Samsung er en af de producenter, der laver flest mobiltelefoner, men som også har spredt sig mest ud over mange forskellige styresystemer. Vi har set Windows mobiler både med det gamle og det nye Windows 7, Symbian mobiler, Android og endda Linux mobiler gennem tiden. Men Samsung er også gået egne veje med et styresystem, de kalder for ”Bada” og som ikke findes ved andre producenter.
Af de i alt godt 10 mobiltelefoner, Samsung har lavet med Bada, har vi tidligere testet den første Wave, som også var den første herhjemme med Bada. I mellemtiden er der kommet en afløser til denne Wave, og vi er nu fremme ved tredje udgave, som vi skal have testet denne gang. Men hvor god er Wave 3 så nu, når både styresystem og mobil er lavet af Samsung, - ja det agter vi at finde ud af, inden testen er færdig – god læse lyst.
![]() |
![]() |
Wave 3 ved siden af tændstikæsken | Galaxy S ved siden af Wave 3 |
![]() |
![]() |
Æske og indhold |
Venstre side |
Når man første gang får Wave 3 i hånden, får man med det samme en oplevelse af en virkelig velbygget mobil i metal, der med sine afrundede hjørner ligger ganske godt både i hånden og i en lomme – ganske som vi så det med den første Wave mobil.
Man er ikke et øjeblik i tvivl om, at det er en Premium eller high-end mobil, man står med.
Selv om Wave 3 er vokset en del, siden vi testede den første Wave, er designet efter vores mening stadigvæk flot, om end Wave 3 lægger sig mere op ad andre touch telefoner og dermed skiller sig mindre ud, end den første Wave mobil gjorde.
Størrelsen er nu oppe på 125.9 x 64.2 x 9.9 mm og vægten siger 125,65 gram, hvilket bestemt stadigvæk er i en ganske rimelig størrelse.
![]() |
![]() |
Wave 3 med målepind |
Tykkelse på 9,9 mm |
Bygge kvaliteten er også som i den første Wave, vi testede, i overlegen kvalitet. Hele yder rammen og bagsiden er ud i et stykke metal, forsiden i glas ( Gorilla Glass) mens kun toppen og bunden er i plast. Det hele virker ganske godt skruet sammen, og vi kunne ikke frembringe knirke eller knage lyde ved at trykke eller vride i mobilen. Vi er også ret begejstrede for den måde, Samsung har lavet adgang ind til batteriet, hvor hele metal bagsiden skubbes op efter man har trykket på en stor udløser knap – det er let at gå til og virker rigtig godt.
Men lad os tage en gennemgang af, hvor det forskellige er placeret på Wave 3. På fronten finder vi naturligvis den store skærm. Over den findes en smal samtale højtaler skjult bag et gitter. Skjult under glasset er der en lys- og nærheds sensor i venstre side, mens vi i højre side finder et lille VGA kamera til video telefoni.
![]() |
![]() |
Samtalehøjtaler |
God stor homeknap |
Under skærmen finder vi en særdeles stor menu knap med touch knapper på hver sin side. På venstre side finder vi en stor og god volumen knap som det eneste, og på højre side finder vi også som det eneste en tænd/sluk/dvale knap.
I bunden finder vi lidt atypisk mobilens jackstik, hvilket vi da heller ikke ser som en optimal placering, men dog bedre end at den placeres i siden. I bunden er mobilens mikrofon placeret. I toppen af mobilen er der intet.
![]() |
![]() |
Bagside |
Metalcover skubbes op |
På bagsiden er der kamera, lys diode samt udvendig højtaler placeret i øverste del af mobilen, hvor der ikke er metal. Under metaldelen finder vi kun den brede udløser knap, så bagsiden kan skydes op. For at få adgang til at sætte hukommelsekort i Wave 3, skal batteriet fjernes, hvilket i vores øjne er en lidt upraktisk løsning.
Samsung Wave er altså med andre ord meget simpel udvendig, og antal knapper er holdt på et absolut minimum.
