HTC har vi kendt de sidste år for at være en fremstormende mobilproducent med innovative modeller og den ene kasse succes efter den anden. I 2011 vendte dette billede dog en del, og de modeller, der kom i starten af 2011, var ikke gode nok til at holde købernes interesse året ud med det resultat, at 4. kvartal 2011 og 1. kvartal 2012 regnskabsmæssigt har været lidt af en rutchetur – jo, i mobilbranchen er der ikke langt fra succes til fiasko.
Det er alt sammen fortid, og HTC har lanceret både nye og spændende mobiler, her i- blandt top modellen One X, som vi tester i dag, men også et nyt ”skin” er der blevet lavet sammen med en helt ny design linje – jo, det ser bestemt ud til, at HTC ikke selv er tilfreds med, at andre producenter løber med deres markeds andele.
![]() |
![]() |
One X ved siden af tændstikæsken | Samsung Galaxy S2 ved siden af One X |
![]() |
One X med æske |
![]() |
![]() |
One X med målepind |
Galaxy Note med One X |
Men lad os tage en gennemgang af mobilen og se hvor de forskellige ting er placeret. Øverst over skærmen har vi mobilens samtale højtaler. Den har en høj og tydelig lydgengivelse, og det skal den have ros for. Under de små huller, der danner det gitter, højtaleren sidder bag, er også placeret en status LED diode, der lyser forskellige farver ved forskellige begivenheder. Lidt til højre har vi et sekundært 1,3 Mpixel kamera, der kan optage i video på optil 720P.
Under glasset finder vi desuden de nødvendige nærheds- og lys sensorer gemt, så de ikke er synlige, med mindre man holder mobilen i stærkt lys. Under den store skærm er der 3 touch knapper, der for HTC er nyt – de tidligere modeller har alle haft 4 knapper under skærmen.
![]() |
![]() |
Forsidekamera og højtaler |
Tre touchknapper |
Fra siden har One X en profil, vi ikke har set før. Dels buer mobilens bagside lidt a la Nexux mobilerne, men også den linje, der går op mod skærmen, buer, så man tydeligt midt på mobilen kan se skærmen. At mobilen buer, har ingen praktisk betydning, da skærmen er helt plan.
![]() |
One X set fra siden |
På venstre side har vi et micro USB stik, mens vi på højre side finder en volumen knap. Denne knap kunne godt være mere tydelig at mærke med en finger, men størrelsen hjælper alligevel en del på det.
I toppen har vi til venstre tænd/sluk/dvale knappen og til højre en sekundær mikrofon til den indbyggede aktive støjdæmpning. I bunden finder vi den primære mikrofon der bruges under samtaler.
![]() |
![]() |
Ca. 9 mm er ganske rimeligt |
Kurvet gorillaglas |
På bagsiden er der helt i toppen, hvor telefonen buer om mod siden, en lille skuffe til simkort. One X benytter micro simkort ligesom iPhone, Lumia 800 og den nye Xperia S. Vi kommer ikke uden om, at det nok bliver fremtiden med micro simkort, men i øjeblikket hvor der findes mobiler med almindlige simkort og mobiler med micro simkort, er og bliver det noget rod, når man skifter mobil, og den nye ikke bruger samme størrelse simkort som den gamle. Det var et sidespring - systemet med den lille skuffe der åbnes med en spids genstand, nøjagtig som vi kender det fra iPhone, fungerer fint, når blot man har den spidse genstand eller en papirclips ved hånden, når man skal skifte simkort. Ved siden af simkort skuffen har vi et 3,5 mm jack stik.
![]() |
![]() |
Microsimkort |
Bagsiden af One X |
Kameraet på bagsiden er, som vi ofte har set hos HTC, hævet en smule op. Udfordringen er naturligvis, at kameradelen i en moderne mobil er den tykkeste del, og når mobilen er tynd, så kan man enten gøre den tykkere i den ene ende, som Galaxy S2 og RAZR, eller man kan som HTC nøjes med at hæve området omkring kameraet. Vi kan se fordele og ulemper ved begge løsninger, men i forhold til tidligere HTC mobiler er den løsning, vi ser på One X, absolut i den bedre ende af skalaen.
