Samsung er fortsat verdens største mobilproducent, og indenfor Android smartphone verdenen er de også langt den største spiller, selvom de kinesiske producenter så småt begynder at røre på sig.
Eftersom Samsung i skrivende stund har valgt, at den nye Galaxy Note 5 ikke kommer til EU, er denne Galaxy S6 Edge+ topmodellen fra Samsung, hvis man skal have en stor (Phablet) mobiltelefon. Der er rigtig mange brugere, der har været glade for Note serien, i øvrigt en størrelse telefon som Samsung opfandt, men for nu er Note dømt ude, og S6 Edge+ er dømt inde, i hvert tilfælde foreløbig i Danmark. Det gør naturligvis kun S6 Edge+ endnu mere interessant at teste, og vi har glædet os til at få denne mobil til test, for den har bestemt potentialet til at blive rigtig populær.
![]() |
![]() |
S6 Edge+ ved siden af tændstikæsken | S6 Edge+ - æske med indhold |
![]() |
![]() |
Ladeplade og S6 Edge+ |
S6 Edge+ på trådløs lader |
Glædeligt er det også, at Samsung har fået gjort trådløs ladning noget hurtigere end tidligere. Den koster omkring 300 kr. og er efter vores mening bestemt alle pengene værd. Bruger man den trådløse lader, så tager det ca. 2,5 gange så lang tid i forhold til via kabel og lynlader. Smart er det, at den trådløse lader har en diode, der lyser alt efter, om mobilen lader eller er opladet og således fungerer lidt som den indbyggede lysdiode.
![]() |
![]() |
Når trådløs ladning startes, kommer dette op |
S6 Edge+ med clear view cover |
Nu vi er ved tilbehør, har vi også haft lejlighed til at teste et cover, som Samsung selv har lavet til S6 Edge+. Det er et cover, der ikke kun beskytter bagsiden og hjørnerne men også fronten, hvor der er et gennemsigtigt låg der lukkes foran skærmen. Det er et aktivt cover, så det der sker er, at skærmen skifter til sort baggrund med hvide ikoner og tekst, som man uden problemer kan aflæse gennem covers gennemsigtige front.
![]() |
![]() |
Clear View-cover med beskyttelse af hjørner |
Clear View-cover med tekst |
Hvor det bliver rigtig smart, er der, hvor man også kan betjene simple funktioner, som fx at besvare eller afvise et opkald med coveret lukket ned, ja man kan faktisk uden problem gennemføre en samtale uden at skulle løfte coveret fra skærmen, fordi der er skåret hul til højtaler – det er altså super smart og vil med sikkerhed hjælpe med at beskytte S6 Edge+ mod skrammer, slag og ridser for de ejere, der vælger at tilkøbe det. Det koster omkring 400 kr.
![]() |
OnePlus2, iPhone 6 plus og S6 Edge+ |
Galaxy S6 Edge+ | 154,4 x 75,8 x 6,9 mm |
152,20 g |
Galaxy S6 Edge | 142,1 x 70,1 x 7,0 mm | 131,35 g |
iPhone 6 plus | 158,1 x 77,8 x 7,1 mm | 172,00 g |
iPhone 6 | 138,1 x 67,0 x 6,9 mm | 129,00 g |
Galaxy Note 4 | 153,5 x 78,6 x 8,5 mm | 174,80 g |
![]() |
![]() |
S6 Edge+ er ikke en lille telefon |
Bagsiden af S6 Edge+ og iPhone 6 plus |
Men lille bliver S6 Edge+ aldrig, og er man typen, der holder af at skrive SMS beskeder og betjene mobilen med en hånd, er Phablet størrelse mobiler ikke en løsning og ej heller denne S6 Edge+.
