Huawei er og har længe været den mest kendte kinesiske producent af mobiltelefoner, som vi har haft adgang til her i Danmark. I de første mange år var det dog mest deres 3G USB modem, som kom ud i de danske butikker, men de sidste par år er der kommet flere smartphones også. I forbindelse med denne test tjekkede vi lige et tilfældigt elektronik varehus, der havde ikke mindre end 14 forskellige Huawei modeller at vælge imellem (ikke kun farve varianter af samme model) – ganske godt flot.
I denne test har vi haft lejlighed til at teste P8, som er et prisbilligt alternativ til high-end modeller fra Samsung, Sony, HTC og Apple, og i sagens natur er det spændende at se, hvor meget telefon man kan få til ca. ½ pris af de kendte store mærker – det finder vi ud af i denne test.
![]() |
![]() |
Huawei P8 med tændstikæsken | Flot plasticæske |
![]() |
![]() |
Huawei P8 står op i æsken |
Huawei P8 og tilbehør |
Med Huawei P8 får man en oplevelse af, at det er et dyrt og eksklusivt smykke eller ur, man er ved at pakke ud. Yderst er det en tynd pap beskyttelse, som beskytter æsken! Selve æsken er i sort plast med et røgfarvet gennemsigtigt låg der løftes af. Her står P8 lodret ned i en speciel holder. Løfter man plast bakken ud, kommer der 2 nye æsker til syne. En med manualer og en med headsæt, lader og data kabel – som igen er soteret op i en ny plast bakke. Vi har ikke set en lignede mobil indpakning, siden vi for snart mange år siden testede HTC Diamond, der kom i en slags plast pyramide. Indpakningen er med andre ord uden sidestykke, men det kan man desværre ikke sige om laderne og headsættet, der må anses for ikke at være noget ud over det normale.
Heldigvis er selve Huawei P8 dog ikke den normale gennemsnits vare, hvilket man måske kunne frygte, hvis man ikke kender andet til mærket, end at det er fra Kina. Det er en usædvanlig flot og lækker mobil at få i hånden, lavet i glas og metal (aluminium).
![]() |
Galaxy S6 Edge+ og Huawei P8 |
![]() |
![]() |
Huawei P8 og målepinden |
Supertynd på kun 6,4 mm |
Størrelsen på Huawei P8 er som de fleste andre top modeller i denne klasse. Det er ikke en fysisk lille mobil, men for en 5,2” skærm er det faktisk godkendt. P8 måler:
144.9 x 72.1 x 6.4 mm og vejer 148,8 gram på vores vægt. Specielt tykkelsen på kun 6,4 mm imponerer, da Huawei har formået at integrere kameraet, uden at det skal stikke ud – det kan hverken Apple eller Samsung finde ud af.
![]() |
Toppen af forsiden |
Men lad os tage en omgang omkring Huawei P8 og se, hvor de forskellige ting er placeret. På forsiden øverst har vi naturligvis samtale højtaleren, som er et ganske lille sort gitter. Lige til højre herfor finder vi et forside kamera på hele 8 Mpixel. Helt til højre finder vi en status diode, og til vestre for højtaleren sidder lys- og nærheds sensorer placeret. Under skærmen er der ikke noget at finde, da Huawei P8 ikke har fysiske knapper som fx iPhone eller Samsung, men her bruges den nederste del af skærmen til at lave 3 virtuelle knapper, der i øvrigt kan tilpasses efter brugerens eget ønske.
![]() |
Huawei P8 set fra venstre side |
På venstre side er der intet, mens højre side er temmelig fyldt op. Øverst finder vi en udmærket volumen knap, der er hævet op, så den er let at betjene. Under den er power/dvale knappen, der ligeledes er hævet op. Men den er ikke fysisk særlig stor, og man skal lige lære, hvor den sidder for let at kunne bruge den. Men placering midt på siden af denne knap er ganske fornuftig.
![]() |
![]() |
Kortholder i venstre side |
Små skuffer til blandt andet simkort |
Længere nede finder vi 2 små holdere, der kan skubbes ud med det medleverede sim- værktøj. Den øverste er til at kunne holde et MicroSD kort, og det er vi altid glade for at se. Den næste er til simkort, og denne P8 rummer faktisk 2 simkort, men skal man bruge 2 simkort så bruges holderen til hukommelsekort til dette, så det er enten hukommelsekort eller dualsim, man kan vælge, og det er vel at mærke en ægte dualsim mobil – det vender vi tilbage til.
