Sony Ericsson har i løbet af de sidste 2 år vendt et nedadgående salg til igen at have tilbageerobret markedsandele. I modsætning til Nokia har specielt de mere avancerede telefoner som P800, 900 og 910 samt T610/630 og k700 virkelig rykket markedsandele. Fælles for dem alle er, at de er proppet med funktioner, og det er der et marked for. K500 er lavet som en "light"-udgave af storsælgerten K700, og er ment som en mellemklasse telefon. Det var hvad Christian skrev om k700i's lillebror k500i.
Det først indtryk jeg fik, da jeg åbnede kassen med k700 var, at det var en fin lille mobil, og noget mindre end jeg havde forestillet mig. Den har også nogle okay taster, men de er ikke de mest optimale, jeg har prøvet. Den kører hurtigt i menuen mens galleriet kan være noget om at åbne.
K700i er udstyret med et 176*220 pixel display, og i forhold til lillebrorens 128*160 pixel skærm, står billeder og themes meget mere klart på k700i. I mosætning til lillebroren er her også bluetooth, FM-radio og en større hukommelse til mp3 og themes, samt andet man har brug for. Kameraet er et vga-kamera, og kan kunstigt lave billeder i 1 mpixel opløsning, men de kræver meget lys for at blive gode. kameraet har ikke som på k500i en klap foran, og ligger mobilen i lommen, bliver der nemt støvet, og dette kan tydeligt ses på billederne.
I forhold til k500i er ordbogen nu også helt fin, og man kan ikke skrive hurtigere end den kan følge med. Menuerne kører som nævnt også hurtigt, men har man bare et eller to billeder i ens galleri, så kører det ikke så hurtigt.
Da k700i har bluetooth, vil det være en god idé at hente programmet float's mobile agent, som kører rigtig godt, og gør det er nemt at hente og smide ting over på mobilen, og der har ikke været nogle problemer overhovedet, det er også nemt at overføre ens kontakter fra float's mobile agent og til outlook så man altid har en backup.
Mp3-delen spiller rigtig godt i det medfølgende headset, men savner dog muligheden for at man kan skifte høretelefonerne ud, men det er i småtingsafdelingen, og der er også indbygget equalizer, så man kan vælge mellem flere præinstillede profiler, eller lave en selv. Radiodelen kører også fint, men synes ikke altid den er så god til at fange signalet, og er der dårlig dækning, er der ofte en del støj i radioen.
GPRS kører også fint på mobilen. Den er hurtig til at finde signal og komme igennem, og er noget af det bedste jeg har prøvet.
Positivt:
- godt joystick
- godt VGA-kamera
- god mp3-afspiller og egentlig også okay radio
- god gprs-forbindelse
- god skærm, dog mangler den lidt farver for at matche de bedste på markedet
Negativt:
- mangler klap foran kameraet
- bliver nemt ridset
- kunne være rart med andre høretelefoner
- lidt bedre taster savnes
Konklusion:
I forhold til k500i får man meget mere mobil i denne, og er ens behov bare det basale og lidt mere, er det et godt bud på en god mobil. Den halter lidt i forhold til afløseren k750i, men prisen er også noget lavere, og bruger du ikke kamera og hukommelsesudvidelse, er denne lige så god, hvis man, som mange, ser på prisen. klart et best buy, og i forhold til dens konkurrent 6230 fra Nokia, har den en stor fordel i form af bedre skærm, men 6230 har så udvidelse af hukommelsen, så det er op til dig og dine krav hvilken der passer dig bedst.