Nok om størrelse. Lad os kigge på design og bygge kvalitet. Samsung har lige så lang tid, som vi har kunnet huske tilbage, fået kritik af deres valg af plastik overalt på deres mobiler. De seneste par år, hvor Apple, Sony og ikke mindst HTC har lavet lækre mobiler i metal og glas, har Samsung modeller stået lidt i skyggen med deres plastik opbygning. Det blev ændret for godt et års tid siden med Note 4 og Galaxy Alpha. I 2015 fik vi for alvor bevis for, at Samsung med den første S6 og S6 Edge endelig havde forstået, at der bestemt er et marked for mobiler i eksklusive materialer, og at det er det, mange forbrugere helst vil have.
![]() |
Bemærk kameraplaceringen på de to telefoner |
![]() |
Bunden med jackstik og højtaler |
Byggekvaliteten, når vi snakker mobiler i denne prisklasse, giver faktisk ikke meget mening at diskutere mere, for de er alle suveræne, og fortidens knirken og knagen, man kunne opleve, er ikke tilstede på mobiler, der ikke har en bagside, der kan lukkes op. (det giver så nogle andre ulemper, som vi vender tilbage til senere)
Men lad os tage en tur omkring denne smukke Phablet mobil. Glasset dækker hele fronten og buer som nævnt nedad til begge sider. Over selve skærmen har vi samtale højtalerne bag et crome farvet gitter. Højtaleren har en fin klar og høj lyd. Vi finder ud over div. sensorer også en status LED og et 5 Mpixel kamera (ofte kaldet selfie kameraet).
![]() |
God fingeraftrykslæser på begge telefoner |
Under skærmen har vi en oval fysisk knap, der også indeholder fingeraftryk scanner. Det er en helt ny type, som Samsung tog i brug her i 2015 og hurra for det, for den gamle, der blev brugt på bl.a. Galaxy S5, Note 4 og flere andre, var godt nok noget skrammel.
Den nye fingeraftrykslæser er mindst lige så god som det Apple har på deres iPhones, og det fungere bare rigtig og uden problemer.
![]() |
Fingeraftrykslæser |
Den eneste lille ting, der i denne forbindelse bragte irritation, var, at hvor backup passwordet, der skal bruges, hvis aflæseren af den ene eller anden grund ikke virker, er noget mere besværlig og kompliceret, end det er på en iPhone. På en iPhone vælger man 4 tal, som vi kender det på en pinkode på et kreditkort. På Galaxy S6 Edge+ skal man bruge minimum 6 karakterer (bogstaver), hvoraf minimum et skal være et tal. Det er uden tvivl mere sikkert end blot 4 tal, men hold fast det er besværligt at indtaste. Gudskelov er det sjældent, det er nødvendigt med den nye gode fingeraftryk læser.
Som vanligt er der en kapasitiv knap på hver siden side af Home knappen. Til venstre multitask menuen og til højre retur knappen.
![]() |
Edge-skærm og persongenveje |
Siderne er utrolig tynde på S6 Edge+. De fylder kun ca. 4 mm på grund af den buede skærm, og det er absolut ikke meget. Det ser som nævnt rigtig godt ud, og vi er slet ikke i tvivl om, at det bestemt er stærkt nok. Men når telefonen ligger på et bord, er den faktisk ikke så let at få fat i, med mindre man har lange negle. På venstre side har vi gode store volumen knapper, der samtidig stikker så meget ud, at de er meget lette at mærke sig frem til. På højre side har vi on/off/dvale knappen. De smalle sider og en glat bagside gør også, at man føler, man ikke har et ”godt greb” i mobilen, når man holder den i hånden. Igen noget der helt sikkert kan løses med brug af et cover.
![]() |
Toppen med simkortholder |
I toppen af Galaxy S6 Edge+ finder vi simkort holder og telefonens sekundære mikrofon til den indbyggede aktive støjdæmpning. Til vores store forbavselse er IR porten, som lillebror Galaxy S6 Edge havde, fjernet på denne udgave. Hvorfor den ikke skal være med, og så på en mobil der har mere plads, forstår vi ikke. Men når det er sagt, så er det også en af de funktioner, mange næppe bruger.
I bunden finder vi primært mikrofon, Jackstik, MicroUSB stik og mono højtaler. Selv om denne højtaler har både en god og høj lydgengivelse, så er og bliver det ikke det samme som forside stereo højtaler, som findes både på Sony og HTC top modeller. Forside højtaler er så absolut at foretrække.
