Med den store succes smartphones har fået over de sidste 5-7 år, er der ikke noget at sige til, at producenterne forsøger at få samme positive effekt over på andre produktgrupper. I øjeblikket er det på fladskærms tv og på armbånds ure at ”Smart” begrebet udbredes. Det er godt nok år siden, vi så de første af disse produkter, og der var ikke meget ”Smart” over dem hverken på tv eller ur siden, men nu begynder der for alvor at ske noget.
Helt tilbage i 2007 havde SonyEricsson et analog ur tilsat bluetooth og en lille skærm, så man kunne se opkald og styre musikafspilleren i sin mobiltelefon. Siden da er der kommet et hav af Smart-armbånde, der primært er beregnet til at forbinde med mobiltelefonen for at kunne få fitness funktioner. Ser vi bort fra disse, så er der kommet en bunke smart-ure eller smartwatches fra forskellige producenter, ja selv Apple har et på vej her i foråret. Modsat alle disse er dette Samsung Gear S - hvorfor det naturligvis er interessant at teste, for det kan en del, de andre ikke kan – faktisk mere en smartphone end et smart ur, men det vender vi tilbage til !
![]() |
Æske med tilbehør |
![]() |
![]() |
Gear S med tændstikæske | Diode og ladestik |
![]() |
![]() |
Lukkemekanisme på rem - med ladedims |
Ladedimsen fylder en del |
Omkring hele forsiden er der en poleret metalkant til at beskytte uret, der stikker en smule op over skærmen, og selv om glasset er et ridsefrit et af slagsen, så kunne vi godt forestille os, at det var en god idé at få sat en skærm beskytter på, for det er en stor skærm at have på håndledet. Uret er i øvrigt også støv og vandtæt (IP-67), hvilket dog ikke gør det tilrådeligt at tage ud og svømme med det på.
Skærmen er så afgjort et af de punkter, som Samsung Gear S trækker rigtig meget opmærksomhed på. Det er den flotteste og største skærm, som til dato er placeret i et ur. Der er tale om en Super AMOLED skærm (som vi kender det fra Samsungs top smartphones). Skærmen måler 2” ( ca. 42 x 31 mm) og med en opløsning på 360 x 480 pixel, hvilket giver et imponerende PPI tal på 300, og de enkle pixel kan således ikke skelnes med det blotte øje.
![]() |
![]() |
Spil på Gear S |
Skærmtilpasning |
I og med det er en Super AMOLED skærm, er der virkelig flotte farver på uret, og der er også masser af lys, så sammen med det buede design er det ikke noget problem at aflæse klokken eller betjene det i direkte sollys.
Touch skærmen er (ud over at være buet) ganske, som vi kender det fra smartphones, og det er ret præcist og let at ramme det, man gerne vil, selv om skærmen ikke er større, end den nu engang er.
Tastaturet har naturligvis sine begrænsninger på en skærm, der ikke er større. Man kan vælge mellem fuldt QWERTY tastatur, hvilket er tæt på ubrugeligt – i hvert tilfælde med almindlige store fingre. Mere tåleligt er det specielle tastatur, som Samsung har lavet til Gear S eller et gammeldags numerisk tastatur med T9 ordbog. Men man lærer dog hurtigt at fatte sig i korthed, når man skriver beskeder på dette ur.
![]() |
![]() |
Meddelelsesoversigt |
Men Samsung har flere esser oppe i ærmet med Gear S. Stort set alle andre Smarture er en forlængelse af ens smartphone til ens håndled, så man kan få en række informationer og betjenings muligheder uden at skulle stå med mobilen i hånden. Dette gælder både for Android og iPhone baserede ure. Det kan Gear S også, men det er, som vi tidligere var inde på, mere en armbånds Smartphone end et Smart ur.
