Nokia har længe haft rimelig succes med den specielle type mobil, hvor skærmen er drejet på tværs, og man har et fuldt fysisk QWERTY tastatur. Ingen tvivl om at RIM med deres Blackberry er bedst kendt for netop denne type mobil, men Nokia er faktisk dem, der har lavet næst flest mobiler af denne type.
I en tid hvor touch telefoner dominerer markedet, og hvor Nokia er noget på hælene, er det rart at se, at der stadigvæk er plads til specielle mobiler til et smallere klientel, der dog er ganske trofaste over for denne type mobiler. E6 er så absolut toppen af, hvad Nokia kan præstere i denne klasse, og derfor skal vi selvfølgelig give den en god og grundig tur gennem test - maskinen. God læse lyst.
![]() |
![]() |
Nokia E6 ved siden af tændstikæsken | Samsung Galaxy S2 ved siden af E6 |
![]() |
![]() |
E6 og tilbehør | Tykkelsen på 10,5 mm er udmærket |
Der er desuden et data kabel og et headsæt af ikke imponerende kvalitet med i æsken. Hukommelse kort medfølger ikke, da telefonen har 8 GB intern lager plads, men der kan sættes op til 32 GB kort i, hvis man ønsker det.
Hvis der er noget, man ikke kan laste Nokia for, så er det, at de kan finde ud af at skrue en mobil sammen, så den giver en rigtig god kvalitets oplevelse. Dette er E6 et klasse-eksempel på. Den er lavet i glas, metal og kun en smule plast. Dette, samtidig med at Nokia er rimelig gode til at få denne type telefon gjort kompakt, efterlader et indtryk af en rigtig lækker telefon i en behagelig størrelse.
Størrelsen er således langt fra, hvad vi så for bare nogle år siden med modeller som E61 og E62, der var meget store specielt i bredden. E6 måler 115.5 x 59 x 10.5 mm og vejer 133,25 gram. Det er således 10 mm smallere end de gamle meget brede modeller og kun 10 mm bredere end en almindlig mobil som fx E52.
![]() |
![]() |
E6 er en rigtig flot mobil | Nokia E52 og E6 |
Som vi har været inde på, er E6 ganske velbygget. Den er primært lavet i rustfrit stål, som vi finder i rammen omkring skærmen og på hele bagside coveret. Der er absolut ingen knirken eller knage lyde at vride ud af denne telefon. Den, vi har fået til test, er i den sorte farve, og den er bestemt flot, men E6 fås også i en hvid og en sølv udgave.
Men lad os tage en omgang omkring E6 for at se hvor det forskellige befinder sig henne. Over skærmen helt i toppen har vi mobilens samtale højtaler placeret som en spalte med et gitter i bunden. Til højre for er der dels et VGA kamera samt nærheds og lysføler. Under skærmen har vi et område, hvor dels den store joypad men også 6 genvejs knapper er placeret. De kunne ligne touch knapper, men det er altså almindlige knapper, der kræver et rigtigt tryk. Under dette har vi området med det fulde QWERTY tastatur – det vender vi tilbage til. Helt i bunden har vi telefonens samtale microfon. E6 er udstyret med en sekundær mikrofon, som er en del af det aktive baggrunds støjdæmpning, som telefonen er udstyret med.
![]() |
![]() |
Højre side med volumenknap | Toppen af E6 |
På venstre side finder vi en klap, der skjuler micro USB stikket og den dertil hørende diode. På højre side finder vi de vanlige store volumen knapper, som E-serie telefonerne længe har haft og med en genvejsknap i midten. Under dette er telefonens låse knap, der er en skydeknap a la det, vi finder på Nokia´s touch telefoner.
I bunden finder vi det runde lade stik, som den medfølgende lader passer til, mens vi i toppen har tænd/sluk knap, 3,5 mm jackstik samt en låge, hvor bag der er mulighed for at sætte ekstra Micros SD kort i mobilen. En sådan placering til hukommelse kort kan vi ikke erindre, vi har set før, men ikke desto mindre er det bedre, end hvis den sad placeret bag batteriet. På bagsiden har vi det store rustfri stål dæksel, som fylder langt det meste. Men her er også telefonens udvendige højtaler, et kamera og en dobbelt LED flash. Helt nede i venstre hjørne har vi mulighed for at fæstne en strop i telefonen.