![]() |
Meget tynd kant på siderne |
Bagsiden er helt dækket af glas, og det er samme super stærke Corning Gorilla Glass 4, som er brugt på forsiden. På bagsiden finder vi det primære kamera, og placeringen midtfor i toppen af telefonen er vi glade for. Knap så glade/imponeret er vi over se, at kameraet stikker 1,4 mm op over resten af bagsiden. Vi har set lignende løsninger hos Apple med deres iPhone 6, HTC og altså også på Samsungs mobiler. Fælles er for dem alle er, det det er noget skidt, at mobilen skal ligge og hvile på denne kamera forhøjelse. Samtidig er det også lidt snyd, når man skriver, at mobilen fx er 6,9 mm tyk, for det er den ikke, der hvor kameraet sidder, her er den faktisk 8,3 mm tyk på denne Galaxy S6 Edge+. Sony har vist både med Xperia Z3+, som vi har testet, og den nye Z5 der kommer i november, at det sagtens kan lade sig gøre at sætte et godt kamera i en mobil uden at lave denne ”kamera pukkel” En lille trøst er det dog, at kameraet sider i midten, så mobilen i det mindste ikke ligger og vipper som fx en iPhone 6.
![]() |
![]() |
To tynder mobiler; iPhone 6 plus og S6 Edge+ |
iPhone 6 plus og S6 Edge+ set fra bunden |
Ud over kameraet er der en hjælpe LED lysdiode, og Samsung holder fast ved, at deres puls sensorer skal placeres her på bagsiden. Faste læsere af vores test vil vide, at finger pulsmåler på bagsiden er vi ikke så imponeret over, men i denne test lader vi det ligge ved det.
En detalje, som ikke mange bemærker, er, at hjørnerne hvor der er metal, er hævet en lille smule op (måske under ¼ mm) men lige nok til, at når telefonen hviler på et bord, er det ikke på glasset, den hviler, men på hjørnerne i bunden og så kamera forhøjningen.
Det er efterhånden blevet mere reglen end undtagelsen, at moderne smartphones ikke har aftagelig bagside. Det har den fordel, som vi tidligere nævnte, at mobilen kan laves mere solid. Omvendt afskærer det brugeren for selv at skifte batteri, fx når batteriet efter 1 til 1,5 år er ved at blive træt. Men man har så heller ikke muligheden for at have et ekstra opladt batteri med i tasken, man hurtigt kan skifte med.
Tilbage på forsiden skal vi kigge på skærmen, og den er virkelig også værd at kigge på. Samsung har i mange år lavet rigtig flotte skærme, men også på dette område går tingene meget hurtigt, og hver ny generation mobiltelefoner kommer med flottere og flottere skærme.
![]() |
Mere rød farve på S6 Egde+ til højre |
Denne skærm er af Super AMOLED typen og har en størrelse på 5,7” (126 x 71 mm) det giver et samlet skærm areal på 89,5 cm2. Til Sammenligning har den almindelige Galaxy S6 Edge et skærm areal på 71,2 cm2, og iPhone 6 plus, som vi refererer til gennem denne test, har et areal på 82,3 cm2. Der er altså rigeligt plads på denne skærm, og det er da også derfor, at der er 5 ikoner på tværs af skærmen. Opløsning er som på lillebror 1440x2560 pixel, hvilket giver et pixel tal på 518 ppi. Det er mindre end på Galaxy S6 Edge, der har et ppi tal på 577, men ingen vil i praksis kunne se denne forskel. Selv når vi kommer ned på ppi tal som 401, som er det, iPhone 6 plus har, kan vi ikke umiddelbart med det blotte øje se en forskel.
![]() |
S6 Edge+ og iPhone 6 plus i dagslys |
Lysstyrken i Galaxy S6 Edge+ er rigtig fin. Vi har set højere på LDC paneler som fx det, der sidder i iPhone 6 Plus, men i praksis og hvor det virkelig betyder noget i direkte sollys, klarer Galaxy S6 Edge+ sig blandt de allerbedste. Det samme kan man sige om betragtnings vinklen, der også er meget bred, før man ser misfarver dukke op.
