes der efterhånden ganske mange bud på, de fleste er købe programmer, der koster 500-700 kr. Google Maps er det eneste andet rigtige navigations system, som er gratis at få ned på telefonen, ud over altså OVI maps, som Nokia tilbyder. Men OVI maps har en afgørende fordel i forhold til Google Maps. Her kan man nemlig hente kort materialet ned på telefonen og gemme det i telefonens hukommelse, så man ikke er afhængig af mobildata under vejs.
Bortset fra denne afgørende forskel kan OVI maps det, vi i dag kan forvente af en moderne navigations løsning. Der er 3D view, stemme vejledning og flere forskellige kort typer at vælge i mellem. Vil man bruge sin telefon som navigations løsning evt. lejlighedsvis, er der efter vores mening ingen løsninger, der er bedre, hvis man også kigger på prisen.
![]() |
![]() |
OVI Store |
OVI Store-kategorier |
Nu vi er ved OVI, kan vi lige så godt lige tage OVI store med det samme. Det er ingen hemmelighed, at forbrugeren i dag ikke kun ser på, hvad en mobil kan, af funktioner og hvor god hardwaren er, nej det, som mindst trækker lige så meget, er evnen til at hente programmer og spil ned (Apps). Apple er stadigvæk den, der har flest Apps i deres butik til iPhone, og derefter kommer Android, der mindsker forskellen dag for dag. Begge er kæmpe store med tusindvis af Apps i form af spil og programmer. Antallet kan OVI store ingenlunde hamle op med over for de to, men som bekendt er kvantitet frem for kvalitet ikke altid at foretrække. I OVI store er det vores opfattelse, at der er prioriteret, at indholdet generelt er af højere kvalitet end i de to andre butikker. Man har simpelthen en mindre % ”Crap apps” altså ligegyldigt gratis Apps, som brugerne henter ned, prøver og sletter igen med det samme. Det passer til vores brug ganske fint, da vi ikke gider spilde tiden med ”Crap Apps”. Det er intet problem at finde en masse kvalitets programmer og spil i OVI store, og derfor rækker OVI store fint til vores behov – men naturligvis er dette en ret subjektiv oplevelse, og vi vil bestemt ikke hermed sige, at Android marked eller Apples iTunes App store er ringere – blot er OVI store slet ikke så ringe, som mange måske går og forestiller sig.
![]() |
![]() |
Forsidemenu (1 af 3) |
Hovedmenu |
Allerede tilbage i de første telefoner med Symbian touch system (OS v9.4, Series 60 udgave. 5) var vi mildest talt ikke tilfredse med betjeningen af telefonen. Systemet fortsatte gennem flere modeller, men rigtig godt blev det aldrig. Nu er der endelig kommet en afløser kaldet Symbian 3, og her har Nokia virkeligt taget grundigt fat og fået udryddet langt de fleste af de problemer, vi så tidligere.
Nu er vi endelig sluppet af med dobbelt klik menuerne, vi har fået ordentligt multitouch osv. På forsiden mærker man straks de nye forbedringer. Der er kommet 3 homescreens, der kan sættes op med widget og genveje fuldstændigt, som det passer en. Vi kan godt lide, at de tre skærme kører i ring, så man let kommer fra 3 til 1, men vi kunne nu godt have ønsket et par stykker mere. En ting, der også glæder os, er at disse skærme også fungerer i vandret position, ligesom stort set resten af telefonens menuer.
![]() |
![]() |
Multitaskingmenu |
Programmenu i vandret |
En anden ting, vi er endda rigtig begejstrede for, er oversigten over kørende programmer. N8 kan naturligvis multitaske, og her er der tale om rigtig multitask, hvor programmerne kan køre videre i baggrunden, hvis man ønsker dette. Når man skal have en oversigt over de kørende programmer frem, holder man bare menu knappen nede i et par sekunder. Så kommer der en menu frem, som man kan scrolle igennem ved at køre fingeren fra side til side. Man kan lukke et kørende program her, og man kan også åbne det op – super enkelt og super smart.
![]() |
Programmenu |
Men her stopper de små men rigtig smarte ting, man kan glæde sig over i daglig dagen med Symbian 3 ikke. Mange er glade for at få lys indikation ved ubesvaret opkald eller beskeder. Sony Ericsson og HTC har det også, men her holder lyset op med at vise, at der er sket en begivenhed efter 20-30 minutter, og dette kan ikke indstilles anderledes. På N8 bestemmer man selv hvor længe og for hvilke begivenheder, der skal lys i den lille status indikator omkring menu knappen. Når N8 i øvrigt ligger i standby, er det faktisk også ganske behageligt med et ur (og dato) på skærmen hele tiden, så skal man se klokken eller datoen, behøver man ikke trykke på nogen knapper. Man kan vælge mellem analogt og digitalt ur som vises.
