HTC har lagt stærkt ud i 2012 med ikke kun 1 men hele 2 mobiltelefoner, som begge må betegnes som top modeller. Vi testede for kort tid siden One X med 4,7” skærm og Quad-core CPU, der bestemt faldt i vores smag, og denne gang er det så den fysisk lidt mindre One S, som vi skal kigge på.
En god del er dog ret ens i de to modeller, b.la. hele det skin, som HTC lægger oven på Android styresystemet kaldet Sense 4.0, og det vil vi i denne test ikke komme så meget ind på men i stedet henvise til One X testen. Der findes en genvej til denne One X test til slut i denne test – god læse lyst.
![]() |
![]() |
One S ved siden af tændstikæsken | HTC One X ved siden af One S |
![]() |
Æske og indhold |
![]() |
![]() |
Samsung Galaxy S2 ved siden af One S |
One S og målepind |
One S er en smule mindre på alle leder i forhold til One X. Den måler 130.9 x 65 x 7.8 mm og vægten siger 119,85 gram. I forhold til One X er det 3,5 x 4,9 x 1,2 mm mindre samt 14,9 gram lettere. For mange vil One S passe bedre i hånden end One X, og specielt bredden på knap 5 mm mindre gør, at One S føles noget mindre end One X. Det bemærkes naturligvis også at One S er en af de tyndeste Smartphones, man kan få og vel at mærke uden at have en ”pukkel” i den ene ende, som fx Galaxy S2 eller Motorola RAZR.
![]() |
Tykkelsen på kun 7,8 mm |
Men lad os tage en tur omkring One S og se hvor de forskellige ting er placeret henne, for her er alting ikke som på søster modellen One X. På fronten er der som sådan ikke de store forskelle fra One X. Vi har øverst et bredt højtaler gitter, bag hvilket en ganske tydelig højtaler befinder sig. Samtale kvaliteten på både One S men også One X er rigtig fin. I dette højtaler gitter, der faktisk blot er en række huller, sidder også en LED diode, der lyser ved forskellige begivenheder. Til højre for højtaleren finder vi et VGA kamera, der kan bruges til fx video opkald (her havde One X et 1,3 Mpixel kamera, der er noget bedre).
![]() |
![]() |
Højtaler og kamera |
Nyt knaplayout |
Under skærmen er der det nye knap layout med 3 touch knapper ( retur, home og multitask menu). På venstre side sidder micro USB stikket der bruges til at lade og overføre data til mobilen. På højre side har vi en fin stor volumen knap, der dog godt kunne være hævet lidt mere, så den var nemmere at mærke med en finger fx under en samtale.
I bunden er der mobilens primære mikrofon, mens vi i toppen finder et 3,5 mm jackstik, en sekundær mikrofon der bruges sammen med telefonens aktive støjdæmpnings system (virker ganske fint hvis man taler i omgivelser med meget baggrundsstøj), og så er der naturligvis tænd/sluk/dvale knappen. En lille spalte eller hak om man vil til at åbne det øverste af bagsiden finder vi også i toppen.
![]() |
![]() |
Bagsiden i metal |
Bagklap med antenne |
Netop bagsiden adskiller sig en del fra One X. På One S, der er lavet i metal, har man været nødt til at lægge to stykker plast ind, for at kunne få de indbyggede antenner (mobilnet og Wi-Fi) til at virke ordentlig. Der er således et stykke plast øverst på bagsiden og et nederst, hvor mobilens udvendige højtaler sidder placeret. Det er dog kun det øverste, der kan åbnes, og gør man det, kommer man ind til simkort holderen. Her er som på One X et micro simkort, så har man ikke et sådan, må man enten klippe i sit nuværende kort, eller bede sit teleselskab om at få et nyt micro Simkort.
På bagsiden af den øverste plastdel kan man i øvrigt se en del af mobiltelefonens antenne. HTC skal ikke have ros for at have lavet let adgang til simkortet – plastlågen er temmelig besværlig at få pillet af. Det er på One S ikke muligt hverken at skifte batteri selv eller endnu værre i vores øjne at sætte ekstra hukommelsekort i mobilen. Der er ikke det specielle dock udtag med de 5 små prikker, som vi så på One X.