Farve gengivelse er et evigt debatpunkt både på store skærme som TV og computer skærme, og den debat bliver nok aldrig afsluttet. Nogen sværger til naturlig og præcis farve gengivelse, mens andre finder disse for blege og farveløse. Men der er og bliver mere farve i denne AMOLED skærm i forhold til fx iPhone 6 Plus skærm som det fremgår af vores fotos.
![]() |
iPhone 6 plus til højre har knap så meget farve |
På Samsung mobiler med super AMOLED skærme er der generelt meget smæk på kontrast og farvemætning. Man kan som bruger selv justere det en smule, men selv i ”basis” indstillinger er der mere farve på end det der ses på iPhone 6 Plus, og den hvide farve er ej heller knap så hvid. Omvendt er sort virkelig sort og ikke en variant af mørkegrå, og den dybde, der er i røde og blå farver, finder vi ikke på LCD panelerne.
Men dette er og bliver nørderi, og for den almindelige bruger er vi sådan set ikke i tvivl om, at de skærme, som vi ser på topmodeller i dag, alle ser flotte og skarpe ud og så rigeligt dækker behovet både for at se fotos og video på mobilen.
Tastaturet gør vi ikke så meget ud af, for der findes en bunke rigtig gode tastaturer i Google Play (fx Swiftkey), men vi kan dog lige nævne, at det er bedre end det, iPhone 6 plus kommer med, og der er tilpasnings mulighederne noget mere begrænset.
![]() |
OK tastatur, men det er set bedre |
Forbindelser gør vi heller ikke så meget ud af i denne test. Galaxy S6 Edge + har alt det nyeste og hurtigste ikke kun med mobil forbindelser men også til Wi-Fi, og når man skal overføre filer via Bluetooth. Eneste mangel er, som vi har nævnt, IR porten, som ikke er at finde på denne model, men det har sådan set kun interesse, såfremt man vil bruge sin mobil som fjernbetjening af tv, tvboks, dvd osv.
Kigger vi på CPU og grafik delen, er der nøjagtig det samme som på lillebror S6 Edge. Men da det er noget af det hurtigste, man i øjeblikket kan få, er man som med S6 Edge helt fremme i bussen også her. Der er tale om en nyudviklet CPU type. Der er ikke mindre end 2 Quad-core CPUer, der arbejder sammen, så i princippet er der tale om en Octa-core CPU. De to CPUer er på henholdsvis 1,5 og 2,1 GHz, og sammen med en stærk ny grafik chip så er der fart over feltet.
![]() |
OnePlus2 og S6 Edge+ benchmark test |
Vores vanlige benchmark score ligger også på linje med Galaxy S6 Edge, og det giver en score på mellem 36.500 og 37.000.
Der er dog et par detaljer, der er ændret. Galaxy S6 Edge+ har fået 1 GB RAM mere end den mindre S6 Edge og er således oppe på 4 GB RAM – ganske fint, for her har Samsung tidligere været lidt bagefter, og nu er de helt fremme, for der er ikke mange mobiler med 4 GB RAM her i 2015.
Hvad der så trækker ned, er den indbyggede hukommelse eller rettere manglen på at kunne udvide den. Vi er og bliver fortalere for mulighed for, at brugeren selv kan udvide hukommelsen med et microSD kort. Dels er det nemt, det er billigt, man kan lave backup på et kort og gemme det i skuffen osv. Men sådan skal det desværre ikke være ret mange steder mere og heller ikke her. I skrivende stund findes Galaxy S6 Edge+ kun i to udgaver. En med 32 GB (ca. 25 GB ledig plads fra ny) og en med 64 GB. Pris differencen er vejledende ca. 1000,- kr., og det er for at sige det lige ud, det glade vanvid. Selv hos Apple er det billigere at udvide fra en 16 GB iPhone plus til 64 GB udgaven.
