Sony har æren for flere nye ting indenfor de sidste par år. De var de første til at lave almindelige smartphones, der er vand- og støvsikre. De var også de første til at lave en mini udgave af en topmodel, uden vel at mærke også at nedskalere alle mulige andre funktioner. Det så vi første gang for ca. 1 år siden med Xperia Z1 Compact.
Nu er afløseren her, og selv om der ikke blev en Z2 Compact, så betyder det bestemt ikke, at udviklingen er gået i stå, snarere tværtimod. Z3 Compact er en mobil, vi har set frem til at teste, når nu vi har haft lejlighed til tidligere at teste den større Xperia Z3.
![]() |
![]() |
Z3 Compact med tændstikæsken | Æske med lader og mobil |
![]() |
![]() |
Z3 Compact er en fin lille telefon |
Z3 Compact og målepind |
Xperia Z3 Compact måler 127.3 x 64.9 x 8.6 mm og vejer 128 gram på vores vægt. I forhold til storebror Xperia Z3 er det betragtelig mindre (146 x 72 x 7.3 mm, 152,9 gram) kun tykkelsen er en smule større. Mere vigtigt er det måske, hvordan Z3 Compact klarer sig i forhold til andre mini eller små smarthpones, og det har vi stillet op neden for:
![]() |
![]() |
Galaxy S4 og Z3 Compact |
Z3 Compact er mindre en iPhone 6 |
Xperia Z3 Compact | 127,3 x 64,9 x 8,6 mm | 128 gram |
iPhone 5S | 123,8 x 58,6 x 7,6 mm | 112 gram |
iPhone 6 | 138,1 x 67,0 x 6,9 mm | 129 gram |
HTC One Mini 2 | 137,4 x 65,0 x 10,6 mm | 137 gram |
Samsung Galaxy S5 Mini | 131,1 x 64,8 x 9,1 mm | 120 gram |
![]() |
![]() |
Z3 Compact har en tykkelse på 8,3 mm |
Z3 Compact og iPhone 3 |
Byggekvaliteten er i vanlig Sony kvalitet. Glas på front og bagside der giver en lækker følelse. Modsat den store Xperia Z3 så har den mindre Z3 Compact plast på siderne og ikke aluminium. Bevares, det er stadigvæk lækkert at røre ved, og grebet er nok endda bedre med plast end aluminium, men aluminium kommer vi ikke uden om føles mest eksklusivt. Men omvendt så har plast og specielt den måde, Sony har lavet det på med halv gennemsigtig plast og mere gummiagtig plast i hjørnerne den fordel, at det bedre tåler slag eller tab på hårde overflader.
![]() |
![]() |
Hjørnet med specielt plastic |
Beskyttelseskant hele vejen rundt |
Betryggende er det også at se at, Sony har fået lagt en lille kant omkring glas- overfladerne, så man kan lægge Z3 Compact ned på et bord eller lignende, uden at være nevøs for, at der kommer ridser i skærmen.
Sluttelig er Xperia Z3 Compact vand- og støvafvisende som de fleste andre topmodeler indenfor de sidste par år fra Sony. Det er så absolut en fordel, at man ikke behøver at være helt så hysterisk bange for fugt i en mobil, som tilfældet er med andre mobiler.
![]() |
![]() |
Vand- og støvafvisende |
Toppen af forsiden |
Men lad os tage en tur omkring Z3 Compact og se, hvor de forskellige ting er placeret henne. På fronten over skærmen findes yderst til venstre en status LED lampe samt et område med lys og nærhed sensorer. I midten er en udmærket samtale højtaler, der er skåret hul til gennem glasset, og som giver en fin høj lyd fra sig. Helt til højre finder vi forside kameraet, der er et 2,2 Mpixel kamera med understøttelse af 1080p video.
Under skærmen finder vi intet udover endnu en højtaler, som sammen med samtale højtaleren leverer en fin stereo oplevelse, og lyd kvaliteten er, modsat de tidligere generationer Xperia Z, blevet markant bedre.
![]() |
Gennemsigtigt plastic på siderne |
![]() |
![]() |
MicroUSB-stik bag låge |
Venstre side med 2 låger |
Nederst på venstre side har vi endnu en stor låge, og her bag gemmer sig en lille simkort holder til Nano Simkort.