![]() |
Bunden af Huawei P8 |
I toppen finder vi et jackstik samt telefonens sekundære mikrofon, som benyttes til den aktive støjdæmpnings funktion. I bunden midt for findes et MicroUSB stik til opladning og data. På begge sider omkring dette stik finder vi, hvad der ligner højtaler gitter. Man kan således fristes til at tro, at der var tale om stereo højtaler – det er desværre ikke tilfældet. ”Højtaler” gitteret i højre side er ”fake”, og bagved sidder telefonens primære mikrofon. Bag det venstre gitter findes en mono højtaler.
![]() |
Flot bagside i aluminium |
På bagsiden er der ikke meget at komme efter. Øverste del er i plast (sandsynligvis ligger en del antenner her bag), og det er også her vi finder det primære kamera, der er på 13 Mpixel med support af dual led hjælpelys i 2 toner. Smart er det, at den beskyttelses film, der sidder på mobilen fra ny, også bruges til lige at fortælle brugeren om hvad de forskellige ting bruges til – det gør det bare meget lettere at komme i gang.
![]() |
Kort instruktion på bagsiden |
Tilbage til forsiden hvor vi skal kigge lidt på skærmen. Huawei har som nævnt sat en 5,2” (115 x 54 mm) skærm i denne P8. Skærmen er af IPS typen, og med en opløsning på 1080x1920 (fullHD) ender ppi tallet på rimelige 424, der er så skarpt, at man ikke kan se de enkelte pixel med det blotte øje.
![]() |
![]() |
Galaxy S6 Edge+ og Huawei P8 |
Huawei har arbejdet en del med at forbedre denne skærm, så der er både en fin kontrast for en IPS skærm, samtidig med at IPS skærmen generelt har en meget flot hvid gengivelse. Der er også mulighed for selv at tilpasse farve gengivelsen, hvilket vi værdsætter, om end det ikke er så nøjagtigt eller omfangsrigt som set på andre mobiler.
Direkte sollys på skærmen er ikke optimalt, og vi har set flere telefoner, der klarer denne disciplin væsentligt bedre end det, Huawei P8 kan klare – men omvendt - til basal brug, ringe op og den slags kan det gå. Betragtnings vinklen er der imod meget bedre, og for vores brugere tæller det mere end direkte sollys på skærmen.
![]() |
![]() |
Tilpasning af farverne på skærmen |
udmærket tastatur |
Vi går videre med netværket, som vi finder i Huawei P8, for det er lidt specielt. I Kina og i det hele taget østen er mobiler med 2 simkort ret populære. I al sin enkelthed har man et primært simkort, der har adgang til alle netvæk samt et sekundært, der kun har adgang til GSM og 3G. Det sidste er naturligvis mest til tale og SMS. Man kan så have begge simkort aktive på samme tid, så kommer der et opkald på det ene simkort, tager man det, og kommer der efterfølgende et på det andet, så besvarer man det. Man kan i sagens natur ikke føre to samtaler samtidig. Der findes også telefoner med plads til 2 simkort, men som kun har et netværk. Her skal man genstarte telefonen og så vælge hvilket simkort, man vil benytte – Det skal man ikke med Huawei P8, og det er det, vi mener med, at det er en ”rigtig” dual simkort mobil.
![]() |
Netværksmenu |
Huawei P8 har alle de forbindelser, som vi kan forvente af en moderne high-end smartphone – næsten da. Der er GSM, 3G og 4G alle med de hurtigste data løsninger.
Wi-Fi er der også, og det understøtter de almindelige ting, som Wi-Fi Direct, Hotspot, DLNA osv. – men det er ikke en dual band Wi-Fi løsning, så der kan ikke trækkes
Wi-Fi signal på 5 GHz båndet.
Så er der naturligvis Bluetooth i udgave 4.1 USB host og NFC.