Samsungs pris på 31 kr. pr GB meget dyr. En god kvalitet MicroSD kort ligger typisk på 4-5 kr. pr GB, og man kan få et 32 GB kort for ca. 200,-.
Endelig kan vi også undre os over, at den store Galaxy S6 Edge+ må nøjes med 64 GB plads som max, mens den lille Galaxy S6 Edge kan fås med 128 GB.
Eneste lille positive ting vi kan nævne, når vi snakker lager plads, er, at Samsung i det mindste starter med 32 GB, som lige vil kunne gå an for en del brugere. Apple starter med 16 GB på deres iPhones, og det er simpelthen alt for lidt med det styresystem, og Apps fylder i dag.
![]() |
Kameramenu |
Kamera delen på Galaxy S6 Edge+ er tæt på identisk med det, vi så på S6 Edge tidligere på året, så her har vi ikke meget nyt at tilføje. På hardware siden har vi dog en lille tilføjelse, som S6 Edge ikke havde. Der er kommet en IR hvidbalance sensor, der skal forbedre farve gengivelsen mere præcist. Galaxy S6 Edge+ har fortsat 16 Mpixel sensor (fra Sony) og med f/1.9 glas foran, således at der er tale om en vidvinkel, og det er samtidig mere lysstærkt, hvilket hjælper i mørke omgivelser. Den super hurtige CPU i S6 Edge+ er bestemt også med til at forbedre den generelle oplevelse, således at alt foregår meget hurtigt og flydende.
![]() |
![]() |
S6 Edge+ kameraindstillinger |
I pro-indstillinger tilpasning af hvidbalance |
På software delen har Samsung arbejdet med at begrænse og forbedre billedbehandlingen, og det kan ses, specielt hvis man har billeder taget med sidste års modeller under vanskelige forhold. Digitalt billede støj er reduceret betragteligt.
Selve kamera softwaren er som tidligere relativ let at gå til på trods af, at det er en af de mest avancerede, vi ser i mobiltelefoner. Der findes de primære betjenings knapper i højre side, mens der i venstre side kan trækkes en række knapper af de mest benyttede frem. Her finder vi muligheder for valg af effekter, HDR og flash indstillinger for at nævne et par stykker. I indstillings menuen vælges de mere grundlæggende indstillinger.
![]() |
Kameraeffekter |
Under scenevalg, eller ”Tilstand” som Samsung kalder det, er der nogle meget nyttige valgmuligheder. Man kan naturligvis skyde i ”Auto” mode og lade kameraet selv afgøre, hvad der er den mest optimale indstilling. Men der er også en række andre indstillinger, hvoraf den der hedder ”Pro”, nok er den mest interessante. Her får man en manuel adgang til at indstille ISO, hvid balance, fokus prioritering og blænde. Man kan også lave egne tilpassede indstillinger, som man kan gemme, hvis man ønsker det.
Der er i alt 6 forskellige af disse tilstande udover auto, men flere kan hentes ned på download knappen, hvis man ønsker dette.
![]() |
Ekstra kameramuligheder kan hentes ned |
Vi var i vores test rigtig godt tilfredse med de resultater, vi kunne få ud af Galaxy S6 Edge+, og det havde vi da også forventet, da kameraet er meget identisk med det, der findes i Galaxy S6 og S6 Edge. Vi elsker de mange indstillings muligheder der findes, som med lidt øvelse kan give betragtelig bedre fotos, end hvis man bare bruger auto-indstilling. Billeder, vi tog, var super skarpe, meget lidt billede støj, og farve gengivelsen virkede tæt på perfekt.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Valg af videoopløsning |
Fin videoredigeringssoftware |
Men 1080P ser nu også rigtig flot ud, flydende og skarpt med flotte farver. Her kan skydes med op til 60 billeder i sekundet, hvilket giver en bitrate på ca. 28 Mbps.
Vi savner lidt den ultra slow funktion, som iPhone 6 plus tilbyder med 240 billeder pr. sekund, for på Galaxy S6 Edge+ er max slow funktion 120 billeder pr. sekund, og så er det vel at mærke i 720P (den lille HD opløsning).
