Så kom tiden, hvor Apple har opdateret deres iPhone til en ny model. Som sædvanlig var der en kæmpe media hype omkring lanceringen, og folk stod troligt også i kø rundt omkring i verden og i Danmark, da de nye iPhones blev frigivet.
Der er ingen diskussion om, hvad enten man holder af iPhone eller ej, at Apple ændrer markedet for smartphones i en sådan grad, at ingen (måske lige ud over nu afdøde Steve Jobs) kunne forudse dette. Apple og iPhone har ændret ikke kun hvordan smartphones ser ud og fungerer, men også den måde hvorpå vi bruger smartphones i vores hverdag – ja, det er vel ikke forkert at sige, at selve tale delen i en smartphone for manges vedkommende er sekundær.
![]() |
![]() |
iPhone 6 ved siden af tændstikæsken | iPhone 6 plus ved siden af tændstikæsken |
![]() |
Lækker emballage med tilbehør |
![]() |
Ligtning-stik og microUSB |
Grundlæggende er det et godt stik, og det er smartere og lettere at bruge end MicroUSB, som alle andre bruger, da det er uden betydning, om det vender den ene eller anden vej, når det sættes i. Men det er upraktisk, at man ikke kan bruge en fælles standart, så alle kan lade med samme kabel. Slutteligt er der et udmærket headsæt med fjernbetjening på ledning. Headsættet er ikke det typiske helt billige, som ikke kan bruges til noget, men man kan naturligvis tilkøbe bedre headsæt, hvis man hører meget musik. Det er lidt en blanding mellem in-ear og almindelige høretelefoner. Den største ulempe ved dette headsæt er, at det ikke nødvendigvis passer i alles ører, og der er ikke forskellig størrelse gummidutter, så det kan tilpasses den enkelte bruger. Lækkert er det dog, at det kommer i en lille plastik opbevarings æske.
![]() |
![]() |
iPhone 6 passer fint i hånden |
iPhone 6 plus er ikke en lille mobil |
Når man får iPhone 6 i hånden, er man først og fremmest ikke et øjeblik i tvivl om, at Apples tidligere strategi med at holde fast i en lille skærm er lagt på hylden, og at der her er tale om en helt ny og anderledes tilgang for Apple med, hvordan en iPhone skal være.
Faktisk har vi ikke set så store og markante ændringer for iPhones vedkommende, siden man skiftede fra iPhone 3Gs og over til iPhone 4. Man bliver med iPhone 6 også hurtigt klar over, at en super lille smartphone er iPhone 6 ikke, og da slet ikke iPhone 6 Plus der er oppe i Phablet størrelse.
![]() |
![]() |
Tykkelse på 6,9 mm |
iPhone 6 og 6 plus |
Men lad os lige tage mål og størrelse på den foregående iPhone 5s og så de to nye modeller.
iPhone 5 S | 123,8 x 58,6 x 7,6 mm | 112 gram |
iPhone 6 | 138,1 x 67 x 6,9 mm | 129 gram |
iPhone 6 plus | 158,1 x 77,8 x 7,1 mm | 172 gram |
![]() |
![]() |
iPhone 6 og målepind |
iPhone 6 plus og målepind |
Sagen er den, at vi brugere (selv om vi måske ikke ved det eller vil indrømme det) tilpasser os den virkelighed, som nu engang er tilstede. Mange personer var for 10 år siden, da få mobiler havde touch skærm, overbeviste om, at en touch skærm ikke var noget for dem, og de ville have fysiske knapper at trykke på – det var det bedste. Da de første iPhone 3Gs landede i Danmark, var det en telefon på 133 gram og en længde og brede, der langt overgik de små Nokia og Sony Ericsson mobiler, man ellers havde – i dag er dette skifte glemt for længst og en iPhone 5S anses for en lille mobil.
![]() |
![]() |
iPhone 6 ved siden af iPhone 6 plus |
iPhone 6 oven på iPhone 6 plus |
Da Samsung lancerede Galaxy Note, var det en helt ny klasse og størrelse smartphone. Vi var som de fleste andre ret skeptiske overfor hvor mange, der ville vælge en fysisk stor smartphone, men dette blev gjort til skamme. En ny klasse smartphones Phablet, som er en mellemting mellem smartphone og en tablet, opstod, og i dag er de super populære, og stort set alle producenter har en eller flere Phablet mobiler – og altså nu også Apple med deres 6 Plus. Hvis Android brugere, – og dem er der trods alt nogen flere af end iPhone brugere, kan vende sig til større og større mobiler, så må en del Apple brugere vel også kunne.
![]() |
![]() |
LG G3 og iPhone 6 plus |
LG G3 og iPhone 6 |
For mange brugere er selve telefon delen, hvor man taler i telefonen, den mindste del af det, man bruger sin mobil til. Man surfer på den, man bruger alle de sociale medier, man ser film, bruger kameraet osv. osv. Alt sammen steder hvor man har glæde af en større skærm frem for en mindre skærm. Set i det lys er det måske heller ikke så underligt, at på Android platformen er mobiler med større skærm blevet mere og mere populære.
I denne test undlader vi at bedømme størrelsen på de to nye iPhones i forhold til hinanden. Begge modeller giver fordele og ulemper og det må således være op til den enkelte at vurdere, hvad der betyder mest, en lille mobil i lommen eller en stor skærm at se på.
