Sidste år havde vi lejlighed til at teste den første mobil, som selskabet OnePlus sendte på markedet med navnet One (altså OnePlus One). Sendt på marked er måske, dengang som nu, et begreb, man skal tage med et gran salt, for den nye OnePlus 2 sælges ligesom sidste gang først gennem en række konkurrencer og et ”invite” system, så man skal skrive sig op på deres webside for overhovedet at kunne få lov til at købe den nye model. Først når alle har fået mulighed for at benytte deres invite, bliver den frigivet til almindlig handel, hvor den så kan bestilles af alle på OnePlus.net. Altså kommer disse mobiler slet ikke ud i den almindelige detail handel som udgangs punkt, og det kan give nogle problemer, som vi vender tilbage til sidst i denne test.
Men da både OnePlus One og så denne OnePlus 2 er stærkt hyped på nettet og en mobil, mange Android fans har ventet på, laver vi naturligvis en test af den.
![]() |
![]() |
OnePlus 2 med tændstikæske | S6 Edge+ og OnePlus 2 |
![]() |
![]() |
Flot indpakning med tilbehør |
Nyt microUSB type C stik |
OnePlus har som på forgængeren valgt ikke at lægge et head sæt med i æsken. Det kan man vælge at se på to måder alt efter ens behov. Dem, der kun bruger det lejlighedsvis fx som håndfri betjening i bilen, vil muligvis savne et standard head sæt, som altså skal tilkøbes, mens dem, der gerne vil have god lyd og har investeret i eget kvalitets head sæt, vil glæde sig over, at der ikke er et ligegyldigt billigt head sæt med i æsken, som de alligevel ikke vil bruge. Vi lader det ikke trække ned i denne test, men konstaterer blot, at det ikke er med, og at det skal tilkøbes.
Oneplus 2 er en fornøjelse at få i hånden, når man får den ud af æsken. Design og bygge kvalitet var bestemt ikke dårlig i forgængeren, men det er tydeligt, at OnePlus 2 er blevet betragteligt bedre. Nu er siderne hele vejen rundt i metal (rustfrit stål) og ikke plastik.
![]() |
5 flotte covermuligheder |
![]() |
![]() |
Med knap 10 mm er OnePlus 2 ikke tynd |
OnePlus 2 er ikke en lille mobil |
Men mere metal (sammen med andre ting) har også givet en lidt højere vægt. Oneplus 2 vejer på vores vægt 177,05 gram mod sidste års model, der vejede 164,65 gram. Knapt 12,5 gram er måske ikke alverden, men når vi er oppe i denne vægtklasse, så begynder de sidste gram at føles tungere. Størrelsen er nu 151.8 x 74.9 x 9.9 mm og er således blevet lidt kortere og smallere men også lidt tykkere. Retfærdigvis skal det siges, at tykkelsen ikke er så meget anderledes end de smartphones, der blot har en ”kamera pukkel”, for her stikker kameraet ikke yderligere ud – og tak for det.
![]() |
OnePlus2, iPhone 6 plus og S6 Edge+ |
Men vi kommer ikke uden om, at OnePlus 2 er en lidt tung telefon. Fysisk er den mindre end iPhone 6 Plus og på størrelse med Galaxy S6 Edge+ men er tungere end dem begge. Forskellen på vægten ned til S6 Edge+ er knapt 25 gram, og det kan man altså tydligt mærke, når man står med dem begge i hånden.
Men lad os tage en tur omkring OnePlus 2 og se, hvor hvad befinder sig henne. Først fronten som er dækket helt af Corning Gorilla Glass 4 (noget af det stærkeste front glas man i øjeblikket kan få). Over selve skærmen finder vi samtale højtaleren, som er bag et lille gitter. Lyden ud af denne højtaler er fin og klar. Ved siden af finder vi forskellige sensorer. Længere til højre finder vi først en LED status diode, som praktisk nok kan indstilles af brugeren selv, så han kan vælge hvilke farver, den skal lyse med ved forskellige begivenheder. Vi er tilhænger af LED status lys, og kan man selv styre det, er det endnu bedre. Helt til højre finder vi 5 Mpixel ”selfie” kamera, der også kan optage video i 1080P.