![]() |
![]() |
Dock stik |
Højtaler |
Ved kameraet er der naturligvis også en lysdiode, som er en ganske kraftig een af slagsen, vil vi tilføje. Nær bunden har vi One X’ udvendige højtaler, og den er, hvad vi vil betegne som gennemsnitlig og er altså ikke med til at smide plus point på bundlinjen. Sluttelig er der 5 små metal prikker der bruges, når One X er placeret i den dock til bordet eller bilen, som HTC laver og sælger som tilbehør.
En sidste ting, vi ikke må glemme, er, at modsat de fleste tidligere HTC mobiler, så er bagsiden helt lukket, og man har som bruger ikke adgang til at skifte batteri selv.
Vi vender tilbage til forsiden, hvor vi skal kigge på skærmen, for her er meget nyt i forhold til tidligere modeller. Skærmen er helt ny og er både større og ikke mindst meget bedre end det, vi tidligere har set. Vi starter med størrelsen, som er oppe på 4,7” (103 x 58 mm). Opløsningen er nu steget til 1280 x 720 pixel og dermed det man kalder en HD skærm. Med så mange pixel er der selv med en 4,7” skærm tale om pixel, der er så små, at det menneskelige øje ikke kan skelne dem fra hinanden, og man oplever en kniv skarp skærm. ( ppi tallet er på 312 og ca. det samme som på iPhone 4).
![]() |
Galaxy S2 og One X |
Den næste store forbedring ligger i selve den type skærm teknologi, der er brugt. På sidste års modeller brugte HTC en skærm teknologi, der hed S-LCD, og det så vi fx på modeller som Sensation, Desire S, Titan og flere andre. På One X er der brugt en ny skærm teknologi der hedder ” Super IPS LCD2” eller bare LCD2, og det dur altså. Der er bedre kontrast forhold, farverne står klare, og navnlig betragtnings vinklerne er forbedret, så man ikke oplever, at billedet bliver sløret eller gråt, fordi man drejer mobilen en smule. Det samme gør sig gældende, hvis man benytter One X udendørs i direkte sollys, hvor One X klarer sig bedre end gennemsnittet af mobiltelefoner.
Kontrasten er dog ikke så høj, som det ses på mobiler med AMOLED eller Super AMOLED, som Samsung bruger, men her kan man også diskutere, om der ikke er for meget smæk på farverne. Vi synes at denne LCD2 skærm er en meget fornuftig balance på kontrast området. (Allerbedst er det dog, når brugeren selv har mulighed for at styre kontrasten, som vi har set på nogle mobiler).
![]() |
![]() |
Galaxy Note øverst |
Close up af skærm |
Hvor om alting er, så står denne skærm absolut super flot, og i forhold til tidligere HTC mobiler er det bestemt en klasse bedre skærm, og HTC er nu med blandt de bedste med hensyn til skærm.
Der er naturligvis et fint capacitive touch, autorotation og multitouch, som en moderne high-end mobil skal have.
Tastaturet skal naturligvis også have et par ord med på vejen. HTC har altid lavet udmærkede tastaturer til deres Android mobiler. En af de ting, som har glædet os, og som stadigvæk er godt, er, at der ligger sekundære valg på stort set alle knapper. Det er smart, for så kan man skrive tegn og tal ved blot at holde knappen nede et øjeblik. En anden ting er mulighed for numerisk eller telefon tastatur, som man kender fra gamle mobiler med 12 knapper.
![]() |
![]() |
QWERTY-tastatur |
Telefontastatur |
Men der er altså også ting, der kunne være bedre. Vi synes fx at de 4 piletaster i bunden er helt unødvendige og havde hellere set pladsen brugt til at lave mellemrum mellem de enkelte knapper. Knapperne ligger nemlig meget tæt og vi syntes, vi fik flere fejltryk end rimeligt var.
