Af og til kommer der mobiler, der ændrer om ikke verden så i hvert tilfælde mobil verdenen. Nu tænker mange nok iPhone, og ja, det gælder også for dem, men denne gang er det Sony Ericssons super populære mini Android telefoner, vi skal kigge på. Ingen andre havde lavet en så lille og fix telefon, som Sony Ericsson præsenterede tilbage i 2010, der hed Xperia X10 mini. Den kunne de basale ting, en mobil skal kunne, men det helt store salgsargument var den super lille størrelse og den lave pris. Nederst i denne test finder du link til vores test af telefonen. Den var så succesfuld, at Sony Ericsson ret hurtigt fik lavet en ”pro” udgave med et slide tastatur i samme lille form. Den har vi brugt til lidt billeder for at illustrere nogle af de ændringer, der er sket i forhold til den nye, der bare hedder Xperia Mini. Ikke mere udenomssnak, lad os komme i gang med at teste en mobil der kun af ydre er en mini model.
![]() |
![]() |
Xperia Mini ved siden af tændstikæsken | Samsung Galaxy SII ved siden af Xperia Mini |
![]() |
![]() |
Fint tilbehør medfølger |
Xperia Mini Pro og Xperia Mini |
Her på redaktion tester vi jo en del telefoner i løbet af et år, og ikke alle får som sådan smilet frem på samme måde, som når man får Xperia Mini i hånden og starter den op. Det er (uden at vi dog helt kan forklare hvorfor) en telefon man bliver glad for at få i hånden. Måske er det den lille og ret atypiske form, mobilen har, måske er det måden, man navigerer rundt i den på, vi ved det ikke, men vi bliver bare i godt humør af at sidde med den og bruge den.
Dette er bestemt ikke et lille kompliment, for efterhånden minder rigtig mange mobiler om hinanden og er svære at skelne i mellem, ja selv softwaren er jo grundlæggende meget ens, når vi taler Android, og her skal Sony Ericsson altså have vores respekt for nu for anden gang at bevise, at det sagtens kan lade sig gøre at lave en Android telefon som ingen andre.
Designmæssigt er der sket en række ændringer i forhold til forgængeren, hvilket til dels også hænger samme med, at der er ganske meget ny hardware. Designet er dog ikke mere ændret, end at man tydeligt genkender Xperia Mini som en afløser for Xperia X10 mini.
![]() |
Xperia Mini er ikke tynd |
![]() |
![]() |
Højre side af Xperia Mini |
Fysisk knap i midten |
Under skærmen er der ændret på de blanke fysiske krom knapper. Nu er det kun home knappen i midten, der er fysisk, de to andre er touch knapper.
På venstre side findes ingen stik eller knapper overhovedet. På højre side er der derimod både volumen knapper i toppen samt en dedikeret kamera knap i bunden. Knapperne er tilpas store, og faktisk er det lidt tankevækkende, at vi lige har testet Sony Ericssons Arc S, der er en meget større fysisk mobil telefon men har noget mindre knapper end denne Xperia Mini.
I bunden finder vi en klap, bag hvilken telefonens Micro USB stik sidder placeret, en mikrofon, en anordning til at sætte en strop i mobilen samt telefonens 3,5 mm Jackstik - i store træk som det vi kender fra X10 mini.
![]() |
![]() |
Bunden med ladestik |
Toppen |
I toppen er der telefonens tænd/sluk/dvale knap, en status diode der blandt andet lyser under opladning samt en lille mikrofon til det som Sony Ericsson kalder ”Noise Shield”, som er et system, der reducerer baggrundsstøj.
Bagsiden er, som det vi kender fra fx X10 Mini, et stort buet cover der går fra den ene side henover bagsiden og over til den anden side. Standartsider, der i den sorte udgave, vi har til test, er sort cover med en gummiagtigt overflade. Den kan som tidligere nævnt skiftets ud med et af de to andre cover, der følger med. På bagsiden er der naturligvis et kamera, en lys diode samt telefonens udvendige højtaler, der spiller forbavsende højt og klart.
