Tablet computer mig her og tablet computer mig der !!! – Beklager, du kan lige så godt vende dig til det, for som tingene ser ud, er det noget, som rigtig mange kommer til at anskaffe sig her i 2011, og endnu flere kommer til at høre om. Her på mobiltest har vi testet to af de første og nok mest velkendte, nemlig Apples iPad og Samsungs Galaxy Tab. Denne gang kigger vi nærmere på et alternativt produkt fra en knapt så kendt producent herhjemme. Men frygt ikke. Archos er ikke at sammenligne med de billige tablet computere, der kommer i hobe tal fra Kina, hvor ydelsen og kvaliteten bestemt matcher den lave pris. Archos er fransk og har faktisk ganske mange år på bagen med at bygge mediaafspillere og tablet computere, og derfor er det, vi skal kigge på i dag, også et kvalitets produkt, blot til en meget mere attraktiv pris end de tablets, vi tidligere har kigget på.
Med dette velkommen til denne første danske test af Archos 8 generation tablet computer, der meget vel kan gå hen og blive en øjenåbner for mange læsere – god læse lyst.
![]() |
Archos tablet-familie |
![]() |
![]() |
Archos 101 er langt fra lille | Her ved siden af Samsung Galaxy S |
![]() |
Tykkelsen på 12,4 mm er ganske OK |
Bygge kvaliteten på Archos 101 er i plast og metal. Vi finder den ganske udmærket, men bestemt ikke i klasse med iPad. Det minder mere om det, vi så på Galaxy Tab, dog med metal på fronten og på bagsiden. Når vi vrider let i Archos 101, er den desuden heller ikke helt så stabil som iPad/Galaxy Tab, og vi kunne altså godt flexe den lidt fra side til side. I dagligdagen burde dette dog ikke give problemer, men vi vil nok fraråde, at man finder på at sætte sig på den, da den sandsynligvis ikke vil kunne tåle det.
Designet på Archos 101 kan vi faktisk godt lide. Den aflange form faktor og den tynde tykkelse giver Archos 101 et udtryk, som vi ikke har set før. Fronten er renset for knapper, og ud over skærmen er der kun et kamera og et lille hul til en mikrofon.
![]() |
Bagsiden med de store højtalere |
Bagsiden er ligeledes flot designet. Her er to områder i midten med metal overflade, hvor de to relativt kraftige højtalere sidder placeret bag. Mellem de to metal flader er der, hvad vi vil betegne som lidt af en genistreg af Archos. Der er noget så simpelt som et lille støtteben, der kan slås ud. Ikke desto mindre er dette super dejligt at have, og specielt eftersom Archos har designet det således, at 101eren kan stå i en vinkel fra ca. 80 grader helt ned til ca. 10 grader, og vel at mærke justeres trinløst der i mellem. – Det burde alle tablet computere være udstyret med, for den står faktisk ganske solidt op ad dette støtteben i metal. Resten af bagsiden er mørk plast, der i den ene ende buer mod fronten. I den anden ende (venstre side hvis 101eren placeres i vandret) går bagsiden lige ud, så der er plads til stik og knapper.
![]() |
Genialt støtteben i metal |
Disse stik og knapper er egentligt ganske velplaceret. I toppen er der en volumen vippe knap, der er tydelig at mærke. Under den en skærm låse knap der også fungerer som tænd/sluk knap. Herefter er der i alt 5 stik: 3,5 mm jack stik, almindeligt USB stik, micro usb stik, HDMI stik og lade stik. Der ud over er der også en lille slot til MicroSD hukommelse kort.
![]() |
Alle stik og knapper |
Tilbage til forsiden hvor vi skal kigge på den store skærm. Der er tale om en 10,1” TFT skærm, der måler 22,3 x 12,4 cm = 276,5 cm2, hvor iPad havde et skærm areal på 289,5 cm2. Skærmen har en opløsning på 1024 x 600 (WXVGA), hvilket er det samme som det, vi så på Galaxy Tab og altså ganske fin, og formatet 9:16 passer os også rigtig fint. Men når det er sagt, er der er et par ting ved skærmen, der trækker noget ned på helhedsindtrykket af denne tablet.
For det første har Archos 101 det, man kalder capacitive touch, hvilket bestemt er at foretrække i forhold til det ældre resistive touch, som Archos tidligere har brugt. Der er understøttelse af multi touch, således man kan zoome ind med to fingre, som vi har set. Men det er altså ingenlunde hverken så præcist eller lækkert at bruge, som det vi har set på iPad eller Galaxy Tab. Ud af æsken var det stort set helt ubrugeligt, men med den kalibrerings funktion der findes i indstillinger blev det meget bedre, og det kan nu bruges, men imponerer altså heller ikke.
