
Kan man mon lave den perfekte mobiltelefon? – næppe men nogle producenter kommer altså tætter på end andre
HTC er måske for mange en ukendt telefonproducent, og det er forståeligt nok, for de har rent faktisk kun sendt 2 modeller ud på det danske marked under navnet HTC, men siger man SPV, Qtek eller i udlandet i-mate mda (eller hvad de nu kaldes), er der nok flere der kender dem. HTC har længe produceret telefoner som andre så efterfølgende har brandet med deres eget navn, som for eksempel Orange havde stor succes med i deres SPV-serie. Det var den serie, der var med til at åbne de danske forbrugeres øjne for telefoner med Windows-styresystem. Nu vil HTC ”ud af skabet” og sælger deres telefoner under deres eget navn, og med 2 ny telefoner som MTeor (8600) og den her testede TyTN (9600), kan man næppe gøre det på en meget bedre måde.
TyTN kommer i en forholds vis lille æske. Eller retter sagt 2 kasser. En ydre kasse, der nemt kan ændres efter hvad telefonen kaldes i de forskellige lande, hvor den sælges, samt en hvid inderkasse, hvor indholdet så er placeret. Når man køber en så dyr telefon, kunne jeg godt forvente at der var brugt bare et par kr. mere på at pakke det pænt ind. Tror vidst aldrig cheferne ved HTC har prøvet at pakke en Ipod ud!!!! Never mind - den skal kun pakkes ud én gang. Med i kassen er der hvad man forventer: lader, synckabel, headset samt en faktisk udmærket taske til at sætte i bæltet. Jeg havde nu gerne byttet tasken for en cradel til at have stående på skrivebordet.
Frem med telefonen og wauu - den er faktisk mindre i størrelsen, end jeg havde troet – indtil jeg drejer den om på siden – den er altså en smule klumpet eller tyk i det og med 22 mm er det ikke helt forkert. Nå i med simkort og batteri og det er faktisk et pænt stort et af slagsen (1350 MAh). Her er det dejligt nemt at komme ind bagved med en lille knap i bunder så ”bagklappen” springer op – det kunne andre godt lære lidt af.
Design og byggekvalitet er ganske fornuftig, uden dog at man falde på halen over designet. Men når det nu er en pdatelefon, er det ok, her er mulighederne jo rimeligt fastlagte fra starten.
Skærmen er ganske stor for en mobil, men en smugle lille for en pda. Den måler 60 x 42 mm og med 320 x 240 pixel er det et udmærket billede. Telefonen har kun 65.000 farver, men det er altså ikke noget man lægger mærke til eller savner flere af slagsen af. I og med det er en trykfølsom skærm, giver det brugeren en række muligheder i form af skriftgenkendelse og diverse programmerbare knapper.
Når vi nu er ved knapper, så må vi hellere tage de fysiske knapper med, for dem er der temmelig mange af. På forsiden er der 9 knapper + en 5-vejs joypad. På højre side har man 3 knapper, og her er blandt andet tænd-knappen og kamera-knappen placeret. På venstre side har men et jog dial, som det man finder ved Sony Ericssons P-serie, og HTC har også været så kloge at placere en retur-knap under dette lille hjul. Nedenunder retur-knappen er der en stemmestyringsknap. Alt i alt er vi oppe på 15 knapper + joypad (der i øvrigt alle kan programmers som det passer brugeren).
Men så kommer vi til det som virkelig tager point for TyTN’en vedkommende, det qwerty-tastatur man kan skyde frem under skærmen. Når det skydes ud (til venstre side), kommer der 41 taster mere frem. Dette er rigtig smart, skærmen drejer naturligvis selv med over i vandret ”mode”, og det forgår lynhurtigt. Disse taster er de største af dem jeg har testet på telefoner, og absolut meget behagelige at trykke på, med et lille klik så man kan mærke når man har trykket. Skrivehastigheden er med dette tastatur fra dag 1 højere end hvad jeg kan opnå med en almindelig telefon med T9, og med længere tids øvelse bliver hastigheden med garanti endnu hurtigere.