Men heldigvis er der med Android mobiler masser af muligheder for at finde et tastatur, man kan lide, på Google Play (før android marked) som kan hentes ned og så bruges i stedet – den mulighed har man ikke ved hverken Windows eller iPhones.
Vi går videre med forbindelse muligheder, og i og med at One X er en top model, er der naturligvis ikke noget at sætte en finger herpå. Der er både 4 styk GSM net og 4 styk 3G net. Der er understøttelse af EDGE og HSDPA, så hastigheden teoretisk kan komme op på 21 Mbit. 4G eller LTE er der ikke mulighed for, men som tingene ser ud med netværk pt. i Danmark, tvivler vi på, at nogen for alvor vil savne endnu hurtigere data muligheder.
![]() |
Indstillingsmenu |
Der er naturligvis også Wi-Fi, og det er 802.11 a/b/g/n, og den kører på både 2,4 og 5 MHz båndet. Der er desuden Wi-Fi direct, wi-fi router eller hotspot, om man vil, og så er der HTC’ eget ”media link HD”, der gør det ud for DNLA. Systemet har den ulempe, at man skal købe en separat boks (DG H200) til 699,- kr., som også er en slags penge. Fordelen er, at man ikke blot kan streame video og billeder op på sit tv men kan overføre hele skrivebordet, så det, man ser på mobilen, kommer op på tv’et – og det i HD. Bruger man ofte sin mobil til at fremlægge ting for andre, er vi ikke i tvivl om, at dette er en rigtig god løsning.
![]() |
Netværksindstillinger |
Der udover er der i One X som den eneste HTC mobil der sælges i Danmark pt. den nye NFC funktion. Ja, vi ved godt, at det er meget begrænset, hvor meget det kan bruges endnu, men vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at det skal nok komme, efterhånden som flere og flere mobiler får den mulighed. Der er naturligvis også Bluetooth og det i 4.0 udgave, der indeholder A2DP og der udover er lavet, så den bruger meget lidt strøm i forhold til tidligere udgaver.
HTC One X er en af de første mobiler med en quad-core CPU. Der er tale om en Tegra 3 Quad-core CPU på 1,5 GHz og med en ekstra kerne der bruges for at få et lavt strømforbrug, når mobilen er i dvale. Der er desuden 1 GB RAM modsat tidligere modeller med kun 768 MB RAM.
Man kan gøre hastighed op på mange måder - benchmark og forskellige tests. Vi bruger benchmark test programmet, der hedder Quadrant, som giver et fingerpeg af, hvor hurtig en CPU er. Her scorer HTC højere, end vi nogen sinde har oplevet før, med score på 4500 point eller derover. Men den slags tests skal altid tages med et gran salt, for i sidste ende handler det om hvad der vægtes og ikke mindst hvordan det vægtes.
![]() |
![]() |
Benchmark Galaxy S2 |
Benchmark Galaxy Note og One X |
Der har været debat flere steder inklusiv på mobilforum.dk om, hvor hurtig denne Tegra 3 CPU egentligt er specielt i forhold til den meget hurtige Qualcomm Snapdragon dual-core der findes i HTC One S.
4 kerner som en Quad-core CPU giver bestemt fordele, og specielt den ekstra kerne, der sænker strømforbruget, er vi glade for. Men det er sikkert, at regnestykket som vi kunne lave for et par år siden med, at en dual-core rundt regnet er dobbelt så hurtig som en singel core CPU, ikke dur længere. Det handler mere og mere om, hvordan den enkelte CPU med grafik del (GPU) er bygget op end om antal kerner og et GHz tal.
Når det er sagt, så er HTC One X rigtig hurtig, og den hurtigste mobil vi har testet til dato. Det ses og mærkes tydeligt når man navigerer rundt i HTC’ nye ”sense 4.0”, der nu for første gang er helt flydende. De mange kræfter mærkes også, når programmer åbnes, der surfes på nettet, eller når One X tager fotos – det vender vi tilbage til om et øjeblik.
