Mobilportalens Møffe
  • Forside
  • Nyheder
    • Mobiltelefoner
      • Tilbehør
        • Tablets
          • Medieafspillere
              Google
              • Hjem
              • Mobiltest.dk
              • Forside

              Mobilsider

               

              Apple iPad (3. gen.) test


              Skrevet af IDahm på mobil-forum.dk d. 29-05-2012
              Læs mere fra samme skribent...

              The New Ipad (herefter Ipad3) blev lanceret af Apples nye chef Tim Cook og dette gjorde han i sædvanlig Apple stil. Selv de mindste forbedringer var jo helt “Amazing”. Og som Apple bruger (Fanboy) sad man og sluprede det i sig. Og så alligevel ikke.....

              Jeg er en meget glad bruger af Apples Ipad og har haft en udgave af dem alle. Også inden den blev lanceret i Danmark. Jeg hentede en hjem fra Tyskland og var med det samme “solgt” til denne nye gadget. Jeg vidste faktisk ikke rigtig hvad jeg skulle bruge den til, men den tog meget hurtigt over, og blev en af huset mest benyttede gadgets. Så jeg er meget positiv overfor Apple produkter og Tablets som begreb.

              Da Ipad3 blev lanceret sad jeg klistret til skærmen og fulgte med på diverse blogs der kom med live opdateringer. Og inden den blev præsenteret havde jeg da besluttet mig for at jeg skulle have den nyeste udgave af Ipadden. Men for første gang blev jeg meget i tvivl. Efter præsentationen var færdig, blev jeg faktisk enig med mig selv i at jeg ihvertfald ikke skulle ud og stå i kø for at få en af de første når den ramte de danske hylder. For der var jo ikke rigtig noget nyt i det der var præsenteret. Ja, skærmen skulle være helt utrolig. Men det var jo svært at se hvor utrolig den rent faktisk var.

              Ved et tilfælde havde jeg mulighed for at “shoppe” i Tyskland den dag Ipad3 blev lanceret. Det var d. 16.03.12. En uge før den kom til Danmark. Og derfor kunne jeg da heller ikke lade være med lige at høre om det var muligt at se og rører dette nye vidunder. Og det var selvfølgelige ikke noget problem. Og jeg skulle bare sige hvilken udgave jeg ville have, de have ALT på lager og masser af dem. Det var nye toner på en lanceringsdag. Og så kunne jeg ikke lade være med at sige “Ein schwarze 32 GB mit 3G-Modem, Bitte”........

              Men er den nye Ipad så det mere værd, at man bliver nød til at skifte den gamle ud. Og det korte svar er NEJ. Og det lange svar vil jeg prøve at redegøre for i det efterfølgende.

              Designet

              Den nye Ipad har næsten samme mål som foregængeren. Den er 9,4 mm tyk, 185,7 mm bred og 241,2 mm høj. Og så vejer 32 gb + 3g modem 662 g. Dette er en anelse tykkere og tungere end forgængeren, men det er kun i direkte sammenligning man kan mærke forskel. Og i dagligdagen lægger man slet ikke mærke til det.

              Selve designet er stort set identisk også. Bagsiden er i Alu og giver en rigtig god kvalitets fornemmelse.

              Skærmen er stadig i 4:3 formatet. Dette virker en smule ude af trit med virkelighedes film formater og lignende. Men det giver en god form faktor, når man bruger den til tekstbehandling og surf på høj kant. Men til film er 16:9 altså at foretrække.

              iPad 3 ved siden af tændstikæsken iPad 3 set bagfra
              iPad 3 ved siden af tændstikæsken iPad 3 set bagfra
              Højtaler og dockingstik iPaddens knapper
              Højtaler og dockingstik iPaddens knapper


              Retina Display

              Ja, så kom der endelig en skærm der giver det billed som Ipadden fortjener. Da Ipad3 blev præsenteret var dette nok den største nyhed, men også den mest ventede. Og lad der ikke være nogen tvivl, den nye skærm er helt fantastisk.

              Den har en opløsning på 2048*1536 hvilket giver en PPI 264 Hvilket faktisk er lavere PPI end Apples Iphone 4/4S. Apple betegner den dog stadig som “Retina”, da man jo holder den længere væk fra ens øjne. Og det menneskelige øje kan derfor stadig ikke opfange de enkelte pixels. Denne forklaring på hvorfor vi ikke kommer over de 300 PPI, som Apple jo normalt kræver for at det er en “Retina” skærm er måske lidt søgt. Men for de fleste er de tekniske specifikationer jo ikke så vigtige. Det er resultatet, og her er der altså ikke noget der er lige så godt på nuværende tidspunkt.