![]() |
![]() |
Popupmenu i hjørnet |
Standbyur med dato |
En anden ting, der for os i vores test også var rigtig smart, er, at infoerne der vises oppe i status delen, er samtidig en genvej til disse ting. Altså trykker man helt oppe i højre hjørne, kommer der et pop up vindue frem, hvor man kan gå ind i alarm delen, hvis man trykker forbindelse knappen ja, så kommer man der ind osv. Det er rigtig smart, og det kan undre, at andre ikke har taget dette op før.
Symbian 3 er en kæmpe forbedring i forhold til det gamle system. Det er hurtigt, logisk og er nemt at tilpasse til ens egne ønsker og behov. Når det er sagt, må vi dog også indrømme, at i vores øjne er iOS og Android stadigvæk en smule bedre, men forskellen er bestemt blevet meget mindre.
En af grundene til, at N8 virker så hurtig og flydende i menuerne, er, blandt andet fordi Nokia har puttet flere muskler i N8 end i nogen anden tidligere Nokia telefon. Nokia N8 har fået en Arm 11, 680 MHz CPU med 3D grafik accelerator, 256 MB Ram og 512 MB rom og har en indbygget flash hukommelse på 16 GB.
![]() |
![]() |
Fint kalendersystem |
Opkaldsmenu |
Det kan på papiret lyde af knapt så meget, når efterhånden mange telefoner har en 1 GHz CPU 512 MB RAM eller endnu mere, men Nokia N8 virker i vores hænder ikke langsommere end de andre telefoner. Årsagen til dette ligger først og fremmest i, hvor effektivt at styresystemet og de andre programmer er programmeret. Generelt kan man gå to veje for at få hurtigere ydelse. Man kan sætte kraftigere hardware i enheden, eller man kan optimere softwaren. Det sidste er Nokia med Symbian uofficielle mestre i, og derfor opleves N8 ikke sløv, heller ikke sel
v om man multitasker med flere åbne programmer.
Hvad der derimod er lidt af en skuffelse, er, at der i N8 er den webbrowser, som der ligger i Symbian systemet. Der er ikke ændret på meget i forhold til tidligere udgaver, og det betyder, at dels er den ikke den hurtigste, men hvad endnu værre er, så er den langt fra så behagelig og nem at surfe på nettet med som fx iPhone eller Android telefoner.
Et af de helt store problemer er, at siderne der åbnes, ikke er tilpasset skærmen. Det betyder, at zoomer man en smule ind (og det sker heldigvis med multi touch som på de andre webbrowsere) så ændrer skærmen ikke på siden der vises, hvilket betyder, at man skal scrolle på tværs også.
Der udover er systemet til at åbne flere sider og skifte mellem dem væsentligt mere bøvlet end nødvendigt, og flash indhold understøttes ikke fuldt (ingen video).
Naturligvis kommer der andre Webbrowsere fx fra Opera, der vil være meget bedre, men et eller andet sted er det altså lidt for ringe, at dette ikke er i orden fra Nokias side. – Så svært kan det heller ikke være.
![]() |
![]() |
Musikafspiller | Musikafspilleren i vandret |
Musik i mobiltelefoner er og bliver et must, og her har Nokia opdateret deres i forvejen ganske gode musik afspiller, så den er blevet endnu bedre. Der er kommet et flot cover flow både i vandret og i lodret position, som kører fuldstændigt flydende. Når en melodi vælges, vises naturligvis coveret fra albumet, en bjælke der viser hvor langt nummeret er henne og 3 fine store knapper til at styre musikken.
Man har også mulighed for at tilpasse musikken med en række forudindstillede lyd tilpasnings valg, men disse kan ikke redigeres og tilpasses som tidligere, hvilket vi savner. Der er også indbygget en FM sender, der kan sende musikken ud til en radio. Det system er lidt en gimic i vores øjne, i hvert tilfælde hvis det skal benyttes i en kørende bil, fordi der ofte kommer forstyrrelser fra rigtige radiokanaler.
![]() |
![]() |
Coverflo i vandret |
Musiktilpasning |
Naturligvis er der også en FM radio med RDS, så man med et headsæt der fungerer som antenne, kan fange udmærket radio gengivelse. Headsættet, som er med, er et af de få, som vi ser med mobiltelefoner, der faktisk er af en udmærket kvalitet. Specielt begejstrede er vi for den relativt store men også super betjenings venlige fjernbetjening, der kan stort set alt, man har brug for, mens man hører musik.
![]() |
![]() |
Musikafspillerwidget |
Fin FM-radio med RDS |
Video afspilning kan N8 naturligvis også. Her har Nokia faktisk flottet sig lidt og mod sædvane smidt understøttelse af Divx/Xvid i blandt de codex, som den kan afspille – det kan vi rigtig godt lide, og endnu bedre bliver det af, at N8 faktisk understøtter afspilning af HD filer og kan sende dem over til et HD TV i HD kvalitet via det indbyggede HDMI kabel – det er altså lidt imponerende at se.
Vi var også glade over at se, at N8 afspiller Video podcast uden problemer, så her er der masser af gratis indhold at se undervejs, hvis man ønsker det, fx har DR rigtig mange af deres populære udsendelser som podcast.