Tilbage til forsiden skal vi kigge på skærmen. Her er Samsung om nogen på hjemmebane med deres flotte Super AMOLED skærme, som vi har set lige siden Galaxy S. Netop lige Galaxy S er den skærm, vores tanker bliver ledt hen på, når vi kigger på Wave 3. Det er, så vidt vi kan afgøre, den samme skærm der er brugt. Det vil sige 4” ( 86 x 52 mm) Super AMOLED skærm med en opløsning på 800 x 480 pixel.
![]() |
Flot skærm |
![]() |
![]() |
Lodret tastatur |
Vandret QWERTY-tastatur |
Vi kunne dog godt savne, at hele QWERTY tastaturet havde sekundære valg til specielle tegn, som den øverste række har det med tal – men tallene er nu absolut de vigtigste.
Ser vi på, hvilke muligheder Wave 3 tilbyder for at få forbindelse til andre, er Wave 3 ganske fornuftigt udrustet. Der er 4 GSM net med understøttelse af EDGE samt 2 styk 3G net med data hastighed på op til 14,4 Mbit. Der udover er der Wi-Fi, der understøtter Wi-Fi router funktioner (hotspot), Wi-Fi direct og UMA funktion.
foto 32
![]() |
Flot skærm |
Dertil er der naturligvis mulighed for at sætte det medfølgende datakabel til en computer, og bluetooth er i 3.0 udgaven og det med A2DP og EDR.
![]() |
![]() |
Kamera med diode |
Kameramenu |
Kameraet på Wave 3 er et 5 Mpixel kamera med auto fokus og diode hjælpe lys. Det er ikke alverden her i starten af 2012, og kameraet er så afgjort heller ikke det hurtigste, vi har oplevet med en sløv autofokus, der først skal stilles skarpt, før billedet bliver taget.
Men det gode er, at billederne, Wave 3 tager, faktisk er ganske rimelige og i den pæne ende af skalaen for 5 Mpixel kamera, samt at kameraets menu system er ganske logisk og let at gå til.
![]() |
![]() |
Kameraindstillinger |
Videoindstillinger |
Video kameraet optager i 720p ( det lille HD formaet) og gør det som sådan også ganske udmærket, men der er stadigvæk et stykke om til de bedste mobiler, og rystelser skal man stadigvæk være meget påpasselig med når man optager video i HD.
Musik delen og ikke mindst video afspiller delen er vi nok, når alt kommet til alt, mere begejstrede for end kamera delen. Når man skal afspille musik mødes man af et interface, der minder ret meget om det, vi ser på Samsungs Android mobiltelefoner. Der er gode sorterings muligheder og fint cover flow i vandret position. Når musik afspilleren åbnes har man et rigtig godt interface med ganske mange muligheder. Der er naturligvis et stort cover billede og en status bar, der viser, hvor langt en sang er nået.
![]() |
![]() |
Musikafspiller |
Coverflow |
Der udover er der mange knapper, som ligger som genveje, så man ikke behøver at gå ind i undermenuer. Med 14 knapper tror vi, det vist er rekord for en afspiller, men det gode er, at det er lavet, uden at man mister overblikket, eller at det virker rodet. Læg dertil gode muligheder for at tilpasse musikken efter egne ønsker med Equalizer og forskellige effekter samt en mini afspiller, der kommer op på låse skærmen, så musikafspilleren kan styres uden at låse telefonen op, og vi har en rigtig fin afspiller.
Lyden ud af højtaleren på bagsiden er til at leve med, hvis man undlader at skrue helt op eller lægge mobilen ned på fx et bord, da højtaleren så bliver dækket helt. Med headsæt er der naturligvis ikke disse problemer, og headsættet er bestemt rimelig i forhold til det ”skrammel” headsæt, vi til tider ser producenter lægge i salgs æskerne.
![]() |
![]() |
Equalizer |
Musikindstillinger |
Eneste anke, vi kan komme med, er, at for at få ordentlig glæde af musikdelen og faktisk også resten af mobilen, er det næsten påkrævet at tilkøbe et microSD kort. Den indbyggede lager plads, efter der er reserveret plads til styresystem og system hukommelse, efterlader kun 1 GB plads til film og musik, og det er ikke alverden.