I Gear S finder vi således foruden Bluetooth også både Wi-Fi og 3G/GSM netværk. På bagsiden af uret er der en lille låge, hvor man kan placere et simkort (nanosim), og så har man faktisk en telefon, man kan ringe op fra, sende SMS beskeder, gå på nettet osv. ganske som på en almindelig størrelse smartphone. Naturligvis er det i praksis ikke særligt let at skrive SMS eller emails på en så lille skærm, og man ser også noget tåbelig ud, når man fører en telefonsamtale med sit armbåndsur – men det er muligt.
Og så ikke helt alligevel. For Samsung har valgt ikke at tage skridtet fuldt ud, hvilket betyder, at Gear S ikke kan en række ting uden en nyere (2014) udgave Samsung Smartphone.
![]() |
![]() |
Gear app på Galaxy |
App store via Galaxy-mobil |
Sagen er den, at Gear S kører på Samsungs eget styresystem, som hedder Tizen. Det kommer vi til at se meget mere til i fremtiden i andre Samsung produkter. Tizen er et styresystem, som nok ligner Android og fungerer sammen med Samsungs Android smartphones, men det er ikke det samme. Man kan lægge en efterhånden god del gratis og betale Apps og urskiver på Gear S. Men man kan ikke hente dem ned direkte fra en App butik. Nej, man skal bruge sin Samsung Smartphone til at tilgå en speciel del af Samsungs egen App butik, hvor man så kan hente tingene ned, og de bliver så overført til Gear S.
Hvor er det dog en tåbelig og ufleksibel tilgang til tingene. Dels at man er bundet op af, at man skal have en nyere Samsung Smartphone, men også hvorfor, når nu der både er 3G og Wi-Fi indbygget, skal man ikke kunne hente det i en dedikeret app butik til Gear S og kommende produkter ?
![]() |
Navigation på Gear S |
Et andet eksempel på at Samsung ikke rigtig ved, hvilken stol de skal sætte sig på med dette produkt er, at Gear S er udstyret med en masse sensorer, herunder GPS modtager. Der er også fra start en GPS kort funktion, der kører på et Nokia kortsystem. Smart, tænker du, så kan man få rute vejledning på sit ur, hvis man er ude at gå. Ja, hvis du installerer dette kortsystem på din Samsung Galaxy Smartphone og har den i lommen, – elles kan du ikke. Kort funktionen virker ikke ellers !!!!
Både App butikken og spærring af GPS til kortbrug er dog rene software spørgsmål, og Samsung kunne let opdatere og ændre dette, hvis de ville.
Ud over GPS er der kompas, barometer, pulsmåler, UV lys måler og naturligvis gyro og accellerometer, der registrerer hvordan uret bevæges.
![]() |
![]() |
Forskellige apps fra butikken |
Alt dette kræver naturligvis en del datakræfter. Heller ikke på det punkt skuffer Gear S. Hvordan Samsung har fået stoppet så meget i et ur er os ret uforståeligt, men det er altså lykkedes. Der er en Dual-core CPU på 1 GHz med 512 MB Ram og 4 GB intern lagerplads. Det er kun få år siden, at Smartphones havde samme kræfter, og selv om vi ikke har kunnet foretage en benchmark test, så er vi slet ikke bange for at udråbe Gear S som det smartwatchs med absolut flest kræfter i skrivende stund.
Musik afspiller er der også på Gear S. Der er både en intern, hvor man lagrer musikken på uret og afspiller den ud af den lille højtaler, der sidder på siden af uret. Man kan naturligvis også vælge blot at styre sin Galaxy Smartphone via uret, hvis man hellere vil det.
Begge dele foregår ret ens, eneste forskel er sådan set, hvor man hører, musikken kommer fra. Den interne hukommelse på 4 GB sætter naturligvis sine begrænsninger på hvor meget musik, man kan have liggende, men en spille liste på 50-100 numre er intet problem. Musik og for den sags skyld andet indhold skal overføres via en nyere Galaxy Smartphone – igen lidt bøvlet.