På højre side den vanlige runde metal power/dvale knap. Her under en volumen knap, der ikke er af de største og til sidst en fysisk kamera udløser knap.
I toppen finder vi 3,5 mm jackstik og mobilens sekundære mikrofon, der blandt andet bruges til mobilens aktive støjdæmpning
![]() |
Jackstik med sekundær mikrofon |
I bunden finder vi samtale mikrofon og et lille øje, hvori der kan fæstnes en strop.
På bagsiden er der som på Xperia Z3 placeret et kamera helt oppe i venstre hjørne, og lige til højre for en kraftig hjælpe lys diode. Placeringen af kameraet kunne vi godt have ønsket var rykket mere ind mod midten, for denne placering nærmest tigger om, at man lige får fotograferet lidt af sin fingerspids med, hvis man ikke er meget påpasselig med, hvordan man holder mobilen. (samme problem findes fx på iPhones) Der udover er der kun et lille NFC mærke, der indikerer, hvor bag NFC chippen er placeret.
![]() |
![]() |
Glasbagside med kamera |
Bagsiden af iPhone 6 og Z3 Compact |
Tilbage til forsiden skal vi se lidt nærmere på skærmen. Sony har valgt at bruge en IPS LCD ” Triluminos” skærm på 4,6” (101 x 57 mm) og med en opløsning på 720 x 1280 pixel. Det giver et PPI tal på 319, hvilket er tilpas højt til, at man ikke kan se de enkelte pixel. Man kunne have argumenteret for, at skærmen skulle have været i fullHD opløsning som Xperia Z3 (1080 x 1920 pixel), men for os giver en så høj opløsning ikke rigtig nogen brugbar merværdi, så vi synes Sony’s valg af opløsning giver meget fin mening. Det er i øvrigt ca. PPI tal, som vi ser i Apples iPhone 5S og 6.
![]() |
![]() |
Galaxy S4 og Z3 Compact |
I og med der er tale om en LCD skærm, kan skærmen ikke matche kontrast niveauer som fx Samsungs AMOLED skærme. Sony bruger dog deres X-reality engien til at forbedre kontrasten, når det virkelig gælder, som fx når man ser billeder i galleriet eller afspiller video. Grundlæggende synes vi ikke at Xperia Z3 Compact mangler farver i disse tilfælde, men vi synes måske at de er en smule kold i farven. Det kan man heldigvis selv justere inde under skærm indstillinger.
Der er godt med lys i skærmen, når man skruer helt op for lysstyrken, og Xperia Z3 Compact klarer sig hæderligt i direkte solskin. Vi har dog bestemt set mobiler, der klarer sig bedre i denne disciplin, men også en del der gør det noget dårligere.
![]() |
![]() |
Farvetilpasning af skærm |
Betragtningsvinkel på Z3 Compact |
Betragtnings vinklen er ligeledes rimelig, men holder man den op ved siden af fx den nye iPhone, hvor glas og skærm er limet sammen, så kommer Xperia Z3 Compact altså til kort. I forhold til andre Android mobiler ligger Xperia Z3 Compact mere på linje, og betragtnings vinklen er ikke så ringe, at vi mener, det trækker ned.
Skærmen er beskyttet af et ydre glas, der er, hvad Sony kalder ” Shatter proof glass”. Vi ved ikke hvilken type, der er tale om, eller hvor godt det er til at modstå ridser, men vores anbefalinger med 2 glas sider vil nu være at sætte et cover eller som minimum en skærm beskytter på.
![]() |
![]() |
Tastatur i vandret |
Indstilling af tastatur |
Tastaturet giver vi ikke så meget plads, i og med det er en Android mobil og der findes utallige tastaturer, man selv kan vælge på Google Play. Ud af æsken og hvis man kører en lille guide til at sætte det op, er det noget af det bedste vi har set.
Vi går videre med forbindelse muligheder og de processor (CPU) kræfter, som Xperia Z3 Compact er udstyret med. Her er det glædeligt, at blot fordi det er en mindre fysisk model, skal man ikke spises af med noget ringere hardware end det, vi finder i den store Xperia Z3.
![]() |
![]() |
Indstillingsmenu |
Netværk- og NFC-indstillinger |
Alt er så at sige taget fra øverste hylde, og alt er således stadigvæk i top klasse. Der er GSM net med EDGE, 3G med HSDPA på en hastighed på optil 42 Mbit og 4G/LTE med hastigheder på helt op til 150 Mbit.
