Mobilportalens Møffe
  • Forside
  • Nyheder
    • Mobiltelefoner
      • Sony
        • Xperia Go
        • Xperia M5
        • Xperia P
        • Xperia S
        • Xperia U
        • Xperia V
        • Xperia XA1
        • Xperia XZ
        • Xperia Z
        • Xperia Z Ultra
        • Xperia Z1
        • Xperia Z1 Compact
        • Xperia Z2
        • Xperia Z3
        • Xperia Z3 Compact
        • Xperia Z3+
        • Xperia Z5 Compact
        • Xperia ZR
        • Xperia zx1 Compact
    • Tilbehør
      • Tablets
        • Medieafspillere
            Google
            • Hjem
            • Mobiltest.dk
            • Forside

            Mobilsider

             

            Sony Xperia U test


            Skrevet af Christian B. Wiggers d. 23-09-2012
            Læs mere fra samme skribent...

            I  mellemklassen har Sony (tidligere Sony Ericsson) stået meget stærkt med deres små Xperia mobiler, der har været en rimelig succes. (se nederst genvej til test af Xperia mini og Active)

            Denne Xperia U er dog fysisk i en noget anden størrelse end de tidligere Xperia mobiler. Xperia U måler 112 x 54 x 12 mm og vejer 113,05 gram på vores vægt.

            Xperia U og tændstikæsken Xperia U og Xperia Ray
            Xperia U og tændstikæsken Xperia U og Xperia Ray

            Designet ligger tæt på det, vi har set i de andre Xperia modeller fra Sony her i 2012, og det er bestemt ingen skam. Det gennemsigtige område tæt ved bunden går igen, og i denne model er det endda udbygget med farve muligheder, der skifter ved forskellige billeder på skærmen. Det er lidt en ”pop” eller ”party” funktion i vores øjne, at når man fx ser et billede fra galleriet, så skifter den gennemsigtige bar farve, så det matcher billedet. Ikke brugbart til ret meget, men sjovt ser det da ud.

            Coverskifte på Xperia U
            Lys bar forneden
            Coverskifte på Xperia U
            Lys bar forneden

            En anden ting, som adskiller Xperia U fra de andre Xperia modeller, er, at man kan skifte farve på den, som man ønsker. Det nederste stykke plast kan pilles af, og faktisk følger der et ekstra med fra start, man kan skifte med. Bagsiden kan også skubbes af, og man kan altså, hvis man køber en ny (for her følger ingen ekstra med fra start), få Xperia U til helt at skifte farve. Sammen med de skiftende farver i det gennemsigtige bånd kan man vist roligt kalde Xperia U for Sonys kamæleon mobil.

            Skærmbillede med lysbar
            Skærmbillede med lysbar

            Bygge kvaliteten er som sådan godkendt, da Xperia U virker rimeligt solidt bygget. Men vi var lidt skuffede over at se tydelige støberester i hjørnerne – det forventer man ikke på en mobil til knapt et par tusinde kr.

            I æsken medfølger det sædvanlige tilbehør med lader, separat data/lade kabel, headsæt (af en ikke imponerende kvalitet) samt en micro sim adapter og i vores tilfælde en gul plast del til at skifte den hvide ud med, der sidder på telefonen fra start.

            12 mm er ikke supertyndt
            Bagsiden af Xperia U
            Xperia U og tændstikæsken
            Bagsiden af Xperia U

            På Xperia U kan batteriet skiftes af brugeren selv, og det kan der bestemt være fordele ved. Omvendt kan det næppe siges at være en fordel, at man ikke har mulighed for at sætte et ekstra hukommelsekort i mobilen, så de 8 GB internhukommelse, der i praksis nærmere er 4 GB, er, hvad man må nøjes med.

            Med en 1 GHz dual-core CPU er Xperia U ganske hurtig i denne klasse. Naturligvis kan den ikke matche de nye super hurtige topmodeller, men i dagligt brug og set i forhold til prisen er det bestemt ganske rimeligt.

            Skærmbillede med lysbar
            Skærmbillede med lysbar

            Skærmen er en 3,5” (77 x 43 mm) LCD skærm med en opløsning på 854x480 pixel. Det giver en god skarp skærm (280 ppi), når den nu ikke er større end 3,5 tommer.

            Skærmens kontrast er rimelig men bestemt ikke i klasse med AMOLED skærme, som andre producenter sværger til.

            Under skærmen har Sony valgt at bruge de samme kedelige små touch knapper, som vi så på Xperia S. Vi bryder os ikke om disse små prikker, der ligger et stykker over det symbol der vises på den gennemsigtige bar eller bjælke, om man vil. Det system der findes på Xperia U, hvor touch knappen er hvor symbolet findes, er mange gange bedre.

            QWERTY-tastatur
            Bemærk de små prikker
            Xperia U og tændstikæsken
            Bemærk de små prikker

            Kameraet er lidt af en skuffelse, da vi er blevet rimelig forvænte med gode kameraer fra Sony (Sony Ericsson) i tidligere modeller. Der er tale om et 5 Mpixel kamera og med fysisk udløser knap på højre side. Det kan vi som udgangspunkt godt lide, men billed kvaliteten er ikke på højde med det, vi så i den lille Xperia mini og slet ikke i Xperia Ray, der også er en mellemklasse mobil.