![]() |
iPhone 6 plus over iPhone 6 |
Bygge kvaliteten er, som vi er vant til fra Apple, meget høj og med lækre materialer. IPhone 6 er lavet i aluminium, som vi kender det fra iPad, og en stor glas skærm der dækker hele fronten. Aluminium, og som i dette tilfælde eloxeret/anodiseret aluminium er og bliver et rigtig lækkert materiale at lave en mobil i. Udfordringen er, at det som alt andet metal, modsat plastik, hverken er godt at sende signaler igennem eller så godt til at rette sig ud igen, hvis det bliver bøjet.
For at starte med det sidste, så er det kommet frem, at den store iPhone 6 Plus kan bøjes, hvis man er uheldig. Bukket forekommer ved volumen knapperne, og her kan man, hvis man tilføjer pres, nok bukke en iPhone 6 Plus, så den ikke kan rettes ud igen.
![]() |
iPhone 6 og HTC One |
Hvor stort problemet viser sig at være i praksis, tør vi ikke spå om, men givet er det, at man skal ikke stoppe en 6 Plus ned i baglommen på et par stramme jeans og så sætte sig ned, så det trykker meget på mobilen. Men ud over at det næppe kan være behageligt at sætte sig på en så stor mobil, så har de fleste brugere vel også en idé om, at det skal man ikke gøre.
I forhold til designet så har aluminium designet betydet, at Apple har lagt antenner i plast bånd ind på bagsiden for at få et godt siganal. Denne løsning har HTC brugt i flere år på en del mobiler, så det virker fint. Men ser man iPhone 6 på bagsiden sammen med en HTC ONE, må vi sige, at designet ligger ret tæt op ad hinanden.
Som tilfældet var med iPhone 5S, så kommer den nye iPhone 6 i 3 farve nuancer. Space gray, guld og sølvfarve.
![]() |
![]() |
Kameraet stikker desværre en lille smule ud |
Kameraet på iPhone 6 og Sony Xperia Z3 |
På et design punkt skiller den nye iPhone 6 sig dog ud. Desværre er det ikke på en positiv måde. Kameraet på bagsiden stikker en lille millimeter ud fra resten af den flade bagside. Vi er godt klar over, at grunden til dette er, at iPhone 6 er blevet så tynd, som tilfældet er, og at kameraet ikke kunne gøres tilsvarende tyndt. Men det ændrer ikke ved, at det er en rigtig dårlig løsning både ret designmæssigt, men det er også ringe i brug, hvor en iPhone 6 der lægges på et bord eller lignende plane overflader vil vippe, når man trykker på den. Det er langt fra første gang, vi ser et kamera stikke ud på bagsiden, men vi havde ærligt talt ikke forventet at, Apple ville blive de næste, der kom med et sådan produkt. Vi er samtidig også overbeviste om, at de fleste brugere nok ville have fortrukket en iPhone 6, der var en lille millimeter tykkere over det hele frem for denne løsning, specielt hvis Apple havde brugt den ekstra tykkelse på at sætte et større batteri i iPhone 6 – men det vender vi tilbage til.
![]() |
![]() |
LG G3 under iPhone 6 |
Forsiden med kamera og samtalehøjtaler |
Nok om design og byggekvalitet. Lad os tage en runde om den nye iPhone 6, for også udvendigt er der ting, der har ændret sig. På fronten har vi relativt meget plads omkring selve skærmen. Det er også derfor, at flere af konkurrenterne, der har samme størrelse som iPhone 6, tilbyder en større skærm. På iPhone 6 kan det bedre gå, fordi den er den mindste af de to, men på iPhone 6 Plus betyder den megen plads omkring skærmen mere, fordi den i forvejen er oppe i størrelse meget stor. I forhold til fx en LG G3, som har samme størrelse skærm som iPhone 6 Plus, så er den fysiske størrelse forskel markant.
Over skærmen finder vi et 1,2 Mpixel kamera, hvilket er uændret i forhold til sidste års model. 1,2 Mpixel kamera er ikke alverden, og langt de fleste konkurrenter har mindst 2 Mpixel eller endnu mere på deres front kamera. Så er der naturligvis samtale højtaleren, der er gemt under en udskæring i glasset. Lige over den findes sensorer til lys og nærhed. Apple tilbyder stadigvæk ikke en LED status diode, som mange Android brugere værdsætter – den savner vi også.
Under skærmen finder vi Apples velkendte fysiske ”home” knap. Den har dog også gennemgået en udvikling, hvor der sidste år kom fingeraftryk scanner i knappen. Dette er blevet yderlige forbedret, og i forhold til den fingeraftryk læser der findes i Samsung Galaxy S5, er denne her klasser bedre. Vi havde absolut ingen problemer her i den udgave med at få læst vores finger, og den skulle bare lægges på knappen, så blev det læst, ikke noget med at man skal trække fingeren over knappen. Touch funktionen i selv samme home knap fungerer også upåklageligt og tilføjer endnu mere funktionalitet. Sikkerheden er også blevet øget i denne fingeraftryk læser i forhold til tidligere, hvilket nok hænger sammen med, at Apple pønser på at få succes med et betalings system via mobiltelefoner. (Apple Pay)
![]() |
Volumenknap og lydløs-knap |
På venstre side finder vi som tidligere 3 knapper. En skyde knap til let at slå lydløs til og fra samt volumen knap op og ned. Volumen knapperne har ændret sig fra i en del år at være runde til nu at være aflange og noget større. Vi synes bedre om denne løsning end den tidligere.
På højre side er power/dvale knappen rykket om fra tidligere at have siddet på toppen. Dette gør den lettere at nå med en hånd og er også brugt af andre producenter. Under den finder man simkort holderen, og det er simkort af nano typen, som man skal bruge. En detalje er, at IPhone er vist den eneste af de mange telefoner, vi har testet, der ikke kan bruges uden et simkort i. Det betyder ikke noget, om det er et aktivt simkort eller et, der ikke virker mere, men simkort skal der altså i, før man kan starte den op første gang – mærkeligt !!!
