Der er mange forskellige elementer, som spiller ind i overvejelserne om, hvorvidt du skal skifte dit mobilabonnement. Dette kan blandt andet være, fordi du ønsker mere data eller taletid. Et andet eksempel kunne også være, at du ønsker et mobilabonnement, som inkluderer udlandstelefoni, eller blot at mobilabonnementet er blevet for dyrt. Læs med her og bliv klogere på skift af mobilabonnement.
Hvordan skifter du dit mobilabonnement?
Mange tror, at det er besværligt at skifte sit mobilabonnement ud med et, der passer bedre til sine behov, men det er i virkeligheden en relativ simpel proces.
Første skridt er selvfølgelig at finde lige netop det mobilabonnement, du ønsker. Du kan eksempelvis finde et nyt mobilabonnement på Samlino.dk, hvor du yderligere kan sammenligne de forskellige udbydere og deres tilbud. Herefter skal du blot vælge, om du vil beholde dit gamle nummer eller skifte til et nyt telefonnummer. Dertil skal du også give udbyderen bevilling til at opsige dit tidligere mobilabonnement. Når du har været igennem dette, vil du få tilsendt et nyt SIM-kort, som du skal benytte i stedet for det gamle. Dette er altså en meget enkel proces, som ikke kræver, at du spiller en særlig aktiv part.
Efter dit abonnementsskifte skal du ikke gå i panik, hvis dit nye mobilabonnement ikke virker med det samme. Det tager som regel tager et stykke tid at få flyttet telefonnummeret, så det er registreret korrekt. Denne periode kan dog svinge fra blot et par dage og op til en måneds tid, hvilket oftest skyldes, at teleselskaberne forsøger at holde på deres kunder i så lang tid som muligt.
Inden du skifter, så er der dog desuden nogle elementer, du skal være opmærksom på. Disse kommer vi ind på i de følgende afsnit.
Bindingsperiode
Når du overvejer at skifte dit mobilabonnement, så skal du huske at undersøge, om hvorvidt du stadig befinder dig i teleselskabets bindingsperiode eller ej. Denne periode er oftest på seks måneder, og er den periode, som du er bundet til abonnementet i. Hvis du virkelig ønsker at skifte dit mobilabonnement, så kan du betale dig ud af bindingsperioden ved at betale det resterende beløb for den periode, du er bundet i.
I forbindelse med bindingsperioden er der desuden som oftest også en opsigelsesperiode. Denne er typisk 30 dage, og det er den periode, du er bundet til at betale i, altså fra det tidspunkt du opsiger dit abonnement, til opsigelsen træder i kraft.
Husk dækningen
Du skal huske at være opmærksom, når du skifter teleselskab – især på dækningen. I visse tilfælde sker det nemlig, at en udbyder har en bedre dækning et sted, hvorimod en anden udbyder har en dårligere dækning på samme sted.
På baggrund af dette bør du derfor huske at tjekke op på de forskellige teleselskabers dækning, og hvilket netværk de kører på. Et godt værktøj til dette er de forskellige dækningskort, som giver dig et hurtigt overblik og dækningen.
Sammenlign markedet
Inden du vælger dit næste mobilabonnement, er det selvfølgelig vigtigt at sammenligne de forskellige abonnementer, der findes på markedet. Herunder skal du desuden også beslutte dig for, hvad der er vigtigt for netop dit mobilabonnement. Lægger du stor vægt på meget data, ønsker du i stedet mere taletid, eller er du på udkig efter mere udlandstelefoni? Alle disse spørgsmål er væsentlige i beslutningsprocessen og danner grundlag for det rette valg.
Når du sammenligner de forskellige tilbud, så skal du holde øje med, at de bliver sammenlignet på samme grundlag. Derfor bør du ikke kun sammenligne ud fra prisen, men også holde øje med de forskellige features abonnementet tilbyder.
Andres erfaringer
Det er altid en god idé at lytte til andre, hvilket også gælder ved skift af mobilabonnement. Du kan for eksempel spørge diverse familiemedlemmer, venner eller sågar dine naboer, om hvilke erfaringer de har haft med teleselskabet, som du overvejer at skifte til. Ikke desto mindre kan du også tjekke på sider såsom Trustpilot og se de forskellige selskabers anmeldelser.
Nu ved du, hvad du skal holde øje med, når du skifter mobilabonnement, og hvordan du kommer gnidningsfri igennem processen. Husk rådene og find det mobilabonnement, der passer til netop dine behov!
Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.