Wi-Fi er af dual band typen, der understøtter både 2,4 og 5 GHz trådløse net. Der er Wi-Fi Direct, DLNA og naturligvis Wi-Fi hotspot.
Der er naturligvis også Bluetooth, Micro USB (2.0) og understøttelse af USB on-the-go samt USB Host. NFC er også som tidligere nævnt en mulighed, mens IR port til fx fjernbetjenings funktioner ikke er tilstede.
![]() |
LG G3 og Z3 Compact benchmarks |
Når vi kigger på CPU og de kræfter, som Xperia Z3 Compact er udstyret med, er der heller ikke ændret noget. Det er samme Snapdragon 801 quad-core CPU på 2,5 GHz. Vores benchmark test viste da også samme scoore med ca. 21.000 point som storebror Xperia Z3. Grafik delen er uændret, dog er der ikke 3 GB RAM til rådighed som på den store Xperia Z3 men kun 2 GB RAM. Det kunne vi naturligvis godt have ønsket anderledes, men omvendt så er der stadigvæk en del high-end konkurrenter, der kun tilbyder 2 GB RAM. Fx Galaxy S5 og HTC One M8.
![]() |
![]() |
16 GB lager der kan udvides |
Ramforbrug med åbne apps |
Den interne lager plads er på 16 GB. Men heldigvis kan man selv supplere op med optil 128 GB i form af MicroSD hukommelse kort og således have mere plads til rådighed end selv den dyreste iPhone 6.
I forhold til de nærmeste konkurrenter som vi mener er Galaxy S5 Mini, HTC One Mini 2 og i for sig også sidste års iPhone 5S, så er Sony Xperia Z3 Compact rigtig godt med, hvis ikke et godt stykke foran på netdel og CPU kræfter – det synes vi er flot.
Dårligere bliver det ikke, når vi kigger på kamera delen. Her har Sony igen (heldigvis) valgt at tage det bedste, de har (fra Xperia Z3) og lægge det i denne mindre udgave.
![]() |
Kameraets optage-menu |
Der er brugt et 20,7 Mpixel kamera med Exmor RS Sensor. At der er 20,7 Mpixel, siger grundlæggende ikke så meget om, hvor godt et foto, man kan få. Det fortæller kun, at max opløsningen er på 5248 x 3936 pixel, og i dette tilfælde er det begrænset til 4:3 format, hvilket skuffer lidt. Vil man have 16:9 format, der passer til skærmen, og som de fleste nok vil vælge, falder opløsningen til 5248 x 2952 pixel (15.5 Mpixel)
Det er stadigvæk ganske mange pixel, men vælger man den indstilling, der hedder ”bedste Auto”, bliver billede opløsningen endnu mindre, faktisk helt nede på 8,5 Mpixel (3840 x 2160). Netop ”bedste Auto” er nok den indstilling, flest brugere vil benytte, og den fungerer bestemt også udmærket, men man skal bare ikke tro, at man tager 20 Mpixel fotos, og kvaliteten kan her ikke matche de bedste 8 Mpixel kameraer, som fx iPhone 6.
![]() |
![]() |
Kameraindstillinger |
Manuelle finindstillinger |
Linsen, eller objektivet om man vil, er et 25 mm G lens med en blænde på 2.0. Dette sammen med en forhøjet ISO værdi på op til 12800 betyder, at Xperia Z3 Compact, der i forvejen har en af de fysisk største billede chip, klarer sig endda rigtig flot, når belysningen er dæmpet eller for at sige det lige ud ret mørk. Vi er faktisk ret imponerede over Xperia Z3´s evner i ringe belysning. Selv næsten mørke lokaler bliver lyst imponerende op og står skarpt og uden en masse billede støj. Vi har ikke set en sådan billede behandling og evne i mørke omgivelser andre steder end i dyre system kameraer med gode objektiver på. Men man skal dog have for øje, at vi her taler om foto, hvor der ikke er bevægelse i. Er det fx personer til en fest, der danser eller liggende i bevægelse, så bliver disse fotos ikke skarpe, da lukke tiden øges gevaldigt.