![]() |
iPhone 6 og LG G3 |
I toppen findes der intet, mens vi i bunden finder 3,5 mm jackstik, primær mikrofon, ”Lightning” stik og en række huller, hvor bag telefonens ydre højtaler befinder sig. Denne er blevet forbedret noget i forhold til, hvad vi så i iPhone 5S, men stadigvæk er det en mono højtaler og placeret i bunden og kan således ikke sammenlignes med de mobiler, hvor der er stereo højtaler på fronten.
Bagsiden er som nævnt i aluminium og rigtig flot men også en kende sart. I venstre hjørne øverst finder vi det før omtalte hævede kamera, og det er fortsat som i de 4 foregående modeller et 8 Mpixel kamera – det vender vi naturligvis tilbage til senere. Ved siden af sidder mobilens sekundære mikrofon der dels bruges med aktiv støjdæmpnings funktion og dels til at optage lyde ved video optagelser. Sluttelig har vi et to tonet led hjælpe lys, der lyser både hvidt og mere orange lys og således hjælper med til en mere naturlig hudfarve i mørke.
![]() |
![]() |
LG G3 og iPhone 6 oven på iPhone 6 plus |
Bagsiden af iPhone 6, Sony Xperia Z3 og LG G3 |
Vi vender tilbage til forsiden, hvor vi skal kigge på skærmen. Her er der en betragtelig forskel på iPhone 6 og 6 Plus, men fælles er det, at de større skærme må ses som den væsentligste ændring i forhold til de tidligere iPhones.
Der er på begge tale om IPS LCD skærme og nogle rigtig flotte af slagsen. IPhone 6 skærm er en 4,7” (105 x 60 mm) og har 750 x 1334 pixel. Dette giver et PPI tal på 326, der måske var imponerende for 4 år siden i iPhone 4, men det er det altså ikke mere.
![]() |
![]() |
iPhone 6 og 6 plus |
IPhone 6 Plus har en noget større skærm på 5,5” ( 121 x 68 mm ) og her er opløsningen steget til 1080 x 1920 som er en velkendt opløsning hos mange andre producenter. PPI tallet på 6 Plus er oppe på 401, hvilket betyder, at trods skærmen er større, så er den faktisk den skarpeste af de to at se på. IPhone 6 har i alt 1.000.500 pixel mens 6 Plus har 2.073600 pixel at gøre godt med.
Nu er skærme målt i tommer eller mm på hver led måske lidt svært at forholde sig til, så nedenfor er skærm arealet regnet ud i kvadrat centimeter på forskellige nye og gamle iPhones samt et par stykker mere samt PPI tal
iPhone 5S | 44,5 cm2 | 326 PPI |
iPhone 6 | 63,0 cm2 | 326 PPI |
iPhone 6 plus | 82,3 cm2 | 401 PPI |
Galaxy S5 | 70,6 cm2 | 432 PPI |
LG G3 | 82,3 cm2 | 534 PPI |
Xperia Z3 | 73,0 cm2 | 424 PPI |
Galaxy Note 3 | 88,8 cm2 | 386 PPI |
![]() |
LG G3 og iPhone 6 plus |
Det nyeste indenfor skærm teknologi er skærme med ekstrem opløsning. LG G3 var den første med en opløsning på 1440 x 2560 pixel og et PPI tal på svimlende 534 på en 5,5” skærm. Samsung er klar med samme opløsning på en 5,7” skærm i deres nye Galaxy Note 4. I forhold til de PPI tal, Apple kan komme op på i iPhone 6 og 6 Plus, er der noget op til skærmen med qHD (2K) som det kaldes. Vi vægter dog ikke disse høje opløsninger så meget af flere grunde. For det første er vi med 326 og specielt 401 PPI (pixel per tomme) nede i en størrelse pixel, hvor det menneskelige øje ikke kan skelne dem mere. Hvis vi tager 401 PPI og regner det om til danske mål, så svarer det til at 1 mm2 indeholder 15,7 små pixel, eller at hver enkel pixel er omkring ¼ mm på hver led.
![]() |
![]() |
LG G3 og iPhone 6 plus |
iPhone 6 og Galaxy S4 |
Når øjet ikke kan opfatte, om der kommer flere pixel (grænsen ligger på omkring 300 PPI), så kan man et stykke hen ad vejen retfærdiggøre, at PPI tallet stiger lidt, da fx tekst kan virke en smule lettere at læse. Med over 400 PPI er det uden betydning.
Vi bliver i denne sammenhæng også nødt til at påpege, at jo flere pixel en skærm har, desto mere data kraft kræver det at vise billede. Det betyder kraftigere CPU og større strøm forbrug. Endelig er der i det hele taget ikke meget indhold, der understøtter så høj en opløsning, hvorfor at enheder med høj opløsning selv må skalere den høje opløsning ned, så det passer med Apps.
Fælles for iPhone 6 og 6 Plus er, at deres skærme er enormt lys stærke og noget af det bedste, man kan få, hvis man skal bruge sin mobil i direkte solskin. Betragtnings vinklen er også rigtig fin. Farve gengivelsen er som tidligere set med IPS skærm meget naturlig, og specielt hvid står virkelig, som hvid skal stå. Den sorte farve er ikke helt så flot som på skærme med AMOLED teknologi men stadigvæk ganske pæn. Farve gengivelsen er meget tæt på realistisk. Men der er ingen muligheder for at tilpasse farve gengivelsen, som andre producenter tilbyder, så er man til mere afdæmpede farver eller mere skrappe farver, må man finde en anden skærm at kigge på.