Når vi kigger på kræfterne i Huawei P8, må vi konstatere, at her kan den ikke følge med de andre high-end mobiler. Huawei har valgt at bruge deres egen udviklede CPU, der består af 2 styk quad-core CPUer på henholdsvis 2 GHz og 1,5 GHz. I vores benchmark test scorer den omkring 14.000 point, hvilket er noget mindre end de her 36.000 – 37.000, vi har set med fx Samsung Galaxy 6s Edge+. Men P8 gør det så absolut hæderligt i daglig brug, og er man ikke Gamer eller skal optage flot video i 4K, så tror vi ikke, det vil være et problem. Den er fin hurtig i menuerne og til at åbne apps og websider. For et par år siden kunne vi ikke få nok kræfter ud af vores smartphone, fordi vi kunne se, at jo hurtigere de blev, desto mere flydende og lækker var den at betjene. Det punkt er vi for længst kommer forbi, og det, som de smartphones, der yder allermest, kan tilbyde, er sådan set kun noget, man vil opleve, hvis man netop har behov for specielle spil og kamera funktioner, der kræver en masse system resourser.
![]() |
Benchmarkscore i mellemklassen |
Positivt er det dog, at Huawei P8 har 3 GB RAM, og den indbyggede lagerplads på 16 GB kan som tidligere nævnt suppleres af et micro SDkort, hvilket vi også er store tilhængere af.
Kamera delen på Huawei P8 er overordnet set godkendt. Der er tale om et 13 Mpixel kamera med 2 tonet LED hjælpe lys (en hvid og en gul led), og foran billede chippen finder vi et udmærket glas med en blænde på 2.0.
![]() |
![]() |
Kameramenu |
indstillingsmåder |
Kamera softwaren er ikke så omfangsrig, som vi ser det hos fx Sony og Samsung, hvor man har et hav af manuelle indstillinger og tilpasninger, man kan vælge i mellem. Omvendt er det ikke stort set funktionsløs software, som den vi finder i Apples iPhone.
Foto kvaliteten er ganske fin. Præcise farver og god skarphed om end der kan optræde en lille smule digital støj – men her er vi nede i detaljen. HDR funktionen fungerer udmærket og giver ekstra detaljer, uden at det går over gevind.
Der er speciel lav lys indstilling, der giver flotte resultater, og det samme gælder for panorama funktionen – vi er faktisk positivt overrasket over foto kvaliteten, men måske er det vores fordomme overfor mærket, og hvad de måtte have præsteret tidligere, der har spillet os et puds, for denne P8 har vi absolut ikke noget problem med at skyde fotos med.
![]() |
![]() |
Indstillingsmenu |
Optagelsestilstand |
Video afpilleren er også rimelig, men her kommer den knapt så kraftige CPU på banen. Der er ikke mulighed for at optage i 4K. Hvis ikke man har det store behov for video i 4K, kan man jo trække på skulderen og glæde sig over, at video stadigvæk ser udmærket ud i 1080p med 30 billeder pr. sekund. Men video delen efterlader dog samlet set ikke så imponerende indtryk som foto delen, så går man meget op i at optage flotte videoer med sin mobil, er der andre modeller, man bør kigge på.
![]() |
![]() |
Huawei P8's egen musikafspiller |
Forskellige sorteringsmåder |
Musik afspilleren er også Huaweis egen software. Grundlæggende er den musik, der bliver afspillet, god nok, men vi er ikke imponeret over mulighederne for at styre musikken eller tilpasse lyden efter egen smag. Vi havde også problemer med at få vist de cover, som hører til den musik, vi lagde over på test telefonen. Det har vi normalt aldrig problemer med, men på Huawei P8 lykkedes det os aldrig at få cover billeder på sangene. Der findes også en musikafspiller fra Google, og her var det ikke noget problem at få cover billeder op. – den kan man evt. vælge at bruge, hvis cover billeder betyder noget.
![]() |
![]() |
Googles musikafspiller |
Huawei P8's musikafspiller med egen musik |
Lyden ud af mono højtaleren i bunden er fin høj og uden nævneværdig forværring.
Huawei P8 er udstyret med en FM radio – som vi grundlæggende godt kan lide. Det er dog desværre ikke som normalt med understøttelse af RDS, så navne på radio stationer dukker ikke op af sig selv – lidt ærgerligt – men hellere en FM radio uden RDS end slet ikke nogen radio.
![]() |
![]() |
Udmærket FM-radio |
Radiostationer |
Video afspiller findes der også på P8. Det er en ret basis afspiller a la det, vi før har set fra galleri funktionen på andre mobil telefoner. Den understøtter de fleste codex men ikke undertekster, tilpasning af lyd eller billede og alle de andre ting, som er rare at have men naturligvis ikke absolut nødvendig.
