Skrevet af Christian B. Wiggers d. 14-08-2006
Læs mere fra samme skribent...

Design, stil og blær så kort kan Nokia 8800 faktisk beskrives. Men under overfladen er der dog mere end som så, men for mange købere er det utvivlsom de 3 ord, der betyder mest. Nokia har med sin 8xxx-serie lavet flere eksklusive telefoner, og alle har de været specielle. Andre producenter har forsøgt at tage teten med modeller som razer v3r (senest i guld udgave) Lg med deres chokolade osv. Fælles for dem alle er, at de henvender sig til en køber, der lægger mere vægt på stil og udseende end på antallet af funktioner.

Når man lad os få kigget på sagerne. Allerede når man står med kassen i hånden, er man klar over, at det ikke bare er en hvilken som helst telefon. Kassen er kulsort med en bred rustfri klemme, der holder den lukket. Inden i kassen går det eksklusive igen i måden alt er pakket og sorteret på. Nogen vil måske sige, at det jo bare er en indpakning, men for mange giver dette et rigtig godt indtryk fra start af.

Inden jeg tager hul på telefonen, vil jeg lige nævne lidt om tilbehøret, man får med, for her er faktisk en del lækre ting med. Der er som i mange telefonen et headset, dette er designet så det matcher 8800 rigtig fint og når nu det blandt andet er stil det handler om, ja så er det rigtigt fint. Endnu bedre er den medfølgende bordlader. Den er en ener i sig selv. Den matcher naturligvis 8800 med det rustfri stål, men i bunden er der en blå lysdiode, og det ser altså bare mere end almindeligt blæret ud. Dårligere bliver det ikke, at der er plads til at lade det ekstra batteri op der også følger med – det er sgu ok Nokia.

Videre til selve telefonen. Den er rigtig flot designet. Med kun 2 synlige knapper og et rustfrit stålydre der gemmer på resten, er den også meget elegant. Både på forsiden og bagsiden er telefonen forsynet med rustfrit stål, der virker rigtig eksklusivt at røre og føle ved, men det er også med til at få den ellers fysisk lille telefon til at tage en del på i vægt – vi snakker her 134 gram og det er meget størrelsen taget i betragtning.


Skærmen er en flot TFT-skærm med 256.000 farver og en opløsning på 208 x 208 pixel, hvilket vidst ikke er set før. Skærmen er ikke så stor, som jeg kunne have ønsket, men sådan skulle det altså være. Til gengæld har Nokia forkælet brugerne med det relativt dyre safirglas, der er (næsten) ridsefrit, foran displayet. Det er sgu ok.

Under skærmen sidder hvad der ligner 3 knapper. Det er det imidlertid ikke. Den midterste, der er lidt nuppret er kun til at skyde telefon op, hvorefter resten af tasterne og joypaden kommer til syne. Dette skyde-system er fjederhjulpet virker rigtig godt og også en smule eksklusivt . Jeg tror kun jeg har set det en gang før, og det var på forgængeren 8910.

Selve tasterne og joypadden – Tja der er hverken særlige gode at trykke på, og den nederst række (* 0 #) er næsten umulige at ramme ordentlig med min tommelfinger. "Læg på" og "tag telefon" er desværre ikke rød/grøn, som jeg godt kan lide det, og værst af alt er joypaden, der uden sammenligning er den mindste og dårligste jeg nogensinde har trykket på – det er vidst meget godt, at det som regel er skjult af en gang solidt rustfrit stål.

Funktionerne i denne telefon er ikke til at falde på halen over, de svarer nærmest til hvad man kan forvente i en telefon til ca 1500 kr.
Menusystemet er det gamle serie 40, ikke nær så flot som det nye der for eksempel ligger i 6233 og 6280. Det fungerer udmærket, men ikonerne er nu bare ikke særlig flotte, når man har set den nye serie 40 udgave.


Telefonen er en almindelig triple band telefon, som den vi tidligere har set flest af. Man får desuden edge og gprs med, så tilbyder ens teleoperatør edge, har man adgang til hurtig data den vej. Ellers er der kun Bluetooth og usbport til at flytte data med.

Man har også fået plads til et kamera, der kun kommer frem når telefoner er slået ud. Dette er som skærmen også en underlig størrelse - hverken fugl eller fisk - på 0,5 mpixel.

Hvis man har brug for lidt underholdning, er der også 3 spil, jeg har ikke forsøgt mig med dem, men hvis det er noget man skal styre med joypaden, kan jeg også sagtens være foruden. Positivt er det, at Nokia har smidt en FM radio med. Det er godt, for den indbyggede mp3-afspiller kommer hurtigt til kort med de 64 mb internt hukommelse som 8800 har at byde på.

Og så lige et ord om batteritid. Jeg roste tidligere Nokia for at have smidt 2 batterier med i salgspakken, og det er også fint, men den dybere grund er altså, at den telefon holder strøm som en si holder vand. Telefonen holde ved almindeligt brug absolut ikke længere end 2 dage, og bruger man radioen eller har nogle længere samtaler, skal den lades hver dag. Om det er fordi et lyst hoved hos Nokia har tænkt ”vi smider sku et lille batteri i (kun 600 mha) den telefon, så kommer brugeren oftere hen til vores lækre bordlader for at lade den op” ved jeg ikke, men 600 mha er altså bare for lidt til en morderne telefon.

Overall 80%


Pro:
- Design, stil og blær
- Meget lækkert tilbehør med fra start
- Ridsefrit safirglas foran displayet
- Den sejest bordlader til dato følger med

Cons:
- Tastaturet og ikke mindst joypaden er alt for dårligt
- Kameradelen er en mærkelig størrelse, der hverken er rigtigt god eller skidt
- Kunne godt have ønske mulighed for mere hukommelse via et kort
- Lidt tung for den størrelse telefon
- Batteritiden er mildest talt elendigt.

Konklusion:
Nu kan det måske undre, at en telefon med så mange og store ulemper kan få 80% i min samlede vurdering. Det er der imidlertid en god grund til. Nokia 8800 er i den klasse den befinder sig i (design og stil-telefoner) alle andre telefoner overlegen. Den stinker bare af at være eksklusiv, og for de brugere, der køber telefon efter dette, er alle de andre ting mindre vigtige. Ingen anden telefon gør sig bedre på den trendy cafe i det indre København, og med et rolex ur på armen og gucci solbriller i panden, er Nokia 8800 ikke til at skyde igennem. Er det design, der tæller, må man bare slippe de ca 5000 kr. den pt. koster.