![]() |
Fuldt lys på LG G3 og iPhone 6 plus |
Flot ser det også ud, at skærmen ligger helt ude ved det, man rører ved, ja man føler næsten, at det er et fotografi, man sidder og rører ved. Denne oplevelse har Apple opnået ved at gøre skærmen og beskyttelses glas til en og samme del. Skærmen ( det der viser et billede) er simpelthen limet sammen med yderglasset, der skal beskytte den. Apple opnår, at det ser flottere ud, og det gør det muligt at lave en tyndere mobil, men prisen for forbrugeren er, at man som tidligere ikke blot kunne skifte et flækket yderglas, hvis man fx tabte telefonen, men nu skal hele yderglas og skærm skiftes, og det er altså en dyrere løsning. Man skærmen skulle så heldigvis være blevet sværere at ødelægge end det, vi så på iPhone 5 og i særdelshed iPhone 4.
En anden detalje, som vi heller ikke er vildt begejstrede for, er Apples design med at skærmen ikke er beskyttet med en lille kant, der stikker ud. Det har vi set før både på iPhone 5S men også hos andre producenter fx Nokia. Det er nok lækkert at røre ved en afrundet skærm, men det gør skærmen meget sårbar over for ridser på skærmen, da det er skærm, som mobilen ligger på og ikke en kant, hvis bagsiden vender opad. Apples ridsefri safir glas, der er det hårdeste kendte materiale, bortset fra diamanter, er desværre ikke ensbetydende med, at der ikke kan komme ridser i denne skærm.
Til trods for dette så er begge iPhones flotte at se på. Den store 6 Plus skærm er den flotteste og den, vi helst ville se fx en spillefilm på, men den lille 4,7” med en relativ lav opløsning gør det faktisk også godt, og bedre end hvad vi havde frygtet, nu vi er blevet vant til FullHD opløsning på div. Android mobiler.
![]() |
Øget bredde = større tastatur |
Tastaturet på iPhone 6 er også blevet til en mere positiv historie. Tidligere modeller som 5S og tilbage har efter vores opfattelse haft et latterligt dårligt tastatur, og endnu værre – at det ikke kunne ændres. At så mange mennesker har lært at leve med og accepteret et så lille og ringe tastatur (kun 50 mm bredt), og alle tegn og tal skal vælges i en sekundær menu, er en gåde for os. Men man lærer vel at leve med, hvad man nu engang har mulighed for at bruge.
Derfor er det med rigtig stor glæde, at dels er skærmen vokset 10 millimeter i bredden på iPhone 6 og 18 mm i 6 Plus men nu er det også blevet muligt selv at installere tastaturer, som man ønsker. Er man til fx ”SWYPE” tastatur, andre farver tastatur eller større tastaturer, er der nu mulighed for det. Ja, det skulle ikke undre, om selv et numerisk tastatur med T9 ordbog finder vej på et tidspunkt. Der er allerede mindst 10 forskellige tastaturer, man kan hente i Appstore og installere – det kan vi lide.
![]() |
![]() |
Dejlig stort tastatur på iPhone 6 plus |
Tastaturet på den brede led |
At Apple så stadigvæk ikke har fundet ud af at lægge tegn og tal som sekundære valg på de enkelte knapper, ja, det kan vi så bedre trække på skulderen over, når der findes andre muligheder.
![]() |
Tastaturet på iPhone 6, LG G3 og iPhone 6 plus |
Netværks delen på iPhone 6 har også fået en opdatering, om end det er ned i de små detaljer. Der er naturligvis GSM net med ENDG, 3G med HSDPA på op til 42 Mbit, og 4G, der nu er kommet op i kategori 4, der understøtter hastighed på op til 150 Mbit –tidligere var det kun 100 Mbit – men som bruger kommer man alligevel i praksis aldrig der op.
På Wi-fi nettet er der kommet AC protokol med foruden de vanlige a/b/g/n. Der er stadigvæk tale om et dualband, der kører på både på 2,4 men også 5 GHz nettet. Der er også Hotspot mulighed, men altså hverken DLNA eller WI-FI Direct er muligt.
Noget helt nyt er NFC, som ikke er set før i iPhone. Men som med Bluetooth er det en amputeret udgave, som i øjeblikket ikke kan bruges til andet end det kommende Apple Pay system. Bluetooth er 4.0 med god rækkevide, men stadigvæk er det forbudt at kunne sende et foto eller en fil til andre enheder via Bluetooth. Muligheder som IR port til fx fjernbetjening af andre enheder, USB on-the-go eller USB Host funktioner er heller ikke muligt. Ydermere er det stadigvæk kun muligt at flytte indhold frem og tilbage til en computer via iTunes og ”Lightning” stik
![]() |
Lightning-stik til overførelse af indhold |
Selv om Apple igen og igen slår fast, at specifikations ræset er et, de slet ikke deltager i – og det handler kun om brugbarheden, så er der en del ting, som vi godt kunne ønske, Apple fik med i deres iPhones.
Mere hastighed i CPU er dog ikke et sted, hvor Apple har tænkt sig at nøjes med det næstbedste. I de nye iPhones er der kommet Apples egen A8 CPU i. På papiret lyder dual-core på 1,4 GHz som noget, vi finder i de helt billige Android telefoner til under 1000,- kr. Men det er absolut ikke tilfældet med denne A8, for den er lynende hurtig og i kombination med en ny grafik chip, sætter Apple alle andre nuværende topmodeller til vægs. iPhone 6 har således større data kraft end mobiler som Galaxy S5/Note4, Xperia Z3, LG G3, HTC ONE M8 osv.