Nu er vi jo så småt ved at komme frem til det som telefonen indeholder, og ja, her er ikke sparet på noget, så det kommer nok til at fylde lidt at beskrive det hele
Telefonen er styret at den seneste udgave af Windows’ mobilstyresystem kaldet ”Windows mobile 5.0” systemet er heldigvis kommet på dansk, hvilket ikke altid har været tilfældet med Windows mobile styresystemer. For PC-brugeren er dette en drøm at bruge. Alle de velkendte ikoner er brugt på telefonen, som desuden er uhyre nem at synkonisere med en PC. Lidt mere besværligt er det, hvis man bruger Mac, men det kan lade sig gøre med noget 3-parts software. Systemet er hurtigt og gennemprøvet. Selv som Macbruger må man indrømme, at det altså bare spiller, og ting som Word, Excel men også MSN er for mange en rar ting at have med fra start.
I 2005 kom HTC med deres flagskib der hed Qtek 9000. Den havde alt hvad man kunne putte i en telefon, men prisen var en stor klods der vejede 285 gram, ikke noget mange bruger vil bryde om at slæbe rundt på. Her godt et år efter kommer HTC så med en pdatelefon, der kan det samme - ja faktisk lidt mere - og er pakket ned i en telefon der kun vejer 160 gram – det er sgu flot. TyTN er en 3G telefon, der desuden understøtter det nye super 3G, som ventes i brug herhjemme inden længe. Rejser man meget, vil man formentlig også blive glad for, at den også er en quad band-telefon, og kan altså bruges over alt i verden. Af andre kommunikationsmuligheder har man sådan set alt, hvad man kan få, hvilket vil sige w-lan (b/g) bluetooth, edge, Ir port og naturligvis usb port.
TyTN er også udstyret med kamera, ja faktisk 2 af slagsen. På forsiden sidder et lille VGA-kamera til videosamtaler. På bagsiden sidder et ganske udmærket 2 mpixel kamera. Der er desværre ikke autofokus på dette, men en manuel skifter mellem macro og almindelige billeder. Det kræver naturligvis, at man husker at skifte over alt efter hvad man skal fotografere, men gør man det, virker det faktisk ganske godt. Når man tager fotos forgår det i vandret tilstand, som et almindeligt kamera og knappen til at skyde fotos sidder også det rigtige sted. I det hele taget har HTC erkendt at kameradelen spiller en større og større rolle for mange mennesker, og har derfor forbedret den både med fotolys og udmærket software. Lidt synd er det dog, at fra man har taget fotoet til det kommer frem på skærmen, så man kan se det, går der mere end 1 sek. – det burde bestemt ikke være nødvendigt med en 400 mhz cpu!
 |  |
På underholdningssiden er der masser af muligheder. Dels er TyTN udstyret med Windows Media Player, der både kan afspille film og musik. Skal man have rigtig glæde af det skal man nok belave sig på at investere i et hukommelsekort af typen microSD (transflash), for selv om TyTN har 172 mb fra start, bliver en del spist af styresystemet.
Overall 85%Pro: Næsten alt hvad man kender af teknik, er stoppet i denne telefon
Det qwerty-tastatur er bare rigtig godt at skrive på
Både joypad, jog dial + touchscreen
Windows mobile 5.0 masser af muligheder også for flere programmer
Godt stort batteri gemt bag smart bagklapsystem
Kameradelen er kraftigt forbedret i forhold til tidligere
Cons:Prisen er i den dyre ende – rigtig dyre endda
Kameraet kunne godt have autofokus og være lidt hurtigere
Jeg savner en docking station til at have stående på skrivebordet
Konklusion:Dette er bestemt ikke en telefon for brugeren, der kun sender lidt sms og ellers taler i den, for til en pris på ca. 6.000 kr. (eller hvad en mellemklassetelefon + en billig bærbar pc koster tilsammen), er der vel helle ikke så mange, der finder på at købe den, hvis behovet ikke er til det. Til gengæld er denne telefon ikke mindre end et teknisk lille vidunder, ja faktisk næsten en super microbærbar pc, og har man behovet for at have alt med sig på denne måde, findes der næppe bedre løsninger pt. TyTN er både hurtig, effektiv og utrolig praktisk, og skal med sikkerhed nok finde sin kundekreds – men hvermandseje bliver den aldrig - det er den for kompliceret og dyr til.
Hvis du ønsker at kommentere eller diskutere den anmeldelse, så start en tråd på