Wave 3 har også en fin FM radio med RDS og indbygget mulighed for at optage radio, som må ses som et plus, når vi kigger på underholdnings delen.
![]() |
![]() |
FM-radio |
God divx player |
Netop fordi video afspiller delen også er rigtig god, må et hukommelsekort stå højt på ønskelisten. Video afspilleren er også, hvad vi vil kalde ”toppen af poppen”, forstået på den måde, at den æder stort set alle video codex, inklusiv DivX og XviD codex. Der udover har man en masse justerings muligheder med lyd og visning, der gør det ekstra fornøjeligt at se en video på Wave 3. Den flotte Super AMOLED skærm gør det bestemt heller ikke ringere. I og med Wave 3 understøtter TV-Out, kan man endda, hvis man tilkøber rette kabel, afspille sine videoer direkte op på et tv eller en projekter.
![]() |
Bada Indstillinger |
Til at drive Wave 3 har Samsung valgt en løsning, der som sådan ikke er ny eller oppe ved de rigtig tunge drenge i klassen. Her er tale om en single core 1,4 GHz CPU med 512 MB RAM. Den samlede interne lager plads er på 4 GB alt i alt. Det er som sådan ikke meget og faktisk heller ikke i 2011 top præstationer. Men Bada, som Wave kører på, kræver tilsyneladende ikke så mange resurser, og man sidder ikke med en oplevelse af, at Wave 3 er sløv eller langsom, når man navigerer rundt i menuerne. Den knapt så hurtige CPU kan dog mærkes i kamera delen eller på internettet, hvor dual-core og de nye quad-core CPUer, der kommer i 2012, er mange gange hurtigere.
![]() |
![]() |
Bada widget |
Programmenu |
Nu vi er ved Bada, kan vi ligeså godt kigge lidt på det. Dette styresystem er et system, som Samsung udvikler alene, og man finder det ikke på andre mobiler end de få modeller, som Samsung laver.
Det gode ved Bada er, at det er grafisk flot og hurtigt, og det minder i det hele taget meget om TouchWiz, som ligger som skin på Samsungs Android mobiler. Derfor føler man sig næsten hjemme med det samme, hvis man har prøvet en Samsung Android mobil, og det ser vi som en stor fordel. Det er faktisk først, når man kommer ind i fx indstillings menuen, at man kan se, at det ser noget anderledes ud.
Men der er et stort problem ved Bada og denne Wave 3. I og med det er Samsungs egen platform og kun bruges på nogle få Samsung mobiler, så er udbuddet af Apps (programmer og spil) samt widgets absolut ikke særlig stort i forhold til Android eller IOS (iPhone) platformen. Der er ikke mange udviklere, der gider lave Apps (med mindre Samsung betaler dem for det) til en platform med meget få brugere.
![]() |
![]() |
Begrænset antal apps |
Der findes dog en del spil og små programmer, men for at illustrere hvordan det ser ud – var det ikke muligt for os at finde én eneste dansk app til Wave 3. Altså ingen danske nyheder, ingen danske bank apps, ingen vejrudsigter fra DMI osv. osv.
For mange, der anskaffer sig en smartphone og måske har set venner og familie med deres iPhones og Android mobiler, vil det ret sikkert være en skuffelse med Samsung App butik. – Det trækker altså en del ned i den samlede karakter for Wave 3.
![]() |
GPS-indstillinger |
GPS skal en smartphone naturligvis have, og det har Wave 3 da også. Systemet er bygget op med basis på det navigerings program, der hedder Route 66 og kan som sådan sagtens benyttes til navigering fra en bil eller på gå-ben. Men systemet er i vores øjne ikke meget bedre end det navigations system, som Google tilbyder til Android mobiler, og det er gratis modsat Route 66, som er en demo udgave, der skal betales licens til, hvis den skal bruges permanet.
![]() |
![]() |
WisePilot kort |
GPS-menu |
Det er ikke muligt at købe GPS programmer fra firmaer som Navigon eller TomTom, så Route 66 er eneste mulighed, hvis man vil navigere med sin Wave 3.
