Mobilportalens Møffe
  • Forside
  • Nyheder
    • Mobiltelefoner
      • Apple
        • iPhone
        • iPhone 4
        • iPhone 4S
        • iPhone 5
        • iPhone 5S
        • iPhone 6/6 plus
        • iPhone 7
        • iPhone X
    • Tilbehør
      • Tablets
        • Medieafspillere
            Google
            • Hjem
            • Mobiltest.dk
            • Forside

            Mobilsider

             

            Apple iPhone 4S Test


            Skrevet af IDahm på mobil-forum.dk d. 02-04-2012
            Læs mere fra samme skribent...

            Da Iphone 4S blev lanceret, blev det gjort under overskriften den mest fantastiske Iphone til dato. Og jeg som er meget glad for Apples produkter blev selvfølgelig nød til at se om det virkelig var sandt, derfor blev min Iphone 4 skiftet ud med en 4S’er da den blev lanceret.

            Iphone 4S fås i 6 forskellige varianter. Sort eller hvid og med intern hukommelse på henholdsvis 16,32 el. 64 GB.

            Jeg valgte en sort med 32 gb plads, da dette passer fint til mit behov.

            A5 CPU
            I Iphone 4S finde vi Apples egen A5 processor, som er den samme som i deres Ipad 2. Denne nye chip har givet flere kræfter til Iphonen. Og selvom den foregående Iphone ikke er langsom. Så giver det en bedre oplevelse af telefonen og styresystemet i sin helhed.
             
            Retina Display
            Skærmen som satte nye standarder for mobil skærme, tilbage da Iphone 4 udkom, er stadig en af de bedste på markedet. Dog er der nu mange der er på samme niveau, samt over hvis man har andre præferencer når det kommer til andre farvegengivelser. Men der skal ikke herske tvivl om at Iphone 4 og 4S skærmen stadig er i toppen. Den står meget skarpt.

            Størrelsen på skærmen er 3,5”, hvilket må betragtes som en lille skærm efter dagens standarder. Og ser man den ved siden af nogle af de nye Androids, så ser den altså meget lille ud. Til gengæld har den en størrelse, hvor man sagtens kan nå ud i alle skærmens hjørne kun med en hånd. Så det er egentlig op til den enkelte, hvad man synes bedst om.

            Apple-iPhone-4s-2.jpg
            Galaxy S2 ved siden af iPhone 4S


            Designet
            Da Iphone 4 blev præsenteret var det et helt nyt design med glas på forsiden og bagsiden. Dette design var og er utrolig flot og smukt. Iphone 4S har ikke ændret design. Den eneste forskel er at knappen til “lydløs” er flyttet et par mm, men dette giver ingen forskel. Designet er stadig i en klasse for sig.
            Apple-iPhone-4s-6.jpg

            Dog skal det siges at Iphone 4/4S er utrolig skrøbelige. (Men hvad kan man forvente af glas). Derfor er det næsten et must, at bruge en eller anden form for beskyttelse. Heldigvis er der også rigtig mange muligheder at vælge imellem her, da man stort set kan købe iphone covers over alt. Desværre ødelægger disse ofte det meget flotte design. Så led efter det der lige passer til ens egen smag.

            Apple-iPhone-4s-9.jpg Apple-iPhone-4s-8.jpg Apple-iPhone-4s-4.jpg
            Apple-iPhone-4s-7.jpg Apple-iPhone-4s-10.jpg

            SIRI
            Siri er Apples nye personlige assistent, denne nye funktion var også et af de helt store argumenter da Iphone 4S blev præsenteret. Siri skulle hjælpe en i hverdagen. Man taler altså bare sine ønsker til iphonen og så klare Siri resten.

            Siri fungerer rigtig godt, selv med mit engelske med det sædvanlige danske accent.

            Problemet er bare at Siri ikke forstår dansk, og alle lokalitets funktionerne fungerer heller ikke i Danmark. Så indtil da er det ikke rigtig anvendeligt i Danmark.
            Om det kommer til Danmark er det vist kun Apple der kan svarer på.

