Mobilportalens Møffe
  • Forside
  • Nyheder
    • Mobiltelefoner
      • HTC
        • Advantage X7500
        • Desire
        • Desire HD
        • Desire S
        • Desire Z
        • EVO 3D
        • HD2
        • HTC Hero
        • Incredible S
        • Legend
        • Magic
        • Nexus One
        • One
        • One S
        • One X
        • S710
        • S730
        • Sensation
        • Smart
        • Tattoo
        • Touch
        • Touch Diamond
        • Touch Diamond 2
        • Touch Dual
        • Touch HD
        • Touch Pro
        • Touch Pro2
        • Touch2
        • TyTN
        • Wildfire
        • Wildfire S
    • Tilbehør
      • Tablets
        • Medieafspillere
            Google
            • Hjem
            • Mobiltest.dk
            • Forside

            Mobilsider

             

            HTC Wildfire S test


            Skrevet af Christian B. Wiggers d. 10-08-2011
            Læs mere fra samme skribent...

            Sidste sommer lancerede HTC Wildfire, der så at sige skulle være en ”begynder” Android mobil til en rimelig penge. Mobilen fik rimelig succes, og mange teleselskaber lavede de her 1,- tilbud på den. Nu er Wildfire så blevet opdateret med et nyt design, der passer ind med resten af HTC´s telefoner, og Wildfire S, som den nu hedder, har også fået lidt bedre specifikationer.

            Æsken, som Wildfire S kommer i, er ikke forskellig fra de andre HTC mobiler, og det er det medfølgende tilbehør heller ikke. Der er en lader, lade kabel/data kabel, et headsæt og et 2 GB microSD kort med fra start.

            Wildfire S ved siden af tændstikæsken Wildfire S ved siden af HTC Sensation
            Wildfire S ved siden af tændstikæsken Wildfire S ved siden af HTC Sensation

            Wildfire S har fået en designmæssig overhaling i forhold til forgængeren, og så er den også blevet en smule mindre. Væk er den fysiske trackball/knap i bunden, så der nu kun er  4 touch knapper på forsiden. Det store højtaler gitter på forsiden er lavet, så det passer ind med resten af serien fx topmodellen Sensation. Der er kommet en lille krom ring omkring skærmen, hvilket efter vores mening giver en meget god effekt.

            Vores test udgave er i sort (fås også i en sølvgrå og lilla udgave), og vi synes det er en nydeligt designet telefon med krom dele rundt omkring og gummiagtig bagsiden, der giver et godt og behageligt greb.

            Størrelsen er som nævnt blevet mindre. Wildfire S er 5 mm kortere end forgængeren, hvilket blandt andet hænger sammen med, at der nu ikke findes fysiske knapper på forsiden. Mobilen måler 101.3 x 59.4 x 12.4 og vejer 105,4 gram med simkort.

            Tykkelsen på 12,4 mm er til at leve med
            Tykkelsen på 12,4 mm er til at leve med

            Selv om Wildfire S er i den billige ende af model udbudet hos HTC, er det bestemt ikke en ”billig” mobil som sådan. Skal vi lægge den i en kategori, vil vi lægge den i mellemklassen. Dette ses naturligvis også af den kvalitets følelse, som Wildfire S udstråler.

            Den lille telefon virker ganske velbygget, og samle/bygge kvaliteten matcher absolut det, vi finder i de dyre mobiler med metal front og sider. Vi kunne ikke vride mislyde ud af Wildfire S.

            Bedre skærm end på forgængeren
            Bedre skærm end på forgængeren

            På fronten har vi en 3,2” skærm, hvor opløsningen til vores store glæde er hævet fra 240 x 320 på den første Wildfire til 320 x 480 pixel. Det giver en noget flottere skærm, og man undgår de fleste problemer med, at ikke alle Apps kan køre på den helt lave opløsning. Skærmen er beskyttet at et ydre glas i Gorilla Glass, der er ganske stærkt.

            Tastaturet er det vanlige HTC tastatur, og med en skærm på 3,2” er vi glade for, at der er mulighed for numerisk tastatur i lodret position. QWERTY tastatur er for os lidt for lille på en 3,2” skærm.

            QWERTY-tastatur i lodret
            Telefontastatur
            QWERTY-tastatur i lodret
            Telefontastatur

            På venstre side har vi lade/data stik og en stor volumen knap. I toppen finder vi jackstik, tænd/sluk/dvale knap og et lille hak til at løfte bagside coveret af. I bunden har vi mikrofon og et lille hul til en strop, hvis man ønsker at benytte en sådan. På bagsiden har vi kamera, lysdiode og udvendig højtaler.

            Kameraet er uændret i forhold til forgængeren, og der er tale om et 5 Mpixel kamera med autofokus og hjælpelys fra en diode. Kameraet har fået den autofokus, der stiller skarpt kontinuerligt, og det fungerer fint og er med til at gøre tiden, fra man trykker på udløser knappen til billedet er taget, mindre. Resultatet er godkendt for et 5 Mpixel kamera, men heller ikke mere, og vi har bestemt set meget bedre fotos taget med andre 5 Mpixel kameraer.