Men for at kunne opleve dette kræves der benchmark test. Moderne smartphones har så mange kræfter, at man i daglig brug ikke mærker, om den ene er lidt hurtigere end den anden.
IPhone 6 og 6 Plus har stadigvæk kun 1 GB RAM. I forhold til Android modeller er det år siden, at top modeller kun havde 1 GB RAM. Nogle modeller som Galaxy S5 og HTC One M8 har 2 GB RAM, mens Xperia Z2/Z3, Galaxy Note3/4 og LG G3 er oppe på 3 GB RAM. En af grundene til at Apple kan slippe af sted med så lidt RAM, hænger sammen med at Apples svar på multitask mere er en App pause funktion end hvad man egentlig forstår ved multitask.
![]() |
Multitaskin-menu for LG G3 og iPhone 6 plus |
Nyt er også mulighederne for intern lager plads. Før hed det 16, 32 og 64 GB lager plads. Det er nu ændret til 16, 64 og 128 GB. Den gode del af dette er, at prisforskellen på ca. 800,- er uændret i forhold til tidligere. Dvs. at før kostede 16 GB ekstra ca. 800,- og nu får man for samme 800,- 48 GB RAM – Altså 3 gange mere plads. Men når det er sagt, så er styresystem (iOS 8) efterhånden blevet så stor, at køber man en 16 GB udgave, så er der reelt kun ca. 10 GB hukommelse ledigt. Man kan som tidligere ikke sætte ekstra hukommelse i en iPhone i form af hukommelsekort. Selv om man kan flytte en del op i skyen (iCloud) eller dropbox, så må man også sande, at Apps bliver større og større, og fotos og video kan også fylde en del. Der er ikke noget, der er mere irriterende end at skulle begynde at slette Apps eller indhold for lige at få plads til en ny App, som man gerne vil prøve. Med mindre man har helt styr på sit behov for plads og er god til at fjerne indhold enten helt eller op i skyen, så vil vi anbefale 64 udgaven. Havde en 32 GB udgave været mulig, havde det også kunnet gå, men 16 GB er altså ikke meget her i 2014 og også for lidt efter vores mening.
![]() |
Rigtig godt 8 Mpixel kamera |
Vi går videre med kamera delen, der på papiret kan virke forældet, da vi har set et 8 Mpixel kamera på iPhone siden iPhone 4S, der kom for 3 år siden. Hvad HTC ikke formår med deres ultra pixel halløj og lave opløsninger, det kan Apple altså finde ud af. For selv om iPhone har en af de laveste opløsninger, HTC One undtaget, på top smartphones, så er det alligevel den, der ud af lommen tager nogle af de flotteste billeder.
Dette er et fint bevis på HTC’s pointe med, at det er ikke antal pixel, der gør et godt billede alene, blot ærgerligt at HTC så ikke har formået, at få det omsat til virkelighed.
![]() |
Simpelt kameralayout med få indstillinger |
Det har så også taget Apple 4 generationer iPhones med forbedret hardware (billede chip og linse) til at nå frem til dette resultat, som vi nu ser i iPhone 6 og 6 Plus.
Billeder fra iPhone 6 og 6 Plus står endda rigtig flot i farverne. Det er et detaljeret billede, hvor der er meget lidt billede støj. Begge klarer sig også fornuftigt inden døre i lav belysning, hvor den nye hardware med bedre billede chip og linse på 2.2 blænde viser markant mindre billede støj. iPhone 6 Plus har et ekstra kort i ærmet i form af en optisk billede stabilisator, hvor iPhone 6 må nøjes med en digital billede stabilisator. Den optiske løsning er bestemt at foretrække, da billedet ikke bliver kørt gennem nogle software algoritmer for at gøre det mere roligt. Her er det selve linsen, der bevæger sig med nogle små motorer og derved gør billedet bedre og skarpere med lange lukketider, som man benytter i mørke omgivelser.
![]() |
HDR-funktion |
iPhone 6 helt store force er, at de er ultra simple at bruge. Kamera interfacet giver ikke mange muligheder for selv at indstille og tilpasse kameraet efter eget ønske. Det er beregnet på, at man tager det frem, sigter og skyder det foto, man vil have, og så er det det. Her er iPhone faktisk i en klasse for sig. Tag nu fx Sony, de har en helt anden tanke med deres Xperia Z3 og Z3 mini kamera. Her kan du godt tage et hurtigt snapshoot, hvor telefonen gør det hele for dig, men så bliver de 20 Mpixel reduceret til 8 Mpixel, og det ser ikke så godt ud, som det en iPhone kan tilbyde. Bruger du der imod Xperia Z3, som Sony mener, man skal tage fotos, og benytter de mange indstillings muligheder der findes, så får du også et bedre resultat.
På iPhone 6 har du 3 grundlæggende muligheder, når du skal tage et foto. Der er almindelig foto, kvadratisk (ret ligegyldigt) og så panorama, som fungerer rigtig fint. Så kan du lægge forskellige filtre ind over, men det kan man nu også gøre efterfølgende i redigerings programmet. Så har du mulighed for at slå udløser timer til, HDR til og fra, og endelig kan diodelyset slås til og fra eller stå på auto. Det er det hele !!!!
![]() |
Styring af hjælpelys |
Man har mulighed for at vælge et fokus område på skærmen, og fokuseringen går fint hurtigt.
Meget mere simpelt bliver det ikke. I og med at det nok ikke er så ofte, at man tager Panorama fotos, og den kvadratiske format er ligegyldigt, er der kun et sted kamera delen skal stå, og det er på foto. Det bliver ikke meget mere ”skyd uden at tænke” end det, Apple har lavet.