![]() |
![]() |
Tilpasning af besked-LED |
Samtalehøjtaler og 5 mpixel kamera |
Under skærmen er der kommet en fingeraftryk læser. Der er stadigvæk 3 kapasitive knapper, og stadigvæk kan man tilpasse dem efter ønske, men med denne fingeraftryk læser ligner det mere en fysisk homeknap i midten, som vi kender det fra Samsung. Men en fysisk tryk knap er det dog ikke, det er stadigvæk en kapasitiv knap.
Vores oplevelser med fingeraftryk læseren er lidt blandede. Den er meget bedre end det, vi så sidste år fra Samsung, hvor man skulle trække en finger ned over aflæseren. Men det gik Samsung så også væk fra igen og fik som Apple på deres iPhone en rimelig fornuftig og stabil fingeraftryk læser. Så stabil er denne på OnePlus 2 altså ikke. Vi havde store problemer med at få den til at aflæse højre tommelfinger, mens venstre samt pegefinger gik fint. Når der skulle låses op, gik det rimeligt, men vi havde flere mislykkede forsøg, end vi oplevede på iPhone 6 Plus og S2 Edge+
![]() |
![]() |
Fingeraftrykslæser |
Virker, men bedre er set andre steder |
I og med bagsiden buer udad, er siderne ikke ret tykke, hvilket medvirker til at Oneplus 2 ser tyndere ud, end den i virkeligheden er. De er som tidligere nævnt lavet i metal. På venstre side finder vi en knap, vi kunne ønske mange flere Smartphones er udstyret med. Det er en fysisk knap, som vi kender det fra iPhone, hvor man kan gøre OnePlus 2 mere eller mindre lydløs. Der er 3 indstillinger. Normal, en mellemting, hvor kun prioriteret opkald og beskeder kommer igennem, og endelig helt lydløs. Vibratoren kan naturligvis summe på lydløst, men egentlig er den ikke ret kraftig i forhold til, hvad vi har set andre steder.
![]() |
![]() |
Lækker lydløs-knap på siden |
Bund med højtaler til venstre |
På højre side finder vi en lang volumen knap af vippe typen, der godt kunne have været nemmere at mærke sig frem til. Det er en lang og tynd men også ret flad knap, der er tale om. Under den On/Off og dvale knappen i samme stil som volumen knappen, og den kunne altså også være bedre – men med dobbelt tap på skærmen for at vække OnePlus 2 ud af dvale er det til at leve med.
I toppen findes kun et Jack Stick samt sekundær mikrofon til den aktive støj dæmpning. I bunden finder vi i midten det tidligere omtalte nye MicroUSB type C stik og et højtaler gitter på begge sider. Desværre er der ikke tale om stereo højtaler. Der er kun højtaler bag det højre gitter, bag det venstre findes telefonens primære mikrofon. Lydstyrken er der dog ikke noget at klage over, det er en af de højeste, vi har testet, men selve kvaliteten af den lyd, der kommer ud, kunne vi godt ønske lidt bedre.
![]() |
![]() |
Bagsiden af S6 Edge+ og OnePlus 2 |
Bagcoveret fjernet - bemærk to simkort |
Bagsiden er dækket af et cover, som OnePlus kalder Sandstone Black – og det kan man godt forstå, når man får den i hånden. Det virker nærmest som fint sandpapir – ikke at det er ubehageligt, men man holder rigtig godt fast i det. Lækkert er det også, at OnePlus giver mulighed for, at man kan tilkøbe forskellige andre cover, og dermed får OnePlus 2 til at skille sig mere ud fra mængden. Der fås i øjeblikket 4 andre mulige bagsidecover, der omfatter: Bambus, Rosentræ, sort abrikostræ og kevlar – alle er super flotte og giver OnePlus 2 et helt andet udtryk – men vil du bruge silikone eller plastcover, der skal beskytte OnePlus 2 som helhed, er dette en ligegyldig detalje.