![]() |
![]() |
Højtaler og beatsaudio |
8 Mpixel kamera |
Kamera delen er som den eneste hævet en smule op fra resten af bagsiden, og på den sorte model, som vi har til test, er dette rødt, mens det på den grå udgave er blåt. Der er en ganske kraftig lysdiode som hjælpe lys til foto og video.
Vi vender tilbage til forsiden igen, hvor vi skal kigge på skærmen, som One S er udstyret med.
HTC valgte for nogen tid siden at droppe skærme af typen AMOLED. I stedet valgte man at bruge LCD skærme, der hverken havde specielt god kontrast eller en ret god betragtnings vinkel. Nu er AMOLED skærmen kommet tilbage, og det kan vi kun glæde os over.
![]() |
![]() |
Galaxy S2 ved siden af One S |
One X og One S |
I One S er der en 4,3” ( 95 x 53 mm) Super AMOLED skærm, og den mangler bestemt ikke kontrast. Farverne står rigtig flot, og betragtnings vinklen er også fornem. Opløsning er 960x 540 pixel (qHD) og er altså ikke en HD skærm, som ellers er det, mange nye high-end mobiler inklusiv One X har at byde på.
Om det så er et problem eller ej kan diskuteres. Vi kan godt se forskel, når vi kigger godt efter. Men stadigvæk har One S med 256 ppi en ganske skarp skærm, og opløsningen er da også højere end fx den super populære Galaxy S2.
I direkte solskin klarer denne skærm sig over middel og kan bruges, men naturligvis ser skærmen flottere ud i skyggen eller inden døre. Det capacitive touch kører som det skal, og der er naturligvis også understøttelse af multitouch.
![]() |
One X og One S |
Tastaturet er nøjagtig det samme, som vi så på One X men blot mindre, da skærmen også er lidt mindre. Med en mindre skærm bliver vores irritation over plads spildet på at lave en linje med pile taster, når man har en touch skærm, blot desto større, og vi var ikke i tvivl om, at vi ville skifte tastaturet ud med et andet, hvis vi skulle bruge One S i længere tid.
Nu vel det kan bruges, som det er, men optimalt synes vi altså ikke det er.
![]() |
![]() |
Tastatur i vandret |
Tastatur i lodret |
Netværks delen er næsten identisk med One X. Der er både 4 styk GSM net og 3 styk 3G net. Der er understøttelse af EDGE og HSDPA, så hastigheden teoretisk kan komme op på 21 Mbit. 4G eller LTE er der ikke mulighed for, men som tingene ser ud med netværk pt. i Danmark, tvivler vi på, at nogen for alvor vil savne endnu hurtigere data muligheder.
Der er naturligvis også Wi-Fi, og det er 802.11 a/b/g/n, og den kører på både 2,4 og 5 MHz båndet. Der er desuden Wi-Fi direct, Wi-Fi router eller hotspot, om man vil, og så er der HTC’ eget ”media link HD”, der gør det ud for DNLA.
![]() |
Forbindelsesmenu |
NFC teknologien og de muligheder, dette kan give, er ikke med i One S. Der skal man vælge One X for at få det, men omvendt er det for mange ret uinteressant på nuværende tidspunkt, fordi der er så få steder, det kan benyttes. Men Bluetooth og det i 4.0 udgave er naturligvis med, der indeholder A2DP og der udover er lavet, så den bruger meget lidt strøm i forhold til tidligere udgaver. Man kan naturligvis som altid forbinde One S til en computer via det medleverede data kabel.
Kigger vi på One S’ CPU, må vi se i øjnene, at det der før var ”god latin” ikke holder vand mere. For bare 2 år siden og frem til nu har de CPU enheder, der driver en moderne smartphone, udviklet sig enormt hurtigt. Førhen var det let både at se og mærke, at der var hastigheds forskel på en mobil med fx en 600 MHz CPU og en på 1000 MHz (1 GHz). Sidste år kom så dual-core CPUerne, der i runde tal fordoblede hastigheden, således at en single core CPU på 1 GHz var ca. halvt så langsom som en dual-core CPU med 1 GHz.