![]() |
![]() |
Bagsiden i rustfri stål | Kamera og højtaler |
Med det vender vi tilbage til skærmen, for her er der sket store ændringer i forhold til de tidligere modeller i denne serie. E6 har fået en touch skærm !!! Ja du læste rigtigt. Skærmen er en TFT skærm, der måler 2,46” ( 50 x 38 mm). Skærm opløsningen er imponerende høj med 640 x 480 pixel og egentlig atypisk i sit format i forhold til de vanlige 640 x 360, som Nokia benytter i sine Smartphones. I og med skærmen ikke er større, end den er, får Nokia E6 en skarphed (ppi), der svarer til det, iPhone 4 har (326 ppi). Nokia E6 har den absolut skarpeste skærm af alle Nokia telefoner, men farverne er ikke så flotte som dem med AMOLED skærme.
Touch skærmen er af den capacitive type, der giver en let og lækker touch funktion. Man kan måske diskutere, hvor nyttig en touch skærm er på en telefon som E6, dels på grund af størrelsen på skærmen men også fordi man jo altid tidligere har kunnet betjene denne type telefoner ganske godt uden touch. Vi var også noget skeptiske, da vi startede denne test, men det viste sig hurtigt, at touch skærmen giver en række fordele, om end man meget langt hen ad vejen helt kan betjene telefonen uden brug af touch.
![]() |
![]() |
Ganske skarp skærm | En af 4 homescreens |
Vi fandt det ganske praktisk, at man kan ”swirpe” gennem de forskellige homescreens og få ekstra knapper op, alt efter hvad man er i gang med. Størrelsen af skærmen sætter dog en del begrænsninger i brugen af touch skærmen, og det kan altså ingen- lunde sammenlignes med en almindlig touch telefon med 3,2” skærm eller endnu større. Skærmstørrelsen har naturligvis også indflydelse på en række andre ting, som vi vender tilbage til.
![]() |
De enkelte knapper er buede |
Tastatur muligheden på skærmen er der ikke, og det er nok også ret ligegyldigt, når E6 har et så godt fysisk QWERTY tastatur, som den har. Knapperne er afrundede, så de er højest på midten og med et fuldt dansk tastatur (ÆØÅ som dedikerede knapper). Feedbacket, når man trykker, er perfekt, ja faktisk er det kun størrelsen af de enkelte knapper, vi kunne have ønsket os lidt større, for 6 x 5 millimeter er altså lige det mindste – og mindre end dem, forgængeren havde. Men vi kunne dog opnå en ganske fin skrive hastighed efter lidt øvelse, og hastigheden blev ca. som på en touch telefon med store knapper.
![]() |
![]() |
Godt tastatur, men det kunne være større | Tastatur i mørke |
Joypadden er præcis og behagelig at bruge, og selv om vi ikke brugte genvejs knapperne lige meget, er de nu meget rare at have med, når alt kommer til alt.
Historisk set har E-serie mobiler, der jo typisk er tiltænkt forretnings manden (eller kvinden), altid været rigtig godt udstyret med muligheder for forbindelser til omverdenen. Det er E6 også, og faktisk sætter den nye standarder i denne klasse for, hvor mange af disse muligheder man kan proppe i en mobil. E6 har 4 GSM net med understøttelse af EDGE. Så har den ikke mindre end 5 mulige 3G net, med HSDPA hastighed på optil 10,2 Mbit og HSUPA på 2,0 Mbit. Dertil er der Wi-fi med b/g/n standarder, men muligheden for Wi-Fi router er desværre ikke tilstede.
Man har, ud over naturligvis USB 2.0 adgang, også Bluetoothe 3.0 med stereo profil samt USB on the go (et system så man kan sætte USB stick eller disk direkte til mobilen). Man burde altså være dækket rimeligt ind med en E6.
![]() |
Kameramenu |
Kameradelen er der kommet noget mere fokus på i disse modeller over de senere år. E72 havde et 5 Mpixel kamera, og E6 er nu oppe på at have et 8 Mpixel kamera. Det ser flot ud på papiret, men realiteterne er, at vi egentlig hellere ville have det gamle kamera, som sad i E72, frem for det nye vi finder i E6. Sagen er nemlig den, at der er brugt det samme kamera som i C7 og senest i X7, som vi har kritiseret en del for ikke at have autofokus.
Hvis man udelukkende ser på hastigheden, som kameraet er om at tage et foto, er det en fordel med et fastfokus system, som E6 har. Men billederne, man tager, bliver ikke nær så skarpe som med E72 selv med de flere Mpixel, som E6s kamera har.
