I disse tider kommer der rigtig mange billige tablets på markedet. Disse går tit under navnet “Kina”-tablets. Med dette begreb er der tale om en tablet hvor prisen er meget lav og ikke fra et af de mere anerk endte mærker som f.eks. Samsung og Apple. Og denne kategori passer Denver TAC-70031 7”Tablet (herefter D7) lige ind i. Det er en billig tablet til ca. 699,- i fysiske butikker og mærket er ikke ligefrem det mest anerkendte. Dog kender de fleste nok Denver fra andre typer af hjemmeelektronik.
I denne anmeldelse vil jeg forsøge at komme ind på de forskellige ting såsom byggekvaliteten og brugbarheden. Dette er også den første Android enhed jeg anmelder, men anmeldelsen vil ikke komme så meget ind på selve Android styresystemet. Da prisen og specifikationeren på denne tablet jo slet ikke yder Android retfærdighed.
Denver TAC-70031 7” Tablet
Kassen D7 kommer i er en helt almindelig æske med et stort billed af selve enheden.
![]() |
Æsken |
I æsken ligger der tablet, lader, høretelefoner og USB til Micro USB.
![]() |
![]() |
Det første syn der møder en | Tilbehøret ligger nedenunder |
Hardware
D7 har en 1,2 gHz CPU (Cortex a8) og 512 mb ddr3 ram. 4 GB intern hukommelse med udvidelses muligheder via micro SD card. Der er wifi i B/N/G standarderne. Og Denver skriver at man kan sætte 3G dongle på for at få mobilt bredbånd. Denne følger dog ikke med, og er ikke noget jeg har prøvet. Men under “indstillingerne” er der en fin liste der fortælle hvilke dongler den kan arbejde sammen med. Eller har man en smartphone der kan fungere som Wifi hot spot, ja så kan man gøre det på den måde.
Ovenstående specifikationer er slet ikke noget at råbe hurra over, og selve brugeroplevelsen er da heller ikke “hurtig” i forhold til Ipads og dyre Android Tablets. Men D7 er heller ikke en tablet der skal tage kampen op imod de store. Den har udelukkende sin berettigelse på grund af prisen. Og den taget i betragtning må jeg indrømme at jeg er overrasket over hvor god den egentlig er.
Fronten består af skærmen og et 0,3 mp kamera, som kan bruges til f.eks Skype. Der er ingen knapper på fronten. Hvilket giver den et meget “rent” design. Pas nu på Denver, I risikere Apple kommer efter Jer. :-)
Bagsiden er i blank sort plastik, hvor det eneste der bryder den glatte bagside er højtaleren og en lille “Reset” knap. Højtaleren giver ikke en særlig god lyd, og skal man bruge D7 til at se video eller høre musik. Så vil jeg helt klart anbefale af man bruger høretelefonerne, da højtaleren heller ikke giver en særlig høj lyd.
![]() |
![]() |
Fronten | Bagsiden |
Toppen/Bunden (alt efter hvordan man holder den) er stedet hvor knapper og tilslutninger er placeret. Der er volume knapper, lade stik, micro USB, stik til høretelefoner og en Power knap. Hvorfor der både er micro USB og ladestik forstår jeg ikke, for den kan sagtens lade op via micro USB. Derudover er der plads til et Micro SD kort. Og jeg har uden problemer kunne bruge mit 64 GB Sandisk kort.
![]() |
![]() |
Toppen | Bunden med tilslutninger |
Selv om bagsiden er plastik så føles enheden ret solid. Jeg tror dog ikke at den vil være særlig glad for at blive tabt. Men sådan er det jo med alt elektronik. Ulempen ved denne blanke sorte bagside er dog at ens fedtede fingre ses lyn hurtigt. Dette er samme problem som fronten. Så det er en god ide at have en microfiber klud i nærheden, hvis man er sart mht. sådan noget. Bagsiden sidder fast, så man kan ikke “skille” den ad for at skifte batteri osv. Det vil være et minus for nogen, men det gør altså enheden med solid og “sammensat”.
D7 har som sagt en 7” skærm i 16:9 format med en opløsning på 800*480 pixels. Dette er på ingen måde imponerende. Og man kan sagtens fornemme pixels, og man får følelsen af at skærmen er “grynet” Det er en kapacitiv touch skærm, og denne reagere OK. Dog skulle jeg lige vænne mig til at “røre” skærmen lidt kraftigere end jeg er vant til fra Apple enhederne. 16:9 formatet gør den rigtig god til film. Og det er jo selvfølgelig også på grund af skærmens format at tabletten er “aflang” i det fysiske format. Denne bredde gør at den ligger rigtig godt i ens hånd. Den kan selvfølgelig ikke betjenes med en hånd. Men man har en følelse af at man har godt fat i den med venstre hånd mens man betjener den med højre. (eller omvendt)
![]() |
Den ligger godt i hånden |
Software
Styresystemet er Android 4,0 og dette vil jeg som sagt ikke bruge så meget tid på. Android har sine stærke og svage sider i forhold til Apples. Og om man er til det ene eller andet vil jeg lade folk om selv at bestemme. Når man pakker D7 ud er der ikke installeret særlig mange apps. Hvilket jeg faktisk ser som en fordel. Da Google Play jo ligger på fra start, er det nemt og hurtigt at fylde de ønskede apps på. Og selvom der er kommet nyere Android versioner. så synes jeg ikke man får en oplevelse af at den mangler noget. En der dog lå der fra starten er Netflix. Men lige for tiden er Netflix jo også meget omtalt. Denne kommer jeg tilbage til senere.