            SIRI.jpg
            Siri kan ikke hjælpe med frokosten


            Facetime
            Facetime er Apples eget videotelefoni system. Dette blev måske ikke spået de helt store fremtids udsigter, da det blev lanceret. Men efter det findes til Ipod, Iphone, Ipad og Macs, vil jeg sige at der er nok enheder der understøtter det, til at det faktisk er meget brugbart. Personligt foretrækker jeg det klart fremfor Skype eller lignende, da kvaliteten er noget bedre. Både i brugervenlighed, men også i kvalitet. Dog er det afhængigt af at man er på WIFI, for at det kan fungerer. Dette er selvfølgelig en begrænsning, og endnu en af de situationer, hvor Apple har truffet valget, at man ikke vil have en dårlig oplevelse på grund af dårlig dataforbindelse. Men når man er på WIFI kører det bare.

            Og er man i en situation, som jeg selv, hvor man er meget væk fra familien derhjemme. Så er Facetime virkelig en god ting at have.

            Icloud
            Da iOS 5,0 blev introduceret var en af de største ting Icloud. Dette er Apples nyeste “Cloud” service. Hvor mange af ens ting ikke ligger lokalt, men på en server hos Apple, som så streamer det ud til ens enheder.

            Dette kan være synkronisering af ens kontakter, kalender, noter, påmindelser. Som nu foregår meget nemt via nettet og med det samme man ændre det på en af sine enheder. Funktionen har man hele tiden kunne opnå ved hjælp af f.eks. Google’s services som kontakpersoner, kalender osv. Men Apples fungerer bare lige tanden bedre. Dog kræver det at alle ens enheder er Apple og kan bruge Icloud, for Apple har ikke åbnet op for muligheden til at synkroniserer mellem Icloud og Google hvilket er meget skuffende. Så har man bare en Android telefon, som man vil have up to date med sin “Cloud” synkronisering så vil jeg anbefale at man bruger Googles løsninger på alle sine enheder. Det kører også OK på Apple enheder.

            Udover synkronisering mellem sine enheder byder Icloud også på noget Apple kalder “Documents in the sky”. Dette går kort fortalt ud på at documenter fra Apples egne programmer Pages (Teksbehandling), Numbers (Regneark), Keynote (Præsentation) ligeledes, som ved kontakter og lignende, gemmer dokumenterne i ens Icloud. Så hvis man laver en rettelse på sin Ipad, så retter den automatisk det samme dokument på ens Iphone. Dette fungerer fint og godt, men så længe det ikke arbejder sammen med sine dokumenter som er oprettet på ens Mac, så ser jeg det som næsten ubrugeligt i hverdagen. Det er trods alt stadig på et rigtig tastatur man får mest arbejde fra hånden. (Dette skulle dog blive klart i den kommende opdatering af MAC’s styrersytem.) Og det kan kun bruges sammen med Apples programmer, altså ikke sammen med f.eks Microsoft Word.

            Find my Iphone er et sporingssytem, hvor man kan se sine IOS enheder på et kort. Dette fungerer rigtig godt. Og man har i medierne kunne læse flere historier, hvor tyve er blevet snuppet på grund af denne mulighed. Glædelig funktion.

            Safari (Internet browser)
            En af de ting som IOS altid har manglet, og som stadig gør, er Flash. Flash som stadig bruges på mange hjemmesider, er og har altid været en stor del af nettet. Og denne del er altså en mangel fra IOS side. Grunden til at der ikke er Flash understøttelse i IOS produkterne er i følge Apple, at det ikke fungerer ordentligt på mobile enheder. Dette er måske også rigtig, men jeg ville ihvertfald gerne have haft valget til at kunne slå det til og fra. Men igen har Apple truffet valget for en.

            Internet.jpg


            Navigering på nettet på Apples Safari browser er altså en fornøjelse. Det kører super smooth, og gør lige præcist det en browser skal. Man kan have forskellige vinduer åbne, og det er nemt at skifte i mellem disse.