Næste problem er, at betragtnings-vinklen er ret snæver. Det betyder, at, i praksis er det svært at være mere end en om at se på skærmen. Ændrer man den vinkel, man ser skærmen ganske lidt, vil farverne hurtigt flyde ud, og det bliver til et ikke brugbart billede. (Specielt slemt er det med mørke passager i fx film) Støttebenet bag på er dog i denne forbindelse en stor hjælp, hvis man vil sætte enheden på et bord, for med den er det intet problem at sætte den, så billedet står flot.
![]() |
Fin skærm, når man ser lige på den |
En sidste ting, som desværre også trækker ned, er, at skærmens overflade bestemt ikke er så ridse sikret som fx Samsungs produkter med gorilla glass eller Apples hærdede glas løsninger. Det er lidt ærgerligt, at skærmens overflade er mere sart over for ridser, og rigtig ærgerligt er det, når der kommer en 6 cm lang ridse på den, som der desværre gjorde på vores test eksemplar – det er for at sige det lige ud rigtig øv, når det den slags sker, selv om det var et uheld.
Den store skærm har altså nogle forskellige svagheder, men der er naturligvis også en række fordele. Hertil tæller fx det store tastatur både i vandret og lodret. Her er tale om et tastatur, der helt matcher det, vi finder på iPad, og det er betydeligt bedre end det, der var på Galaxy Tab.
![]() |
Ganske stort tastatur |
Fra start var der naturligvis ikke et dk tastatur og ej heller dk ordbog, men med Android er det blot at hente dette ned, og så kom både ÆØÅ og den danske ordbog.
Med dette fik vi en godkendt skrive hastighed, men som med de andre tablet computere, vi har testet, er det ikke en enhed, man gider skrive længere tekster på, dertil skal man have et rigtigt fysisk tastatur.
![]() |
...og fint også i lodret |
Archos har valgt, at deres Android tablet computere ikke skal have adgang til mobildata. Dette betyder, at internet kun kan tilgås enten via Wi-Fi (b/g/n) eller via en anden enhed, som kan videre formidle mobildata til enheden. Det kan være en mobiltelefon, der via et kabel bruges som modem, en 3G dongle der sættes i usb indgangen, eller slutteligt, som vi har prøvet, via en Wi-Fi 3G dongle, som de fleste teleselskaber har i deres sortiment.
Det er klart, at et indbygget 3G modem er den optimale løsning, hvis man benytter sin tablet meget undervejs, men for mange mennesker er det strengt taget ikke nødvendigt, og det er også en ekstra omkostning at skulle have et ekstra abo med datapakke på i sin tablet. Vi synes ikke rigtigt, vi kan lade det trække ned, at Archos har valgt Wi-Fi løsningen alene, det må helt afhænge af ens behov.
![]() |
Indstillingsmenu |
Til at flytte data er der flere muligheder. Dels er der Bluetooth 2.1, men der er også hele 2 usb indgange, et almindeligt og et microusb. Her skal Archos have ros for at lave både og, så man kan sætte almindelig usb i og lagre enheder til fx en usbstik eller en usb harddisk, og hvis man sætter det medfølgende datakabel til microUSB stikket, dukker den interne hukommelse (og evt. hukommelse kort) op som almindelige lagerenheder på computeren (både Mac og PC), hvilket gør det super let at flytte filer frem og tilbage.
Archos 101 har også en HDMI port ud, så den kan tilsluttes et tv, og det skulle efter sigende fungere ganske udmærket, dog havde vi ikke mulighed for at teste denne funktion.
![]() |
Flot videoafspilning |
Nu vi er ved HDMI, kommer tankerne let hen på video, og netop video afspiller delen er på denne 101 helt i en klasse for sig selv. Dette er der flere grunde til. For det første er hardwaren i orden med en stor skærm med rimelig opløsning og et format, der passer helt perfekt til fim. Der ud over er der som nævnt mulighed for at få film ind fra andre og større lager enheder, hvilket man ikke ser tit. De 2 stereo højtalere er også for en sådan enhed ganske potente. Det minder om hvad man ser i en bærbar computer og er derfor væsentligt bedre end det, Galaxy Tab og iPad har at tilbyde. Slutteligt er støttebenet en ting, man rigtig hurtigt bliver rigtig glad for, når man ser film.
![]() |
Videosortering |
På Software delen er der også, hvad der skal være. Der er Archos egen video afspiller, der dels kan sortere video indhold op på forskellige måder men også kan tygge stort set alle formater, man kan finde på at smide efter den – det er super.
Set i lyset af at Archos netop har lavet håndholdt video afspillere i mange år, kan det måske ikke overaske, at netop i denne disciplin er 101eren helt suveræn. Det, der nok imponerer mest, er, hvor godt det rent faktisk kan laves, hvis det er det, man har fokus på i forhold til, hvad vi ellers har set.