![]() |
One X og One S benchmarks |
Det holder bare ikke længere. Vi har fået Quad-core CPUer, som bestemt er meget hurtig og som findes b.la. i flere nye tablets og også One X. Problemet er bare, at producenterne har formået at gøre dual-core CPUer meget hurtigere i år end sidste år, selv om clock frekvensen ikke er ændret meget.
Lige nøjagtigt det fænomen ser vi i One S. Her er en 1,5 GHz dual-core (Krait), der er usandsynlig hurtig i forhold til alle andre dual-core CPUer, vi tidligere har testet. Den er faktisk så hurtig, at den, alt efter hvilken måde man måler på, er næsten lige så hurtig eller endda hurtigere end den Nvidia Tegra 3 quad-core CPU som findes i One X.
![]() |
Galaxy S2 og One S |
Efterhånden er udviklingen inden for smartphone/tablet CPUer gået hen og minde om det, vi ser på almindlige computer CPUer, hvor antal kerne eller clock frekvens ikke umiddelbart siger ret meget om, hvor hurtig den egentligt er. Der uover er der problematikken med, at styresystemet og Apps nu kan udnytte de specifikke kræfter, som en CPU har. Slutteligt og for at gøre forvirringen endnu større, så begynder grafik kræfterne at spille en større og større rolle (GPU), eftersom skærm opløsningen øges, og kravende til fx spil stiger kraftigt. Det så vi på den nye iPad, der i forhold til forgængeren har samme CPU med GPUen og er 6 gange hurtigere.
Hvor bringer det så denne One S hen – jo One S er en af de hurtigste Smartphones, som man kan købe i øjeblikket. Den har ikke en quad-core CPU, men følger bestemt flot med selv med en dual-core CPU. Den har dog ikke, som tilfældet er med netop Nvidia Tegra 3 quad-core CPUer, en ekstra femte kerne, der bruger ganske lidt strøm, som kan være en fordel under visse omstændigheder.
I forhold til kendte mobiltelefoner som Galaxy S2, Sony Xperia S og tidligere HTC android mobiler er One S meget hurtigere. Det skal også lige nævnes, at som med One X er One S nu også kommet op i det ”fine selskab” med 1 GB RAM til rådighed, der specielt ved multitasking er rart at have.
![]() |
Bemærk hukommelse |
Er vi imponeret over hastigheden på One S, så skuffer den interne lager plads en del. Vi har været inde på, at det ikke er muligt at sætte et hukommelsekort i mobilen og derved få mere plads. Med det i mente er de 16 GB intern lager efter vores mening slet og ret alt for lidt i en moderne smartphone, idet styresystem og reserveret plads til Apps mv. bringer den effektive plads ned på knap 10 GB. Så får man med One S som også med One X adgang til en dropbox på 25 GB, men dels er det ikke alle, der har lyst til at lægge deres personlige billeder, videoer mv. op i skyen, og dels er der nok også en del brugere, der aldrig finder ud af at tage denne mulighed i brug.
Med HD video, foto, musik og video forsvinder de 10 GB altså ret hurtigt. Naturligvis er det forskelligt, hvor meget plads hver enkelt bruger har behov for, men det her er altså i underkanten og specielt taget prisen i betragtning.
![]() |
Kameramenu |
Kamera delen og video optager delen på One S er ret meget som på One X, og den vil vi ikke her gå i dybden med, men henviser til vores test af One X. Generelt er der tale om et hæderligt 8 Mpixel kamera med autofokus, lysdiode og med de funktioner, man forventer sig af et kamera i en high-end mobil. Det er ikke det bedste kamera, vi har testet, men det tager bestemt nogle hæderlige fotos. Det samme gælder video optageren, der klarer 1080p (full HD) og endda har en god video stabilisator.
![]() |
![]() |
Kameraindstillinger |
Bemærk videostabilisator |
Musik delen er også godkendt, og One S har ligesom One X det specielle lydforbedrings system, som HTC har udviklet sammen med dr. Dre. Desværre er de specielle headsæt, som HTC har lavet, der udnytter dette system, ekstra tilbehør, som skal tilkøbes, og det medfølgende headsæt er som sådan ikke noget at råbe hurra for.
Der er som på One X og i øvrigt de fleste HTC modeller en ganske fin FM radio med RDS i One S, som man kan benytte, hvis man tilslutter et headsæt.