Sluttelig skal vi også lige have med, at One X kommer med 32 GB intern hukommelse. Denne er delt op i 2 portioner, hvoraf 2 GB er reserveret til Apps, mens ca. 25 GB ligger formateret for sig selv. Det betyder, at sætter man One X til en computer, kan den optræde som en ekstern lager enhed, og den er lynhurtig, når man overfører filer - lidt som på en USB stick.
Men der er en ting, vi ikke er begejstrede for. Der er ikke mulighed for ekstra hukommelse i form af et microSD kort. Dermed er de ca. 25 GB den fysiske lagerplads, man kan få – punktum! Om dette er et problem eller ej er ret individuelt, men vi synes, at muligheden for at benytte microSD kort bør være tilstede på High-end smartphones.
![]() |
![]() |
Kameramenu |
Forskellige kamerafiltre |
HTC har med One X også løftet niveauet for deres kamera, og det skal vi kigge nærmere på nu. I One X er der et 8 Mpixel kamera, der i sig selv som sådan ikke er så nyt eller interessant. Men One X har fået et helt nyt kamera software, der er noget af det mest logiske og nemme at arbejde med, vi længe har set. Dertil kommer den kraftige CPU, som One X er udstyret med, der giver en hidtil uset hastighed, som vi også er ret begejstrede for.
Hvis vi starter med kamera softwaren, er denne blevet ændret eller opdateret på en række punkter. I højre side har man nu direkte adgang til at tage et foto eller optage en video – der er simpelthen 2 knapper modsat tidligere, hvor man skulle vælge, om man var i foto eller video og så trykke. Oven over har man en knap, der ligner en lup. Trykker man på den, kommer en menu frem, hvor man kan vælge forskellige ”filtre” på fotodelen. Der er 15 i alt at vælge imellem.
I venstre side er der øverst en knap til at styre lysdioden, en knap til indstillings menuen, hvor det her skal bemærkes, at både foto og video indstillinger ligger side om side. Sluttelig er der en menu for at tilpasse måden, man optager foto og video, fx portræt, macro osv.
![]() |
![]() |
Indstillingsmenu |
Kameratilpasning |
Som nævnt er hastigheden meget bedre end, hvad vi tidligere har oplevet på en HTC telefon eller de fleste andre kamera telefoner. Ok, den har ikke samme smarte foto funktion med at kunne tage et billede på ca. 1 sekund fra slukket, som Xperia S kan, men ellers går det stærkt både med at fokusere og blive klar til næste foto, ja faktisk kan man holde udløser knappen inde og skyde fotos i hurtig serie.
Kvaliteten af fotos, som One X tager, er god men dog ikke i klasse som Xperia S. Når vi tager billeder med en mobil, vi tester, så er det altid uden at pille ved indstillinger andet end evt. sætte opløsning op til max. Med One X oplevede vi til tider, at billederne fik lidt for meget blå/lilla farve. Man kan naturligvis ændre i indstillinger, så dette ikke sker, men optimalt er det altså ikke, at i automatisk tilstand er farvetonen til den blå og derved kolde side.
![]() |
Bemærk videostabilisator |
Video optager er der også ændret på. Der er som nævnt lavet, så man ikke skal skifte menu for at komme til at optage video, hvilket vi klart ser som en fordel. Et smart trick er også, at man, mens man optager video, stadigvæk kan tage foto, og det kan man i øvrigt også, når man afspiller video. Hvor brugbart dette er kan naturligvis diskuteres. Hvad der derimod ikke kan diskuteres er, om video stabilisator er en fordel at have mulighed for, for det er det så afgjort. Der kan være situationer, hvor man måske er bedre tjent uden, men for langt de fleste, der optager video, vil stabilisatoren være en rigtig stor hjælp.
Det samme gælder kontinuerlig autofokus, mens man filmer, og en god lysdiode der kan hjælpe lidt i mørke omgivelser. One X optager naturligvis video i op til full HD opløsning.