Bag coveret er der ikke så meget andet end en simkort holder at finde. Intet batteri skifte, ingen ekstra hukommelse i form af MicroSD.
![]() |
Kameradel, der flugter med cover |
I forhold til OnePlus One, som kom sidste år, så er kameraet rykket lidt ned fra toppen, og tak for det. Det er stadigvæk placeret i midten af bredden, og det er tæt på en optimal placering, specielt med det in mente, at der IKKE er en af disse trælse ”kamera pukler”, som Samsung, HTC og andre benytter.
Tilbage til forsiden hvor vi skal kigge nærmere på skærmen i OnePlus 2. Her er som på forgængeren tale om en 5,5” (68 x 121mm) IPS LCD med en opløsning på 1080 x 1920 og det giver et ppi tal på 401. Men her hører lighederne også op. Skærmen på OnePlus 2 er en kraftigt forbedret udgave i forhold til det, vi så på OnePlus One, hvor den vigtige farve gengivelse er blevet meget bedre. Det har kostet lidt på max lysstyrke, men det er som bruger absolut ikke noget, man bemærker, og der er masser af lys styrke i denne skærm. Men mod en Super AMOLED skærm, som fx den på Galaxy S6 Edge+, har den ikke en chance. Her er mulighed for så meget smæk på farverne, at det kan blive for meget.
![]() |
![]() |
Rød/Sort er knap så kraftig på OnePlus 2 |
Lidt større skarphed på S6 Edge+ |
I direkte solskin klarer OnePlus 2 sig rimeligt men er dog ikke oppe blandt de bedste – det samme gælder betragtnings vinklen.
I forhold til opløsning på skærmen er vi i øjeblikket i en periode, hvor mange topmodeller kommer med meget høje opløsninger. Samsung og LG har været først med QHD skærme 1440 x 2560 pixel, og den nye Sony Xperia 5 får endnu højere opløsning (4K). Denne udvikling er både god, men også skidt. Man kan godt argumentere for, at selvom øjet ikke kan opfange de enkelte pixel ved så høje ppi tal, så kan fotos, tekst osv. se lidt skarpere ud. Omvendt kræver det flere system resurser at vise billeder i høj opløsning, og det betyder hurtigere CPUer, der bruger mere strøm.
![]() |
S6 Edge+ og OnePlus 2 |
Vi er lidt delte, for vi kan godt se, at skærmen på Galaxy S6 Edge + er skarpere end på OnePlus 2 eller for den sags skyld iPhone 6 Plus, der begge bruger 1080 x 1920. Men vi vil også betvivle, at man i daglig dagen bemærker det og savner den ekstra skarphed. Vi kommer i denne test mere ind på prisen på OnePlus 2, men på en mobil som denne synes vi at opløsningen er ganske fin, og vi er ret sikre på, at langt de fleste, der ser denne skærm, er fuldt ud tilfreds med skarpheden i den.
![]() |
![]() |
Standard OnePlus 2-tastatur |
Tilpasning af tastatur |
Tastaturet får lige et par ord med på vejen, for her er der tale om det meget populære og rigtig gode Swiftkey, der ligger på mobilen fra start. Normalt er det en købe app, som man skal anskaffe for at skifte standard tastaturet ud. Men her er det med fra start – dejligt. Man kan tilpasse og justere stort set alt og få et tastatur, der passer lige til ens behov og smag. Det, der ligger på ud af æsken, hedder ”OnePlus minimal Dark”, men vi foretrækker de udgaver, hvor der er sekundære valg på alle knapper – i sidste ende er det dog et spørgsmål om smag og behag, og der er masser at tastatur temaer at vælge imellem fra start.