            Video delen klarer det dog noget bedre, selv om det kun er i det lille HD format (720p).

            Fin musikafspiller
            Fin musikafspiller

            Musikdelen er ganske udmærket og med mulighed for at benytte en FM radio med RDS. Her er det bare ærgerligt, at der er begrænset mulighed for at have egen musik med, og det medfølgende headsæt yder ikke lyden retfærdighed – men det kan naturligvis udskiftes.

            Af forbindelser er der, hvad der skal være i en Smartphone anno 2012. Her er 4 GSM bånd med data over EDGE samt 3 styk 3G netværk med HDSPA, der kan nå en max hastighed af 14,4 Mbit. Dertil er der Wi-Fi med DLNA funktion samt Hotspot mulighed.

            Android 2.3 homescreen
            Programmenu
            Android 2.3 homescreen
            Programmenu

            Styresystemet er i skrivende stund stadigvæk Android (Gingerbread) 2.3.7, men Sony er i gang med at rulle ICS (4.x) ud til alle sine Xperia modeller – hvilket bestemt også er på tide, kan man roligt sige. Android kører fint, og med Sonys eget skin (Timescape UI) er man straks inde i tingene, hvis man tidligere har prøvet en Xperia model. Om man så kan lide denne type skin, er så mere et spørgsmål om personlig performance, men ellers er problemet ikke større, end at man kan købe et andet skin eller Launcher som de også kaldes.

            Google Maps
            Webbrowser
            Google Maps
            Webbrowser

            GPS er der også i Xperia U, og her er de vanlige Google maps samt mulighed for at købe WisePilot, hvis man ikke kan nøjes med det, Google tilbyder. Størrelsen på skærmen på 3,5” er dog lige det mindste til, at vi vil anse Xperia U for en rimelig GPS løsning i en bil, men i en snæver vending kan den naturligvis bruges, og så selvfølgelig hvis man er til fods i en by.

            Batteriet er ikke imponerende stort med 1320 mAh. Det kan holde til en almindelig dags brug, men det holder ikke to døgn. Det er lidt trist, at Sony er slået ind på, at deres mellemklasse mobiler har så små batterier, som tilfældet er, for hvis der er noget, der kan irritere en mobilbruger, er det, hvis de er nødt til at lade mobilen op i løbet af dagen, fordi de bruger den meget.

            Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Sony Xperia U pt. koster. 1.549 kr.

            Xperia U fylder ikke alverden
            Xperia U fylder ikke alverden



            I alt 65%

            Ting vi er glade for:
            Nydeligt design og virker ganske velbygget.
            Flot skærm med høj opløsning i denne pris klasse.
            Dual-core CPU der giver rimelig hastighed når den benyttes.
            God musikafspiller med FM radio.
            Mulighed for at købe andre farver cover hvis man ønsker at skifte farve.

            Ting vi er mindre glade for:
            Ikke mulighed for at udvide hukommelsen.
            Lys i gennemsigtig bjælke er lidt en ”pop” funktion.
            Kameraet er under Sonys normale kvalitet.
            Kommer ikke med ICS fra start.
            Touch knapperne på fronten.

            Konklusion:
            Xperia U er i vores øjne lidt af en basis mobil tilsat en flot skærm og så de her ”pop” funktioner som lysskifte i den gennemsigtige bjælke og mulighed for at få andet farve cover. Nuvel, det er da muligt, at der er nogen der synes, det er sjovt og fedt at se på, men de fleste ville nok hellere have haft et bedre kamera eller et større batteri i stedet for, hvis man kunne vælge.

            Netop de 2 ting samt de her forside touch knapper som på den store Xperia S synes vi altså trækker en del ned. Kan man leve med en lidt lavere skærm opløsning og undvære de kulørte farveskift på coveret og i bjælken forneden, vil vi foreslå en Xperia Go i stedet for. Den koster næsten det samme, og her får man tilmed en mobil, der er støv- og vandtæt med i købet.




            Hvor enig er du i skribentens anmeldelse?
            • Currently 3.33/5
            • 1
            • 2
            • 3
            • 4
            • 5
            6 stemmer
            [se fordeling]


            Har du lyst til at skrive din egen test?
            Sådan vurderer vi


            Følg os på twitter @mobiltestdk

            Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.

             


             

            Anmeldelser vi mener også kunne have din interesse


            Sony Ericsson Xperia Active Mini billede
            Sony Ericsson Xperia Active Mini
            Sony Ericsson Mini test billede
            Sony Ericsson Mini test
            Lg Optimus L3 test billede
            Lg Optimus L3 test

             


             

            Skriv en kommentar
            Husk at bruge samme brugernavn og emailadresse som på mobil-forum. Ellers kan du ikke kommentere!

            Brugernavn

            E-mail (vil ikke blive vist)


            Det kan tage op til 24 timer efter din oprettelse på mobil-forum før du kan skrive kommentar her!

             

            Copyright © 2006-2023, Mobiltest.dk