![]() |
![]() |
Mange specielle fotomuligheder |
AR fotomenu |
Der er en masse specielle funktioner i kamera delen i Xperia Z3 Compact, som man med fordel kan benytte sig af. Vi går ikke i dybden med dette i denne test men henviser til vores test af Xperia Z3.
Vores oplevelse af Xperia Z3 Compact som kamera model er, at den er som Xperia Z3. Farve gengivelsen er rigtig fin. Den øgede lysfølsomhed med højere ISO og anden linse giver bedre ydelse i mørke omgivelser. Fotos fremstår meget naturtro, og vi mener et eller andet sted, at Sony har formået at rykke deres top model en halv klasse op i den store klasse med Xperia Z3 og for Xperia Z3 Compact med mindre mobiler, er den helt i en klasse for sig – imponerende.
Er man glad for at fotografere, bliver man med sikkerhed ikke skuffet over at vælge en model som Xperia Z3 Compact, og den byder da modsat mange konkurrenter på et væld af manuelle indstillinger, som fotoglade personer vil værdsætte.
![]() |
Indstillingsmenu |
Video delen yder naturligvis også godt af den nye linse/objektiv og naturligvis også den hurtige CPU. Her er højeste opløsning 4K (2160p) og det med 30 billeder pr. sekund. 4K eller UHD som det også kaldes giver en utrolig skarphed, men fylder også enormt meget plads at optage. Har man et 4K TV kan man naturligvis godt lege med det, men ellers synes vi faktisk, at 1080P i 60 billeder per sekund giver mest mening. Video står flot og farverne er ganske naturtro. Sony har et system, der hedder ”steady shot”, og det giver faktisk en fin hjælp med at holde billedet i ro, selv om det ikke rigtig er optisk billede stabilisering. Video delen er som fotodelen oppe blandt de bedste i øjeblikket.
![]() |
![]() |
Mediaoversigt |
God musikafspiller |
Vi går videre med musik afspilleren, Her lavede Sony store ændringer fra Xperia Z1 til Xperia Z2. Men fra Xperia Z2 til Xperia Z3 og Xperia Z3 Compact er der meget få ændringer at finde. Grundlæggende er det den kendte ”Walkman” app, som går igen her, men det er bestemt ingen skam, for den gør det rigtig godt med en flot ren lyd, som kun få andre smartphones kan matche.
Til at starte med får man et overblik over ens musik samt inspiration til Sonys egen musik streaming tjeneste, som man kan købe adgang til. Åbner man selve musik afspilleren op, finder vi det vanlige flotte layout, hvor baggrunden tilpasses til farverne i coveret og med de vanlige betjenings knapper.
![]() |
![]() |
Lydindstillinger |
Lydtilpasning |
Indstillings mulighederne giver mulighed for at vælge mellem Clear Audio+ eller en af de mange andre muligheder, som Sony har lagt på. Man kan også selv vælge at tilpasse sin musik med 5 bånds equalizeren. Men den slags har Sony nu altid været gode til at kunne tilbyde sine brugere.
Rigtig god lyd kan man få, hvis man tilkøber et headsæt fra Sony (MDR-NC31EM), der understøtter det digitale støjreducerings system, som Sony har udviklet. Er man til god musik og bruger det steder, hvor der er baggrundstøj, er det absolut værd at overveje.
![]() |
FM-radio med RDS |
Det glæder os også, at Sony heldigvis ikke har droppet FM radio i denne Xperia Z3 Compact, som visse andre producenter har. Det er meget fint, at man kan streame internet radio på smartphones, men det kræver en stabil data forbindelse, og det har man ikke alle steder i landet. For slet ikke at tale om hvis man er i udlandet, hvor data stadigvæk er noget, man betaler mere for end herhjemme. Vi synes det er en skam, når efterhånden en del producenter sparer FM radio væk, så derfor er der naturligvis ros til dem, der fastholder denne mulighed.
Videoafspiller har tidligere (år tilbage) været et sted, hvor Sony ikke stod så stærkt. Det er der i den grad blevet ændret på.
Tidligere var der så at sige ingen eller meget få tilpasnings muligheder. Video afspilning foregik som en del af galleri funktionen, og det var ikke optimalt. På denne Xperia Z3 Compact er der en egen app, der hedder ”Film”, og her er masser af muligheder for tilpasning og også understøttelse af ganske mange Codex.
