Mobilportalens Møffe
  • Forside
  • Nyheder
    • Mobiltelefoner
      • Motorola
        • A1000
        • Atrix
        • DEFY
        • Defy Mini XT320
        • E1000
        • Milestone
        • Mpx220
        • Q9h
        • RAZR
        • RAZR MAXX
        • RaZr v3
        • RAZR² V8
        • RIZR Z3
        • RIZR Z8
        • ROKR E8
        • SLVR L6
        • SLVR L7
        • U9
        • V535
        • z3
        • ZN5
    • Tilbehør
      • Tablets
        • Medieafspillere
            Google
            • Hjem
            • Mobiltest.dk
            • Forside

            Mobilsider

             

            Motorola RAZR MAXX test


            Skrevet af Christian B. Wiggers d. 13-07-2012
            Læs mere fra samme skribent...

            Normalt tester vi ikke mobiler, som en producent tilbyder, der mere eller mindre er identiske med andre af producentens produkter, som vi har testet. Med denne RAZR MAXX gør vi en undtagelse, også selv om den mere eller mindre er identisk med den RAZR, vi testede for ca. et halvt år siden (genvej til denne test findes i bunden).

            Vi tager denne test alligevel, fordi RAZR MAXX har en lille forskel, som betyder ganske meget for en del smartphones ejere, nemlig batteri tiden. Det vender vi tilbage til.

            RAZR MAXX og tændstikæsken Æske og indhold
            RAZR MAXX og tændstikæsken Æske og indhold

            Æsken, som RAZR MAXX kommer i, er en lille men udmærket æske i kraftigt pap, med telefonen placeret øverst og tilbehøret neden under. Der medfølger en lader, et data kabel og et headsæt, der ikke som sådan imponerer, men det gør de medfølgende headsæt nu sjældent.

            Motorola RAZR MAXX er i princippet identisk med den almindelige RAZR, men med den forskel at det indbyggede batteri er blevet betragteligt større. Men i og med den oprindelige RAZR var ualmindelig tynd, så virker RAXR MAXX faktisk meget mindre voldsom, end vi havde frygtet.

            RAZR MAXX og Galaxy S3
            Rimelig tykkelse
            RAZR MAXX og Galaxy S3
            Rimelig tykkelse

            Målene er 130,7 x 68,9 x 9 mm, og vægten er nu kommet op på 144 gram eller 17 gram mere end den almindelige RAZR. I betragtning af at fx en iPhone 4S der fysisk er betragteligt mindre og vejer 140 gram, mener vi ikke, at RAZR MAXX burde skræmme nogen i forhold til vægten.

            Batteriet er eksceptionelt stort, og det er et eller andet sted det eneste,  som RAZR MAXX handler om, eller sagt på en anden måde, hvis man ikke har behov for et større batteri, kan man lige så godt købe den almindlige RZAR udgave eller en anden smartphone.

            Men for langt de fleste brugere der benytter en smartphone, rækker batteriet ikke længere, end den skal lades op hver aften. Eller rettere sagt hvis ikke den lades op om natten holder den ikke næste dag også.

            Det er her RAZR MAXX virkelig kommer til sin ret. For hvor en normal smartphone har måske 10, 20 eller måske endda helt op til 30-40% strøm tilbage om aftenen efter en lang dags brug, så har RAZR MAXX 80 eller måske endda 90% strøm tilbage alt efter hvor meget, man bruger sin mobil.

            Enorm batteritid
            Enorm batteritid

            Vi vil godt lægge hovedet på blokken og påstå, at man kan ikke bringe RAZR MAXX i knæ fra morgen til aften ligegyldigt hvilket forbrug, man måtte have. Selv hvis man finder på at streame video fra nettet kontinuerligt, skal man stå tidligt op og gå sent i seng for at det lykkes. Motorola opgiver selv knap 18 timers tale, og det har vi ingen grund til at betvivle.

            At dette kan lade sig gøre, hænger sammen med den enorme kapacitet som der findes på RAZR MAXXs batteri. 3300 mAh er ca. dobbelt så meget som på de fleste andre mobiltelefoner.

            Nedenfor er en liste over populære mobiltelefoner og deres batteri kapacitet.

            Apple iPhone 4S 1.432 mAh
            Samsung Galaxy S2                    1.650 mAh
            Motorola RAZR 1.780 mAh
            Samsung Galaxy S3 2.100 mAh
            HTC One X 1.800 mAh
            Nokia Lumia 900 1.830 mAh
            Sony Xperia S 1.750 mAh
            Motorola RAZR MAXX 3.300 mAh

            Der er ingen tvivl om, at RAZR MAXX er alle overlegen, når vi taler om standby tid eller praktisk brugs tid. De fleste vil mindst kunne fordoble deres nuværende tid mellem opladninger, og det er slet ikke usandsynligt, at man kan nøjes med at lade hver tredje nat, selv om man har været vant til at skulle lade hver nat. Til dem der ikke kan nå igennem en dag uden at skulle lade, fordi de bruger deres mobil meget, er RAZR MAXX ikke mindre end fantastisk at bruge. Eneste lille aber dabei er, at større batteri kræver som regel også længere lade tid. Med en lader på 850 mA tager det ca. 4-5 timer at lade den helt op. Men foregår det om natten, er det jo af mindre betydning.

