Mobilportalens Møffe
  • Forside
  • Nyheder
    • Mobiltelefoner
      • Samsung
        • B2100
        • B2700
        • B5310 CorbyPRO
        • B7300 Omnia Lite
        • B7610 OmniaPRO
        • B7722
        • E2370 Xcover
        • F480
        • Galaxy 5 - I5500 Corby
        • Galaxy Ace
        • Galaxy Alpha
        • Galaxy Beam
        • Galaxy Express
        • Galaxy Mini
        • Galaxy Nexus
        • Galaxy Note
        • Galaxy Note 2
        • Galaxy Note 3
        • Galaxy Note 4
        • Galaxy Note Edge
        • Galaxy S
        • Galaxy S 2
        • Galaxy S3 I9300
        • Galaxy S3 mini
        • Galaxy S4
        • Galaxy S4 Active
        • Galaxy S4 Mini
        • Galaxy S5
        • Galaxy S5 Active
        • Galaxy S5 Mini
        • Galaxy S6 Edge
        • Galaxy S6 Edge+
        • Galaxy S8
        • Galaxy Spica
        • Galaxy Xcover
        • Galaxy Xcover 2
        • Galaxy Xcover 3
        • GT C5212
        • I7500 Galaxy
        • I780
        • I8000 Omnia II
        • i8510 INNOV8
        • I8910 Omnia HD
        • M7600 Beat DJ
        • M8800 Pixon
        • M8910 Pixon12
        • Nexus S
        • Omnia 7 - I 8700
        • P520
        • S5350 Shark
        • S7220 Ultra B
        • S7350 Ultra S
        • S7550 Blue Earth
        • S8300 UltraTOUCH
        • S8500 Wave
        • S8600 Wave 3
        • SGH-D500
        • SGH-D600
        • SGH-D840
        • SGH-D900
        • SGH-E250
        • SGH-E330
        • SGH-F300
        • SGH-G600
        • SGH-G800
        • SGH-I200
        • SGH-I550
        • SGH-I600
        • SGH-I900 Omnia
        • SGH-J700
        • SGH-M110
        • SGH-U600
        • SGH-U900
        • SGH-X450
        • SGH-X480
        • SGH-X650
        • SGH-X660
        • SGH-X820
        • SGH-X830
        • SGH-Z150
        • Xcover 271
    • Tilbehør
      • Tablets
        • Medieafspillere
            Google
            • Hjem
            • Mobiltest.dk
            • Forside

            Mobilsider

             

            Samsung Galaxy S3 mini test


            Skrevet af Christian B. Wiggers d. 28-12-2012
            Læs mere fra samme skribent...

            En af grundene til, at Samsung er rykket op som ikke alene verdens største Smartphone producent, men også den største, hvis man regner almindelige ikke smartphone mobiltelefoner med, er deres evne til at have en masse forskellige produkter, som kunderne kan vælge imellem.


            Denne brede satsning er Galaxy S3 mini et fint eksempel på. Samsung ved, at ikke alle vil have en fysisk stor mobil som Galaxy S3 eller vil bruge helt så mange penge på en mobil, som den nu koster. Derfor laver man en mindre model til en billigere pris men med et design, der til forveksling ligner det, den store Galaxy S3 har. – Genialt eller hvad? Ja, det finder vi ud af i denne test  - god læse lyst.

            S3 Mini ved siden af tændstikæsken Galaxy S3 ved siden af S3 Mini
            S3 Mini ved siden af tændstikæsken Galaxy S3 ved siden af S3 Mini

            Æsken, som Galaxy S3 mini (herefter blot kaldet S3 Mini) kommer i, er som vi kender det fra storebror blot i et mindre format. En fin hvid æske i kraftigt pap og med mobilen placeret øverst i en hvid papbakke. Derunder finder vi det medfølgende tilbehør, der omfatter en lader med fast kabel, et data kabel og et headsæt af in-ear typen med fjernbetjening på ledningen og ekstra gummidutter i forskellige størrelser.

            Æske med tilbehør
            S3 Mini fylder ikke meget
            Æske med tilbehør
            S3 Mini fylder ikke meget

            Når man kender Galaxy S3, er det ganske opløftende at få den nye S3 mini i hånden. Den ligner til forveksling den store model, bare en del mindre. Alle knapper og stik sidder nøjagtig de samme steder, og ligger de to mobiler ikke lige ved siden af hinanden, kan man på afstand have svært ved at se, hvilken model der er tale om.