![]() |
God videoafspiller men lille skærm |
Når man åbner en video op, så har man kun en play/pause knap samt en tidslinje, så man kan se, hvor langt man er kommet eller let spole frem og tilbage. Spoler man, kommer der et fint stort ur op, så man kan se, hvor langt man er henne i en video.
I højre hjørne har man menu funktionen, hvor man kan få adgang til en masse indstillinger. Modsat, hvad andre har valgt, så hvis man her går ind i visnings indstillinger, så kommer man direkte ind i telefonens almindelige indstillinger. Det er godt, fordi her har man mulighed for at stille på alt, fra lys niveau, farver og også slå ”X-Reality” funktionen til og fra. Det samme gør sig gældende med lydindstillingerne.
Nu vi er ved billede og lyd, så er vi ret begejstrede for det, Sony har fået denne Xperia Z3 Compact til at yde. Vel er skærmen ikke så stor og flot som på de modeller, der har 5,2 til 5,5” at rutte med. Med 4,6” bliver oplevelsen alt andet lige en noget anden. Men i klassen for kompakte eller mini modeller så trækker Sony igen det længste strå med flot lyd og flot billede.
![]() |
![]() |
LG G3 og Z3 Compact fuld webside |
Skærmen er skarpere på G3 |
Skal man på internettet, så er det med Google Crome browser, det foregår, med mindre man selv henter en anden browser ned fra Google Play. Men Crome gør det også ganske udmærket. Sony Xperia Z3 Compact har både hurtig forbindelse muligheder og masser af kræfter til at give en god internet oplevelse. Men her kommer den mindre skærm med lavere opløsning lidt til kort i forhold til storebror Xperia Z3, der med 5,2” skærm og fullHD skærm ganske simpelt giver en bedre oplevelse. Omvendt må vi ikke glemme, at holder vi Xperia Z3 Compact op mod tilsvarende modeller med samme størrelse skærm, så har de ikke samme kræfter til at vise indholdet lige så hurtig, og derfor er Xperia Z3 Compact i sin klasse rigtig god på nettet. Men surfer man meget på nettet, kommer vi ikke uden om, at de større modeller med større skærm areal og højere opløsning er at foretrække.
![]() |
![]() |
Google Navigation |
GPS er der også. Ud over positions bestemte funktioner, geo-tagging med videre, er der også Google kort tjeneste og navigation. Der er på Xperia Z3 Compact dog ikke noget ud over det sædvanlige på denne front, og derfor gør vi ikke mere ved det end at anbefale, hvis man skal bruge GPS meget specielt i udlandet, bør man overveje, om de her 200-300 kr., det koster at få et GPS system, hvor kortene ligger lagret på mobilen, ikke var værd at overveje. Igen må vi påpege at skærm størrelsen på 4,6” er lidt en begrænsning i forhold til de større modeller. Placeres Xperia Z3 Compact i en holder i forruden er skærmen på grænsen til at være for lille til effektiv navigering.
![]() |
Multitaskingmenu med small apps |
Når vi kigger på softwaren på Xperia Z3 Compact, er der tale om nyeste Android udgave (4.4.4) KitKat og Sonys eget Timescape UI skin ovenpå hvor der findes udvalgte funktioner, som man kun finder på Sonys produkter.
Small apps er en af de funktioner, Sony selv har fundet på. Tanken er fin med, at man har nogle små programmer eller funktioner, man kan trække frem i forgrunden, mens man bruger resten i baggrunden. Der er fra start 8 af disse små programmer, men flere kan hentes på Google Play. Fire udvalgte small apps vises i et område på skærmen, hvis man åbner multitask menuen, og man kan selv vælge, hvilke 4 der skal vises.
![]() |
![]() |
Hurtig genvejsmenu |
Timescape Home Screen |
Hurtige genveje er også en praktisk detalje, hvor man let kan tilpasse, hvilke genveje man vil have adgang til, når man trækker 2 fingre ned fra toppen af skærmen, og man kommer let ind til det sted, man gerne vil indstille.
Avanceret Strømstyring og de muligheder, som Sony har givet for at tilpasse Xperia Z3 Compacts strømforbrug, skal også lige have et par ord med på vejen. Her er tale om et af de mest avancerede systemer, vi har set på en smartphone til at spare på strømmen. Man kan kort sagt styre hvilke forbindelser, der skal være aktive, hvornår og i hvilket omfang. Man kan styre hvilke Apps, der må køre og vælge dem til og fra efter behov.