![]() |
![]() |
Lækkert Swiftkey-tastatur |
Dropdown indstillings-menu |
I forbindelse menuen finder vi alt det hurtigste i forbindelser – næsten da. Her er hurtig 3G og 4G samt Wi-Fi på både 2,4 og 5 GHz båndene. Men NFC er af en eller andet grund ikke med. Hvorfor NFC er droppet, og især set i lyset af hvordan mobilbetalinger bliver mere og mere udbredt rundt omkring i verden, forstår vi ganske simpelt ikke. Og det er jo hverken fordi, at der ikke er fysisk plads i en så stor mobil, og NFC komponenten koster virkelig ikke mange kroner i indkøb mere.
Den er der ikke! Lev med det - eller find en anden mobil – så let er det.
Til gengæld har OnePlus 2 et andet kort oppe i ærmet, og det er ikke uvæsentligt. OnePlus 2 er en rigtig dual sim telefon, og med dobbelt netværk kan begge simkort være aktive på samme tid. Det betyder, at man kan droppe firma og privat telefonen og i stedet for bruge denne ene mobil. Der er en masse muligheder for at vælge, hvordan det skal bruges, man kan køre tale og sms på et kort og data på et andet eller alle delene samtidig. Naturligvis kan man ikke modtage 2 opkald samtidig, men det siger vel lidt sig selv, så her går nummer 2 samtale på telefonsvareren.
![]() |
![]() |
Forbindelsesmenu |
Tilpasning af dual sim-muligheder |
Bruger man kun et simkort er OnePlus 2 som en hver anden smartphone, men muligheden er der for dual sim funktion, og det kan vi rigtig godt lide. Man skal dog have for øje, at drift med dual sim betyder, at der er to netværk, der kører hele tiden, og dermed bliver den samlede standby tid naturligvis forringet.
Når vi ser på ydeevnen, er OnePlus 2 også fint med, selvom den ikke er den hurtigste. Den benytter 2 Quadcore CPUer på henholdsvis 1,56 og 1,82 GHz. Der er tale om den meget hurtige Snapdragon 810 Chip, der dog i visse tilfælde har haft problemer med varmeudvikling. En måde at løse dette problem på er at sætte hastigheden en smule ned, og det er hvad OnePlus har gjort med denne mobil – deraf de skæve GHz tal.
![]() |
OnePlus 2 god hastighed på CPU'en |
Men med en skærm på 1080 x 1920 pixel klarer den sig nu ganske udmærket. Vi fik score på omkring 30.000 point, og det er bestemt oppe i den hurtige del af feltet. I daglig brug, hvor den meget let redigerede Android stok software er på, er OnePlus 2 meget hurtig, og vi oplevede aldrig, at den lige tøvede et øjeblik, når vi åbnede en app.
OnePlus 2 kommer i to udgaver. En du ikke skal vælge, og en du rolig kan købe !! Sagen er den at der findes en 16 GB udgave med 3 GB RAM og en med 64 GB lager plads og 4 GB RAM. Der er 500,- kr. forskel på de to modeller. Men da OnePlus 2 ikke kan udvides med ekstra hukommelse, og man får yderligere 1 GB RAM, er 500,- mere i pris bestemt rimeligt for 48 GB ekstra lager plads. Vi testede fornylig Galaxy S6 Edge+, hvor Samsung forlangte op til 1000,- ekstra for 32 GB lagerplads.
Som med skærmen kan også kamera delen på papiret ligne, at det er ca. det samme, som det vi så sidste år – det er bestemt ikke tilfældet. Kameraet har nok samme opløsning på 13 Mpixel, som OnePlus One, men herefter hører al sammenligning stort set også op.
![]() |
![]() |
Kamera med lystilpasning |
Begrænset valgmuligheder |
På det ret hardwaremæssige er der kommet laser autofokus, der gør OnePlus 2 ret hurtig til at stille skarpt. Nyt er også dual LED hjælpelys med en hvid og gul diode, der skulle give mere naturlig farve på aften og nat fotos med tændt LED. Endelig er der kommet optisk billede stabilisator, der ikke kun hjælper på foto delen i svag belysning, men også når man optager video.
