Mobilportalens Møffe
  • Forside
  • Nyheder
    • Mobiltelefoner
      • Sony
        • Xperia Go
        • Xperia M5
        • Xperia P
        • Xperia S
        • Xperia U
        • Xperia V
        • Xperia XA1
        • Xperia XZ
        • Xperia Z
        • Xperia Z Ultra
        • Xperia Z1
        • Xperia Z1 Compact
        • Xperia Z2
        • Xperia Z3
        • Xperia Z3 Compact
        • Xperia Z3+
        • Xperia Z5 Compact
        • Xperia ZR
        • Xperia zx1 Compact
    • Tilbehør
      • Tablets
        • Medieafspillere
            Google
            • Hjem
            • Mobiltest.dk
            • Forside

            Mobilsider

             

            Sony Xperia XA1 test


            Skrevet af Christian B. Wiggers d. 15-01-2018
            Læs mere fra samme skribent...

            Sony har som mange andre producenter mobiltelefoner i flere prisgrupper. I denne lille test skal vi kigge på en, der lægger sig mellem de billige telefoner under 1.000 kr. og de dyrere top modeller, der typisk koster 4.000 – 5.000 kr. og op efter. Altså i midten hvor man får en ganske fornuftig mobil, uden at man skal slagte den helt store sparegris for at kunne være med.

            Sony XA1 med Tændstikæske Bagside af Sony ZX1 compact og XA1
            Sony XA1 med Tændstikæske Bagside af Sony ZX1 compact og XA1

            Sony Xperia XA1 er lige en sådan telefon, og med en pris på ca. 2.500,- kr. får man faktisk rigtig meget telefon for sine penge. Den er designet i vanlig firkantet Sony design, som de har brugt i årevis, og som er med til at gøre den let genkendelig som et Sony produkt. Vi synes godt om designet og kvaliteten, og selv om den er lavet af plast på sider og bagside, virker den ganske solidt bygget. Vi savner dog, at den som de dyrere modeller er IP 67 vand og støv beskyttet, men det må man altså undvære.

            Højtaler i bunden
            Ganske tynd - kun 8 mm
            Højtaler i bunden
            Ganske tynd - kun 8 mm

            Og det er ikke det eneste, vi må undvære. Fingeraftryk læseren, som ellers fungerer ganske udmærket på de Sony Xperia modeller, er ikke med på denne Sony Xperia XA1, og det samme er frontvendt stereo højtaler heller ikke, selv om det ligner det.

            Størrelsen på Sony Xperia XA1 er, hvad vi vil kalde velproportioneret for en mobil her i slut 2017. Den er ikke så stor som de store Phablet mobiler og noget større end compact modellerne. Den måler 145 x 67 x 8 mm og har en vægt på 145 gram.

            Forsiden af Sony ZX1 Compact og Sony XA1
            Forsiden af Sony ZX1 Compact og Sony XA1

            Den størrelse giver plads til en fin stor skærm på 5,0” og med en opløsning på 720 x 1280 pixel, som er beskyttet af Gorilla Glass 4 yder glas. Selv om opløsning kunne være højere, så er det faktisk rigeligt til en sådan skærm, og PPI tallet ligger på 294.
            Det er ikke den mest lysskarpe telefon der findes, og i og med det er et IPS panel, er farverne ikke helt så flotte som på fx OLED modeller, men her er vi nede i småtings afdelingen, og så længe man ikke holder den ved siden af fx en iPhone X eller en Note 8 telefon, er den faktisk udmærket.

            Galaxy Note 8 og Sony XA1
            iPhone X og Sony XA1
            Galaxy Note 8 og Sony XA1
            iPhone X og Sony XA1

            Kræfterne i Sony Xperia XA1 er naturligvis ikke de samme som i telefoner, der koster 2-3 gange mere, men vi synes faktisk at den gør det ganske godt. Der er chip, der hedder Mediatek Helio P20 der understøttes af 3 GB RAM og 32 GB intern hukommelse, der kan udvides med MicroSD kort, hvis man har behov. Vi kan godt mærke til tider, at Sony Xperia XA1 ikke er så hurtig, når man lige har brugt en Note 8 eller iPhone X, men alt andet ville også være ret utroligt. For de fleste, der ikke spiller krævende spil, vil en telefon som Sony Xperia XA1 sagtens kunne bruges, uden at man irriteres over at den er langsom.

            Ganske fint 23 Mpixel kamera
            Manuel kameraindstilling
            Ganske fint 23 Mpixel kamera
            Manuel kameraindstilling

            Men et sted skinner den knapt så hurtige CPU chip igennem. Der er ingen understøttelse af 4K video optagelser, og kameraet er ikke super hurtigt til at stille skarpt eller opfange et skifte fra lyse til mørke omgivelser. Video er begrænset til 1080p mens fotos tages i op til 23 Mpixel. Det er faktisk samme kamera, som vi så for et par år siden i Sonys topmodel dengang, og det tager stadigvæk lige flotte fotos, der er skarpe og med god farve gengivelse. Sony tilbyder også, at man selv indstiller kameraet efter forholdene, og det er vi bestemt tilhængere af. I det hele taget er foto delen noget mere helstøbt end video optager delen. Forside kamera eller selfi kamera som det også kaldes, er dog ikke blandt de bedste – men igen man kan ikke sammenligne med hvad der findes på telefoner, der koster meget mere.

            Fin mellemklassetelefon
            Fin mellemklassetelefon


            Batteriet er på 2300 mAh, og Sony Xperia XA1 klarer sig fint med et så relativt lille batteri. Dette skyldes dels den ret strøm besparende Helio P20 chip, men også at skærmen ikke er større, end den er og har en knapt så høj opløsning – jo det koster altså strøm ikke kun med en stor skærm, men også en skærm med meget høj opløsning betyder større strømforbrug.

            Et hurtigt opslag på Pricerunner viser, at Sony Xperia XA1 pt. koster 1.408 kr.

            Score i alt 86%

            Konklusion:
            Sony har med deres Sony Xperia XA1 en værdig mellemvægter mobil, der har et flot design, rimelige computer kræfter, rigtig fint kamera og en godkendt skærm. Dertil får man et batteri, der for de fleste vil kunne holde en hel lang dag.

            Der kommer efterhånden mange kinesiske mellemklasse telefoner på markedet, nogle bedre end andre. Vil man ikke eksperimentere med dem men have et produkt fra en velkendt producent med mange år på markedet, så er Sony Xperia XA1 efter vores opfattelse et rigtig godt bud på en sådan telefon.




            Hvor enig er du i skribentens anmeldelse?
            • Currently 4.33/5
            • 1
            • 2
            • 3
            • 4
            • 5
            3 stemmer
            [se fordeling]


            Har du lyst til at skrive din egen test?
            Sådan vurderer vi


            Følg os på twitter @mobiltestdk

            Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.

             


             

            Skriv en kommentar
            Husk at bruge samme brugernavn og emailadresse som på mobil-forum. Ellers kan du ikke kommentere!

            Brugernavn

            E-mail (vil ikke blive vist)


            Det kan tage op til 24 timer efter din oprettelse på mobil-forum før du kan skrive kommentar her!

             

            Copyright © 2006-2023, Mobiltest.dk