![]() |
![]() |
Bagsiden af Xperia Mini |
Xperia Mini uden bagsidecover |
Vi vender tilbage til fronten, hvor vi skal kigge på skærmen, hvor der virkelig er sket en positiv ændring. Væk er den gamle 2,55” skærm med lav opløsning og mindre præcis touch oplevelse, og i stedet er der kommet en rigtig fin 3,0” (64 x 42 mm) LED-backlit LCD skærm. På papiret lyder 0,45” i difference ikke af meget, men faktisk er skærmen øget med 33% i forhold til X10 Mini, hvilket bestemt gør en stor forskel i praksis. Men her stopper det ikke. Opløsningen var et af de problemer, vi havde med X10 Mini, for med 240x320 pixel var der mange Apps, man slet ikke kunne afvikle, fordi de var lavet til en højere opløsning. På Xperia Mini er opløsningen kommet op på 320x480, og ud over det er der dobbelt så mange pixel, så problemet med Apps, der ikke kan afvikles på grund af opløsning, er kraftigt reduceret. PPI tallet (pixel tætheden) er oppe på 192 PPI, hvilket er ca. det samme, som vi ser på de store og dyre high-end modeller som Galaxy S2 osv.
![]() |
Xperia Mini og Samsung Galaxy SII |
En anden positiv ting er capacitive touch. Når vi sidder med den gamle X10 (pro udgave), så er der en himmel vid forskel på det touch, og så det vi ser på den nye Xperia Mini. Her kører alting super let, lækkert og med multitouch, der kan bruges til noget.
En større skærm gavner naturligvis også, når man skal skrive på det virtuelle tastatur. Som på de store modeller er der i lodret numerisk tastatur, hvilket vi foretrækker, samt et QWERTY tastatur, der dog bliver for lille til vores fingre. Bedre går det, når man drejer telefonen om i vandret position, hvor QWERTY tastaturet bedre kommer til sin ret.
![]() |
![]() |
Nummerisk tastatur |
QWERTY-tastatur |
Skrivesystemet virker fint, men vi kan ikke helt opnå samme skrive hastigheder på Xperia Mini, som vi kan på de store mobiler. Skriver man meget og gerne vil have en lille mobil, vil ”Pro” udgaven med slå-ud tastatur være en oplagt mulighed. Den kommer der senere en test af på denne side.
Selv om Xperia hverken er stor eller dyr, er der alt, hvad vi forventer, en moderne high-end telefon skal have af forbindelser. Det vil sige 4 GSM net med EDGE, 3 styk 3G net med HSDPA hastighed på op til 7,2 Mbit samt Wi-Fi med DLNA og Wi-Fi router funktion. Der er også bluetooth, men her er det dog stadigvæk 2.1 udgaven og ikke den sidste nye 3.0 udgave, der er tilgængelig.
![]() |
![]() |
Indstillingsmenu |
Forbindelsesmenu |
Alt i alt er det ganske udmærket.
Hvad der så i den grad også er udmærket, ja faktisk imponerende, er de kræfter, den lille Xperia Mini er i besiddelse af. Vi har som tidligere nævnt en ældre Xperia mini Pro udgave, som vi har taget frem og brugt til at sammenligne med den nye Xperia Mini. Den er, som den var, da den kom på markedet, med Android 1.6 og altså ikke opdateret til 2.1, som blev muligt på et senere tidspunkt. Den havde en 600 MHz CPU, og når vi kører vores benchmark program (Quadrant), så får vi en score på knapt 500 point. Kører vi samme benchmark på Xperia Mini, får vi 1500+ point (en enkelt gang var vi helt oppe på 1700 point).
![]() |
Flot benchmark-test |
Dette kommer i den grad bag på os, for nok havde vi ventet, at den nye var blevet hurtigere, men hele 3 gange hurtigere og benchmark score på optil det samme som Arc S scorer, det er ovenud imponerende. En del af forklaringen er naturligvis i forhold til Arc S, at jo højere opløsning desto mere processor kraft kræver det, og Arc S har ca. dobbelt så mange pixel på sin skærm. Men i praksis er den lille Xperia mini altså rigtig hurtig at bruge, og det gælder både i menuerne, i spil og ikke mindst på nettet, hvor der faktisk er rigeligt med kræfter til at se flash video – det er rigtig godt. Med til historien hører, at det nu er en 1 GHz CPU samt 512 MB RAM der findes i den lille mobil samt 320 MB intern hukommelse samt et 2 GB hukommelsekort.
Det er altså et lille kraftværk, vi har med at gøre i denne Xperia Mini i forhold til forgængeren, og det kan vi kun klappe i vores hænder over.
![]() |
![]() |
Kameramenu |
Kameraindstillingsmenu |
Kamera delen er som sådan udmærket. Der er tale om et 5 Mpixel kamera med auto fokus, hjælpe lys fra en diode lampe og en fysisk kameraknap på siden. Softwaren er fin og logisk at navigere rundt i og giver muligheder for ting som geo tagging, ansigt og smil genkending samt billede stabilisator.