Men iPhone klarer sig altså rigtig godt i denne disciplin, og mange brugere ønsker netop, at det skal være enkelt, og mange brugere har ingen videre forstand på kamera og manuelle indstillinger, hvorfor vi ikke kommer uden om, at iPhone 6 har et rigtig godt kamera – og 6 Plus lige en tand bedre.
![]() |
Videooptagerfunktion |
Video optager delen er lidt samme sang. Apple har valgt, selv om data kræfterne er tilstede, at 4K ikke er en mulighed. Det tilbyder næsten alle konkurrenterne, men vi må medgive Apple, at det er nok de færreste, der har noget fornuftigt at bruge en så høj opløsning til – og desuden fylder video optagelser i 4K rigtig meget.
I stedet har Apple lavet en super slowmotion funktion, hvor man optager 240 billleder i sekundet. I iPhone 5S var der også en sådan funktion, men kun med 120 billieder pr sekund – de 240 billeder gør i denne forbindelse så afgjort en forskel. Dette er faktisk en rigtig sjov og brugbar funktion, hvor man, når klippet er optaget, kan stille præcist, hvor man skal se det optaget i langsom gengivelse. I vores øjne byttede vi gerne 4K væk for super slowmotion i de Android modeller, vi har testet.
Glædeliget er det dog at i forhold til iPhone 5S så er der nu kommet kontinuerlig autofokus når man video filmer. Det gør alt andet lige video optagelser skarpere og bedre at se på efterfølgende.
![]() |
![]() |
Kameraindstillinger |
Galleri på LG G3 og iPhone |
Men en ting, vi ikke kan forstå, er den tåbelige måde, indstillingen optage tilstand skal tilgås. Ingen andre steder har vi set, at man skal gå ud af kamera delen og ind i hoved indstillings menuen for kunne indstille forskellige kamera relaterede ting – det er godt nok tåbeligt.
Video optagelser er flotte i fullHD, god farve nuance og forholdsvist skarpt. iPhone 6 Plus har også i video delen glæde af den optiske billede stabilisator, der gør billedet mere skarpt at se på, hvis der er rystelser, og i mørke er det også den almindlige iPhone 6 overlegen.
De nye iPhone 6 har sammenlagt nogle rigtig gode kameraer, og det er faktisk kun, hvis du har planer om at forstørre fotos kraftig op, at de 8 Mpixel kan komme til kort. Utroligt hvor meget man kan få ud af et 8 Mpixel kamera. Kameraet er absolut en forbedringen i forhold til det vi så i iPhone 5S.
![]() |
![]() |
Velkendt musiksortering |
Simpel musikafspiller |
Musik afspilleren i iPhone er nærmeste legendarisk, og Apple har haft mange år, først med iPod og senere iPhone, til at lave et godt produkt. Grundlæggende er musikken, der kommer ud af iPhone, ganske udmærket. Den indbyggede højtaler i bunden gør det faktisk udmærket, men vi savner altså en stereo højtaler.
Som med kamera delen er der lagt vægt på et simpelt udtryk og let betjening af denne musik afspiller. Det er lykkes, men vi er som med kamera delen absolut ikke imponerede over at finde, at fx lyd tilpasning og en række andre ting skal findes ude i den generelle indstillings menu under musik indstillinger. Det er set bedre, i stort set alle andre musik afspillere, vi har testet inden for de sidste 3-4 år, foregår musik tilpasning i musik afspilleren.
![]() |
![]() |
Musikindstillinger |
Equalizer-funktion |
FM radio har der aldrig været i iPhone og disse iPhone 6 er heller ingen undtagelse. Så uden god mobildata dækning eller Wi-Fi forbindelse er man henvist til medbragt musik.
Video afspilleren er en sørgelig forestilling. Den er uhyre simpel med ingen tilpasnings muligheder og særdeles begrænset antal mulige codex. Den er så at sige kun lavet til at kunne afspille video købt eller lejet i iTunes store og ikke andet.
Vi synes det er ærgerligt ,at Apple på dette området er så utroligt snæversynet, når nu man ved, at mange mennesker bruger netop video afspiller delen i smartphones temmelig meget. Eneste undskyldning, Apple kunne have tidligere, er, at man hurtigt bliver træt af at se video på en 3,5” eller 4” enhed. Det er så ændret på de nye iPhone 6, og specielt iPhone 6 Plus med fullHD opløsning kunne være en rigtig fin enhed til video.
![]() |
Videoafspilleren er bedst til Apples eget format |
Er man til video, er vores anbefaling at droppe Apples egen afspiller, og i stedet for hente en 3 parts afspiller, som der findes en del af i Appstore. Men du kommer ikke uden om at skulle overføre indhold via iTunes.
GPS/navigations delen er som sådan heller ikke noget særligt. Apple har valgt at droppe Googels Maps for et par år siden og lavet deres egent system med hjælp fra TomTom. Det fungerer ligesom Google navigation upåklageligt (efter Apple fik rettet op på de første udgaver), og man kan stort set det samme. Men som med Google Maps/navigation, begge dele kræver en dataforbindelse.
![]() |
Google Maps og Apples kort |
Nokia er de eneste, som leverer smartphones, hvor kortene lagres lokalt på enheden, og man dermed er uafhængig af god data forbindelse eller dyre roaming takster i udlandet.
I forhold til Android topmodeller fra Samsung, Sony, LG osv. er man med iPhone hverken dårligere eller bedre stillet, og begge steder er der mulighed for at tilkøbe navigations løsninger, hvor kortet lagres på enheden – de koster typisk 300-400 kr. og købes i de respektive app butikker.