              Så for at slå det helt fast. Den skærm er rent faktisk “Amaziiinng”. Men og der er et men. Skærmen kan jo ikke lave om på indholdet. Så I de tilfælde hvor Apps og indhold ikke er optimeret til den nye opløsning ser det jo ikke bedre ud. Og dette giver faktisk et lille minus. F.eks. er det irriterende at kigge på sine App ikoner, når nu det ikke er alle der  er opdateret med et højopløsnings Ikon. Det er småting og på sigt er jeg helt sikker på at alle kommer med.

              Tekst står knivskrapt uanset om det er en ebog eller en hjemmeside. Man kan zoome rigtig langt ind. Så dette vil være en kæmpe fordel for svagt seende.

              A5X CPU

              Det er Apples egen CPU de bruger i Ipad3. Og det er en Dual Core processor med en Quad Core grafik processor. Så den største forskel i forhold til Ipad2 er den bedre grafik del. Dette er også nødvendigt, da den jo har en bedre skærm som den skal trække. Og det er her de ekstra krafter bliver brugt. For den almindelige opfattelse af hastigheden, når det kommer til internet surf, og almindelig betjening. Den er stort set identisk på Ipad2 og Ipad3.

              4G

              Der har været meget skriveri omkring Apples markedsføring af 4G. 4G er betegnelsen for datahastigheden på det indbyggede modem. Og i USA kan Ipad3 udnytte disse høje hastigheder på de fleste selskabers netværk. Men dette fungere ikke i Danmark og kan ikke komme til det. I europa kører vi med nogle helt andre frekvenser. Er dette er dårlig markedsføring fra Apples side. Ja, det er det. Og i de lande hvor der har været rejst sager har Apple også tilbudt returnering indenfor 30, hvis man mener man er blevet villedt. Men når vi så har konstateret at 4G ikke virker i Danmark, så kan vi også konstaterer at datahastigheden er blevet bedre i forhold til det modem der sidder i Ipad2 og Iphones. Og dette kan altså give nogle ret høje datahastigheder. Og dette kører meget stabilt med f.eks. TDC’s net. Men i de fleste tilfælde er man jo på et WIFI. Og har man ikke bruge for modellen med datamodemmet, ja så er man helt udenom denne “bekymring”.

              iSight kamera

              En anden ting som også er blevet opgraderet er kameret, det er nu et 5mp kamera der også kan optage video i 1080p. Om dette var nødvendigt vil jeg lade andre om at bedømme. Jeg har stadig til gode at bruge det bagudvendte kamera til at tage billeder med. Jeg synes simpelthen en Ipad er alt for uhandy til at tage billeder eller optage video med. Men jeg har jo også altid min Iphone 4S, så når der skal tages hurtige billeder bliver denne brugt. Men hvis man ønsker at bruge den til at tage billeder eller videofilme med, kan den nu klare det i en kvalitet der er noget bedre end den gamle. Dog stadig langt fra andre mobil kameraer eller kompakt kameraer for den sags skyld.

              Kameraet på fronten er dog en ting, som jeg benytter rigtig meget i forbindelse med Facetime. (Apples udgave af Skype). Så her er forbedringer altid velkomne.

              App Store

              Det der virkelig gør en Ipad brugbar, er indholdet. Og her er der altså masser at finde i Apples App store. Mange af Appsne fungerer både til Iphone og Ipad. Og i nogle tilfælde findes der en HD udgave til ipad. Men apps købt til iphone kan downloades uden ekstra omkostningen til sin ipad.

              Nogle af Apples egne apps er næsten et helt must til Ipadden.

              IBooks

              IBooks er Apples egen app til læsning af ebøger. Og det er her at en Ipad virkelig vil være brugbar for mange. Jeg selv har stortset ikke læst i en “rigtig” bog siden jeg fik min første ipad. I starten var udvalget noget begrænset. Men man kan heldigvis sagtens handle Ebøger andre steder og så overfører dem til sin Ipad. Ibooks er også meget brugbar hvis man har en masse PDF dokumenter så som produkt kataloger brugervejledninger osv.

              ibooks_hero.jpg

              iPhoto

              Iphoto er en App til redigering af ens billeder. Og dem der i forvejen har en MAC kender det herfra. Iphoto er virkelig et godt værktøj til Ipadden især, til Ipad3’s flotte skærm. Og man kan faktisk opnå ret gode resultater med sine billeder. Skulle man se lidt kritisk på det . Burde Iphoto faktisk være standard App’en til billeder. Her synetes jeg godt Apple kunne skifte den almindelige “FOTO” app ud og så levere Iphoto med fra starten.

              iWork

              Iwork er Apples svar på Microsoft Office. I iWork “pakken” findes PAGES (tekstbehandling), NUMBERS (regneark) og KEYNOTE (præsentation). Dette findes også i en udgave til IOS enhederne, dog er denne ikke lige så “seriøs” som udgaven til MAC. Men til almindeligt hurtigt arbejde gør de det rigtig godt.