Kamera softwaren er vi ikke helt så begejstret for. Vi savner først og fremmest flere indstillings muligheder. Vi er næsten nede på Apple iOS niveau, for man kan kun vælge timer, flash, skifte fra bagside til forside kamera og så 3 yderligere billede funktioner. Disse er så til gengæld ganske udmærket. Der er HDR, skønhed og klart billede, som faktisk er en ganske god funktion. Her tages 10 fotos lynhurtigt, og efterfølgende går der et par sekunder, hvor systemet arbejder, og så sættes de 10 billeder sammen for at opnå et skarpere foto. Vi må sige, at selvom det er noget teknisk hokuspokus, så virker det efter hensigten, og fotos bliver skarpere at se på end ellers.
![]() |
Normalt foto |
![]() |
Foto med "klart billede" |
![]() |
God skarpheder og farver |
![]() |
Kniber lidt med de lyse områder på hund |
![]() |
Efterårsstemning |
![]() |
Videooptager |
På den første OnePlus One var der det, man kalder en Bitrate pr sekund på 57-63 Mbps, hvilket er et udtryk for, hvor mange data der samles ind og gemmes per sekund. Jo højere Mbps desto bedre video (lidt groft sagt, for der er også flere ting der spiller ind) men på denne OnePlus 2 er Bitraten sænket til 42 Mbps, og det kan altså have en effekt på videokvaliteten, og det er det, vi tror, der er problemet med OnePlus 2.
Men nu skal vi heller ikke male fanden på væggen, og generelt vil de fleste, der bruger en mobiltelefon som video optager, have forståelse for, at den ikke kan levere samme kvalitet som et rigtig video kamera eller video fra et dslr kamera, hvor vi ser Bitrates på 200 Mbps eller mere.
OnePlus har både på deres første mobil ”One” og på denne ”2” ikke ændret ret meget ved Android, som det ser ud fra Googles hånd (kaldes Android stock). Der er således rigtig mange Apps, som kommer fra Google, herunder også musik afspillerne og video afspillerne (hvis man da kan kalde den det).
![]() |
![]() |
Fin Google musikafspiller |
Musikafspiller med cover |
Musik afspilleren er sådan set ok, og kombineret med Appen ”Audio Tuner” så kan vi sagtens sige god for denne. Man har de vanlige sorterings muligheder, playlister, genrer, kunstnere osv., men nu det er en Google App, så har man naturligvis også adgang til deres musikbutik a la Appel’s iTunes.
Selve afspilleren prydes af et stort cover billede der fylder stort set hele skærmen og de vanlige betjenings knapper under.
Der, hvor vi synes det bliver spændende, er, når man kommer ind i Audio Tuner, hvor man fint kan indstille musikken efter egen smag. Der er en 10 bånds equalizer til rådighed foruden 5 ekstra indstillinger (MaxxBass, MaxxTreble, MaxxSpace, Maxxdialog og Balance). Som udgangspunkt er der 3 faste indstillinger, man kan justere på, som man ønsker det, kaldet Musik, film og spil – her kunne vi godt have ønsket lidt flere forskellige typer musik fx pop, jazz, rock osv., men stadigvæk er mulighederne ganske mange og tak for det. Skal vi øffe over noget, så må det være, at lydstyrke og tilgang til lyd indstillinger kun kan foregå ved at trykke på volumen knappen, og at der kommer et head sæt symbol oppe i status menuen, når musikafspilleren kører, selvom der ikke er tilsluttet et head sæt. Det er fordi, at Play Musik bruger et head sæt som symbol, men det er bare mindre smart, når alle andre bruger samme symbol til at vise, at head sæt er tilsluttet.
![]() |
![]() |
Genvej til lydtilpasning |
Rigtig fin lydtilpasning |
FM radio er ikke en mulighed hos OnePlus 2.
Video afspilleren er sådan set slet ikke tilstede. Eller rettere sagt der er ikke en dedikeret App til at afspille video. Det foregår igennem galleri Appen, og det er rent ud sagt noget hø. Der er så begrænsede muligheder for at tilpasse en video, at det kun må anses for en absolut nødløsning, hvis man skulle driste sig til at se en video på OnePlus 2. Der er ingen tilpasning af skærm format, hvilket fremgår af vores foto, ingen understøttelse af undertekster og ingen mulighed for at tilpasse skærmen med farve eller lys. Eneste trøst er, at galleri Appen kan afspille de mest almindelige codex.