Vi går videre med musik delen. Vi har altid været begejstret for Samsungs musik App med de mange tilpasnings funktioner, som kunne bruges efter behag. Som med kamera delen har Samsung også været over musik delen og fornyet mange funktioner, og når vi ser den nye udgave, kan vi godt se, at en del ting kunne forbedres, så brugervenligheden blev større.
![]() |
![]() |
Musiksortering |
Som sædvanlig en fin musikafspiller |
Vi har som på alle andre musik afspillere en række sorterings funktioner, hvor man kan sortere afspilnings lister, numre, albummer, genrer osv. Når man så åbner selve afspilleren op, får man et lækkeret layout med et stort album cover og forskellige muligheder for at styre lyd, spole og naturligvis start/stop. Vi kan godt lide, at baggrunden omkring album coveret tilpasser farverne, så det ser lækkert ud, og at springe frem eller tilbage i musik listen ved at swirpe hen over skærmen, det fungerer hurtigt og ser flot ud.
Det er dog under tilpasning af musikken, at Samsung for alvor viser denne afspillers potentiale. Går man ind under indstillinger, kan man vælge forskellige afspilnings typer, fx pop, klassisk, Jazz osv. I tilpasset indstilling styrer brugeren selv via 2 virtuelle dreje knapper bas/diskant og instrument/vokal – det er nemt at gå til, meget nemmere end den gamle 7 kanals equalizer, der i øvrigt stadigvæk kan tilgås, hvis man går yderligere ind under punktet detaljer.
![]() |
![]() |
Lydtilpasning med "drejeknapper" |
Musiktilpasning med 7-bånds equalizer |
Lyden ud af Galaxy S6 Edge+ er ganske fin, og volumen er god høj, uden at den bliver forvrænget til ukendelighed. Vi savner dog rigtig stereo højtaler og gerne på forsiden, da højtaler i bunden har det problem, at holdes mobilen i vandret når man fx ser film, blokerer hånden let for lyden med hånden.
FM radio er ikke en mulighed og det er vist udgangspunktet fremover for Samsung – øv!
Video afspilleren har Samsung også opdateret i forhold til tidligere. Heldigvis er der stadigvæk en rigtig god afspiller, der afspiller næsten alle codex og med de mest vigtige muligheder.
Man kan styre billede format, naturligvis spole og der er også mulighed for at eksportere afspilningen til et lille vindue på homescreen. Under punktet ”Mere” finder vi et udmærket lille video redigerings program samt et par andre funktioner. EN ting vi dog savner fra tidligere, er muligheden for at styre skærmens profil valg direkte i video afspilleren. Man kan skrue op og ned for lys niveauet, men man kan ikke ændre skærm tilstanden mellem de 4 muligheder der findes. Her skal man ud af afspilleren og ind i indstillings menuen, hvis man vil ændre tilpasset skærm til AMOLED – biograf tilstanden.
![]() |
Fin videoafspiller |
Alt i alt er det dog stadigvæk en særdeles kompetent videoafspiller App, vi finder i Galaxy S6 Edge+, og med super flot og stor 5,7” skærm samt høj lyd er det en udmærket enhed at se serier og film på.
Webbrowseren på mobiltelefoner af denne kaliber bruger vi som med GPS navigation ikke så meget krudt på mere, fordi de kører alle sammen rigtig fornuftigt. På Galaxy S6 Edge+ kan man glæde sig over, at alt går super hurtigt, lige fra at loade siderne til at scrolle ned eller zoome ind og ud. Det er faktisk så flydende, som det kan blive. Den høje opløsning, skærmen har, gør det ekstra let at læse tekst i mindre størrelse og i det hele taget at få et godt overblik over en fuld webside, der uden problemer kan vises selv i lodret position. Med en større skærm som denne S6 Edge+ har, er det endnu lettere at få et overblik over en almindlig webside.
![]() |
iPhone 6 plus og S6 Edge+ webbrowser |
Edge funktionen, som vi har set tidligere, er vi stadig ikke imponeret over, og det undrer os oprigtigt, at Samsung laver og gør så meget ud af mobiler med buet skærm og så ikke understøtter det med noget særligt brugbart.