![]() |
![]() |
Musikafspiller |
Musik cover |
Musik afspilleren er, som vi kender det fra de almindelige Samsung Smartphones, dog uden en masse ekstra indstillings muligheder. Men man kan styre spille lister, spole, vælge numre og skrue op og ned for lyden. Alt sammen ret let og fornuftigt at gå til. Rigtig smart bliver det, hvis man kombinerer Gear S med et bluetooth head sæt, for så kan man have musik afspiller og god lyd med sig på en løbetur uden at skulle slæbe sin mobil med sig.
Nu vi er ved løbetur, så er Gear S også rigtig velegnet til dette. Ud over underholdning i form af musik undervejs er der indbygget pulsmåler og Samsung S health, der kan måle skridt ved løb eller gang og afstand via den indbyggede GPS. Ja, uret har som tidligere nævnt endda også en UV måler, så man kan undgå at opholde sig for længe i stærk sol under sin træning.
![]() |
S-Health |
Er det ikke nok så findes Endomondo sports tracker som App, man kan hente ned på sit Gear S med de muligheder, det giver, og Nikes specielle løbe App er også en mulighed, men det kræver, at man har sin mobil med sig.
I den mere kuriøse del af funktionerne kan man på Gear S installere en Youtube klient, der kan afspille youtube video. Desværre kan dette kun foregå på tværs af skærm, så det er stort set ikke anvendeligt. Bedre er internet browseren fra Opera heller ikke, der også skal hentes ned og installeres. En så lav opløsning og så lille skærm er absolut ikke nogen fornøjelse at bruge. Selv en mobil tilpasset webside er hverken hurtigt loadet ind eller særlig nem at læse/navigere rundt på.
![]() |
![]() |
Mobiludgave af webside |
Opera webbrowser |
Men lad os gå tilbage til selve betjeningen af Gear S. Grundlæggende foregår navigation rundt i menuerne og apps ved hjælp af touch skærmen, hvor man stryger en finger fra en af siderne eller fra toppen og ned eller omvendt. Det samme med almindlig tryk og dobbelt tryk på skærmen, og den lille fysiske knap under skærmen er faktisk alt, hvad man behøver.
Når man lige har lært, at man går en side tilbage i menuen, når man stryger fingeren over skærmen fra toppen og ned, og man kommer ind i App menuen, hvis man stryger fra bunden og op, så går det faktisk rigtig let med at komme rundt i Gear S’ relativ mange menuer.
![]() |
![]() |
Flot, klassisk, blå urskive |
Klassisk urskive |
Som på en smartphone kan man tilpasse homescreen eller urets forside, som man ønsker. Fra start er der 13 forskellige ure, der kan vises. Nogle med viser, nogle med digitale tal. Der findes en bunke flere man selv kan hente ned. Den blå urskive er den, vi synes bedst om. Ud over naturligvis ur viser og tal, så er der 4 små ure ganske som på et rigtigt ur. Her vises øverst batteri tid på uret, til venstre er der en skridt måler og til højre en dato viser. Nederste urskive er beskeder. De fire små urskiver er naturligvis genveje til kalender, skridttæller og besked oversigten, - ganske praktisk.
![]() |
![]() |
Moderne urskive |
Urskive med vejrudsigt |
Overvejer man at skifte sit almindelige armbånds ur ud med et af disse nye Smart ure, så bliver det så afgjort det med at lade uret op, der bliver den største ændring. Et smart ur er ikke anderledes end vores smartphones - de skal lades op ofte.
Samsung Gear S har et internt batteri på 300 mAh, hvilket ikke kan synes af meget. Men det kan faktisk strækkes rigtig langt alt efter hvordan, man bruger det. Det er klart, at skal der være masser af lys i skærmen, og man får masser af beskeder og mails i løbet af dagen og slutter af med en løbe eller gå tur med musik og fitness tracker, så er batteriet færdigt, når man går i seng, og det skal lades op før næste dag.