Webbrowseren er vi som sådan heller ikke oven ud imponeret over. Der er tale om en browser baseret på Dolphin browser, som egentlig fungerer fint. Problemerne er dels Wave 3’s CPU hastighed, der gør, at det tager tid at læse en ny side ind, hvilket hurtigt bliver et irritations moment, hvis man surfer på fulde websider, men også den manglende Flash support, der gør, at man ikke kan streame flashvideo fra nyhedssider eller DR Nu, gør, at vi mener, at dette burde kunne gøres bedre.
Kalender del, organiser og mail dele er der ikke noget at sætte en finger på, og det fungerer, som vi forventer, at den moderne smartphone skal fungere. Der er også Polaris Office pakke, så man kan læse og skrive word/excel dokumenter. Der findes også både en twitter og facebook App til Wave 3.
![]() |
Polaris Office |
Slutteligt skal batteriet også lige have et par ord med på vejen. Det batteri der bruges i Wave 3 er et 1500 mAh, og selv om vi bestemt har set større batterier, så holder den faktisk strøm rimeligt med en skærm på 4” og en ikke ”lyn og torden” CPU. Vi kunne få op til 2 dages drift ud af Wave 3 og set med smartphone briller på, er det ikke urimeligt ringe – men vi ville naturligvis gerne have set et større batteri.
Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Samsung S8600 Wave 3 pt. koster 1.999 kr.
I alt 70 %
Ting vi er glade for:
Rigtig flot design, der ikke ligner alle andre touch mobiler.
God bygge kvalitet med brug af metal.
Fin og lommevenlig størrelse.
Kamera der for en 5 Mpixel mobil tager fine billeder.
God Super AMOLED skærm.
Rigtig god musik og video afspiller.
Styresystem der er let at navigere rundt i.
Ting vi er mindre glade for:
Lille antal mulige Apps og widgets (trækker meget ned).
Kun GPS hvis man køber licens.
Ikke hverken den nyeste eller hurtigste hardware.
Webbrowser uden flash og ikke videre hurtig.
Intet microSD kort med fra start.
Koster for meget.
Konklusion:
Det var så testen af Samsungs satsning på deres eget ”Bada” styresystem med Wave 3. Mobilen er vi som sådan udmærket tilfredse med. Den er måske for dyr med en pris i skrivende stund på ca. 3000,- kr. i forhold til andre nye mobiler som Samsung Galaxy S plus, der har mere eller mindre de samme eller lidt bedre specifikationer, men som koster ca. 1/3 mindre. Omvendt er Wave 3 så afgjort lækkert designet og bygget delvist i metal, der giver et særdeles positivt indtryk, når man står med den i hånden.
Vi kommer dog ikke uden om problemet med, at Bada er et lille styresystem, hvor der ikke sælges mange mobiler, og derfor er mængden af Apps - specielt kvalitets Apps for slet ikke at tale om danske Apps, ret begrænset. Selv platforme som Windows 7, Symbian og Black Berry har mange gange flere Apps og brugere end det der findes på Bada systemet.
For os at se er der kun to muligheder for Samsung med dette Bada projekt. Enten går de ”all in” og får solgt mange flere mobiltelefoner med Bada og får mange flere Apps ud, så man ikke føler, man skal ”nøjes”, hvis man vælger en mobil med dette syresystem, eller også dropper man helt projektet. Man bliver, hvis man vil satse på Bada i fremtiden, også nødt til at tage et grundigt kig på, hvordan man prissætter en model som Wave 3. Når Samsung selv producerer og sælger modeller som fx Galaxy S plus, der dels kører på Android men også koster 1000 kr. mindre og har bedre specifikationer, er det meget op ad bakke at overbevise kunderne om, at man skal vælge Wave 3 med Bada.
Lav nogle super fede modeller med Bada der kan matche de bedste Android mobiler på hardwaren og sælg dem billigere end tilsvarende Android modeller, så skal der nok komme gang i Bada – fortsæt som nu og Bada bliver aldrig en succes !!!! ( i hvert tilfælde ikke i Danmark)
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.
![]() Samsung S8500 Wave test |
![]() Nokia Lumia 800 test |
![]() Samsung Galaxy S 2 test |