Amerikanske Motorola har officielt været væk fra det danske marked i en periode. Det er nu endelig slut, og Motorola kommer tilbage i fin form med en række spændende produkter. Vi har tidligere testet Motorola Atrix (som det første danske medie), og denne gang er det den absolut spændende RAZR, som vi skal kigge på. En bedre mobil at komme tilbage på markedet med har vi svært ved at forestille os, når man tænker på de mange populære klap telefoner, Motorola tidligere har lavet, der netop også bar navnet RAZR. Om den nye touch udgave med Android styresystem så kan leve op til navnet, ja det agter vi at finde ud af i denne test – god læse lyst.
![]() |
![]() |
RAZR ved siden af tændstikæsken | Samsung Galaxy S2 ved siden af RAZR |
![]() |
Æske og indhold |
![]() |
7 mm er virkelig meget tyndt |
Motorola RAZR er velbygget, det er man slet ikke i tvivl om, når man sidder med den i hånden. Selv om sidepanelerne er i plast, så er der en metal ramme inden i, der sammen med en bagside i kevlar gør mobilen utrolig stiv og stærk. Dårligt er det heller ikke, at Motorola har givet RAZR en beskyttelse, så den kan tåle lidt regnvejr, eller hvis man skulle spille lidt kaffe eller cola på den. En håndværker mobil er der dog ikke tale om.
Designet er nydeligt, og specielt bliver den super tynde profil og kevlar bagside let bemærket af andre, der ser mobilen. Forsiden er mere anonym, og kunne i princippet lige så godt have været en mobil fra en hvilken som helst anden producent, hvis ikke lige det var fordi, der var et stort metal område i toppen, hvorpå der stod ”Motorola”.
Men lad os se hvor Motorola har placeret de forskellige ting på RAZR. Fronten er helt af glas og heldigvis af den super stærke og rimelig ridsefri type fra Gorilla Glass.
![]() |
![]() |
Toppen af bagsiden er hævet |
I toppen finder vi det omtalte metal logo og lige derunder en sprække, bag hvilken mobilens samtale højtaler befinder sig. Derunder i venstre side har vi div. sensorer plus en lille status diode. Til højre har vi et 1,3 Mpixel kamera.
Under skærmen har vi 4 touch knapper samt mobilens samtale mikrofon.
På venstre side finder vi en bred gummi klap, der skjuler både en holder til simkort samt en holder til MicroSD kort, hvis man skulle få brug for ekstra lager plads.
På højre side er der øverst mobilens tænd/sluk/dvale knap samt en volumen knap. For disse knapper gælder det, at de er relativ små og ikke nemme at ramme, uden man kigger efter – i hvert tilfælde den første tid, man bruger RAZR.
I toppen er der et område med gummi overflade, hvor man finder jackstik, Micro USB stik samt Micro HDMI stik.
![]() |
![]() |
Stik i toppen af RAZR |
Bagsiden med kevlar |
Bagsiden er så absolut det sted, hvor RAZR skiller sig mest ud fra andre mobiler. Der er tale om en fast bagside som ikke kan åbnes. Det meste af bagsiden er dækket af kevlar, som har fået en mat og gummiagtig overflade, der giver et rigtig godt greb i mobilen. I toppen, hvor mobilen er tykkest, er der kamera med lys diode samt telefonens udvendige højtaler og mikrofon til video optagelser. I den modsatte ende er der endnu en mikrofon der benyttes sammen med den aktive støjreduktions-funktion, som RAZR er udstyret med.
Tilbage til forsiden hvor vi skal kigge lidt på den skærm som sidder i RAZR. Der er tale om en 4,3” skærm ( 95x 53 mm ). Skærmen er af Super AMOLED typen, som vi kender fra fx Galaxy S. Dermed er farverne super flotte, og den sorte farve er virkelig sort. Kontrasten er dog ikke helt så stor, som det vi så i Galaxy S2. Netop Samsungs Galaxy S2 er en udmærket mobil at sammenligne RAZR med, og det vil vi gøre flere gange i denne test. Opløsningen på 540x960 er en højere pixel opløsning, end den vi finder på Galaxy S2, der må nøjes med 480x800 pixel. Men Galaxy S2 har et es oppe i ærmet, da den har fået den nye Super AMOLED plus skærm. Plusset dækker over, at modsat den første Super AMOLED skærm har plus udgaven 3 sub-pixel per pixel, hvor RAZR og Galaxy S kun har 2 subpixel.