            Video optageren er også en mellemklasse telefon værdig men så heller ikke mere. Der skydes video i 640x480 pixel (VGA) og med 24 billeder pr sekund.

            I forhold til de store og dyre mobiler er der ikke gået på kompromis med at få forbindelse til netværk og andre enheder. Der er både godt mobil netværk og Wi-Fi med mulighed for Wi-Fi router funktion.

            Netværksmenu
            Indstillingsmenu
            Netværksmenu
            Indstillingsmenu

            Musikdelen på Wildfire er ganske udmærket med en rimelig lyd - en god afspiller med de funktioner, man har brug for. Der er også en FM radio med RDS funktion med, der dog kræver, at man benytter headsæt.

            GPS er en ting, vi forventer i alle Smartphones anno 2011, og det har Wildfire S naturligvis også. Her er den velkendte Google maps løsning, der også fungerer fint til at navigere efter, men dog stadigvæk er afhængig af mobildata undervejs. HTC´s Location system findes ikke på Wildfire S, men i og med at man næppe køber en 3,2” mobil for at bruge den til at navigere efter, er det for os en ok beslutning. Skærmen er simpelthen for lille til det job, hvis det skal bruges ofte.

            Et af de steder, man mærker, at der er forskel på topmodeller og en mobil som Wildfire S, er naturligvis på data kraften. Der sidder en CPU på 600 MHz, og det er en smule bedre end forgængeren, der kun havde 528 MHz. Men det er ingenlunde sådan, at Wildfire kan spise kirsebær med de ”store” drenge. Vores benchmark test viste 709 i score, og det finder vi egentlig rimeligt i forhold til CPUen og de 512 MB RAM, der er til rådighed.

            Oversigt over homescreens
            Programmenu
            Oversigt over homescreens
            Programmenu

            Wildfire S virker ikke sløv, når man bruger den i dagligdagen, absolut ikke, hvilket blandt andet hænger sammen med, at den kører med sidste nye Android udgave 2.3, og at HTC Sense, der ligger ovenpå, også er blandt de nyere udgaver.
             
            Ellers finder vi de vanlige ting, youtube afspiller, facebook muligheder (evt. via frindsstream), fin kalender del og naturligvis Android marked med enorme muligheder for at hente spil og programmer ned.

            Batteriet er i Wildfire S blevet en smule mindre end forgængeren, men med 1230 mAh og en relativ lille skærm og ikke super hurtig CPU burde de fleste kunne klare sig gennem mindst 1 dag på en opladning.

            Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at HTC Wildfire S pt. koster 1.706 kr.

            Wildfire S en fiks lille mobil
            Wildfire S en fiks lille mobil

            I alt 90 %

            Ting vi godt kan lide:
            Bedre skærm opløsning end forgængeren.
            Nydeligt design med flere farve muligheder.
            Lille og kompakt.
            Hurtigere CPU og mere RAM.
            Fin bygge kvalitet.
            Rimeligt kamera (for mobiler i denne prisklasse).
            HTC Sense og Android 2.3

            Ting vi er mindre glade for:
            Hastigheden er (forventeligt) ikke så høj som på andre mobiler.
            Batteriet kunne være en smule større.

            Konklusion:
            HTC Wildfire S faldt bestemt i vores smag, hvilket den høje karakter også afspejler. Denne karakter skal ses i forhold til, at Wildfire S sælges til under 2000,- uden abo., og det synes vi altså er lidt af et røverkøb for en så velbygget ny model med mange rigtig gode funktioner. Naturligvis kan man få en bedre telefon, der kan mere, hvis man er klar til at betale 2-3.000 kr. mere, end hvad Wildfire S koster. Men på mange punkter vil den lille Wildfire S faktisk fint matche de dyre mobiler.

            Wildfire S kommer i 3 farver, og det er næppe en tilfældighed, for vi antager, at netop det unge publikum, der gerne vil prøve kræfter med en smartphone for første gang, er en oplagt kunde gruppe.

            HTC Wildfire S er en god opdatering på den første Wildfire, og denne lille charmerende mobil er bestemt et kig værd, når du besøger en mobil butik næste gang.

            Mobilen er venligst udlånt af DLGteleshop.dk




            Hvor enig er du i skribentens anmeldelse?
            • Currently 3.39/5
            • 1
            • 2
            • 3
            • 4
            • 5
            31 stemmer
            [se fordeling]


            Har du lyst til at skrive din egen test?
            Sådan vurderer vi


            Følg os på twitter @mobiltestdk

            Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.

             


             

            Anmeldelser vi mener også kunne have din interesse


            HTC Wildfire test billede
            HTC Wildfire test
            Samsung Galaxy Ace test billede
            Samsung Galaxy Ace test
            Motorola DEFY test billede
            Motorola DEFY test

             


             

            Skriv en kommentar
            Husk at bruge samme brugernavn og emailadresse som på mobil-forum. Ellers kan du ikke kommentere!

            Brugernavn

            E-mail (vil ikke blive vist)


            Det kan tage op til 24 timer efter din oprettelse på mobil-forum før du kan skrive kommentar her!

             

            Copyright © 2006-2022, Mobiltest.dk