Nuvel, vi gætter på, at hovedparten af de kunder, der køber E6, ikke køber den for at få en super kamera telefon, for så valgte de N8 i stedet for, så vi lader det blive ved dette.
Videodelen er for så vidt ok med 720p video med 25 billeder per sekund. De kraftige lysdioder er desuden en fin hjælp når man filmer i mørket. Der er også mulighed for at trække et video signal ud af E6, hvis man køber et videokabel der sælges som tilbehør.
![]() |
![]() |
Coveroversigt | Fin musikafspillermenu |
Musik skal der til, også selv om vi snakker business mobil, og Nokia E6 har en ganske god musik afspiller funktion. Der er både cover flow funktion, hvor man bladrer gennem de enkelte musik numre, forskellige sorterings muligheder, lys tilpasning funktion, herunder equalizer funktion, og endelig er der fra start masser af plads til at lægge musik på telefonen. Vores største anke i denne forbindelse er lyden ud af højtaleren. Den er nok høj men noget flad i det og bestemt ikke, som vi har set på mange andre Nokia mobiler. Jo, headsættet, der følger med, skal vi også lige nævne, at det er så ringe, at det nærmest burde forbydes at sælges med til noget der spiller musik.
![]() |
Musiktilpasning |
Nokia E6 er også udstyret med en ganske fin FM radio med RDS, som giver mulighed for at supplere musik biblioteket af medbragt musik.
Video afspiller delen er en af de bedste, vi har set på en Nokia. Den æder stort set alle tænkelige filer, Divx, Xvid og endda MKV format. Det hele kører fint, og vi oplevede ingen problemer med lyd ude af synk eller andre problemer, man kan opleve med den slags video filer. Men skærmens størrelse, på trods af den høje opløsning, er altså en fest stopper. Med knapt 2,5” gider de fleste altså ikke sidde og se en hel spillefilm eller lignende, det er simpelhent for småt.
Samme plade kunne vi spille, når det gælder GPS. Nokia er et af de firmaer, der har den bedste gratis navigations del med kort, der kan hentes ned over lande eller hele områder ganske kvit og frit, så man ikke er tvunget til at bruge det mobile netværk undervejs til at hente kort. Men igen er det størrelsen af skærmen, der gør, at, hvis man skal bruge GPS andet en den ene gang om året, man skal i et lejet sommerhus i den anden enden af landet, vil vi anbefale enten en stand alone løsning eller en mobil med en større skærm (gerne 3,5” eller derover).
![]() |
Galaxy S2 og E6 |
Nu vi har gang i de problemer, den lille skærm giver, så lad os bare få taget fat i det største problem, denne E6 har, og som nok vil betyde, at nogle fravælger en mobil som E6. Internet delen er urimelig ringe !! Dette er der flere grunde til. Ud over skærmens størrelse der gør, at tekst er meget småt, så kan man heller ikke udnytte touch funktionen, der ellers skulle være et plus, særligt godt. Man kan dårligt zoome ud og ind på websider, fordi skærmen er så lille. Dertil skal lægges at Nokias browser ikke hverken er særlig hurtig eller lækkert lavet som andre browsere, vi kender, samt at den rå datakraft i E6 er ret beskeden. Resultatet er, at vi får en mobil, som vi hverken har lyst eller tålmodighed til at surfe på nettet med. Skal man bare slå en adresse eller et telefon nummer op på Kraks eller lignende en gang i mellem, kan det gå, men går du på nettet mere end det, så find en anden mobil.
![]() |
Programmenu |
Nokia har længe (også for længe) levet højt på, at deres styresystem kunne afvikles med færre data kræfter end andre systemer. Tog man fx en Windows telefon og en Symbian telefon for 5 år siden, ja, så kunne Nokiaen fint virke med noget mindre CPU end Windows mobilen. Men tingene er gået rigtig hurtigt de sidste par år med hensyn til datakræfter i mobiler, og her halter Nokia altså gevaldigt efter. Nokia E6 har en 680 MHz CPU, dog med Grafik accelerator, og 256 MB RAM. Det er i bedste fald 25% af, hvad de kraftigste nye mobiler har at byde på, fx Galaxy S2, og selv om det til en hvis grad hjælper med et styresystem, der er veloptimeret, så kan E6 altså bare ikke følge med.