![]() |
Galaxy S2 til venstre - meget små forskelle |
Dermed er der faktisk et skarpere billede på Galaxy S2 end på RAZR, selv om denne har flere pixel. Men man skal stå med dem begge ved siden af hinanden og med et godt sammenlignings billede for at bemærke det. Betragtningsvinklen er ganske udmærket, og det samme er lysstyrken, om end her er Galaxy S2 også et mulehår bedre end RAZR.
Skærmen har naturligvis understøttelse af multitouch, og det capacitive touch er præcist og velfungerende.
Når man skal skrive på RAZR, så er det naturligvis via et virtuelt tastatur. Det, vi finder på RAZR, er det første, vi har set, der har sort baggrunds farve. Knapperne er naturligvis rimelig store, og der er både ordbog og mulighed for swype. Men der er ikke nogen mulighed for numerisk eller telefon tastatur, hvilket skuffer lidt. Til gengæld er det fint, at der ligger tal som sekundære knapper i øverste linje.
![]() |
![]() |
Fint stort tastatur |
Tastatur i bredformat |
Tastatur muligheder er der masser af, når vi snakker Android, og derfor er problemet med et sort tastatur eller telefon tastatur ikke større, end man bare kan hente et andet tastatur ned fra Android marked.
Når vi snakker forbindelser, er Motorola RAZR naturligvis spækket med de forbindelser, man forventer, at en high-end mobil anno 2011 skal have. Der er 4 GSM net med EDGE understøttelse og også 4 styk 3G net med understøttelse af HSDPA på hastigheder på op til 14,4 Mbit. Dertil et dual band (2,4 + 5 GHz ) Wi-Fi med understøttelse af Wi-Fi router funktion og DNLA.
![]() |
Forbindelsesmenu |
Der er naturligvis også USB mulighed via det medleverede datakabel, og derud over er RAZR, som den første mobil vi har testet, udstyret med den nye Bluetooth 4.0, der blandt andet betyder, at bluetooth delen bruger markant mindre strøm, når den er tændt.
Til at drive RAZR har Motorola valgt en dual-core løsning på 1,2 GHz. Det er som sådan udmærket og i den hurtige ende af skalaen, men der findes dual-core mobiler med højere clock frekvens samt vi står på trapperne af Quad-core mobiler, der rammer markederne først i det nye år. Når vi tester RAZR med vores måle benchmark test, så scorer den 2500 point, hvilket er en del ringere end de op til 3500 point, vi har set Galaxy S2 score med samme nye Android udgave. En del af forklaringen ligger naturligvis i, at RAZR har en højere skærmopløsning end Galaxy S2, hvilket naturligvis kræver flere kræfter. Men alligevel undrer det os, at der er denne forskel, og selv om menuerne virker hurtige nok, så er der ”lag” (små hak), både når man scroller i browseren, og når man forstørrer et foto op i galleriet med 2 fingre – det er altså ikke godt nok i en mobil i denne klasse.
![]() |
Benchmark-score |
Problemet kan ikke skyldes den mængde RAM, der er tilgængelig i RAZR, for den er 1 GB ligesom i fx Galaxy S2, og derud over er der en intern lagerplads på 16 GB. Der må være tale om, at softwaren i galleriet (der er Motorolas eget design) og i browseren bare ikke er godt nok optimeret – og det er rigtig ærgerligt. (Vi kan dog håbe, at det bliver opdateret snarest muligt.)
Kameradelen er vi som sådan rimelig tilfredse med, men vi har bestemt set bedre. Det er smart nok, at man fra låse skærmen kan åbne kameraet direkte – det sparer tid, når man hurtigt skal finde mobilen frem fra lommen og snuppe et billede. Men kvaliteten på de 8 Mpixel billeder er bare ikke helt så skarpe eller med lige så flotte farver, som vi har set i flere af de andre 8 Mpixel kameraer.
![]() |
![]() |
Kameramenu |
Indstillingsmuligheder |
Selve kamera menuen er der ikke så meget at sætte en finger på. Man har let adgang til at foretage hurtig justering via vandret menu der trækkes ind fra venstre. Autofokussen er ikke super hurtig, men den er af typen, der kontinuerligt stiller skarpt og derved begrænser den tid, der går, når man vil tage et foto.
Et par små finurligheder er der også ved dette kamera. Det et af de kameraer, der er bedst til at tage makro fotos. Helt ned i en afstand af 10 cm formår autofokussen at stille skarpt – det er ganske flot. Derud over kan man styre med touch fokus, hvor i billedet der skal stilles skarpt, ligesom der er mulighed for både billede stabilisator, ansigt genkendning og naturligvis geo-tagging.