![]() |
Meget simpel videoafspiller |
Huawei har, når vi kigger på software (skin), som ligger oven på Android (5.0.1) gået andeledes til værks med deres EMUI 3.1 end så mange andre producenter. De har droppet app menuen, som alle andre bruger, og flyttet alle apps ud på homescreen. Lidt som vi kender det fra iPhone. Forskellen er dog, at man kan stadigvæk have widget imellem de forskellige apps. I bund og grund er det ikke noget, som alle de andre Android smartphones ikke også kan, men her har man altså ikke mulighed for at lade en app blive i en underliggende app menu.
![]() |
![]() |
Første homescreen |
Homescreen er også appmenu |
Elles er det gennemgående let at finde rundt i Huawei P8, da en stor del er ”Stock Android”, men Huawei har da lavet lidt forskellige ændringer, for at tingene skal se anderledes ud, og det er i bund og grund ok, så længe det ikke går ud over hastigheden i menusystemet.
![]() |
![]() |
Notifikationsmenu |
Dropdown-genvejsmenu |
Websurfing er også udmærket på Huawei P8. Der er 2 browsere at vælge imellem. Den kendte Google Crome løsning og så Huaweis egen. De kan ca. det samme, men der er lidt forskel på, hvordan betjeningen foregår, så det er oplagt at prøve dem begge og så vælge at bruge den, man bedst kan lide fremover.
![]() |
![]() |
Udmærket webbrowser |
Webbrowser |
Batteriet i Huawei P8 er et 2680 mAh Li-ion batteri. Det er en rimelig størrelse for en sådan telefon. Men vi har dog set bedre batteritid på mobiler med samme størrelse skærm og batteri kapacitet. Det kan meget vel være den CPU, som P8 anvender, der bruger mere strøm end andre typer, og der er heller ikke en så avanceret batteri styring, som vi har set ved andre producenter. Men det burde så absolut ikke være et problem at bruge den en hel lang dag, også selv om man bruger sin mobil meget, og personer der ikke bruger deres mobil helt så intensivt, vil nok kunne nøjes med at lade hver anden dag.
Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Huawei P8 pt. koster 2.818 kr.
![]() |
Ganske lækker mobil |
I alt 90%
Ting vi er glade for:
Utrolig flot bygget, fuldt på højde med iPhone 6 og HTC One M9.
Mulighed for ægte dual simkort løsning.
Ganske udmærket 5,2” skærm, der dog ikke er i QHD. (424 ppi)
Ganske tynd og uden kamera pukkel på bagsiden.
13 Mpixel udmærket kamera med 2 tonet LED hjælpe lys.
8 Mpixel forside kamera.
3 GB RAM/ 16 GB internt lager + mulighed for MicroSD kort.
CPU er ikke et ”powerhouse” men klarer daglige opgaver fint.
Rimeligt batteri på 2680 mAh men ingen avanceret batteri styring.
FM radio dog uden RDS.
Ting vi er mindre glade for:
Ikke kræfter til 4K video og de mest avancerede spil.
Wi-Fi uden 5 GHz mulighed.
Ingen App skuffe.
Ingen hurtiglader eller trådløs ladning.
Konklusion:
Det var så vores test af Huawei P8, som overraskede os ganske positivt. Det er en utrolig lækker bygget mobil og med ganske fornuftige funktioner. Kamera er specielt godt til foto, og musikafspillerne leverer en god lyd.
Der er ikke rigtig nogen punkter, hvor Huawei P8 kan konkurrere med og slå top modellerne fra de store mærker – det skulle da lige være på prisen, og her har Huawei P8 det bedste af alle kort.
Vi har i denne test sammenlignet med top modeller, der koster op mod det dobbelte af Huawei P8. Det er i sagens natur ikke helt rimeligt. Men sagen er den, at i den pris klasse til omkring 3.000,- kr., hvor P8 befinder sig, er der absolut ingen andre mobiler, der kommer i nærheden af P8.
Huawei er ikke en telefon for alle, som vi har været inde på. Men vil du ikke betale 6.000 – 7.000 kr., som de nye topmodeller let kan koste, men gerne vil have en velfungerende mobil i en rigtig lækker byggekvalitet, så er der faktisk ikke rigtig nogle alternativer til Huawei P8 – derfor giver vi den velfortjent anbefaling og en flot karakter på 90%
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.