            Lækker bagside
            Toppen af RAZR MAXX
            Lækker bagside
            Toppen af RAZR MAXX

            Resten af telefonen er fuldstændig identisk med RAZR, hvilket betyder, at man får en særdeles kompetent mobiltelefon. Den store skærm på 4,3” er flot og har en god opløsning, om end det ikke er HD opløsning.

            Flot skærm
            Kamera med lysdiode
            Flot skærm
            Kamera med lysdiode

            Kamera delen er ok for en smartphone i denne prisklasse, men er altså set bedre flere andre steder. Et 8 Mpixel kamera er dog for de fleste rigeligt, men går du meget op i at fotografere med din mobil så vælg en anden model.

            8 Mpixel kamera
            Kameraindstillinger
            8 Mpixel kamera
            Kameraindstillinger

            Hastigheden er også fin. Det er en dual-core mobil, og det giver god fart over feltet. Naturligvis kan den ikke matche One X, Galaxy S3 osv., men kan man nøjes med de her 10-30% mindre hastighed, ja så klarer RAZR MAXX sig faktisk fint.

            Benchmark test
            Benchmark test

            Et stort plus for os er også, at mobilen er lavet ”stænk sikker”. Det betyder, at den er meget bedre beskyttet mod væske skader end andre almindelige smartphones. Den er dog ikke vandtæt, så at teste dette på bunden af en havedam over en ½ time vil vi bestemt fraråde.

            Bygge kvaliteten er bestemt også i orden, som det var på den første RAZR. Man har bestemt en kvalitets fornemmelse, når man står med RAZR MAXX i hånden, og specielt den gummiagtige overflade, der er på bagsiden, er vi helt pjattede med.

            Vi vil ikke gå mere i dybden med RAZR MAXX i denne test men anbefale at læse vores grundige test af RAZR for at få meget mere at vide om alle de andre ting, der er at berette om denne mobil – for som sagt de er helt identiske bortset fra batteriet.

            Et hurtigt opslag på Pricrunner viser, at Motorola RAZR MAXX pt. koster 3.699 kr.


            I alt 90 %

            Ting vi er glade for:
            Kæmpe batteri på 3300 mAh (enorm tale- og standby tid).
            Lækkert bygget og i et nydeligt design.
            Rimelig tykkelse på trods af kæmpe batteri.
            Flot skærm på 4,3” og med QHD opløsning.
            Dual-core CPU, 1 GB RAM og 16 GB intern lagerplads.
            Mulighed for hukommelsekort.

            Ting vi er mindre glade for:
            Ikke en lille mobil.
            Kameraet er ikke det bedste 8 Mpixel, vi har testet.

            Konklusion:
            Det var så testen af RAZR MAXX med det kæmpe batteri, der løser alle problemer med smartphones, der ikke kan holde strøm ret længe. Det kan denne mobil, og den gør det imponerende godt.

            Vi har givet den 90%, hvilket er nøjagtig det samme, som vi i december gav til den almindelige RAZR. Det skal ikke forstås, som om de to modeller er lige gode. Det skal forstås, som da vi testede RAZR, var den til 90%. I dag vil den med de nye mobiler, der er kommet i 2012, få en noget lavere score. Med andre ord, er vi ikke et øjeblik i tvivl om, at skulle vi vælge mellem RAZR og RAZR MAXX, ville vi til en hver tid vælge den 17 gram tungere MAXX udgave og få det kæmpe batteri med.

            Det er altså blæret at kunne lade sin mobil op torsdag aften, bruge den fredag, tage på weekend og først lade den op søndag aften igen – det er næsten som i de gode gamle dage, før vi fik smartphones, og hvor en Nokia 3310 var en super cool mobil.




            Hvor enig er du i skribentens anmeldelse?
            • Currently 4.33/5
            • 1
            • 2
            • 3
            • 4
            • 5
            6 stemmer
            [se fordeling]


            Har du lyst til at skrive din egen test?
            Sådan vurderer vi


            Følg os på twitter @mobiltestdk

            Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.

             


             

            Anmeldelser vi mener også kunne have din interesse


            Motorola RAZR billede
            Motorola RAZR
            HTC One S test billede
            HTC One S test
            Samsung Galaxy S3 test billede
            Samsung Galaxy S3 test

             


             

            Skrevet af Ghettoadam d. 14-07-2012

            Jeg har nu haft denne mobil i et pænt stykke tid, og de som kender mig, ved at jeg har altid været til S/E mobiler. Det har denne så absolut ændret på, batteri tiden er intet mindre end imponerende, men brugervenligheden får et stort plus i min bog.

            Optog lidt video i går aften, da jeg var til kato koncert i Tivoli Friheden, Århus. Her er en lille video af åbningsscenen, jeg rystede lidt på hånden, havde glemt at slå antiryst til på kameraet.

            Videoen er uredigeret og ved at blive uploadet ligenu. http://youtu.be/pkde6XTc-S4

             


             

            Skrevet af Ghettoadam d. 14-07-2012

            Ups Fejl limk. http://youtu.be/dQXHtnXXHV4

             


             

            Skriv en kommentar
            Husk at bruge samme brugernavn og emailadresse som på mobil-forum. Ellers kan du ikke kommentere!

            Brugernavn

            E-mail (vil ikke blive vist)


            Det kan tage op til 24 timer efter din oprettelse på mobil-forum før du kan skrive kommentar her!

             

            Copyright © 2006-2023, Mobiltest.dk