![]() |
Videooptager |
Video delen er også rimeligt med fremme. Der er tale om video i full HD altså 1920x 1080 og med 30 billeder per sekund. Som med kameraet lider den en smule af, at farverne ikke er helt så flotte, som det vi ellers har set. Men video kameraet er alligevel et af de bedste og mest brugbare, som vi har testet. Sagen er den, at det er den første mobil, vi har testet, hvor der er den indbyggede stabilisator del, vi har savnet i så mange andre mobiler. Det betyder, at man rent faktisk kan gå og filme og stadigvæk få et resultat, der er til at holde ud og se på, og står man stille, er alle de her små irriterende rystelser, der er så tydelige i full HD, væk, så billedet ser helt roligt ud. Ud over RAZR er der os bekendt kun den nye iPhone 4s, der også har indbygget video stabilisator. En anden ting, som måske er mindre nyttig men alligevel ganske sjov, er, at skruer man ned for opløsning til 720 x 480, så optager RAZR med 120 billeder i sekundet, hvilken kan være nyttigt, hvis man gerne vil optage noget og afspille det i slowmotion. Sluttelig er der forskellige indstillinger til at tilpasse optager lyden efter, som gør, at man bedre kan tilpasse den tilhørende lyd til det, man optager.
Dermed er RAZR den mobil telefon, vi har testet til dato, vi helst ville bruge til at optage video med.
![]() |
![]() |
Musikafspiller |
Musik afspilleren i RAZR er udmærket. Den er grafisk flot med coverflow, og musik kvaliteten, når man bruger headset, er udmærket og med mulighed for at tilpasse lydbillede med equalizer, sorrund og 3D-stereo. Derud over kan man styre musikken ude fra låse skærmen uden at skulle låse mobilen op – det finder vi også ganske praktisk.
Der er også mulighed for at af få en række info om den pågældende kunstner, man hører, og her tænker vi på biografi, fotos, musik video og evt. kommende koncerter. Alt sammen trækkes ned fra en stor database. Ok, det er kun kendte kunstnere, der er at finde, og ikke mange danske kunstnere er kendte nok til at komme i den database, men nevermind - det skal ses som en sjov ekstra mulighed og ikke mere.
![]() |
![]() |
Udvidet kunstnerinfo |
Musiktilpasning |
FM radio er desværre ikke med i RAZR, og det kan vi kun beklage.
Video delen er vi også udmærket tilfredse med. Først og fremmest er det jo en fornøjelse at se video på en 4,3” Super AMOLED skærm. Dernæst understøtter RAZR Divx og Xvid codex plus en masse andre, så man ikke behøver at konvertere sin video samling på divx format. Der er også et fint coverflow med billeder fra hver video, der gør det let at finde en video i modsætning til bare et navn. Sluttelig er der HDMI udgang, så man let kan overføre indhold til et TV via kabel. Skal vi sætte en finger nogen steder, må det være på de muligheder, der er i selve afspilleren for at tilpasse format og farver, som vi har set andre afspillere kan klare, men ok, det er ikke alt afgørende.
![]() |
![]() |
Coverflow med video |
Udmærket videoafspiller |
GPS delen er den næsten sædvanlige historie, når vi kigger på Android mobiler. Det virker, og det virker fint både med Google maps og navigation. På RAZR er der i forhold til tidligere understøttelse af den russiske Glonass system, men for os danskere er det ret ligegyldigt, med mindre man påregner at køre til Rusland.
Skal man uden for landets grænser og bruge RAZR til at navigere med, anbefaler vi, at man dropper Google navigation, der er baseret på mobildata løbende, og i stedet for køber et navigations program, fx Navigon eller TomTom og henter de kort ned man skal bruge hjemmefra. De koster omkring 300-400 kr. alt efter hvor mange kort, man vil have med.
![]() |
![]() |
Google Maps |
Google navigation |
Internet delen er en noget blandet oplevelse på RAZR. Vi kan naturligvis godt lide den store skærm med høj opløsning, der giver et godt overblik. Siderne loades også rimeligt hurtigt ind. Men vi har svært ved at leve med, at scroller man hurtigt ned, kommer de her små ”skak tern” ofte frem et øjeblik, fordi RAZR ikke kan følge med. Det kunne endda have gået, hvis det var medens man loader en side og scroller hurtigt ned, men når siden er loadet, så skal vi ikke se små tern ved hurtig scrolning. Som vi har været inde på, må det være i den browser der findes i RAZR, der er problemet. Det gør det bare lidt mindre ”smooth” at bruge, end fx det vi oplever på Galaxy S2.