![]() |
![]() |
Den større skærm er god på nettet |
Hurtig og god webbrowser |
iPhone 6 er så afgjort blevet endnu bedre at surfe på nettet med end tilfældet var med forgængeren iPhone 5S. Skærmen er blevet større og har fået højere opløsning. Den større skærm og fullHD opløsning gør iPhone 6 plus endnu bedre at surfe på, og oplevelsen er tæt på det, man oplever på fx en iPad. Når man surfer på de to iPhones, mærker man for alvor, hvad 50% ekstra skærm areal og højere opløsning betyder. Med en større skærm og højere opløsning slipper man også for at skulle forstørre tekst op hele tiden på fulde websider.
For begge iPhone gælder det, at med en ny super hurtig CPU, masser af forbindelse muligheder og en god browser – Safari som er Apples egen, så er det en rigtig god oplevelse på nettet.
![]() |
![]() |
0,7" ekstra skærm kan mærkes |
Ingen widgets som på Andorid |
Med en nye iPhone følger der også en ny udgave af Apples styresystem iOS. I iPhone 6 finder vi den sprit nye iOS 8. Der er små ændringer hist og pist, men kender man iOS 7 eller for den sags skyld tidligere udgaver, vil man hurtigt finde sig hjemme i dette system.
Apple har ladet sig ”inspirere” fra Android og lavet dropdovn menuer og træk op menuer, som vi begge har set før men ikke desto mindre er rigtig velfungerende.
![]() |
![]() |
Træk ned-menu med meddelelser m.v. |
Træk op- og genvejsmenu |
Hvad vi ikke har set før, men som er ret smart, er Apples system til at hjælpe med en hånds betjening. På iPhone 6 er det måske et mindre problem, men på iPhone 6 Plus er der altså rigtig langt op til de Apps, der ligger oppe i toppen, hvis man kun bruger en hånd. Løsning er, at man tapper (ikke trykker) 2 gange på home knappen, og så rykker den øverste halvdel ned, og erstatter den nederste halvdel. Vil man have de nederste op igen, tapper man blot 2 gange igen på home knappen.
![]() |
![]() |
App i vandret på iPhone 6 plus |
Kalenderapp, som deles i iPhone 6 plus |
En ny ting finder vi dog i 6 Plus, hvor man nu kan dreje mobilen rundt i vandret, og ikonerne følger med. Samtidig er der udvalgte Apps, der nu kan deles i to, fx mail, kalender,vejr og ur. Tredje parts App fra Appstore kommer med sikkerhed også med denne delt funktion inden længe.
![]() |
Vevjr-app i bredformat |
Batteriet skal vi også lige vende. Her er igen stor forskel på iPhone 6 og 6 plus. IPhone 6 har 1810 mAh batteri, hvilket er større end det, vi så i iPhone 5S, men skærmen er også noget større. Derfor må man påregne, at iPhone 6 holder strøm ca. som en iPhone 5S – og det er desværre ikke ret lang tid. Man skal ikke være en power user, for at en iPhone 6 er flad hen under aften, ja vores påstand er, at bruger man sin mobil meget, så holder en iPhone 6 ikke fra tidlig morgen til sen aften. Mere normalt brug burde nok kunne klare en lang dag. Til sammenligning så har mange Android mobiler med samme størrelse skærm 25-50% større batteri end det, vi finder i iPhone 6.
![]() |
Batteriforbrug |
Helt anderledes ser det ud med iPhone 6 Plus. Apple har udnyttet den fysisk større mobil til at sætte et stort batteri i. Hele 2915 mAh er det blevet til eller mere end 60% større end i den almindelige iPhone 6. Selv med en større skærm er iPhone 6 Plus så afgjort den iPhone, der nogensinde har holdt strøm bedst. Her skal man virkelig gøre sig umage, hvis man skal nå at tvinge den i knæ og få den til at tigge om et lade kabel, selv på de længste dage. Kapaciteten på 2915 er tæt på, hvad Android telefoner med samme størrelse skærm er udstyret med. Fx har en Note 3 et batteri på 3200 mAh, en LG G3 har 3000 mAh og OnePlus One har 3100 mAh – Alle har en 5,5” skærm som iPhone 6 Plus. Et par dages brug eller mere er bestemt ikke urealistisk, blot skal man undlade at skrue fuldt op for skærmen, for så bruger den lysstærke skærm altså en del strøm.
Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Apple iPhone 6 pt. koster fra 5.190 kr.
Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Apple iPhone 6 plus pt. koster fra 5.990 kr.
iPhone 6 i alt 85%
Ting vi er glade for:
Premium bygge kvalitet i lækre materialer.
Større skærm end tidligere på 4,7” og øget opløsning.
Rigtig flot farve og lys gengivelse på skærm.
Ny super hurtig A8 CPU der yder mere end set i nogen anden smartphone.
Rigtig godt 8 Mpixel kamera.
God video optager med Super slowmotion funktion.
Mulighed for tredje parts tastaturer.
NFC Chip der dog er begrænset i brug.
Har man i forvejen Apple produkter (Mac, iPad ect.) er forbindelse muligheder super.
Ting vi er mindre glade for:
Batteriet kunne være større.
Kameraet stikker ud på bagsiden.
Savner optisk billede stabilisator.
Musik og kamera indstillinger ligger ude i hoved indstillings menuen.
Stor fysisk mobil i forhold til skærm størrelse (meget plads omkring skærm).
Kun 1,2 Mpixel forside kamera.
Ingen LED status diode.