              Disse apps er i en rigtig god kvalitet og er alle pengene værd.

              apple_iwork.jpg


              Men uanset hvor god man er til at “skrive” på Ipaddens tastatur, så kan man altså arbejde hurtigere og mere sikkert på et rigtig tastatur. Så for mit vedkommende vil tekstbehandling på en Ipad altid være som et supplement, hvis man lige skal foretage nogle hurtige rettelser.

              IMG_0027.jpg
              6Q9V2528.jpg

              Og når Apple en gang får sig taget samme til at implementerer Icloud direkte i iWork til MAC, så vil dette blive endnu mere brugtbart. (læs evt. mere om dette problem i anmeldelse af Iphone 4S under “iCloud) https://www.mobiltest.dk/anmeldelse/425/apple-iphone-4s-test

              Safari

              Internet browseren i Ipadden gør det den skal på en måde der er enkel og lige til. Der findes også andre browsere man kan downloade hvis man har specielle ønsker. Men man kommer rigtig langt med den indbyggede. Dog mangler de alle muligheder for afspilning af Flash. Og selvom der er flere og flere sider der går væk fra Flash, så er og bliver det en mangel. Især på Ipadden, hvor skærmen virkelig ligger op til den “totale” internet oplevelse. Men i forhold til i starten er der mange sider der nu afspiller video i andet end Flash, så oplevelsen bliver bedre og bedre. Men det er og bliver en mangel.

              Mobiltest.dk hvor reklamer også kan afspilles Eb.dk hvor også tv kan afspilles
              Mobiltest.dk hvor reklamer også kan afspilles Eb.dk hvor også tv kan afspilles

              Video

              Standard video afspilleren er meget enkel og overskuelig. Den gør et rigtig godt arbejde, når det kommer til video i Apples format.

              IMG_0040.jpg

              MEN, den mangler virkelig at understøtte andre formater. Ipadden er jo optimal, som transportabelt medie center. Og her er det altså ærgeligt at den ikke kan afspille f.eks. DIVX. Dette gør stort set alle konkurrenterne helt standard.

              IMG_0043.jpg

              Man kan dog købe Apps der løser dette problem. Det kunne være CineXplayer eller Aceplayer. Begge gode Apps, som afspiller rigtig mange forskellige formater og samtidig giver mulighed for afspilning direkte fra forskellige servere.

              Musik

              Musik delen i Ipadden er l helt i top. Dog er højtaleren ikke brugbar hvis man ønsker at lytte til musikken i en ordentlig kvalitet. Men ipadden gør det rigtig godt hvis man streamer musikken via Airplay funktionen. Og der findes også musik anlæg hvor der er indbygget Iphone/ipad dock. Og her er det altså en fornøjelse med den store skærm til at navigerer på.

              Albumoversigt i iPaddens musikafspiller
              Albumoversigt i iPaddens musikafspiller

              Airplay

              Har man et Apple TV af 2. el. 3. generation kan man “streame” indholdet fra sin Ipad3 direkte til ens TV. Dette fungerer rigtig godt og giver faktisk en del muligheder.

              Der er det almindelige Airplay som kommer frem hvergang man ønsker at afspille musik, video eller billeder på sin Ipad. Her kommer der et lille ikon frem som gør det muligt at streme materialet op på skærmen. Man bruger altså ipadden til at afspille materialet, men TV’et ti at vise det.

              Airplay mirroring Airplay streaming
              Airplay mirroring Airplay streaming

              Så er der en anden mulighed og dette er Airplay Mirroring. Her kommer alt hvad man laver på Ipadden simpelthen op på skærmen. På denne måde kan man få alle funktioner og App op på ens store skærm. Dette er især brugbart, hvis man skal vise en hjemmeside til andre. Eller hvis man sidder og spiller et spil, så er det fedt at få det op i stor størrelse.

              Netflix

              Netflix som er en amerikansk film tjeneste har også en app til Ipadden. Jeg vil ikke komme ind på hvordan man får Netflix til at fungerer i Danmark, da dette ikke officielt er tilgængeligt i DK. Men vil henvise til Google, som sagtens kan give en forklaring på dette.