Da vi testede S6 Edge i foråret, var mulighederne begrænset til genveje til 5 udvalgte kontakter og så en ligegyldig lysfunktion ved indkommende opkald ,hvis mobilen lå med bagsiden op ad. Nat ur kunne vi måske bedre se lidt fornuft i.
![]() |
![]() |
Edge-skærm app-genvej |
Persongenvej fra edge-skærmen |
I denne S6 Edge+ er der kommet en genvej til 5 udvalgte programmer, og det samme kommer i øvrigt som opdatering på S6 Edge, men stadigvæk er det temmelig uambiøst af Samsung. Særligt når vi for ca. 1 år siden testede Note Edge, der havde en række Apps der kunne afvikles i den buede del af skærmen – hvor svært kan det være at gøre det samme i de to S6 Edge modeller?
Dermed er vores holdning uændret i forhold til det praktiske i en buet skærm. Det ser flot ud, men man skal ikke købe en S6 Edge+ model, fordi den buede skærm giver øget funktionalitet eller nye muligheder, det er først og fremmest en design gimmick - men en flot en af slagsen.
![]() |
![]() |
Indstillingsmenu |
Homescreen S6 Edge+ |
Som vi så i vores test af Galaxy S6 Edge, så har Samsung optimeret Touchwiz, som er det ”skin”, der ligger oven på Android styresystemet ( i dette tilfælde udgave 5.1.1 Lollipop ), og der er blevet tyndet godt ud, og det er gjort mere tilgængeligt mange steder. En af de ting, der nu er ændret, er alle de mere eller mindre ligegyldige Apps, som tidligere var at finde på Samsungs mobiler. De er fjernet og hurra for det. Det skal Samsung have ros for, for brugerne kan altså godt selv finde ud af at hente de Apps ned, som man har brug for, hvad enten det er i Samsungs egen App butik eller i Google Play.
![]() |
![]() |
App-menuen på S6 Edge+ |
Samsung app-butik |
Fra start ligger der ikke andet, end at det kan være på lidt mere end 1 skærm. Google Apps er samlet i en mappe og det samme med Microsoft Apps. De sidste kan ikke slettes, da Samsung har lavet en ny aftale med Microsoft om cloud service, således at man får 100GB plads på Microsoft ”OneDrive” med sin Galaxy S6 Edge+. Det er betragtelig mere, end man havde med Dropbox udgaven, som Samsung tidligere tilbød.
![]() |
![]() |
S-Healt skridttæller |
S-Health oversigtsmenu |
En anden App, som dog ikke er ny men alligevel skal nævnes, er Samsung S-Health, som løbende bliver forbedret. Igen er tingen blevet forbedret og lettere at gå til, hvilket vi glade for at se. Med S-Health har man i sin mobil en avanceret træning og kost planlægnings enhed, der for dem, der går op i deres træning, har en god partner at træne med. Der er indbygget forskellige trænings programmer, som man kan følge, hvis man ønsker. Ydermere er systemet optimeret til at bruge noget af det S Gear tilbehør, der kan tilkøbes.
Vi slutter af med batteriet i Galaxy S6 Edge+. Denne størrelse telefon (Phablet) kan nogle muligvis finde for fysisk stor til daglig brug. Men en klar fordel, ud over naturligvis den større skærm, er at det giver mulighed for et større batteri.
![]() |
Fin batteritid og strømbesparende funktioner |
Det så vi på iPhone 6 Plus, og det er også tilfældet med denne Galaxy S6 Edge+, der selv om en større skærm naturligvis bruger mere strøm, så holder den alligevel strøm bedre end den mindre S6 Edge.
Den største forskel får man naturligvis i standby, og hvis man taler i S6 Edge+ i forhold til den lille S6 Edge, hvor den store skærm ikke skal lyses op. Her kan forskellen være optil 40% længere tid. Når skærmen er i brug, er forskellen pga. den større skærm reduceret til 5-10% bedre batteritid end den almindelige S6 Edge.