Billeder, som Xperia Mini tager, er skarpe og med gode farver, men vi oplevede til tider mere billede-støj, end rimeligt er, og det trækker altså samlet set lidt ned.
Video optageren har nydt godt af de ekstra kræfter, som Xperia Mini har i ”motor rummet”, og det betyder, at den lille telefon nu skyder video i HD (720i) og det med 30 billeder pr sekund. Kvaliteten er som på mange dyre high-end modeller, men vi savner forsat video stabilisator, der kan gøre det at skyde en lille video film meget mere roligt at se på.
![]() |
![]() |
Google Maps navigering |
Sony Ericsson har som sine store brødre også GPS med understøttelse af A-GPS. I og med Xperia Mini er en Android telefon, er der adgang til Google Maps og deres udmærkede navigerings program, hvilket er gratis at bruge. Derfor giver det ikke meget mening, at der er et tilsvarende system, der ligeledes er baseret på kort data, der skal komme ned løbende over mobilnettet. Sony Ericsson løsningen hedder Wisepilot, og er modsat Google maps ikke gratis. En dag koster 1.49€, en måned 5.95€ osv. Havde det været en løsning, hvor man kunne købe kort ned og gemme på enheden, som vi ser fra Navigon eller Garmin, som begge kan købes på Android Marked, så var det noget andet, men denne løsning med Wisepilot er altså ret uinteressant, når Goggle har en tilsvarende gratis løsning. Men selv om Xperia Mini altså kan det samme som fx Arc S, så vil vi på ingen måde sammenligne de to mobilers præstationer på det område. Med en lille 3” skærm må GPS anses som en nødløsning, hvis man er i bil, og er egentlig kun brugbart på gå ben i en fremmed by.
![]() |
![]() |
Musikafspiller |
Musikoversigt |
Musik afspilleren i Xperia Mini får tommelfingeren op. Lyden er ganske udmærket, hvis man sætter et par ordentlige høre bøffer på i stedet for det medleverede headsæt, og lyden ud af bagside højtaleren er også ganske høj og god. Der udover glæder det os, at Sony Ericsson har formået at køre hjørneknapperne fra hovedmenuen videre i toppen, så man således har en knap i hvert hjørne udover de almindelige knapper midt på telefonen. Er man til musik, kunne man, ud over et bedre sæt høre bøffer, nok godt bestille et lidt større hukommelse kort, for 2 GB rækker altså ikke ret langt, og da slet ikke hvis man også optager video og skyder fotos.
![]() |
![]() |
Musiktilpasning |
Fin FM-radio |
Muligheden er der også for at høre FM radio og det naturligvis med RDS funktion, så man kan se hvilke kanaler, man hører.
Video afspilnings delen imponerer ikke på samme måde som musik delen. Dette hænger sammen med den lille skærm, der hurtigt bliver ”træls” at se på. Der udover har video afspilleren ingen understøttelse af divx codex, så man må enten finde en divx player på Android marked, eller konvertere sine film til et af de codex, som den æder. Kræfterne er der dog bestemt til at kunne afspille disse film.
![]() |
![]() |
Webside |
Streaming af DR.nu |
Xperia Mini er både rimelig hurtig på nettet, og man kan bruge Multitouch til at zoome ind og ud. Den større skærm og højere pixel bærer naturligvis også en god del af æren for denne meget bedre oplevelse. Træerne gror dog ikke ind i himlen, for Xperia Mini har selv med en 3” skærm et stykke vej op til den oplevelse, vi får på mobiler med større skærme og endnu højere opløsninger, men så er disse mobiler også noget dyrere end Xperia Mini. For os fungerer web oplevelsen fint til lige hurtigt at besøge et par websider (helst tilpasset mobiltelefoner) men surfe i længere tid - det dur den nu ikke rigtig til.