![]() |
![]() |
Musikmuligheder |
FM-radio |
Video afspilleren er ligeledes ganske god med mulighed for flere forskellige tilpasninger. Der er endvidere support for de fleste codex inklusiv DivX.
![]() |
![]() |
Divx-film |
Videoindstillinger |
HTC har lavet deres egen video køb/leje butik, der hedder ”HTC Watch”. Systemet virker ganske udmærket ved, at man finder en film, man fx gerne vil leje, henter den ned via Wi-Fi og så har man 30 dage til af starte afspilning, og når man har startet, har man 48 timer til at se den færdig i. HTC Watch er i fin kvalitet og med danske undertekster, men udvalget af film er ikke stort, og de fleste film koster 29-39 kr. at leje – altså ikke billigt. Undtagelsen er de specielle tilbud, der med mellemrum er. I Påsken var der tilbud, og det var der igen op til den weekend, vi testede One S. Her var der i alt 30 film, der kunne lejes for 50 øre pr. styk – det er slet og ret et rigtig godt tilbud (det var vel og mærke kvalitets film af nyere dato.) Eneste problem med One S i denne forbindelse er så lige det, at en film typisk fylder 1,2-1,5 GB, så med 10 GB er det begrænset til 5-7 styk, der kan hentes ned. HTC skal dog have ros for at lave dette tilbud – billigt eller ej.
![]() |
![]() |
HTC Watch |
GPS og mulighed for kort har One S naturligvis også. Det er nøjagtigt det samme som One X dog naturligvis med en mindre skærm og uden det smarte system med dock forbindelse via 5 små punkter på bagsiden. På One S har man den gratis løsning at navigere efter, der hedder googel maps, og det fungerer udmærket, så længe man er i Danmark og har adgang til mobildata.
Skal man til udlandet eller bruger man ofte sin mobil til at navigere efter, er HTC navigation et udmærket bud. Det ligger under Locations, og modsat googels gratis udgave kan man her hente kort ned på sin mobil hjemmefra og derved være uafhængig af mobildata.
![]() |
![]() |
HTC Premium Navi |
Bilpanel |
Bilpanelet, der gør mobilen let at betjene i vandret, er også med, og det synes vi bestemt er en rigtig god løsning.
Webbrowseren på One S er vi knapt så begejstrede for. Det er lidt samme historie som på One X, at den nok kan bruges, men er bestemt ikke det bedste vi har oplevet. Den er ikke så hurtig til at loade sider, som vi kunne forvente med den overbevisende data kraft, og selv når de er loadet helt ind, er der ”lagg”, når man scroller op og ned. Der er desuden heller ikke et velfungerende system så siden tilpasses skærmens størrelse, når man trykker 2 gange hurtigt på skærmen.
![]() |
![]() |
One X og One S |
Websidetilpasning |
Det undrer os en del, at man på topmodeller anno 2012 fra HTC ikke kan få en browser til at køre let og flydende, som fx Apple har kunnet gøre på deres iPhones gennem flere år !!! Webbrowsning kan lade sig gøre, men oplevelsen kunne være så meget bedre, hvis tingene blev lavet ordentligt.
Halter browseren lidt, så er det helt andre toner, når vi kigger på kalender eller organizer og mail del, der bare er til UG med kryds og slange. Det bliver ikke meget bedre, og alle Googels forskellige services spiller bare 100% sammen med de nye android mobiler, og det er jo dejligt at se. Polaris dokument app er inkluderet, hvilket betyder, at man uden problemer kan modtage, se, rette og oprette nye Word, Excel og PowerPoints. Og en PDF viser er også med.
![]() |
![]() |
Homescreen |
Programmenu |
Styresystemet vil vi, som flere andre punkter, henvise til vores gennemgang i vores test af One X, for de er helt identiske. Men det skal da lige nævnes, at One S naturligvis kører på nyeste Android udgave ( 4.0 Ice Cream Sandwich), og HTC’ eget skin, der ligger oven på, som også er blevet opdateret, så det nu hedder Sense 4.0.