![]() |
Meget begrænset videoafspiller |
Heldigvis findes der ganske mange udmærkede video afpillere på Google play, og har man påtænkt sig at se video, der ikke skal streames ned, så vil vi absolut anbefale at man finder en sådan.
Webbrowseren er også lagt i Googles hænder, og det kan vi ikke klage over. Google Crome er en fin og hurtig webbrowser, der vise både fulde og tilpassede websider efter brugerens indstillinger. Der er tilpasning af tekst ved dobbelt tryk og pincet finger bevægelse for at zoome ind og ud.
![]() |
![]() |
Fin webbrowser |
Knaptilpasning |
På software siden har OnePlus både på ”One” og på denne ”2” kørt med et meget ”tyndt” skin eller egen software, så oplevelsen er tæt på det, man får med en ren Android udgave. OnePlus 2 kører med Android 5.1.1 Lollipop og der oven på Oxygen 2.0. Det er lidt anderledes end på OnePlus One, der brugte ”CyanogenMod”, men for de fleste brugere er det hip som hap, for det, der betyder noget, er, at med en tæt på ren Android software kører alting lynhurtigt.
![]() |
![]() |
Homescreen |
Widgets og tilpasning af homescreen |
Vigtigst, når vi taler om OnePlus 2, er, at konstatere at der findes næppe en smartphone, der kan brugertilpasse mere, end denne kan. Man kan som bruger ændre og tilpasse enormt meget, lige fra hvordan knapper skal reagere til farver ned i de mindste detaljer. OnePlus hælder ikke en masse software på deres Smartphones, som således bliver stoppet ned i halsen på brugerne, og som man som udgangspunkt ikke selv kan slette.
![]() |
![]() |
App-menu med få apps |
Det er en rigtig god tilgang til tingene, og vi ville ønske, at flere producenter ville give samme frihed til deres brugere, der naturligvis sagtens selv kan finde ud af, hvordan tastaturet skal se ud, hvilke knapper der gør hvad eller hvilken video afspiller, man helst vil bruge.
![]() |
"Shelf"-funktion |
En ting vi dog lige skal have med, er funktionen ” Shelf” som placeres helt til venstre på de homescreens, der er i brug. Shelf gør det, at den samler ud fra et brugs mønster fra brugerne, hvilke apps, kontakter, medier osv. man bruger oftest, og det har man så en hurtig adgang til. Vi har i denne test ikke brugt OnePlus 2 nok til, at det giver nogen mening. Bruger man den i længere tid, kan det sikkert godt være en fornuftig funktion, og hvis ikke slår man den bare fra igen.
Batteriet ser på papiret rigtig godt ud med 3300 mAh, men desværre holder det ikke i praksis og skuffer noget, hvilket der er flere forklaringer på. Først og fremmest er der som på mange andre top smartphones ikke en avanceret batteri styring, der kan begrænse strømforbruget, når der ikke er så meget tilbage. Der udover er der en skærm med mulighed for meget lys, og stopper man 2 simkort i OnePlus 2, så æder det ekstra netværk naturligvis også strøm.
Vi testede fornylig Samsung Galaxy S6 Edge+, der har en hurtigere CPU, en større skærm (5,7”) og et mindre batteri på 3000 mAh. Alligevel holdt den betydelig bedre strøm end denne OnePlus 2.
Vi har ikke mulighed for at lave en mere videnskabelig strømforbrugs test, men det er der udenlandske test sider, der har og her bekræftes vores oplevelse. Video afspilning på Oneplus 2 klarer ca. 8,5 timer, mens S6 Edge+ klarer knapt 14 timer (de bliver naturligvis testet på samme måde). Websurfing falder også ud til S6 Edge+ fordel med 10,5 timer mod 8 timer, og endelig en standby tid som er på 61 timer med OnePlus 2, hvor S6 Edge+ klarer 83 timer.