![]() |
![]() |
Homescreen med widgets |
4 mulige genveje i hvert hjørne |
Styresystemet og navnlig Sony Ericssons evne til at tilpasse dette til en lille mobil er det næste, vi skal kigge på. De fleste, der har prøvet forskellige Android telefoner, ved, at producenterne lægger forskellige skin (overbygning) på Android grundsystem. Det gør Sony Ericsson også, men lige på deres Mini mobiler har de efter vores mening lavet en lille geni streg. Ingen andre har fundet på at lave knapper i hvert hjørne, således at selv en lille touch skærm kan bruges. Det fandt Sony Ericsson på i den første mini Android telefon, X10 Mini, og det er siden hen blevet yderligere forbedret. Det er ikke altid, at forbedringer behøver at være voldsomt komplicerede for at være ganske nyttige, hvilket vi ser et tydeligt eksempel på i Xperia Mini. De 4 hjørne knapper er nu udbygget, så der kan ligge op til 4 genveje i hvert hjørne. Det er super smart og praktisk, og på hvilke andre mobiler kan du have op til 16 genveje + widgets liggende på skærmen ?
![]() |
![]() |
Plads til widgets |
Oversigtsmenu |
Der udover kører Xperia Mini med Android 2.3.4, som er et af de sidste nye udgaver fra Android, og man har altså ikke de samme store problemer, som forgængeren havde fra start med en dybt forældet Android udgave.
Som på alle andre Android mobiler er mail- og kalender delen ganske udmærket, og der er altid mulighed for at hente et ton af Apps fra Android Marked. Her glæder vi os over, at vi som med forgængeren ikke på forhånd er udelukket fra en masse Apps, fordi opløsning var så lav. Dette er ikke et issue mere.
![]() |
![]() |
Det nye Android Marked |
Mange flere mulige apps |
Batteriet skal vi også lige have med. Android mobiler er berømte for at sluge meget strøm og have en ret kort standby tid. Dette gjorde sig bestemt gældende med X10 mini, som kun havde et 950 mAh batteri. Heldigvis er der kommet et noget kraftigere batteri i Xperia Mini, som er på 1200 mAh, og det holder faktisk rimeligt. Den relative lille skærm hjælper en del, og det gør de nye Android udgaver også. Vi mener ikke, det er urealistisk at få et par døgn ud af Xperia Mini, såfremt man ikke bruger de meget strømkrævende ting meget.
Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Sony Ericsson Xperia Mini pt. koster 1.317 kr.
![]() |
Fornem mini-telefon |
I alt 95%
Ting vi er glade for:
Super kompakt telefon – vidst verdens mindste smartphone.
Kraftigt forbedret skærm (størrelse, opløsning og touch).
Alt i forbindelser.
Rimeligt kamera og video i HD.
Wi-Fi med DLNA og router funktion.
1 GHz CPU med god fart i.
GPS med de muligheder det bringer.
Fin musikafspiller og FM radio.
Webbrowseren er kraftigt forbedret. (Adobe flash 10.3)
Rimeligt batteri på 1200 mAh ( i forhold til størrelsen).
Ekstra bagside cover med.
Kanon pris.
Ting vi er mindre glade for:
Skærmen på 3” kan være en ”feststopper” i flere sammenhæng.
Konklusion:
Der kan vist ikke være meget tvivl om, at Xperia Mini er en rigtig, rigtig positiv oplevelse i vores øjne. Den er blevet meget bedre end forgængeren, og faktisk er stort set alle de forbehold og ting, der trak ned i X10 Mini, blevet ændret til det bedre – Flot Sony Ericsson.
Vi kan kun komme i tanke om en eneste ting, der kan være en ”deal braker” ved denne telefon, og det er skærmens størrelse. Det er og bliver ikke det samme som en stor 4 eller 4,3” skærm at bruge den lille 3” Xperia Mini. Sony Ericsson har gjort, hvad de kunne, for at man stadigvæk får en rigtig god oplevelse med en lille skærm, men det samme – det bliver det aldrig. Men det trækker altså ikke ned i denne test, for man kan ikke lave en mini telefon og så have en stor skærm, det strider ganske simpelt mod naturlovene.
Den høje karakter, som er en af de højeste, vi har givet i år, skal ses i lyset af, at Xperia Mini er blevet en rigtig lille kraftkarl med alt, hvad vi forventer af en high end smartphone - men til en pris som absolut ligger i nærheden af, hvad vi betegner som et røver køb. I skrivende stund kan Xperia Mini købes til priser fra 1500,- kr uden abo og op, og det er altså rigtig meget telefon for pengende. Hvis X10 mini blev et hit i sin tid, tør vi slet ikke tænke på, hvor vidt Sony Ericsson kan drive det med denne lille Xperia Mini – Super !!!
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.
![]() Sony Ericsson XPERIA X10 mini test |
![]() HTC Wildfire S test |
![]() Sony Ericsson Xperia Mini Pro test |