![]() |
![]() |
Homescreen med widgets |
Programmenu |
I det hele taget har Motorola ændret en del på den Android oplevelse, vi havde med Atrix og så det, vi ser på RAZR – og godt for det. Motoblur var ikke vores kop te, det kan vi vidst godt bekende. På RAZR er det meget mere, som vi kender det fra andre Android mobiler, og med Gingerbread (2.3.5) kører det hele altså rigtig godt.
Naturligvis bruger Motorola deres egne designede ikoner og har da også Widgets, vi ikke finder andre steder, men alt i alt er det ikke sværere at skifte fra en Android mobil til RAZR end til alle mulige andre Android mobiler, og det tror vi er en god tilgang for Motorola
![]() |
![]() |
Smarte handlinger |
Indstilling af en begivenhed |
Derud over har Motorola lagt lidt specielle funktioner i RAZR, som vi heller ikke har set andre sted. Det starter allerede ved låse skærmen, hvor man naturligvis kan låse op, men man kan også slå lydløs profil til og fra samt gå direkte til kamera funktionen eller styre musik afspilleren, hvis denne er arkiveret. Når man kommer ind i program mappen, finder vi det, der hedder ”Smarte handlinger”, og det er faktisk rigtig smart. Her kan man programmere sin RAZR efter forskellige forhold. Fx hvis man er på arbejde, vil man måske have lyd for opkald meget lave, Wi-Fi til og bluetooth til. Placeringer, når man er på arbejde, kan så lægges ind, så RAZR ved, at når man er på denne position, skal den opføre sig efter arbejds-profilen. Ønsker man ikke at bruge GPS, kan det lægges ind ud fra tidspunkter. I det hele taget kan man programmere næsten alle tænkelige scenarier via dette system.
![]() |
![]() |
Eksempler på ting, man kan indstille |
QuickOffice |
Motorola har ikke opfundet den dybe tallerken, for vi har set noget liggende i app som ”Local”, men her er det kraftigt udbygget og med mange flere muligheder.
Ellers er der som altid i Android mobiler glimrende kalender del, mail klient der opfylder langt de flestes behov og også en udgave af Quick Office.
Batteriet skal også have et par ord med på vejen. Det er indbygget, så man ikke selv kan skifte det, og dermed er der ikke mulighed for at have et ekstra batteri med på rejsen. Men de1780 mAh slår faktisk bedre til, end vi havde regnet med. Bruger man meget sin RAZR, ja så kan den naturligvis køres ned på en dag, men det burde være muligt at nøjes med at lade hver anden dag, hvis man ikke bruger sin mobil meget. Det opnåede vi i hver tilfælde uden problemer i den tid, vi testede den.
Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Motorola RAZR pt. koster 3.990 kr.
![]() |
![]() |
Rimelig batterilevetid |
Motorolas bedste smartphone |
I alt 90 %
Ting vi er glade for:
Lækkert bygget med kevlar bagside.
Super tyndt design.
Stor flot Super AMOLED skærm med 960x540 pixel opløsning.
Dualcore CPU på 1,2 GHz og 1 GB ram.
Fin musik og video Afspiller
HDMI stik og dual WI-FI.
Vand afvisende (stænk sikker).
”Smarte handlinger” er faktisk rigtig brugbart.
Rimelig batteri tid.
Video med billede stabilisator og andre finurligheder.
Ting vi er mindre glade for:
RAZR er altså en stor og ikke mindst bred telefon.
Kamera delen er ikke helt på højde med andre 8 Mpixel kameraer.
Ind i billede galleri og til tider webbrowseren hakker i det.
Ingen FM radio.
Micro Sim burde ikke være nødvendigt i en så stor mobil.
Konklusion:
Vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at dette til dato er den bedste Motorola smartphone, vi har prøvet. Den kan stort set alt og gør det for det meste ganske godt. Der er nogle få steder, hvor vi føler, at RAZR ikke kan leve op til det, som fx. Galaxy S2 byder på, og derfor må den samlede karakter være en smule lavere.
Størrelsen kan være et problem. Vi havde problemer med at skrive med en hånd, og det vil de fleste nok have. Til gengæld er det en sublim bygge kvalitet, der bestemt overgår de fleste andre Android mobiler og i hvert tilfælde den meget plastikagtige Galaxy S2.
Vi finder det også godt, at Motorola har ofret energi på at prøve at beskytte mobilen bedst muligt mod fugt som regn og spildt kaffe – det har kostet mange mobiler livet gennem tiderne.
Det er glædeligt at Motorola endelig er tilbage på det danske marked for alvor, og flot at det sker med en sådan super telefon som RAZR, som bestemt er værd at tjekke nærmere ud, næste gang du kommer forbi en mobil forhandler.
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.
![]() Samsung Galaxy S 2 test |
![]() Motorola Atrix test |
![]() HTC Sensation test |