Der udover må vi konstatere, at hurtig ladning, på trods af en 2 Amp. Lader, ikke er særlig hurtig, og at trådløs ladning ej heller er en mulighed.
Dermed kommer vi frem til, at det handler ikke kun om et batteri med højt antal mAh, men også hvor god eller mindre god smartphonen er til at spare og udnytte strømmen. Oneplus 2 vil nok for de fleste personer kun holde gennem en lang dag, men presser du den, så kan den altså godt gå tør før sengetid.
![]() |
Rigtig fin telefon for pengene |
I alt 92% (med forbehold)
Ting vi er glade for:
Prisen på ca. 3000 kr. er billigt (alt afgørende) for en sådan mobil.
Designet med metal er lækkert.
Bagsiden i Sandstone black er rigtig lækkert at se og holde på.
Flot 5,5 skærm med god farve gengivelse og masser af lys.
Alt i forbindelser og vel at mærke de hurtigste af slagsen.
Dobbelt netværk og mulighed for to simkort.
Hurtig CPU, 3-4 GB RAM og 16-64 GB intern lagerplads.
Ganske udmærket 18 Mpixel kamera til still billeder med laser autofokus.
Oxygen 2.0. software, der giver masser af indstillings muligheder.
Mulighed for at skifte cover – om end det er noget svært at skifte.
God høj lyd ud af mono højtaler i bunden.
Rimelig fingeraftryk læser og fysisk mute knap på siden.
Ting vi er mindre glade for:
Batteriets ydeevne skuffer lidt – men kan dog lige gå an.
Ingen MicrosSD kort eller mulighed for at skifte batteri.
Ikke dedikeret video afspiller, afspilning gennem galleri app er ringe.
Ingen NFC.
Ingen FM radio.
Meget lille (flad) volumen og dvale knap.
Konklusion:
Vi har givet OnePlus 2 hele 92%, hvilket er en flot score og en anelse bedre, end vi gav OnePlus One for et år siden. Men det er dels med forbehold, og fordi prisen er så lav, som den er for en sådan telefon. Havde den kostet 5000, havde vi været nede i start til midt 80erner i vores % score. Forbeholdet, som vi også tager, går dels på, at den ikke kan købes i fri handel endnu men kun gennem ”OnePlus” elendige ”invite” system og konkurrencer, samt det faktum at så længe den ikke sælges af danske butikker, så foregår al reklamation direkte til firmaet og skal således sendes ud af landet. Begge dele kan ændre sig, og derfor har vi ikke ladet det få indflydelse på vores karakter.
Vi har heller ikke ladet al Oneplus ”salgsgas”, som de lukker ud på deres webside, indgå i denne vurdering, men vi skal da ellers lige love for, at de ikke er kede af det: ”OnePlus 2 - 2016 flagship killer”, ”Strong and exceptionally lightweight” osv. OnePlus2 er hverken en flagship killer eller speciel let, faktisk vil vi påstå lige det modsatte for begge dele, og sådan er der flere ting, vi trækker på smilebåndet over at læse.
Men OnePlus 2 er og bliver meget telefon for pengene, med god hardware og mulighed for at styre og tilpasse alt, som vi er meget begejstret for. Den lille udgave med 16 GB og 3 GB RAM til 2500,- skal man gå uden om, men 3.000 kr. for 4 GB RAM og 64 GB lagerplads er fortsat en rigtig skarp pris. Det er i øjeblikket ikke muligt at finde en Smartphone der giver mere ”value for money” end OnePlus 2
Den kan ikke slå fx S6 Edge+ på ret mange områder andet en netop prisen, men det er så bestemt også en vigtig parameter, hvis ikke den vigtigste!
Vi vil absolut ikke have noget imod at bruge OnePlus 2 som vores daglig telefon.
Tak til mobilforum.dk brugeren Rugi for en ”invite” der gjorde denne test mulig.
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.
![]() OnePlus One test |
![]() Samsung Galaxy S6 Edge test |
![]() Apple iPhone 6 og 6 plus test |