![]() |
Musikvalg |
Musik delen på One X er også en vi synes om. Dels er det en visuel flot oplevelse og med masser af indstillings muligheder og funktioner. Der er, som det fremgår af bagsiden, indbygget det specielle Beats audio forbedrings system, der med høretelefoner forbedrer lyden. Men i og med One X kommer uden de lækre Beats headset, som andre modeller kommer med, er der bestemt muligheder for at forbedre lyd indtrykket en del ved at tilkøbe et godt headset, fx HTC’ egne Beats headset.
![]() |
![]() |
Musikafspiller |
Musikforbedring |
Der er også flere online musik systemer fra start, som man kan benytte, hvis man da ikke bruger Spotyfi eller de musiktjenster, der kan være tilknyttet et mobil abo.
Vi finder også en udmærket FM radio og naturligvis med RDS, der viser hvilken station, man lytter til.
![]() |
Fin FM-radio |
Video afspiller er der som sådan ikke til stede. Skal man afspille video, så foregår det via ”galleri”, som vi også har set på andre Android mobiler med ICS. Men i modsætning til fx Galaxy Nexus og Xperia S, så er der tilføjet en række muligheder, der faktisk gør, at man har samme oplevelse som med en dedikeret video afspiller.
Der er naturligvis support for en mængde codex herunder Divx. Der udover har man på genvejs taster for lys og lyd indstillinger oppe i højre hjørne. Men der er også en rigtig indstillings menu, hvor man bl.a. kan styre beskæring, undertekster og lydforbedring. Endelig, og det ser vi mest som en gimmick, er der mulighed for at lave et billede af den video, man afspiller - altså lidt a la et screen dump.
![]() |
![]() |
God videoafspiller |
Instillingsmenu |
Billede og lyd, der jo bestemt spiller en stor rolle, når man snakker video afspiller, er der ikke en finger at sætte på, og vi har absolut en positiv oplevelse med One X’ evner som video afspiller, hvilket naturligvis delvist kan tilskrives den store og flotte HD skærm.
Webbrowseren er vi ikke helt så imponeret over som andre ting ved One X. Ikke imponeret er måske ikke det rigtige ord, for det bunder nok mest af alt i, at vores forventninger var højere, end hvad den præinstallerede browser kunne levere. One X er pænt hurtig, og med en stor HD skærm samt flash understøttelse ser det på papiret rigtig fornuftigt ud. Man hastigheden var kun lidt hurtigere, end hvad vi oplever på mange andre high-end mobiler, og det virker mest af alt, som om browseren ikke kan udnytte de mange CPU kræfter rigtigt.
![]() |
![]() |
Webside |
"Læs"-funktionen |
Der er et rimeligt flow, når man kører fingeren op eller ned, hvis man venter, til siden er læst helt ind, men browseren evner ikke at tilpasse tekst og indhold, når man tapper 2 gange hurtigt på skærmen. Bedre bliver det, hvis man benytter den funktion, der er for at gemme og læse senere – den hedder bare ”LÆS”. Vi har ikke testet de andre browser muligheder der findes på Google Play, men skulle vi benytte One X til dagligt og ofte bruge den til at surfe på nettet, ville vi nok starte med at kigge på Opera eller Dolphin HD browser som to oplagte browsere at prøve.
GPS delen skal naturligvis også have et par ord med på vejen. Der er, som vi har set det på tidligere HTC mobiler, fra start 2 muligheder for GPS navigering. Der er Googles gratis løsning med Maps og den rigtige navigering, der dog indtil videre kræver konstant mobilbredbånd.
![]() |
![]() |
Google Maps |
Route 66 købenavigation |
Så er der HTC’ købe løsning, der bygger på ”Route 66”. Det hele ligger placeret under Locations, som der, når det startes op, starter navigerings programmet. Man kan i en lille menu vælge de velkendte HTC funktioner som ”Tæt på”, Footprints osv.
Selve navigerings softwaren er udmærket. Man kan vælge, om man vil hente kort ned på mobilen eller få dem løbende over mobilnettet. De første 30 dage er gratis, men her efter koster 30 dages brug, der dækker over de nordiske lande, 31,- kr. Skal man have et år, er det 129,- og så videre. Hele Vesteuropa er en lille smule dyrere men nok et klogt valg, hvis man bare en enkelt gang skal syd på. At kunne hente kort ned hjemme fra over Wi-Fi er bestemt et stort plus.