I praksis havde vi ingen problemer med at få Galaxy S6 Edge+ til at holde i mere end et par dage, og vi tvivler på, at selv power brugere kan få problemer med at komme igennem en lang dag med S6 Edge+. Du kan forvente ca. 14 timers video afspilning og op mod 30 timers telefon samtale med denne mobil.
Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Samsung Galaxy S6 Edge+ pt. koster 5.580 kr.
I alt 92%
Ting vi er glade for:
Sublimt design og byggekvalitet i glas og stål.
Med kurvet skærm design på forsiden skiller S6 Edge+ sig ud.
Super flot skærm med imponerende 518 ppi, masser af lys og farver.
Imponerende hurtig CPU og grafik del og med hele 4 GB RAM.
Kommer med enten 32, 64 GB lager plads.
Rigtig godt 16 Mpixel kamera, både med fotos og video.
Ny og optimeret video og musik afspiller.
Alle de hurtigste netværks forbindelser.
Rigtig god fingeraftryk læser – nu virker det !!!
Forskellige funktioner på den buede del af skærmen. (vi så gerne endnu mere)
God højtaler lyd på trods af, at det er en mono højtaler.
Indbygget trådløs opladning – kræver tilkøb af ladeplade.
Batteri tiden er blev noget bedre end i den lille S6 Edge
Ting vi er mindre glade for
Ingen mulighed for at udvide hukommelse (MicroSD).
Uambiøs udnyttelse af den kurvede del af skærmen.
Ikke vandtæt og støv tæt.
Ingen FM radio, kun streamet radio er muligt.
Ingen forside stereo højtaler.
Ingen IR port.
Konklusion:
Vi kan rigtig godt lide Galaxy S6 Edge+ også en smule mere, end vi kunne med den almindlige S6 Edge. Men der er og bliver stadigvæk nogle ting, som vi ikke er super glade for, og derfor naturligt må trække lidt ned.
Vi savner muligheden for ekstra hukommelse og særligt i en model, hvor Samsung forlanger op mod 1000,- i merpris (alt efter hvor man køber) for sølle 32 GB. At den ikke er vand og støv afvisende er måske ikke en ”deal breaker” for os, men det havde unægteligt været rart, at når man som bruger kaster så mange penge efter en mobil, at man har lidt mere vished for, at den ikke går i stykker første gang den får lidt fugt.
Designet på denne større mobil holder 100% i forhold til den lille, og de buede kanter og den relativ lette vægt gør, at den ikke føles nær så kluntet som andre Phablet mobiler.
Kamera, CPU hastigheder og forbindelser er i topklasse og fås faktisk ikke bedre – men hvor blev IR sender af ?
Prisen er og bliver desværre i den høje ende. Galaxy S6 Edge+ med 32 GB ligger i skrivende stund på priser fra 6.300,- og med 64 GB ligger den på ca. 7.000,- kr. og begge priser er uden abo. Det er mange penge – men modsat Apples produkter falder Samsungs priser ned til et mere rimeligt niveau i løbet af nogle måneder. Som eksempel kan nævnes, at den almindelige Galaxy S6 Edge i 32 GB udgave er nede i omkring 4.800,- kr., og den kostede, da vi testede den i slutningen af maj måned ( 5 måneder side) ca. 6.500 kr.
Eftersom der er mange, der har været glade for Samsung Note serie, og den nye Note 5 ikke er kommet i EU, er vi ikke et øjeblik i tvivl om, at Galaxy S6 Edge+ bliver en stor sællert for Samsung, og det er også en mobil, vi kan anbefale, hvis man kan undvære den S-pen, som Note serien er udstyret med.
Men gør dig selv den tjeneste at se den i en butik og prøv at stå med den i hånden, før du køber, for Phablet er og bliver altså ikke for alle – men lækker er den, det kommer vi ikke uden om.
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.
![]() Samsung Galaxy S6 Edge test |
![]() Samsung Galaxy Note 4 test |
![]() Apple iPhone 6 og 6 plus test |