            Ens bogmærker synkroniseres automatisk mellem alle sine IOS enheder, hvor man har aktiveret sin Icloud.

            Så Safari browseren gør det altså rigtigt godt, og stortset alt det man kan forvente af en mobil internet browser. Altså lige bortset fra Flash.

             

            Kamera
            Kameraet i Iphone 4S er også opgraderet i forhold til tidligere. Dette er jo efterhånden en sikker ting, når mobiltelefoner opdaterers. Det er nu et 8 MP kamera.

            Der er ingen tvivl om at Iphone 4S tager gode billeder, og som med andre mobilkameraer har de den klare fordel at de “altid” er der når man har brug for dem. Men jeg mener ikke det kan erstatte et rigtig kamera.

            1080p videooptagelse er også noget som Iphone 4S kan præstere.Og med den indbyggede videostabilisering, er det faktisk meget brugbare resultater der kommer ud af det. Men det tager også meget plads af Iphones indbyggede hukommelse. Så det holder ikke til hele ferien.

            IMG_0946.jpg

            HDR (High Dynamic Range) er en fototeknik som også er en del af Iphone 4S kamera. Det fungere kort fortalt på den måde at kameraet tager 3 billeder hver gang. Hvor der er 3 forskellige iso værdier. På denne måde kan man få flere detaljer med i forgrund og baggrunden. Dog kræver det det stillestående motiver. Da bevægelse bliver sløret.

            Uden HDR Med HDR
            Uden HDR Med HDR

            App store
            Apples App store, som er den med det største udvalg af Apps bliver tit betegnet som den bedste, og en af grundene til at vælge Iphone i stedet for et af alternativerne. Og ja, der er rigtig mange Apps i App store, men her er et klart eksempel på at kvantitet ikke er det samme som kvalitet. Udvalget er så stort at man faktisk nogen gange har for meget at vælge i mellem. Der er rigtig mange apps der gør det samme, men fra forskellige udbydere, og det kan derfor være lidt af et lotteri om man lige får valgt den rigtige. Så sørg for at læse brugeranmeldelser og beskrivelser af App’en inden man bare trykker “KØB”. Dette kan spare mange fejlkøb. Men er man opmærksom er der næsten en App til alle de ting man kunne tænke sig. Og det er mange...

            App_Store_25B.jpg

            Apple har strenge krav til hvilket indhold der er tilgængeligt i App Store. Og der har været meget skriveri omkring manglende side 9 piger osv. Grundlæggende kan man sige at det er pjat at man ikke må have en App der viser en side 9 pige. Men uanset hvad, er det Apple der bestemmer over hvilke ting de vil sælge. Derfor undre det også at de ikke er lige så strenge når det kommer til kvaliteten af de Apps der ligger der. Og den måde at nogle Spil udnytter de såkaldte “in app køb”. Altså hvor man skal bruge rigtige penge for at spille spillet. Dette har resulteret i nogle skyhøje regninger hos brugere hvor børn og lignende er “kommet til” at bruge rigtige penge. Det skal dog siges at Apple plejer at være gode til at refundere sådanne fejlkøb. Men det undre stadig at det kan ske. Så min opfordring er her, at man lige tænker sig om inden man overlader sin iphone til ens dejlige børn, for selvom det er sjovt at spille på en Iphone. Så er det ikke så sjovt, hvis der kommer en kæmpe regning.

            Itunes
            Ituens er det program, som man bruger til at organiserer alle sine medier på ens PC eller MAC. Og dette program er der rigtig mange forskellige meninger og holdninger til. Enten hader man det eller også elsker man det. En god ting der dog er sket, uanset om man kan lide Ituens eller ej, er at man efter iOS 5,0, nu ikke behøver ituens for at aktiverer, opdatere eller sikkerhedskopier sin Iphone, dette gøres via WIFI og Icloud. Og fungerer i sædvanlig Apple stil uden problemer.