![]() |
"Tæt på" er ganske nyttig |
Navigation med One X er som sådan ikke meget anderledes end med mange andre smartphones, hvis det da ikke lige var for det - efter vores opfattelse - geniale system, som HTC kalder ”Bil”. Idéen med dette er, at når man sætter sin mobil op i en vandret dock i sin bil, fx det lækre dokingsæt, HTC selv laver, så kommer et helt nyt betjenings panel frem med store knapper, som let kan betjenes. Herfra kan man styre både musik, opkald til personer, starte GPS osv. Vi synes dels det er smart at gøre mobilen let at betjene, når den sidder i en dock, men det er bestemt også en tilskyndelse til netop at benytte en dock til sin mobil undervejs, i stedet for at sidde og rode med mobilen i hånden under kørslen, som mange stadig gør.
![]() |
![]() |
Bilpanel |
Musik i bilpanelet |
HTC bruger som mange andre Android mobil producenter at lave deres eget ”skin”, der ligger oven på den platform, som Google laver – ja man kan vel godt sige, at HTC var blandt dem, der opfandt dette at lægge skin på en mobiltelefon for at gøre den nemmere at benytte (touchflow på Windows 6.5). One X har fra start det nye Android 4.0 ( Ice cream Sandwich), og med det har HTC også lavet en ny udgave af deres Sense skin, som nu meget passende også hedder Sense 4.
En del ting er uændret, men der er også flere nye og smart ting samt endnu mere ”eye candy”, som HTC blandt andet også er kendt for. (elsket og hadet for)
![]() |
![]() |
Multitaskingmenu |
Lukning af programmer |
En af de nye ting, som vi synes er rigtig lækker, er den nye multitask menu. I ICS er der mulighed for at få en liste op over kørende programmer og så blot ved at trække dem til siden, kan man lukke dem. Det har HTC forfinet yderligere, så multitask menuen kommer til at ligne et coverflow, som når vi bruger musik afspilleren. Man bladrer så at sige igennem de kørende programmer, og dem, man vil lukke, trækker man bare op, og så er de lukket – super lækkert.
I samme stil har man også i notifikations menuen der trækkes ned mulighed for at trække beskeder ud og slette dem, men her er ingen forskel i forhold til standard ICS.
En anden ting, vi også er glade for, er at HTC har pillet widget menuen ud af program menuen, hvor de ellers ligger i ICS. I stedet for har man en widget menu, der kommer frem, hvis man holder fingeren presset mod skærmen et øjeblik på en af de i alt 7 startskærme.
![]() |
![]() |
Widgeture |
Widgetlommeregner |
I ”eye candy” afdelingen finder vi en række nye widgets, hvoraf nogle er mere praktiske end andre. Vi er fx glade for at kunne få en lommeregner som en widget, og også de her knapper til at styre forskellige ting som netværk, bluetooth osv. er gode, da man nu selv kan vælge, hvilken man vil have op. I den lidt mere overdrevne ende af skalaen findes der ikke mindre end 18 forskellige widget ure, hvilket nok er lidt i overkanten.
![]() |
![]() |
Widget på låseskærmen |
Vejrudsigter har HTC også altid været glade for og dem findes der da også en del widgets af. Men som noget nyt kan vejrudsigten og andre widgets komme ud på låse skærmen. Det ser bare rigtig flot ud og er på sin vis også ganske praktisk, hvis man i stedet for verjudsigt fx vælger beskeder eller sociale netværks opdateringer. Der er i alt 7 forskellige widgets der kan benyttes på låseskærmen.
![]() |
![]() |
Homescreen med widgets |
Programmenu |
Alt i alt synes vi at Sense 4 er en forbedring men bestemt ikke en revolution. Det bedste er sådan set, at One X som den første HTC mobil har fået kræfterne til at afvikle Sense helt flydende. Om man så er til masser af Eye Candy, er jo en smags sag, og hvis ikke er der masser af muligheder for at slukke for det eller installere en anden launcher eller skin.
