Mobilportalens Møffe
  • Forside
  • Nyheder
    • Mobiltelefoner
      • Tilbehør
        • Tablets
          • HP
            • HX4700
        • Medieafspillere
            Google
            • Hjem
            • Mobiltest.dk
            • Forside

            Mobilsider

             

            Ipaq HX4700 test


            Skrevet af Christian B. Wiggers d. 28-12-2004
            Læs mere fra samme skribent...


            PDA-salget i Danmark er gennem de seneste 2-3 år eksploderet med en stigning på ca. 45% om året. Dette skyldes fortrinsvis salget af GPS løsninger, hvor de lidt billigere PDA-modeller sælges som en pakke løsning. Ipaq, der nu er opkøbt af HP, er blandt de helt store spillere på dette marked, og ca. hver anden af alle solgte PDA’er i Danmark er en Ipaq. Hx 4700 er i øjeblikket deres topmodel, og indeholder alt det nyeste og bedste teknologi man kan stoppe i en håndholdt computer.

            Den forrige PDA jeg havde, var også en Ipaq, nærmer bestemt en 4150, som egentlig var ganske udmærket, så jeg var spændt, da jeg i september sidste år fik den nye og meget omtalte hx4700. Den skulle have været på markedet flere måneder før, men lancering blev ustandselig udsat, men her var den så. Mit første indtryk var at den var utrolig lækker at se og røre ved. Det sorte og mørkegrå lidt firkantede design falder fint i min smag, selvom den i andre tests har fået kritik netop for dette. Nåh, batteriet på hele 1800 mah blev sat i, og så blev den starte op – nøj en skærm den har. Den er utrolig flot og så kører den i VGA format!!!

            Selve hx4700’eren er gedigent bygget op i magnesium, og indmaden var det ypperste man kunne stoppe i en PDA, da den blev lanceret. Den har en cpuhastighed på 624 MHz, 64 mb ram og 128 mb rom i alt 192 mb, hvilket er rigeligt. Desuden er der gode udvidelsesmuligheder med både SD- og CFkortlæser. Den har fået grafik accelerator og med det nye styresystem - Microsoft Windows Mobile 2003 Second Edition - kører den faktisk både hurtigt og problemløst.

            Hx4700’eren er også udstyret med bluetooth (2.0 = stereo muligheder) højhastighed IRport, samt w-lan, så der er gode muligheder for at gå online, enten på den en eller anden måde. En nyhed som Hx4700 er den eneste med (indtil videre), er touchpad’en, som kendes fra laptops. Om man kan lide det eller ej er nok en smags sag. Man kan måske sige at det er lidt unødvendigt i og med at skærmen jo er en touch screen. Jeg har nu aldrig brugt andet end en stylus og touch screen så om det er et lille fem vejs joystick eller en touchpad er lige meget for mig.

            En af de mest imponerende ting ved denne PDA er evnen til dels at vise VGA format og dels at dreje skærmen over i bredformat. Dette gør den meget mere brugbar til f.eks. at surfe på nettet. Desuden kan hx4700 ved hjælp af et lille program spille alm. Divx-film uden nogen form for konvertering. Dette er ret sejt og det ser meget bedre ud, end det man tidligere kunne få ud af en PDA. Problemet er dog, at en film stadigvæk fylder ca. 700 mb. Heldigvis er microdrives, som den også kan håndtere, kommet ned i pris, så jeg kan smide 5-6 spillefilm over på mit 5gb microdrive.

            Pros:
            - Meget kraftig 624 MHz cpu
            - Stor 4” TFT VGA-skærm med 65k farver
            - Godt med internt hukommelse - hele 192 mb
            - Stort batteri på hele 1800 mah
            - w-lan, bluetooth 2.0 og irport
            - understøtter SD-, SDIO- og alle typer CF-kort

            Cons:
            - Kan være lidt kedelig/firkantet at se på
            - Ikke den billigste PDA
            - De fire genvejstaster er ret små
            - Irporten er placeret i bunden af PDA’en

            Konklusion:
            HX4700 er PDA’en man skal have, hvis man vil have alle muligheder på én gang, men man betaler også for det. Den koster i skrivende stund ca. 4500 – 5000 kr. Hvis man vil bruge den til at surfe på nette over w-lan eller se divx film på, er der ikke andre PDA’er der kan nå dens niveau - der er den for fed. Skal man blot bruge en PDA til lidt GPS-navigation og kalender, så kan man sagtens finde en billigere løsning, og med de kampagner, der ofte ses, kan man få en komplet GPS-løsning for ca. 3000 kr.

            Overall 90%



            Hvor enig er du i skribentens anmeldelse?
            • Currently 2.29/5
            • 1
            • 2
            • 3
            • 4
            • 5
            7 stemmer
            [se fordeling]


            Har du lyst til at skrive din egen test?
            Sådan vurderer vi


            Følg os på twitter @mobiltestdk

            Som en ny service kan vi tilbyde vores læsere, der har en Twitter konto, at få et ”tweet” når vi lægger en ny test op. Blot tilføj os til din konto. Vi hedder @mobiltestdk.

             


             

            Skriv en kommentar
            Husk at bruge samme brugernavn og emailadresse som på mobil-forum. Ellers kan du ikke kommentere!

            Brugernavn

            E-mail (vil ikke blive vist)


            Det kan tage op til 24 timer efter din oprettelse på mobil-forum før du kan skrive kommentar her!

             

            Copyright © 2006-2021, Mobiltest.dk