            Vi må hellere lige tage målene til at starte med, og vi tager dem for Galaxy S3 også, så man kan se forskellen.

            Galaxy S3 Mini:      121,6 x 63 x 9,9 mm   
            111,5 gram
            Galaxy S3: 136,6 x 70,6 x 8,6 mm     133 gram

            Både længden, bredden og vægten er noget større på den store Galaxy S3, hvor kun tykkelsen er en smule større på den nye S3 mini.

            Tykkelsen på 9,9 mm
            Kurvet design
            Tykkelsen på 9,9 mm
            Kurvet design

            Byggekvaliteten på S3 mini er som på den store model. Det er plastik over det hele og ikke i så høj kvalitet som de mobiler, der har lukket bagside. Omvendt giver en bagside, der kan åbnes, mulighed for at brugeren selv kan skifte batteri og i dette tilfælde sætte ekstra hukommelse i form af microSD kort i mobilen.

            Designet med de afrundede hjørner og sider kan vi fortsat godt lide. Selv den større Galaxy S3 føles ikke stor i lommen med dette design, og med en endnu mindre model bliver det selv sagt endnu bedre. Selv en lille hånd eller lomme kan fint magte størrelsen på S3 Mini med dette design.

            Højtaler, kamera og sensorer
            God home-knap
            Højtaler, kamera og sensorer
            God home-knap

            Men lad os tage en hurtig tur omkring S3 Mini. På forsiden har vi over skærmen mobilens samtale højtaler,  et VGA kamera og de vanlige små sensorer. Under skærmen er der en home knap samt to touch knapper (menu og retur).

            På venstre side har vi en volumen knap, mens vi på højre side finder tænd/sluk/lås knappen. I bunden er der mobilens mikrofon samt Micro USB stik. I toppen er der 3,5 mm jackstik.

            Bagsiden i glat plast
            Bagsiden i glat plast

            Bagsiden er en helt glat hvid overflade (i vores ”Ceramic White” udgave), hvor kun kameraet, højtalerne samt den lille lysdiode er synlige.

            God skærm med flotte farver
            Galaxy S3 og S3 Mini
            God skærm med flotte farver
            Galaxy S3 og S3 Mini

            Tilbage til forsiden hvor vi skal kigge lidt nærmere på skærmen. Heldigvis, selv om S3 Mini  ikke er en top mobil, er der brugt en rigtig udmærket skærm. Der er tale om en 4,0” (87 x 52 mm) Super AMOLED skærm. Opløsningen er 800 x 480, og det giver en pixel tæthed på 233 ppi. I og med der er tale om Samsungs Super AMOLED skærm, er kontrasten super flot, og betragtnings vinklen er også fin. Skarpheden er også fin, for selv om 800 x 480 pixel ikke er den højeste opløsning mere, så hjælper det en del, at skærmen kun er 4” stor. Dermed er skærmen faktisk lidt skarpere end sidste års topmodel fra Samsung Galaxy S2, der har samme opløsning men en 4,3” skærm. Den vender vi i øvrigt tilbage til senere.

            Tastatur i lodret
            Tastatur i vandret
            Tastatur i lodret
            Tastatur i vandret

            Tastaturet er, som Samsungs tastaturer nu engang er. Vi synes bestemt det er brugbart men indrømmer gerne, at der findes bedre tastatur layouts, der kan hentes ned fra Google play. Netop dette er i vores optik en klar fordel ved Android platformen.

            At S3 Mini ikke er en topmodel ses naturligvis flere steder. Et af stederne er på forbindelse delen. Der er hverken 4G, som er kommet i Galaxy S3 eller NFC, som også den almindelige Galaxy S3 har. Der udover er data hastigheden på 3G nettet ikke helt så hurtig, men de teoretisk højeste hastigheder er nu ikke mulige alligevel, så forskellen på 3G nettet vil være meget små. Man har 4 GSM net med EDGE at trække på samt 3 styk 3G net med HSDPA hastighed på op til 14.4 Mbit. Der udover er der naturligvis Wi-Fi med mulighed for hot spot, DLNA og Wi-Fi Direct. Bluetooth er der naturligvis, og det er i 4.0 udgaven, der er det nyeste der findes.

