Apple TV 4K test
Apple har gennem de sidste årtier bredt sig ud fra at lave computer, til en række andre produkt typer, som iPod, iPhone og iPad. Selvom der længe har været rygter om, at Apple ville lave deres egen TV skærm, har de nøjes med at lave en lille medieboks kaldet Apple TV der sluttes til andre producenters TV.
I denne lille test har vi fået seneste udgave (5. generation) Apple TV med 4K og HDR, hvilket må siges at være en positiv oplevelse, men det vender vi tilbage til.
For dem der ikke kender Apple TV, Chromecast eller andre medie bokse, så er det kort fortalt en lille og relativ billig boks, man sætter til sit TV, hvis man enten ikke har et smart TV, eller hvis man blot ønsker en bedre smart TV oplevelse og adgang til andet materiale, end smart TV kan give.
 |
 |
Apple TV 4K med fjernbetjening |
Indhold der følger med |
Her står Apple meget stærkt, ikke kun i forhold til brugervenlighed men også til egen media platform som leveres gennem iTunes.
Ved den foregående udgave af Apple TV (generation 4) skete der en del. Der kom indbygget lager plads på enten 32 eller 64 GB, adgang til spil og en helt ny bluetooth baseret fjernbetjening kaldet ”Siri Remote”. Fra at have været en enhed, der kun afspillede streamet indhold, blev Apple TV pludselig en spille maskine, og der kunne købes forskelligt tilbehør lignende det der findes til Xbox og PS4. Kræfterne var dog ikke på niveau med dedikerede spille maskiner, men det er dog blevet bedre i den nye 4K udgave.
 |
Menu på TV |
Det nye Apple TV 4K er opdateret på specielt 2 områder, der giver meget god mening set i lyset af, hvad TV producenterne tilbyder. Det ene er 4K, og det har vi haft længe på TV der understøtter, og også streamningtjenester, som Netflix har tilbudt i flere år, så det er vel også på tide, at Apple endelig kom med på den vogn.
Det næste er HDR, som er en måde at vise billede på, der giver mere kontrast og farve. Det kom for alvor frem sidste år, og nu her i slutningen af 2017 findes der TV med HDR helt ned til ca. 3.000 kr. og op efter, så har man et nyere TV, vil man højst sandsynligt få glæde at HDR funktionen.
Hvis der er noget, Apple kan, så er det det med at lave et brugervenligt system, som de fleste kan finde ud af blot ved at prøve sig lidt frem. Det kunne mange TV producenter godt lære en del af, for netop på bruger oplevelsen sætter Apple alle andre til vægs.
 |
Fjenbetjeningen |
Det starter allerede, når man får den lille genopladelige fjernbetjening i hånden. Den måler ikke mere en 120 x 37 mm og vejer 45 gram. Den har 6 knapper, en mikrofon til tale kommandoer (virker ikke med dansk endnu) og lade stik i bunden. Den øverste 1/3 af fjernbetjeningen er et touch felt, som vi kender det fra en bærbar og med et fysisk klik til at bekræfte – Det er virkelig nemt at bruge den lille fjernbetjening, og dårligere bliver det ikke af, at det indbyggede batteri holder en opladning i månedsvis, og med bluetooth forbindelse til Apple TV er der aldrig noget med, at man skal pege fjernbetjeningen hen mod enheden. Dette giver også meget god mening, da der er indbygget accelrometer i fjernbetjeningen, så den kan bruges til at spille spil med, og det ville unægteligt være svært, hvis den kun brugte IR sensor.
En sidste ting, som man rigtig hurtig bliver glad for, er, at fjernsynet kan betjenes (basale funktioner) gennem denne lille fjernbetjening, så længe at TVet er tilsluttet Apple TV, og dit TV understøtter HDMI CEC (gør de fleste TV). Det vil sige, at i og med at Apple TVet altid står tændt, (dog i dvale - der er ingen sluk knap), kan man blot ved at trykke på fjernbetjeningen starte både Apple TVet og det almindelige TV op og være klar til at se indhold på ganske kort tid.
 |
Bagsiden af Apple TV |
Selve Apple TVet fylder ikke ret meget i forhold til, hvad det kan. Det måler under 10 x 10 cm og er ca. 3,2 cm tykt. Dermed er det nemt at gemme af vejen, i en skuffe, bag TVet eller sat fast med velcro på bagsiden af TVet, som også kan lade sig gøre. Der er kun 3 indgange på bagsiden. Strøm, HDMI og kablet internet, og på fronten findes en lille diode, der viser om Apple TV er i dvale eller tændt. Det er det hele, og spørgsmålet er, om Apple ikke godt kunne fjerne Net stikket, da de fleste brugere uden tvivl benytter Wi-Fi til at få indhold over på Apple TV.
Netop Wi-Fi giver rigtig god mening med et Apple TV, hvis man har andre Apple produkter i huset, for så er muligheden der for at benytte airplay, hvor indhold sendes fra fx en iPad, iMac eller hvad det nu måtte være til Apple TV og vises på TV skærmen. Det giver en masse muligheder for at dele både egne optagelser (video/fotos) men også til at bruge fx en Apple computer til at opbevare musik og film, som så kan ses på TVet via Apple TV.
Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Apple TV 4K pt. koster 1.389 kr.
I alt 90 %
Konklusion:
Vi har brugt Apple TV gennem et par generationer, og det virker upåklageligt. Det er ikke den billigste media boks, men omvendt tilbyder Apple TV noget mere end fx Chromecast, Nvidia Shield og liggende. Har man i forvejen Apple produkter fx iPad, iPhone eller en Mac computer, er valget der faktisk ikke, da AirPlay fungerer så fint.
Selv i forhold til forgængeren Apple TV (4th Gen) må vi sige, at den nye med flere data kræfter og 4K/HDR understøttelse er det bedste køb. Der er kun ca. 200,- kr. at spare ved at vælge den gamle model, og det er de nye forbedringer bestemt værd.
Hvor enig er du i skribentens anmeldelse?
- Currently 3.50/5
- 1
- 2
- 3
- 4
- 5
2 stemmer
[se fordeling]

Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.