![]() |
Musiksorteringsmuligheder |
Musik delen er også udmærket, men her er det ikke som med video delen, at man virkelig bliver imponeret. Det fungerer, og man har de funktioner, man forventer, man skal have inklusive equalizer, og der er naturligvis både cover visning og mulighed for at bladre igennem disse.
Højtalerne bagpå giver en udmærket lyd gengivelse, men skruer man helt op, bliver lyden lidt forvrænget og diskanten noget dominerende. Men dette er nu ikke unormalt på enheder med små højtalere.
FM radio er ikke med i denne enhed.
![]() |
Musikafspilleren |
På fronten finder vi som tidligere nævnt et kamera. Dette kamera er ret beset ikke brugbart til meget andet end video samtaler eller selvportrætter. Opløsningen er stort set så ringe, som den kan blive (VGA = 0,3 Mpixel). At man har valgt at bruge krudt på denne del, kan set i lyset af kvaliteten være svært helt at forstå.
GPS har Archos 101 ikke indbygget. Vi vil som med Galaxy Tab ikke sige, at det er rart at have, for 101eren er en stor enhed at have siddende i forruden. Man kan dog, hvis det er et must, tilkøbe en BT GPS modtager og forbinde dem. Men det er lidt noget bøvlet noget, for skal man bruge googel maps, som er gratis, skal man også have en løsning til at komme på 3G nettet, og en bil-holder skal der nok også ledes lidt efter.
![]() |
CPU-hastighedsstyring |
Til at drive 101eren har Archos lagt en ARM Cortex A8 med 1 GHz, som faktisk gør det udmærket. Der er i indstillings-menuen mulighed for at vælge 3 forskellige indstillinger, alt efter hvor hurtigt man ønsker, den skal køre. Finten ved dette er, at desto lave hastighed desto mindre strøm forbrug, og selv hvis man vælger en lidt langsommere hastighed, så, hvis behovet er der, skrues der automatisk op for kræfterne. Vi kørte denne test i en, der hed ”optimal”, hvilket er 800 MHz, og det var faktisk ganske rigeligt. Der er som på de fleste andre mobiler og tablet computere også en grafik accelerator, der også fungerer udmærket i spil osv. Eneste sted vi mangler lidt kraft, er på RAM delen, som kun er på 256 MB som iPadden. Det synes vi grundliggende er for lidt, selv om Android selv styrer at lukke ned for det, der ikke bruges. 101eren fås i to udgaver - en med 8 GB intern hukommelse og den, vi har til test med 16 GB. Er det ikke nok, så kan man tilføje op til 32 GB i form af et microSD kort, så man kommer op på i alt 48 GB.
![]() |
Homescreen med widgets |
Styresystemet på Archos tablet computer er Android, og straks ud af æsken, når man startede den op, og den fandt et trådløst net, ville den gerne opdateres til Android 2.2 (Froyo). Det er også super fint, men det er og bliver stadigvæk en udgave, der er beregnet til mobiltelefoner, hvilket også tydeligt ses rundt omkring i softwaren. Generelt synes vi dog, det fungerer okay med Android 2.2, men omvendt er der meget, der kan gøres bedre og bliver gjort bedre i den Android udgave, der hedder 3.0, der er lavet specielt til tablet computere, og som kommer i løbet af foråret.
![]() |
Her er en video-widget |
Archos har dog selv valgt (som mange andre producenter med Android) at tilpasse systemet, som de synes det skal fungere. Disse valg var vi ikke ubetinget imponerede over, for blandt andet betød det, at der er lukket for alle googel programmer og Android marked fra start. I stedet har man adgang til et mindre udvalg af ”godkendte” apps, som Archos synes man skal kunne lægge på sin tablet, og de er lagt ind i deres egen program butik kaldet ”AppsLib”.
![]() |
Applib er Archos' app-butik |
Det lugter lidt af Apples kontrollerende adfærd, hvilket ikke just er den højst værdsatte her på redaktionen, så med lidt tricks kom vi dels af med flere af de ting, vi ikke brød os om, men bedst af alt så fik vi adgang til de Google programmer, som man normalt har adgang til plus det fulde Android marked. (hvis nogle har behov for dette så Google følgende ord ”gAppsinstaler” hent filen ned, flyt den over på tableten og find den frem via fil sorterings programmet og installer filen – det er det hele).
![]() |
Android Marked |
Med en så stor skærm opløsning i forhold til hvad vi ser på mobiltelefoner, har man samme problem som på fx Samsung Tab, hvor ikke alle programmer og spil er tilpasset den høje opløsning. På Archos tablet kommer der således også en sort kant omkring de programmer, der ikke er tilpasset, men systemet synes alligevel at have noget svært ved at håndtere den slags apps, end det Samsung Galaxy Tab var i stand til.