              Netflix kan virkelig give mange timers underholdning, og ipadden er faktisk rigtig god til at afvikle video fra dette. Netflix app’en er nem at navigerer i, og kvaliteten er rigtig god. Så denne er en af mine helt store favoritter.

              IMG_0024.jpg IMG_0025.jpg
              IMG_0028.jpg

              TV

              Ipadden har ikke indbygget TV tuner, men dette kan man komme uden om på forskellige måde. Der er mange af TV udbyderne der har deres egen App. Og f.eks. kan man med Yousee se live TV på Ipadden, hvis man har deres App og er på sin Yousee internet forbindelse via WIFI. Dette gør kampen om fjernbetjeningen lidt nemmere.

              Derudover findes der en mere avanceret løsning. Hvis man har en Mac kan man til denne købe en tuner f.eks fra Elgato. Denne sætter man til sin Mac og dernæst fører man sit antenne stik ind i denne tuner. Har man kabel TV skal man huske at tuneren skal kunne modtage DVB-C kanaler. Nu kan man så se sine TV kanaler på sin Mac. Elgato laver også en App til Ipad/Iphone. Og ved hjælp af denne app kan man streame sine kanaler til sin Ipad. Både når man er på sit hjemme netværk, men også hvis man er væk fra hjemmet. Det kræver dog en stabil og OK internet forbindelse for at kvaliteten er til at holde ud. Men er man f.eks udenlands og har adgang til en WIFI forbindelse på hotellet virker dette helt upåklageligt.

              IMG_0035.jpg
              IMG_0036.jpg

              I alt 90%

              Ting jeg er glad for

              Flot og lækkert design, kvalitet fornemmelsen er helt i top.
              Super flot skærm
              Flydende og godt styre system
              Stort og godt udvalg af apps, der er næsten noget til det hele.
              Der findes meget tilbehør til den.
              Sammenspillet med Apples andre enheder er helt i top. (på nær Documents in tke sky)

              Ting jeg ikke er glad for

              Ingen Flash i internet browseren. Det er et noget større problem her end ved f.eks. Iphone
              Ingen Divx understøttelse. Det burde den kunne standard.
              Ingen mulighed for hukommelses kort.
              Da jeg bruger min meget til film, så jeg gerne at skærmen var i 16:9 formatet.
              Apple’s meget lukkede verden. 

              Konklusion

              Ingen tvivl om at Den nye Ipad er i en klasse for sig selv. Det er den virkelig. Og det er da nok også derfor at den stadig kan holde et så stort forspring til konkurrenterne.

              Og det store udvalg af apps der passer 100% til ipadden er altså meget vigtigt. For det er virkelig indholdet der skaber den gode oplevelse.

              At der ikke er nogen udvidelses muligheder mht. lagerplads er altså træls. For tit bliver den jo fyldt op med børnenes tegnefilm. Og her ville det altså være smart at man kunne have et SD kort med film liggende.

              At Apples universe er så lukket som det er, ja det er et stort problem for nogen og andre betyder det mindre for. Men da efter min mening er tættere på en PC end en mobil telefon, så trækker det altså ned at den ikke kan Flash, DIVX osv. fra starten.

              Men alle disse fantastiske og mindre fantastiske ting som “Den nye Ipad” kan. Det kan iPad2 også. I store træk er det faktisk kun skærmen der gør forskellen. Så kan man leve uden denne skærm, så er der ingen grund til at skifte sin iPad2 ud med en nyere model. Er man der imod første gangs køber af en tablet. Så er det helt sikkert et godt valg som man ikke vil fortyde.

              Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Apple iPad 3 pt. koster fra 3.499-5.999




              Hvor enig er du i skribentens anmeldelse?
              • Currently 4.75/5
              • 1
              • 2
              • 3
              • 4
              • 5
              8 stemmer
              [se fordeling]


              Har du lyst til at skrive din egen test?
              Sådan vurderer vi


              Følg os på twitter @mobiltestdk

              Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.

               


               

              Anmeldelser vi mener også kunne have din interesse


              Apple iPad 2 test billede
              Apple iPad 2 test
              Asus Eee Pad Transformer Prime billede
              Asus Eee Pad Transformer Prime
              Samsung galaxy Tab 10.1 test billede
              Samsung galaxy Tab 10.1 test

               


               

              Skriv en kommentar
              Husk at bruge samme brugernavn og emailadresse som på mobil-forum. Ellers kan du ikke kommentere!

              Brugernavn

              E-mail (vil ikke blive vist)


              Det kan tage op til 24 timer efter din oprettelse på mobil-forum før du kan skrive kommentar her!

               

              Copyright © 2006-2022, Mobiltest.dk