            Forbindelsesmenu
            Benchmark test
            Forbindelsesmenu
            Benchmark test

            Hastigheden på CPUen eller processoren om man vil, og dermed de kræfter S3 Mini har, er naturligvis heller ikke så imponerende, som det storebror Galaxy S3 har at tilbyde. Der er tale om en dual-core CPU på 1 GHz og 1 GB RAM. Den scorer i vores benchmark test godt 3000 point, der er en udmærket score. Men det er dog noget lavere end storebror Galaxy S3, der typisk ligger på over 5000 point. Men for en mellemklasse telefon er det faktisk ret flot, og det er ca. det samme, som den Galaxy S2, der kom for et år siden, kunne yde – den var vel at mærke top modellen dengang og den hurtigste mobil for godt 1 år siden, så udviklingen går stærkt. Den interne lager plads er på 8 GB i den udgave, vi har til test. Heldigvis kan man udvide med mindst op til 32 GB i form af et MicroSD kort. (flere 64 GB kort virker også, hvis de lige bliver formateret først)

            Godt, 5 Mpixel kamera
            Kameramenu
            Godt, 5 Mpixel kamera
            Kameramenu

            Kamera delen er godkendt! Nok er der tale om kun et 5 Mpixel kamera, men det gør det ganske godt og er bestemt blandt de bedste 5 Mpixel kameraer, vi har testet. Der er, hvad man forventer med autofokus, hjælpe lys osv. Det, suppleret med det gode kamera software, som vi finder på storebror Galaxy S3, gør, at den mindre S3 Mini næsten når op på siden af den store og dyre mobil. Det gør den naturligvis ikke helt med lavere opløsning og en langsommere processor/CPU, men for de fleste vil kameraet i S3 bestemt opfylde kravene til et kamera i en mobil telefon.

            Indstillingsmenu til kameraet
            Videooptagermenu
            Indstillingsmenu til kameraet
            Videooptagermenu

            Video delen er også god. Nok er der ikke fullHD video i 1920x1080 men kun i den mindre HD format. Til gengæld kører det flydende, og resultatet er bestemt langt det bedste, vi har set i en mellemklasse mobil som denne S3 Mini.

            Musikafspiller
            Equalizer
            Musikafspiller
            Equalizer

            Musik og video delen er også lige i skabet. Musik afspilleren er den samme, som vi finder på Galaxy S3, og det med alle de samme muligheder ikke kun for at lave musik spillelister og sortere musikken op på smarte måder, men også tilpasning af lyden i form af en effektiv equalizer. Der udover er det headsæt, som følger med, faktisk et ganske udmærket et, i hvert tilfælde hvis vi sammenligner med kvaliteten på andre medfølgende headsæt.

            Fin FM-radio
            Fin FM-radio

            En fin FM radio med RDS med optage funktion er det også blevet til, så er man mere til radio, er det bare i med et headsæt og lytte løs.

            Lækker videoafspiller
            Indstillingsmenu
            Lækker videoafspiller
            Indstillingsmenu

            Vi har sagt det før og gentager det gerne. Samsung laver så absolut det bedste video afspiller program på mobiltelefoner. Dels kan den æde stort set alle codex, man smider efter det, men der er også et hav af tilpasnings muligheder, både af skærm størrelse, lys, lyd og undertekster. Her var der bestemt andre producenter, der kunne lære lidt. Nuvel, S3 Mini kan ikke matche storebror Galaxy S3 på dette område, for en 4,8” skærm med HD opløsning vil naturligvis altid være at foretrække, hvis man ser en video, men S3 Mini kan bestemt bruges, det ligger helt fast.

            Almindeligt Google Maps
            Google Navigering
            Almindeligt Google Maps
            Google Navigering

            GPS er der naturligvis også mulighed for på S3 Mini. Både med div. kort tjenester og til at navigere efter. Fra start er der Googles udmærkede men datakrævende Navigations løsning. Bruger man det sjældent eller kun kører steder, hvor der er god 3G dækning og i Danmark, kan det fint bruges. Elles anbefaler vi at købe et af de betalings navigations programmer fra Google Play, der koster omkring 300 kr. Den store fordel er, at her får man kort materialet ned på mobilen og skal derfor ikke løbende hente dem ned via mobil nettet.

            Nyeste udgave af Android
            Widgetmenu
            Nyeste udgave af Android
            Widgetmenu

            S3 Mini kommer med Android 4.1 (jellybean), og det kører rigtig flydende, selv om S3 Mini ikke har en af de rigtig hurtige CPUer. Samsung Skin (Touchwiz) er, sammen med det HTC laver, noget af det efter vores mening bedste skin, man kan få oven på Android platformen.