Eneste lille aberdabei i denne sammenhæng er en lille bug, der gør, at N8 kan have problemer med at afspille filer, der er større end 2 GB, hvilket betyder, at er det HD film, skal det deles i 2 eller 3 dele alt efter filmes længde. Mon ikke Nokia snarligt får rettet denne fejl – det håber vi på.
![]() |
![]() |
Kontormenuen med QuickOffice |
Værktøjer |
Nokia har altid været rimelig flink til at fylde masser af fornuftige programmer i deres high-end modeller. Dette er også tilfældet med N8. Først og fremmest er der naturligvis programmet QuickOffic, så man kan få adgang til at læse div. dokumenter. Desværre skal man betale for en opgradering for at kunne skrive selv, og det er lidt skidt. Så er der en Youtube klient, et video og et billede redigerings program og som vanligt et rigtig godt kalender system. Der er ingen spil lagt ind fra start, hvilket kan undre, men omvendt er der masser af muligheder for at hente det, man ønsker, ned fra OVI store (også gratis demoer).
Mail delen, der jo for en del spiller en ganske afgørende rolle, kan vi berolige med, at den del også er i orden. De fleste typer konti kan sættes meget hurtigt op, og der er mulighed for flere mail kontoer samtidig, samt man naturligvis kan vedhæfte filer, sortere mails op på forskellige måder og meget mere. Mail delene vil kunne tilfredsstille det fleste.
![]() |
![]() |
Widgetliste |
Indstillingsmenuen |
Hvad der derimod næppe kan tilfredsstille helt så mange, er Nokias batteri løsning. For det første er der nok en del, der vil rynke på næsen af løsningen med et indbygget batteri, der ikke kan skiftes af brugeren selv – Ok den her løsning har vi set på iPhone igennem en del år, og lad os antage, det ikke er et issue.
Men batteriets størrelse er bare for lille til en high-end telefon som N8. Sølle 1200 mAh er det blevet til, og det er således ca. 20 % mindre end, hvad konkurrenterne typisk tilbyder – det holder bare ikke, Nokia. En telefon som N8 har man for at bruge til alle de fede ting, som den nu er super god til, ikke til at gå og tænke på, om skidtet nu holder strøm resten af dagen, hvis jeg lige skal have en lidt længere telefon samtale. Nuvel, hvis du ikke bruger din telefon alverden, kan du måske godt få den til at holde 2 døgn eller endnu mere, men dem, der bruger deres telefoner meget, vil med sikkerhed få problemer på andendagen, hvis ikke før. Om Nokia N8 kan holde til dit brug, eller du skal anskaffe en ekstra lader til kontoret og en til bilen, må være din afgørelse, men vi er langt fra imponeret.
Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Nokia N8 pt. koster 3.399 kr.
![]() |
N8 er en rigtig god telefon |
I alt 94%
Ting vi godt kan lide:
Super lækkert bygget i metal og ganske veldesignet.
3,5” AMOLED skærm med capacitive touch og ”ridsefri” skærm.
Kameraet er til dato det bedste, vi har testet i en mobil – imponerende.
Videodelen med HD – men hold det i ro!!!
Alt i mulige net forbindelser inkl. 5 HSPDA (3G) netværk.
Symbian 3 – det er virkelig en forbedring i forhold til tidligere.
GPS med fuld Navigation der lagres på telefonen.
Divx/Xvid codex plus video podcast.
Fin musikafspiller med god lydgengivelse og fine høretelefoner.
HDMI ud, 16 GB intern hukommelse + microSD kort.
Ting vi er mindre glade for:
Batteriet på 1200 mAh er for lille.
Ingen video lys eller video stabilisator.
Kamera menuen trænger til en opfriskning (men virker dog efter hensigten).
Konklusion:
Vi er helt oppe at ringe over denne Nokia N8, herom er der ingen tvivl. Ingen telefoner kan mestre alle discipliner bedre end alle andre, sådan er det nu engang. Men Nokia har med N8 formået at ligge blandt de allerbedste på ganske mange områder, og det er ganske godt. Isoleret set er N8 måske ikke bedre end fx iPhone 4 eller Galaxy S, men her er en vigtig ting, man skal tage hensyn til. En Galaxy S med 8 GB koster i skrivende stund ca. 4000,- (dk model) en iPhone 16 GB koster 4.700,- (+ 500,- hvis man vil have navigation med). Nokia N8 koster fra ca. 3.500,- kr. og det endda med en masse ekstra tilbehør. – Ingen tvivl om at det er en særdeles skrap pris, Nokia har sat på N8, og det giver de sidste point. Dermed vil N8 i vores øjne være det bedste køb i øjeblikket.
Nokia er ikke kun tilbage med N8, de har også taget teten med en telefon, der har meget få kompromiser, og det til en pris der er 10-20 % billigere end konkurrenterne – imponererne. Velkommen tilbage Nokia.
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.
![]() Apple iPhone 4 test |
![]() Samsung Galaxy S (i9000) test |
![]() HTC Desire test |