![]() |
![]() |
Avanceret strømsparesystem |
Z3 Compact holder strøm længe |
Systemet er ikke så strømsparende, som det Samsung har lanceret, men omvendt giver det bedre mening, og man kan i større grad bruge det fornuftigt i forhold til daglig brug.
Nu vi er ved strømforbrug og batteri, er det vel meget passende, at vi afslutter med det indbyggede batteri. Sony Xperia Z3 Compact har et imponerende stort batteri i forhold den fysiske størrelse, den har. Hele 2600 mAh er det blevet til, og det er faktisk samme størrelse, som vi finder i mobiler med meget større skærm. En Galaxy S5 har et batteri på 2800 mAh til en 5,1” skærm, og en HTC One M8 har 2600 mAh til 5,0” skærm. I Kompakt eller mini klassen er 2600 mAh overvældende stort, for her ligger mobiler som Galaxy S5 Mini med 2100 mAh., HTC One Mini 2 med 2110 mAh, og helt slemt ser det ud hos Apple med 1560 og 1810 mAh for henholdsvis iPhone 5S og 6.
Vi er ikke bange for at love, at Xperia Z3 Compact kan holde strøm i 2 dage, selv hvis man bruger sin mobil en del. Det imponerer, at Sony har fået plads til et så stort batteri i en så lille mobil, og det glæder os, at de fleste brugere ikke er tvunget til at lade hver nat, som tilfældet er med mange andre smartphones.
Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Sony Xperia Z3 Compact pt. koster 3.649 kr.
I alt 97%
Ting vi er glade for:
Flot og let genkendeligt Sony design og i nye farver.
God byggekvalitet med glas på begge sider.
Vandtæt ned til 1 meter i 30 minutter.
Fin størrelse telefon for dem der ikke vil have de store modeller.
Flot 4,6” skærm i HD opløsning .
Særdeles kraftig CPU og 2GB RAM.
Alt det nyeste i hurtige forbindelser.
Kameraet er er så absolut det bedste i klassen.
Video i 4K opløsning og flere muligheder med fullHD optagelser.
God musik afspiller med mange tilpasnings muligheder.
FM radio med RDS.
Stereo højtaler der er noget bedre end i forgængeren.
Rigtig god video afspiller.
Indbygget digital støjdæmpning (kræver tilkøb af MDR-NC31EM).
Opdateret kraftig CPU og 3GB RAM.
Ting vi er mindre glade for:
Ingen mulighed for trådløs ladning.
Konklusion:
Det er nok svært at lægge skjul på, at vi er endda rigtig begejstrede for Sonys nye Xperia Z3 Compact. Sony har forstået, at blot fordi man som kunde ikke ønsker en fysisk stor mobil, behøver man ikke blive spist af med langsom CPU, dårligere kamera osv. Og det er der ikke mange andre producenter, der tilbyder.
Xperia Z3 Compact matcher de fleste topmodeller, men gør det bare i en mindre fysisk indpakning. Læg dertil at den har et kæmpe batteri i forhold til størrelsen, super godt kamera, den nyeste og hurtigste CPU og tilmed er vandtæt !!! Sluttelig sælger Sony denne mobil til ca. 3500,- og den er således 1000 – 1500,- kr. billigere end de større udgaver, hvilket må siges at være en skarp pris, når hardwaren er i den klasse.
Ja selv for en iPhone 5, der kom for 2 år siden, matcher Xperia Z3 Compact den meget fint, og der er sket en del udvikling i løbet af 2 år.
Det eneste, vi egentlig kunne savne, er trådløs ladning, som Sony endnu ikke har taget til sig. Men mon ikke det kommer inden længe ? Det er i hvert tilfælde oplagt, når man sælger en mobil med gummi låger foran lade stik.
Men Sony har virkelig leveret et pletskud med denne mobil. Derfor er vi meget klare i spyttet, når vi siger, at skal man have en mobil, der ikke fylder alverden, er der i øjeblikket ikke nogen, der matcher Sony Xperia Z3 Compact.
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.
![]() Sony Xperia Z3 |
![]() Sony Xperia Z1 Compact test |
![]() Apple iPhone 5S |