            TouchWiz som det er set før
            TouchWiz som det er set før

            Her er masser af gode widgets, og opdelingen med programmer og widget synes vi også er rigtig udmærket.

            God kalenderdel
            Webbrowser
            God kalenderdel
            Webbrowser

            Internettet, som jo for mange er en ganske vigtig del på en mobil, kører rimeligt. Skærmens størrelse og opløsning betyder, at man ofte må zoome ind og flytte rundt, hvis man skal læse fulde websider. Heldigvis fungerer disse funktioner samt tekst tilpasning ganske godt. Hastigheden er ikke som på en High-end mobil, men det kan man heller ikke forvente, når nu S3 Mini netop er en mellemklasse mobil. Vi kan godt bruge internettet, men det er unægtelig sjovere at surfe på fx storebror Galaxy S3.

            Eb.dk i fuld skærm
            Åbne vinduer i browser
            Eb.dk i fuld skærm
            Åbne vinduer i browser

            Batteriet er på 1500 mAh, og det er som sådan ikke imponerende. Nuvel, en mindre skærm hjælper en del, men det kunne altså godt være bedre. 1 dag kan de fleste få ud af dem, men bruger du din mobil meget, så er det altså ikke sikkert, at du kommer igennem en lang dag fra tidlig morgen til sen aften, og det er sådan set ikke godt nok.

            Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Samsung Galaxy S3 Mini pt. koster 2.089

            I alt 80%

            Ting vi er glade for:
            Lækkert design i en fiks størrelse.
            Fin skærm med god kontrast og fin skarphed.
            Rigtig godt 5 Mpixel kamera med mange funktioner.
            Sidste nye Android udgave.
            Rimelig kvik CPU (for en mellemklasse mobil).
            Musik og film delen er super god.
            Har rimelige forbindelse muligheder.
            Mulighed for ekstra hukommelse.

            Ting vi er mindre glade for:
            Batteriet er lidt for småt.
            Plastik følelsen virker lidt billig.
            Vi savner NFC.
            Prisen er i skrivende stund lidt hamper.

            Konklusion:
            Samsung Galaxy S3 Mini er og bliver en udmærket telefon, det kan ikke betvivles. Men det er, som vi så ofte tidligere har nævnt, en stor udfordring at sende en sprit ny mobil på gaden i denne mellemklasse. Problemet er, at sidste års topmodeller er faldet i pris og er dermed rykket ned i mellemklassen (ca. 1500-3000 kr.). Således er  Galaxy S2, som var en topmodel, nede i ca. samme pris som S3 Mini. Og faktisk er Galaxy S2 bedre på flere punkter, hvorfor man står tilbage med valget, om man vil have mere hardware for pengene ved at vælge Galaxy S2 med et ældre firkantet design, eller man vil have det nyere og lækre afrundede design men med lidt ringere hardware.

            S3 Mini koster i skrivende stund ca. 2500 kr. Havde Samsung prissat den til 2000 kr. eller derunder, var sagen en ganske anden, for så er der en prisdifference, der kan retfærdiggøre, at den kan en smule mindre end sidste års model. Omvendt må mobilbrugere, der ikke er skræmt af en lidt større mobil, spørge sig selv, om de 1000 kr., som Galaxy S3 koster mere, ikke er værd at få med. Der er ganske mange punkter, hvor S3 er en del bedre end S3 Mini.

            Størrelsen og designet er så absolut det, der vil trække S3 Mini over disken i mobilshoppen.

            Mobilen er venligst udlånt af dlgteleshop.dk




            Hvor enig er du i skribentens anmeldelse?
            • Currently 3.43/5
            • 1
            • 2
            • 3
            • 4
            • 5
            127 stemmer
            [se fordeling]


            Har du lyst til at skrive din egen test?
            Sådan vurderer vi


            Følg os på twitter @mobiltestdk

            Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.

             


             

            Anmeldelser vi mener også kunne have din interesse


            Sony Xperia P test billede
            Sony Xperia P test
            Samsung Galaxy S3 test billede
            Samsung Galaxy S3 test
            HTC One S test billede
            HTC One S test

             


             

            Skriv en kommentar
            Husk at bruge samme brugernavn og emailadresse som på mobil-forum. Ellers kan du ikke kommentere!

            Brugernavn

            E-mail (vil ikke blive vist)


            Det kan tage op til 24 timer efter din oprettelse på mobil-forum før du kan skrive kommentar her!

             

            Copyright © 2006-2023, Mobiltest.dk