![]() |
![]() |
Eye candy i programmenuen |
Mere eye candy |
På HTC One X er der et godt kalender system med alle de funktioner, man forventer det skal kunne. Mail delen er blandt noget af det bedste, vi har set, og der er Polaris Office pakke med fra start samt PDF viewer, så man kan få noget fra hånden. Som en ekstra detalje er der et Dropbox abo. på 25 GB, som man kan benytte med sin computer til at have div. dokumenter med på farten. Abonnement varer i 24 måneder fra mobilen tages i brug og kan evt. herefter gentegnes mod betaling.
Batteriet på One X er som tidligere nævnt ikke til at udskifte af brugeren selv, og dermed er der ingen mulighed for at tilkøbe et kraftigere batteri, hvis man skulle ønske længere standby tid. Men det indbyggede 1800 mAh batteri klarer det nu egentligt også ganske rimeligt. Med en stor skærm og en hurtig CPU samt det rygte HTC har med batteri tider, fik os til at frygte det værste. Men frygten blev gjort til skamme.
One X vil selv med et rimeligt brug af mobilen holde en hel dag uden problemer. Naturligvis kan den hurtige CPU ”patte” noget strøm i sig, når den bliver belastet, men den ekstra kerne, den har, og som er med til at holde et meget lavt strømforbrug i dvale, redder temmelig meget strøm. Vi anslår, at den holder bedre strøm end fx SGS2 og noget bedre strøm end fx Xperia S. – Men regn alligevel med at skulle lade den om natten, for hele 2 døgn er der næppe til.
Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at HTC One X pt. koster 4.549 kr.
![]() |
One X ligger godt i hånden |
I alt 90%
Ting vi er glade for:
Lækkert nyt design.
Stor og rigtig flot skærm med høj opløsning.
Hurtig, men også ganske strømbesparende Tegra 3 CPU.
Godt og hurtigt kamera med mange funktioner.
Alt i forbindelser inklusiv NFC.
Rimelig batteri tid.
Forbedret Sense skin.
Godt ”bil” panel.
God musik og video afspiller.
Ting vi er mindre glade for:
Ikke mulighed for hukommelsekort.
Kameraet er i standart indstilling lidt blåligt i farverne.
Webbrowseren kunne være bedre.
Ikke udskifteligt batteri.
Konklusion:
Vi er, som det nok fremgår af testen, meget positive over for denne nye HTC telefon. Vi er hverken i tvivl om, at One X til dato er den bedste HTC mobil, vi har testet og ej heller om det bliver en succes – det gør den.
One X formår at klare sig rigtig godt på mange punkter, og kun ganske få småting kunne forbedres. Der er lidt i softwaren, men som vi kender HTC, så bliver dette nok hurtigt rettet til. Desuden er en del af de fejl, vi har påpeget, ting som man selv kan gøre noget ved, hvis man henter apps ned fra Googel Play.
I forhold til en mobil som Sony Xperia S, har vi givet One X samme karakter. Dette skal ses i den sammenhæng, at Xperia S er godt 1000,- billigere end One X, der i skrivende stund koster ca 4800 og opefter. Dertil har Xperia S også det bedste kamera. Skulle vi vælge en af de to mobiler uden at kigge på prisen, var der ingen tvivl om udfaldet – det blev ikke Xperia S, vi valgte.
Det ny design af mobilen, den nye og virkelig flotte skærm, den nye kraftige CPU og naturligvis Sense, der endelig kører som det burde have kørt altid, sender One X op blandt de allerbedste mobiler, hvis ikke den bedste i skrivende stund. Eneste sorte skyer der lurer på One X, er den kommende iPhone 5 og ikke mindst den kommende Galaxy S3 – men indtil da er One X konge mobilen.
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.
![]() Sony Xperia S |
![]() Samsung Galaxy Note test |
![]() Samsung Galaxy S 2 test |