
Efter min bedste overbevisning har telefonproducenterne bevæget sig gennem de sidste 2-3 år hen mod mere målrettede produkter. Vi ser telefoner, hvor vægten er lagt på for eksempel kamera- eller musikdelen. Også specielle telefoner til businessbrugeren, er der kommet en del af. Nokia 6233 er hverken det ene eller det andet! Den er det, man vidst mest rammende kan kalde en allroundtelefon, Den er fornuftig på de fleste punkter uden at være på toppen nogle steder.
Nå men lad os få kigget lidt på telefonen. Det første der slår en er, at Nokia 6233 faktisk er en meget flot designet telefon. Den fås i en lidt anonym grå farve og i en sort farve, som jeg har testet, og det er den sorte, der i mine øjne, absolut er den flotteste. Med den brede kromkant og den blanke sorte farve, er den altså bare flot, om end også temmelig sart overfor ridser og snavs, hvilket også kan ses på nogle af de fotos jeg har taget.
Skærmen er en god kvalitet af typen TFT med 320x240 pixel (qvga) Denne type er efterhånden ved at slå igennem, og det er ikke uforståeligt eftersom der er et rigtig godt billede på den. Tasterne er også godkendt - de er gode at trykke på, men er dog lidt glatte i overfladen. Joypaden er ikke den største men bekræft-knappen i midten er dejlig stor. Der er desuden, som man forventer, 2 menu knapper lige under skærmen, samt det grønne og røde rør til at tage telefonen og afslutte samtaler, sådan skal det være.
Nokia 6233 køre på Nokias velkende serie 40-styresystem, der dog er peppet op og gjort flottere og hurtigere end det serie 40-system vi har kendt i godt et års tid. Har man ikke stort behov for at skul kunne smide avancerede ekstraprogrammer i telefonen, som man kan i smartphones, er serie 40 et ganske godt valg af menusystem, det er let og overskueligt at gå til, og mange vil ikke have behov for en brugervejledning.
Men lad os kigge lidt på det som telefonen så indeholder. Først af alt er 6233 en 3G-telefon, hvilket giver brugeren mulighed for en hurtig dataforbindelse, og de glæder denne kan medbringe. Desuden er der stort set alle andre muligheder for datakommunikation, hvilket vil sige Edge, HSCSD, Bluetooth, IR-port og mulighed for at forbinde telefonen til en computer via usb-kabel. Nokia har også smidt et 2 mpixel kamera med, det tager udmærkede fotos, men er heller ikke her med på det nyeste (3 mpixel evt. med autofokus og billedstabilisator)
Til underholdningen undervejs er der udover 3 spil (flere af Java typen kan lægges ind) en ganske udmærket mp3-afspiller, der kan håndtere både mp3-format men også AAC+M4a-formater. Vil man se små (eller længere) filmklip, kan 6233 også håndtere flere forskellige filmformater. I den forbindelse er et ekstra hukommelsekort nok en rigtig god ide, da telefonen kun har 6 mb intern hukommelse + et medleveret 64 mb kort, der dog ikke rækker langt. Men da prisen på et microSD-kort (transflash) ikke er alverden mere. Vil man hellere have sin musik/nyheder med det samme, kan man bruge den udmærkede FM-radio, der dog kræver at man bruger det medleverede stereoheadset.
Overall 75%Pro:Flot og meget stilet telefon
3G + mange andre funktioner.
Serie 40-menusystem – flot, enkelt og hurtigt.
Cons:Lidt sart over for ridser og skrammer.
Inge beskyttelsesklap foran linsen
Konklusion:Nokia 6233 er en fin telefon, ingen tvivl om det, men den har altså ikke rigtig nogle ”super”-funktioner, og kan derfor ikke hamle op med en telefon som k800. 6233´s force er, at den er udmærket til det meste uden at være rigtig god til noget. Men dette er nødvendigvis ikke en ulempe, for mange køber ønske blot en pæn telefon, der kan lidt af det hele, og som ikke koster det samme som en billig bærbar PC. Og her er vi fremme ved humlen, for Nokia 6233 sælges til en absolut rimelig pris på godt 2000,- kr. og for de penge får man altså meget for pengene. Skal du ud og shoppe i den prisklasse, så gør dig selv en tjeneste og tjek 6233 ud.