Ingen mulighed for trådløs ladning.
iPhone 6 Plus i alt 90%
Ting vi er glade for:
Premium bygge kvalitet i lækre materialer.
Kæmpe 5,5” skærm med højeste opløsning nogensinde på en iPhone.
Rigtig flot farve og lys gengivelse på skærm.
Ny super hurtig A8 CPU der yder mere end set i nogen anden smartphone.
Rigtig godt 8 Mpixel kamera.
Optiske billede stabilisator giver forbedret foto og video.
Kæmpe batteri på 2915 mAh.
Mulighed for tredje parts tastaturer.
NFC Chip der dog er begrænset i brug.
God video optager med Super slowmotion funktion.
Har man i forvejen Apple produkter (Mac, iPad ect.) er forbindelse muligheder super.
Ting vi er mindre glade for:
Kameraet stikker ud på bagsiden.
Musik og kamera indstillinger ligger ude i hoved indstillings menuen.
Stor fysisk mobil i forhold til skærm størrelse (meget plads omkring skærm).
Kun 1,2 Mpixel forside kamera.
Ingen LED status diode.
Ingen mulighed for trådløs ladning.
Konklusion:
Det var så vores test af de to nye iPhone 6 og 6 Plus. Grundlæggende er vi faktisk positive over for de 2 nye iPhones, som dels har fået større skærme – det har vi savnet de sidste 3-4 år, og dels er der blevet åbnet op i forhold til andre tastatur muligheder. Med det utroligt ringe standard tastatur, som Apple har benyttet i mange år, er det også på tide, at man i det mindste får muligheden for at vælge et andet tastatur.
Vi har som tidligere nævnt ikke taget den fysiske størrelse med i betragtning som positiv eller negativ, alt efter hvordan man ser på det. Men med en merpris på kun 800 kr., og set i lyset af, at Apple kan få sig selv til at forlange 800 kr. for 48 GB lagerplads forøgelse, er det slet og ret et røverkøb for iPhone 6 Plus i forhold til den almindelige iPhone 6. Om iPhone 6 Plus så er for billig, eller det nærmere er IPhone 6, der er for dyr, er så en hel anden snak.
Men for de 800,- kr., som iPhone 6 Plus koster mere, får man meget større skærm og til med en skarpere skærm. Man får Optisk billede stabilisator, der bestemt gør en forskel på kamera delen og ikke mindst et batteri, der er over 60% større. Der udover er der også nogle små software detaljer i vandret brug, men alt i alt er det meget at få for 800,- kr. i Apples univers.
Nu vi er ved prisen, bliver vi også nødt til at have det med. iPhone er en dyr telefon. Det har den altid været, og det vil den blive ved med at være. Hvis vi ser bort fra 16 GB udgaverne, som vi i bund og grund mener har for lidt lager plads, når mere ikke kan tilføjes, så koster iPhone 6 med 64 GB 5.999,- mens man skal have 6.799,- op af lommen for en iPhone 6 Plus – det er altså mange penge. Specielt hvis man ser på, at en LG G3 (16 GB) udgave koster helt ned til 3400,- kr. og så et hukommelse kort til et par hundrede kroner, og man har minimum samme kapacitet som en iPhone 64 GB. Vil man gerne have lækker aluminium unibody og et design, som matcher iPhone 6, så kunne man vælge en HTC model. En One Mini 2 med 4,5” skærm koster ca. 3.300, og topmodellen HTC M8 kan fås for omkring 4.500,- Apple tjener 2-3 gange så meget på at sælge en iPhone, som andre producenter lægger ind som avance, og det må iPhone købere altså acceptere afspejler sig i salgs prisen.
Ser man blot fra størrelsen, er iPhone 6 plus så afgjort den bedste af de to, og derfor også en værdig vinder af vores sammenlignings test. Om man så kan leve med en så meget større mobil, specielt hvis man kommer fra en lille iPhone 5S, der ikke fylder alverden, er så en helt anden snak. Men man kan for nogle brugere også vælge at anskue det på en anden måde. Tidligere har man måske brugt en iPhone 4S eller 5S og en iPad ved siden af til at surfe på. iPhone 6 Plus er så afgjort lettere og mere praktisk at have med sig end en iPad (selv en 7” udgave) og så en lille iPhone 5S.
iPhone 6 Plus er oppe i den kategori, vi kalder Phablet altså en mellemting mellem Smartphone og tablet, og her gør den det faktisk rigtig godt. Vi er ikke i tvivl om, at iPhone 6 og 6 Plus nok skal sælge rigtig godt – det gør Apples iPhones altid. Det spændende spørgsmål er, hvor godt Apples brugere vil tage imod denne nye størrelse iPhones, og specielt den store iPhone 6 Plus bliver interessant at se salgs tal på om nogle måneder.
Apple er aldrig dem, der er forrest med hardware specifikationer, og det er måske heller ikke nødvendigt. Men det er et irritations moment, at Apple vælger at holde brugere i et så fast greb med hensyn til, hvad de må og ikke må med deres iPhone. Hvorfor må man ikke kunne sende et foto til en ven med en Android mobil via Bluetooth ? Hvorfor skal NFC chippen kun kunne bruges med Apples Pay, som dels ikke er kommet endnu og måske slet ikke kommer til Danmark ?
Men alt i alt er iPhone 6 og 6 plus så afgjort et stort skridt frem for Apple, og som Apple selv siger, og siger hvert år når en nye iPhone præsenteres så er den nye iPhone deres bedste iPhone nogensinde – og det må vi give Apple ret i.
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.
![]() Apple iPhone 5S |
![]() Apple iPhone 5C v. Samsung Galaxy S4 Mini |