Netop Sense er noget, der deler både anmeldere og forbrugere. Nogle er vilde med det super flotte system, hvor der i den grad er skruet op for flotte effekter (eye candy), mens andre ikke kan fordrage det og påpeger, at det bruger mange systemresurser og dermed meget strøm.
![]() |
![]() |
Flot multitasking menu |
Vi har ikke noget problem med Sense, og i den nye 4.0 udgave på One S kører det rigtig fint og flydende. Der udover synes vi egentlig, at de skins, som producenterne laver, vægtes for højt, i betragtning af hvor let det er at hente et andet ned fra Google play og benytte det. Altså, synes man der er for meget eye candy i Sense, så hent dog LauncherPro, ADWLauncher eller en helt tredie ned og brug den i stedet for.
Batteriet på One S skal også have et par ord med på vejen. Batteriet er på 1650 mAh, hvilket er en smule mindre end det der findes på One X (200 mAh), men omvendt er skærm arealet, der skal lyses op når mobilen bruges, også noget mindre, så vores oplevelse er, at de to mobiler holder nok ca. lige godt (eller dårlig) strøm. Ulempen er helt klart, at man ikke bare kan købe et ekstra batteri og have med fx på en længere rejse eller købe et batteri med flere mAh og skifte det originale ud. Men generelt set synes vi, at HTC har oppet sig med hensyn til batteri kapaciteter og den drifts tid, man i praksis så kan få ud af mobilen. De fleste vil kunne klare sig igennem en lang arbejdsdag med opkald, musik og evt. lidt surf på nettet, uden at mobilen tigger om strøm, før man går i seng om aftenen. To dage vil de færreste nok ikke kunne få den til at række, for moderne smartphones bruger nu engang en del strøm når de bruges, som smartphones skal bruges. Men en hel dag med 10-20% strøm tilbage når den sættes til at lade om natten kan vi faktisk godt leve med.
Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at HTC One S koster pt. 3.899 kr.
![]() |
Fin størrelse mobil |
I alt 88 %
Ting vi god kan lide:
Flot nyt design.
Tynd Metal ”unibody” der giver en eksklusiv følelse.
Super hurtig dual-core CPU og 1 GB RAM.
Fornem samtale lyd med aktiv støjdæmpning.
4,3” Super AMOLED skærm med masser af farve.
God media del (musik, radio og video).
Kalender og mail del i højeste klasse.
Rimeligt kamera med Video i fullHD og billede stabilisator.
Ting vi er mindre glade for:
Kun 16 GB lager og ikke mulighed for hukommelsekort.
Ikke HD skærm kun qHD.
Webbrowseren er bestemt set bedre.
Ikke NFC eller dock udtag på bagsiden.
Batteri kan ikke udskiftes og klap til simkort er ret svær at åbne.
Konklusion:
Det var så vores lidt kortere test af One S. Vi er på ingen måde i tvivl om, at HTC har lavet et utroligt stærkt makkerpar med One S og One X. De supplerer hinanden super godt med en lidt større model, der kan det hele og så en lidt mindre og billigere One S, hvor der til gengæld er skruet op for kvalitets oplevelsen.
Vi er vilde med den lækkerhed, som One S har fået. One X var også lækker, ingen tvivl om det, og designet er jo stort set det samme, men One S har ligesom fået prikken over i’et, og det tager den gode point hjem på.
One S gør det rigtig godt på langt de fleste punkter, og med en pris på ca. 4300 og opefter i skrivende stund synes vi den gør det rigtig fornuftigt. Den får dog en smule lavere karakter en One X, hvilket hænger sammen med, at der er nogle ting, som One X har, og som er undladt i One S, og ting som vi mener er mere værd end de 500,- prisforskel, der er mellem de to modeller.
Derfor, hvis den fysiske størrelse på mobilen IKKE spiller en rolle, vil vi anbefale en One X, men har man en mindre hånd eller bare ikke er så begejstret for en alt for stor mobil, er One S det bedste bud af de to.
Ingen tvivl om at HTC trænger til en kassesucces efter et noget magert 2011, men det er vi slet ikke i tvivl om, at de også får med One S og One X. – Godt gået HTC.
Telefonen er venligst udlånt af dlgteleshop.dk
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.
![]() HTC One X test |
![]() Apple iPhone 4S Test |
![]() Sony Xperia S |