![]() |
Webbrowseren i lodret |
Ganske som det også var tilfældet netop med Galaxy Tab, var browseren, der ligger på tablet, ikke helt optimal. Det virkede bare til tider lidt ”trægt” i det, og man følte at fx scrollningen ikke kunne følge med. Nu vi er ved Ninja tip og tricks så fandt vi under vores test ud af, at den gratis browser, der hedder ”Dolphin HD”, kører væsentligt bedre på denne tablet computer, end den standard, der er lagt ind, og det er bestemt ikke umuligt, at det samme vil gøre sig gældende på Galaxy Tab.
![]() |
Webbrowseren i vandret |
Nogle af de ting, vi dog finder ganske udmærket i den tilpasning af Android 2.2, som Archos har lavet, er fx systemet med prikker, så man altid let kan se, på hvilken home screen man befinder sig samt trykke sig videre, i stedet for at køre fingeren hen over skærmen. Batteri indikator med en procent angivelse af mængden af strøm, der er tilbage på batteriet, er vi egentlig også ganske udmærket tilfreds med samt de virtuelle navigerings knapper, der kommer frem efter behov.
![]() |
Programmenu |
Batteri delen skal vi naturligvis også have med. Archos har valgt ikke at oplyse et mAh tal for det batteri, der sidder i enheden. (og vi har haft svært ved at finde troværdige informationer på dette) I stedet oplyser Archos tider på, hvor lang tid 101’eren kan holdes kørende. Der oplyses op til 36 timers musik, op til 7 timers video afspilning og slutteligt op til 10 timers websurfing. Til vores store overraskelse og glæde er disse tal slet ikke helt hen i vejret, som vi ofte ser med standby tider for mobiltelefoner, og faktisk er de ganske retvisende, ja vi fik endda lidt mere ud af den på video afspilning, men det afhænger naturligvis også af lys og lyd styrke.
![]() |
Angry Birds |
Ud fra dette er vores vurdering, at om der ligger et 4000 eller 5000 Mah batteri i Archos 101, faktisk er af mindre betydning. Der er masser af power på enheden og bestemt mere end vi havde frygtet med den lave vægt. Alt i alt ganske godt.
Foto 24
![]() |
Angry Birds |
I alt 70%
Ting vi god kan lide:
Stor 10,1 ” skærm med god høj opløsning.
Rimelig let for så stor en tablet. (vejer faktisk nærmere som en 7” enhed)
Støttebenet er eminent.
Stereo højtaler med rimelig lyd.
Både micro og almindelig USB ind/udgang.
Fin kraftig CPU og grafik accelerator.
Rigtig god video afspiller.
Særdeles attraktiv pris.
Ting vi er mindre glade for:
Skærmen har lille betragtnings vinkel og er ikke særlig ridse bestandig.
Byggekvaliteten er ikke i klasse med Galaxy Tab og da slet ikke iPad.
Ud af æsken skal der tweekes (ninja triks) noget med enheden, før den er i orden.
Kameraet er en åbenlys dårlig joke.
Konklusion:
Den opmærksomme læser vil måske have bemærket, at vi har givet nøjagtig samme karakterer til denne tablet som de to andre, vi har testet (Galaxy Tab og iPad). Dette er ikke for at springe over gærdet, hvor dette er lavest og ikke tage stilling til, hvad der er bedst. Problemet er, at de 3 enheder er så forskellige, som man næsten kan gøre dem til, og hver har sine fordele og ulemper.
Den ene enhed er bedre til en opgave end den anden, der så måske er bedst til en anden opgave og så fremdeles. Archos stærke sider er først og fremmest, at man får rigtig meget tablet for pengene. Køber man direkte ved Archos selv, kan man inklusiv fragt få 8 GB udgaven for 2.353,- og smider man 375,- mere, kan man få 16 GB udgaven. Til sammenligning koster den billigste iPad (16 GB WI-Fi) 3.799,- og Galaxy Tab, der kun fås i en udgave hele 4.825,- (ej import model). Det er jo altså en forskel, der kan mærkes. En anden ting, hvor Archos 101 sætter alle andre på plads, er video afspiller delen og for så vidt også musik delen. Her er virkelig tale om en enhed, der kan, hvad man forventer og gør det så godt, at prøver man video afspilleren på andre enheder, bliver man noget skuffet.
Som Tablet er Archos noget hæmmet af et styresystem der ikke er 100% optimeret til at blive brugt på en tablet, og en skærm der ikke altid er lige præcis og lækker at trykke på. Men til prisen, der et eller andet sted er en ganske afgørende faktor for mange, er Archos 101 et særdeles godt køb, og den billigste kvalitet tablet, man kan købe i øjeblikket.
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.
![]() Apple iPad Wifi+3G test |
![]() Samsung P1000 Galaxy Tab test |