            Har man et stort Ituens bibliotek med Musik, Film, Tv udsendelser, Bøger, Podcast, Fotografier. Så er det rigtig nemt at “krydse” af hvilke ting man vil have over på sin Iphone. Hvorefter man synkroniserer enten via USB eller via WIFI.

            Man kan også købe Musik og Film direkte via ituens, og så bliver det faktisk ikke meget nemmere at få underholdning på mobilen.
             
            Musikafspilning
            Når det kommer til musik delen, så er Iphone i top. Hele brugervenligheden har de efterhånden udviklet til topklasse. Men de har jo også meget erfaring fra deres Ipod.
            Ens musik bliver vist flot og overskueligt, både i vandret og lodret position.

            Ipod vandret.jpg
            Ipod Lodret.jpg

            Dog er højtaleren i Iphonen ikke noget man gider hører ret meget musik på, så enten skal der et sæt høretelefoner eller man skal sende via “Airplay” til sine højtalere. Airplay er Apple streamings system som flere og flere HIFI producenter begynder at benytte. Og det fungerer rigtig godt. Og har man en Airport Expres eller Apple TV kan man streame det til de fleste anlæg eller TV.

            Videoafspilning
            Den indbyggede video afspiller fungerer rigtig godt, og hvis man f.eks. har mange film i sit Ituens bibliotek, så er den helt klart en god afspiller til mobilt underholdning.

            Ice Age.jpg
            Standardafspilleren

            Men den har den store begrænsning at den KUN afspiller de af Apple’s godkendte formater. Hvilket ikke er optimalt, men i sædvanlig Apple stil er der begrænsninger her.

            Der findes mange løsninger på dette problem i form af forskellige Apps. Men den der, efter min mening, gør det bedst er “Aceplayer”

            Aceplayer 1.jpg Aceplayer 2.jpg

            Denne player kan afspille de fleste formater i god kvalitet. Og giver mulighed for både at afspille materiale der er gemt på Iphonen, men den kan også streame fra forskellige server typer. F.eks. kan den afspille video der ligger på en Android mobil, hvor DLNA er aktiveret.

            Mediebibliotek på Galaxy S Afspilning direkte fra Galaxy S
            Mediebibliotek på Galaxy S Afspilning direkte fra Galaxy S

            Man kan også afspille over nettet, hvis man har sat sin egen server op. Dette kræver selvfølgelig en OK dataforbindelse. (se afsnit om “Cloud storage”)

            Monsters.jpg

            Cloud Storage
            Noget som er meget oppe i tiden er det såkaldte “Cloud”. Og med de øge hastigheder på mobiltdatanetværk bliver dette også mere og mere brugbart. Derfor findes der efterhånden utrolig mange muligheder. Apple har deres egen Icloud, som er beskrevet tidligere. Men der er som sagt visse begrænsninger.

            En af de bedste Cloud løsninger er “Dropbox”, som er et lille program man installere på sin PC/MAC, som derefter opretter en mappe. Herefter kan man placerer ens ønskede filer i denne mappe. Dernæst kan disse filer ses på alle sine enheder med Dropbox installeret. Dropbox findes stort set til alle styresystemer, så det er en nem måde at udveklse filer mellem sin Iphone og f.eks Android mobil. Dropbox er gratis så længe man kan nøjes med 2GB lagerplads. Som en ekstra bonus er der flere og flere apps der også understøtter Dropbox. F.eks. kan man bruge QuickOffice Pro direkte med Dropbox, så man kan downloade og uploade sine Office dokumenter direkte fra App’en.

            Udover Cloud tjenester kan man faktisk lave sin egen Cloud server, dette er dog en helt anden pris end “gratis”. Det er såkaldte NAS harddiske, som man sætter op i hjemmet hvorefter man kan tilgå dem når man er på farten. Jeg har selv stor fornøjelse af en NAS fra Synology. En DS207+. Det er ved at være en gammel sag, men den fungerer fint. Det virker på den måde, at man i en sådan boks indsætter en harddisk (nogle modeller kan tage flere diske). Når den så er sat op, fungerer den som et centralt lager i huset. Hvor alle  enheder på det samme netværk kan tilgå den. Derudover har Synology lavet nogle Apps, som kan hentes gratis både til IOS og Android. Det kan være DS Photo+, DS FIle, DS Cam, DS Audio. Disse App får så adgang til ens NAS server og kan streame indholdet også selvom man er på mobildatanet eller et andet WIFI net. Man kan også uploade til denne.. På den måde kan man f.eks have hele ens video bibliotek med sig, uden at det tager plads på ens interne hukommelse på Iphone/Android.