Internet
Generelt er tablets jo rigtig gode til at sidde med i sofaen og surfe på nettet. Og jeg er også sikker på at D7’s hovedvægt af opgaver netop vil ligge her. Standard browseren hedder kort og godt “Browser” og den fungere fint. Normalt er det første jeg gør at installere “Chrome”, som jo er en Google browser. Men af en eller anden grund har jeg ikke kunne få denne til at virke. Men der findes jo mange andre internet browsere til Android. Og lige præcis her er det jo Androids helt store fordele at man bare kan downloade en anden. Og så vælge den som standard.
Men tilbage til standard browseren. Den fungere meget simpel og lige til. Den er lidt lang tid om at indlæse siderne, men når først de er indlæst kan man scrolle og zoome uden problemer. Den kan selvfølgelig vise flash, men jeg må indrømme at oplevelsen er noget bedre hvis man slår det fra.
![]() |
![]() |
mobilforum.dk | mobiltest.dk |
Netflix
Som sagt kommer D7 med Netflix installeret, men ellers var det jo ikke anderledes at man kunne downloade app’en gratis på Google Play. D7 kan sagtens kører Netflix uden problemer, og selv om “ventetiden” er længere end ved ved hurtigere enheder. Så er det ikke noget jeg vil betegne som et problem. Og selvom skærmens opløsning ikke er den bedste, så ser filmene godt nok ud. Opløsningen svarer jo til de TV’er vi havde inden HD og FULL HD kom på tale. Og da størrelsen så ikke er 32” men 7”. Så står billedet helt OK. Jeg har heller ikke oplevet noget hakken eller stop af video. Min datter på 5 år har også allerede set flere tegnefilm uden at brokke sig. Så D7 kan sagtens bruges som Netflix afspiller selvom kræfterne i enheden ikke er imponerende. Her havde det jo så været rart med HDMI udgang, så man kunne kaste det op på fladskærmen. Men det har den ikke.
![]() |
![]() |
Netflix | "Batman Begins" på netflix |
TV
Jeg har Yousee, og de har en app hvor man bl.a. kan se TV. Dette kræver at man er på sin Yousee bredbånds forbindelse. D7'eren kan sagtens køre denne app og den afspiller også live TV. Dog virker det som om at appen køre i en lavere opløsning, hvilket giver en dårligere kvalitet end hvad jeg ellers har prøvet. Om det er appen eller tablettens skyld ved jeg ikke. Og det er ikke sådan at det er ubrugeligt. Men billede kvaliteten er noget dårligere end f.eks Netflix.
I alt 80%
Ting vi er glade for
Prisen, den kan vi altså rigtig godt lide.
Bygge kvaliteten virker faktisk rigtig god.
Mulighed for udvidelse via Micro SD.
16:9 formatet gør at den ligger godt i hånden.
Det meget enkle design.
Den er ikke fyldt op med alle mulige mærkelige apps.
Adgang til Play Butik, det giver mange muligheder.
Ting vi er mindre glade for
Hardware specifikationerne er altså ikke noget at råbe hurra over.
Den blanke bagside bliver utrolig fedtet.
Manglende HDMI udgang.
Konklusion
Det er meget svært at konkludere på denne Denver 7” tablet. For der er ikke tvivl om at specifikationerne og performancen slet ikke er i nærheden af hverken Apples Ipad eller top mærkerne inden for Android. Men det er prisen altså heller ikke. Og det er da også prisen der gør at jeg synes at Denver 7” er noget der kan anbefales.
Det kommer meget an på ens forventninger. Jeg selv har altid været meget glad for Apple og deres produkter. Og her er prisen jo noget helt andet. Derfor havde jeg heller ikke de store forventninger til en Android tablet til 699,- kr. Men jeg skal da lige love for jeg blev overrasket over hvad man kan få for 699,- kr. i dag. Og så oven i købet fra Denver.
Denne tablet er til dem der vil prøve de små Android tablets af, den er til folk der ikke forventer at man får mere end hvad man betaler for. Hvis man derimod er villig til at gå op i højere prisklasser, ja så skal man selvfølgelig gøre det for der vil man helt sikkert få bedre performance.
Så den forholdsvis høje karakter skal ses i forhold til prisen, og af de folk der kun har de mest basale behov og ønsker til en lille tablet. Folk der i forvejen har en tablet skal ikke se D7 som en opgradering. For det har den simpelthen ikke kræfter nok til.
Men den kan de fleste ting, og kan man vente på den er langsom til at starte tingene op, ja så køre den som sagt både Netflix, Live TV, Internet, video, musik, Skype og en masse andre ting.
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.