![]() |
![]() |
Homescreen 2 | Kontormenu |
Hvor meget dette betyder for den enkelte bruger, er naturligvis meget forskelligt, for nogen vil det ikke spille den store rolle, mens andre vil de føle, at en telefon som E6 og andre Nokia mobiler med Symbian Anne om bord er alt for sløve at arbejde med. Det er specielt ved de krævende discipliner som surfing på nettet, avancerede 3D spil osv., at forskellen er størst.
Nokia E6 har Symbian Anne som styresystem, og det vil vi ikke gå så meget i dybden med i denne test men henvise til vores test af Nokia X6, der var den første mobil, vi testede med dette styresystem, og der gjorde vi lidt mere ud af Symbian Anne (du finder en genvej til X6 testen nederst i denne test). Vi vil dog ikke undlade at berette, at selv om Symbian officielt skal udfases over en årrække og ikke matcher iOS på iPhone eller Android, så er det altså stadigvæk et system, som mange er glade for, og som der stadigvæk bliver solgt mobiler med. Specielt hvis man tidligere har brugt telefoner fra Nokias E-serie, vil et skifte til en ny model ske uden de store problemer.
![]() |
![]() |
Homescreen 1 | Widgetstyring |
I og med Nokia E6 og de tidligere modeller i E-serien alle er lavet med henblik på professionelle brugere, er der ikke en finger at sætte på mail delen, kalender delen eller mulighed for at arbejde undervejs med dokumenter eller regneark. Det er som vanligt lige i skabet, og disse ting bliver værdsat af typiske købere af en mobil som E6.
![]() |
![]() |
QuickOffice | God kelenderdel |
En anden ting, der med sikkerhed bliver værdsat, er den gode batteri tid. E6 har dels et batteri på 1500 mAh, der er rimeligt stort for en sådan mobil, men der udover er E6 også rigtig god til at spare på strømmen. En lille skærm, en CPU der ikke er super hurtig osv. Det er vores opfattelse, at bruger man en E6 meget i løbet af en dag, så er der stadigvæk godt med strøm på sent om aftenen. Ja, det skulle ikke undre os, om de fleste brugere let kan holde den kørende 2 dage eller mere per opladning. I en tid hvor det desværre oftere er reglen end undtagelsen, at mobilen er flad i løbet af en dag, er det bestemt et plus i bogen for Nokia E6, at den kan holde strøm så fint.
Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Nokia E6-00 pt. koster 2.595 kr.
![]() |
I alt 75%
Ting vi godt kan lide:
Flot design med en lækker byggekvalitet i rustfrit stål.
Meget høj skærm opløsning.
Touchskærm med yderskærm i det stærke Gorilla Glass.
Godt tastatur og god joypad.
Meget fin net dækning med hele 5 mulige 3G net.
Fin musik afspiller og FM radio med RDS.
Aktiv støjreduktion via ekstra mikrofon.
Tv udgang (men kræver tilkøb af kabel).
Fin batteri standby.
Ting vi er mindre glade for:
Størrelsen på skærmen (trækker ned på mange funktioner).
Internet oplevelsen.
Fastfokus kamera.
680 MHz CPU og 256 MB RAM, er ikke meget nu og dage.
Symbian Anne er ikke på samme nivau som iOS og Android.
Lader med rundt ladestik.
Konklusion:
Nokia E6 handler meget om, hvordan man ser på sin mobil og sit behov. Der er ingen tvivl om, at E6 kan ikke måle sig med iPhone 4, Galaxy S2, Sensation osv. Der er flere ting, E6 ikke gør lige så godt som andre, og der er endda ting, hvor den er tæt på at være ubrugelig. Dette trækker naturligvis ned i vores karakter. Men er du til denne type mobil og ikke har det store behov for at surfe på nettet eller bruge GPS på din mobil, ja så kan du roligt lægge 10-15 % oven i vores karakter, for så er der ikke mange andre mobiler, der kan matche E6.
Med andre ord - i sin klasse er Nokia E6 noget af det bedste, man kan købe med lækkert design, super kvalitet osv. Men holder du den op mod high-end smartphones med store touchskærme, så vil E6 altid trække det korteste strå.
Vi synes det er dejligt at se, at selv om Nokia måske nok er presset i øjeblikket, at de stadigvæk har mod til at lave niche mobiltelefoner, der er af så høj kvalitet som E6 er, og E6 er en værdig afløser til at løfte arven fra E72.
Derfor mener vi også, at besøger du din lokale mobil shop, bør du se og prøve denne mobil, også selv om den måske ikke lige er mobilen for dig, for lækker er og bliver E6 altså både at se på og røre ved.
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.