            Dette kræver selvfølgelig en OK dataforbindelse, plus lidt viden omkring opsætning af Router og Netværk. Men det er rimelig nemt, så det burde være muligt for de fleste.

            I alt 93%

            Ting jeg er glad for:
            Designet er i en klasse for sig selv
            Størrelsen virker fornuftig, når det kommer til betjening med en hånd.
            Byggekvaliteten virker lækker og det giver en god fornemmelse.
            Styresystemet kører super super smooth, og det fungerer bare.
            Samspillet mellem alle Apples enheder og til dels andre.
            Stort udvalg af Apps, hvilket giver rigtig mange muligheder.
            Apples egne Apps er helt i top.
            Godt kamera både til billeder og video.

            Ting jeg er mindre glad for:
            Designet med glas er skrøbeligt, og kræver næsten en eller anden form for beskyttelse.
            Lidt for mange begrænsninger fra Apples side.
            Manglende Flash (jeg ved godt det bliver mindre og mindre, men jeg synes det mangler)
            En lidt større skærm ville være at foretrække, men den må ikke blive for stor.
            SIRI virker ikke optimalt på dansk jord. (det kommer forhåbentlig)
            Der findes mange dårlige Apps, selvom Apple kontrollerer Appstore hårdt.

            Konklusion
            Ingen tvivl om at Iphone 4S er den mest fantastiske Iphone til dato. Men andet ville da også være mærkeligt. Iphone 4S har ikke revolutioneret mobiltelefoner på samme måde som den oprindelige Iphone. Og sammenligner man med en Iphone 4, så er der ikke den store forskel. Og så er der alligevel. For man opdager faktisk først de ekstra kræfter, hvis man pludselig får en Iphone 4 i hånden igen. Iphone 4S er prikken over i’et i Iphone.

            Overordnet er det faktisk kun Apples begrænsninger der trækker ned, og om disse begrænsninger er nødvendige for at opnå det super brugervenlige styresytem som IOS er. Det skal jeg ikke kunne sige. Og her indrømmer jeg gerne at jeg vælger Apples måde.

            Men Iphone 4S er ikke en telefon der vil omvende brugere. Det er der simpelthen ikke nok til. Men er man allerede “fanget” i Apples klør eller skal man ud og prøve smartphone begrebet af. Så klare en Iphone 4S det virkelig godt. Og jeg tror ikke man vil blive skuffet. Jeg vil ihvertfald gerne anbefale den, hvis prisen ikke er en begrænsning. For det er jo stadig en telefon i den helt dyre ende af skalaen.




            Hvor enig er du i skribentens anmeldelse?
            • Currently 3.00/5
            • 1
            • 2
            • 3
            • 4
            • 5
            22 stemmer
            [se fordeling]


            Har du lyst til at skrive din egen test?
            Sådan vurderer vi


            Følg os på twitter @mobiltestdk

            Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.

             


             

            Anmeldelser vi mener også kunne have din interesse


            Apple iPhone 4 test billede
            Apple iPhone 4 test
            Motorola RAZR billede
            Motorola RAZR
            Sony Xperia S billede
            Sony Xperia S

             


             

            Skriv en kommentar
            Husk at bruge samme brugernavn og emailadresse som på mobil-forum. Ellers kan du ikke kommentere!

            Brugernavn

            E-mail (vil ikke blive vist)


            Det kan tage op til 24 timer efter din oprettelse på mobil-forum før du kan skrive kommentar her!

             

            Copyright © 2006-2023, Mobiltest.dk