![]() |
![]() |
Strømspareurskiver |
Omvendt, så kan man også holde det kørende længe, hvis man bruger de muligheder, der er for at spare på strømmen. En AMOLED skærm som den Gear S har, bruger kun strøm der, hvor der er noget, der lyser. Altså bruger man en sort urskive, hvor kun viserne er oplyst så bruges der ikke meget strøm. Der er en funktion, hvor man kan have et urbillede på hele tiden, altså som et almindligt ur. Her bliver urskiven sort med hvide tal og visere. Vi prøvede med bluetooth og Wi-Fi tændt men uden simkort at lade det ligge og vise et ur i 24 timer. Her blev der brugt omkring 50% strøm. Der udover er der en del forskellige spare funktioner, der omfatter, at uret kun tændes når man enten drejer hånden eller tapper på skærmen. Man kan også begrænse både lyde og vibration, når der kommer beskeder, samt naturligvis skrue ned for lys styrken.
Det er med andre ord lidt som med en smartphone. Vil man bruge alle de her smarte funktioner og bruge dem ofte, så koster det batteri, og man skal lade en gang i døgnet. Kan man begrænse sig og fravælger forskellige ting og funktioner, så kan Gear S holde strøm i flere døgn. Samsung oplyser selv en standby tid på 96 timer med simkort i, men det skal man tage med et stort gran salt.
Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Samsung Gear S pt. koster 2.490 kr.
I alt 90%
Ting vi er glade for:
Super flot og skarp buet AMOLED skærm.
Et af de eneste Smartwatchses med indbygget telefon del (GSM/3G).
Kraftig hardware, med relativ hurtig CPU, 512 MB RAM og 4 GB lager.
Egen musikafspiller.
Nem betjening og logisk opbygget styresystem (Tizen).
Vand og støv tæt (IP 67).
Gode og mange batteri spare systemer.
Rigtig fornuftig som fitness ur.
Nemt at udskift rem med anden farve.
Lade dims er også power bank.
Ting vi er mindre glade for:
Kræver nyere Galaxy Smartphone.
Er fysisk et stort ur at have om håndledet.
Lidt klodset lade dims.
Konklusion:
Vi er ikke i tvivl om, at Gear S er et rigtig godt bud på et smart ur, der kan det hele. Ser man bort fra størrelsen, der jo altid er en individuel afgørelse, så synes vi at Samsung er kommet med et rigtig godt produkt med Gear S.
Det er tydligt at Samsung har tænkt mange fornuftige løsninger og funktioner ind i dette ur, og alene det at man kan betjene det som en mobiltelefon, uden at man har sin rigtige mobil i lommen, er for os et stort plus.
Men vi synes det er et problem, at Samsung vælger at gøre Gear S eksklusivt til folk, der i forvejen har en Galaxy Smartphone. Vi ved godt, at Apple laver samme nummer, men det er set med forbruger øjne ret utåleligt, at producenterne skal vælge at diktere, hvilke enheder man må/kan bruge sammen.
Hvis man som forbruger synes at Gear S er et fedt produkt, og at det var lige det, man gerne ville have, så bliver man nok ret skuffet, når man finder ud af, at den Xperia eller HTC mobil, man har, så lige skal skrottes, og man skal købe en ny Samsung Galaxy model. Mon ikke man så nærmere kigger på smart ure fra LG, Motorola osv., som kører på Android wear platformen og kan bruges sammen med alle Android smartphones - også Samsung modeller.
Samsung kunne let gøre Gear App tilgængeligt for alle i Google Play og lade andre producenters Android enheder fungere med Gear S, hvis de ville.
Dette er faktisk den største anke, vi har med Gear S, at Samsung har valgt at gøre uret eksklusivt til egne Galaxy produkter. Vi forstår godt, at Samsung gerne vil sælge flere Galaxy modeller, men resultatet bliver nok snarere, at folk dropper at købe Gear S og vælger et andet Smartwatch, hvilket er synd og skam, for det er et af de mest smarte ure på markedet i øjeblikket, og det vi nok selv helst vil gå med, hvis vi skulle vælge.
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.
![]() Sony Smartband - SWR10 - test |
![]() Sony Ericsson MBW-150 Music Edition test |